Under det danske EU-formandskab er der opnået et politisk gennembrud i forhandlingerne om EU's fremtidige asylsystem. Europa-Parlamentet og Ministerrådet er nået til enighed om lovgivning, der fjerner de hidtidige juridiske begrænsninger for at overføre asylansøgere til asylbehandling i lande uden for Europa.
Baggrund og juridiske ændringer
Den nye aftale adresser herunder de nuværende EU-regler, som har gjort det praktisk talt umuligt at indgå aftaler med tredjelande. Tidligere var det et krav, at der skulle eksistere en rimelig "forbindelse" mellem asylansøgeren og det sikre tredjeland for at kunne foretage en overførsel. Med den nye aftale lempes disse krav, hvilket gør det muligt for enten et samlet EU eller grupper af medlemslande at etablere asylordninger uden for Europas grænser.
Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtaler i forbindelse med aftalen:
"Det nuværende asylsystem har spillet fallit. Migranter betaler skrupelløse menneskesmuglere i dyre domme for at blive fragtet til Europa. Tusindvis omkommer undervejs. Jeg er stolt over, at det under det danske EU-formandskab nu er lykkedes at få sikret EU-lovgivning, så ikke kun Danmark, men også resten af EU-medlemslandene, kan arbejde videre mod asylbehandling uden for Europa."
Fælles liste over sikre oprindelseslande
Som et centralt element i aftalen oprettes en fælles EU-liste over sikre oprindelseslande. Dette skal sikre hurtigere sagsbehandling og hurtigere udsendelse af migranter, der ikke har behov for beskyttelse. Tiltaget har også til hensigt at bekæmpe såkaldt "asyl-shopping", hvor ansøgere søger mod lande med mindre strikse nationale lister.
De lande, der foreslås til listen, omfatter blandt andet EU-kandidatlande samt en række lande, der i dag genererer et højt antal ansøgere uden beskyttelsesbehov.
Omfang af asylansøgninger fra sikre lande (2024)
| Oprindelsesland | Antal asylansøgere i EU | Andel af samlede ansøgninger |
|---|---|---|
| Bangladesh | 43.000 | ca. 4 % |
| Colombia | 25.000 | - |
| Ægypten | 25.000 | - |
| Øvrige på listen | Indien, Kosovo, Marokko, Tunesien | - |
Konsekvenser og næste skridt
Aftalen betyder, at EU nu har et fælles fundament for at håndtere migrationspresset mere effektivt. Lovgivningen skal nu formelt bekræftes af både Europa-Parlamentet og Ministerrådet, før den endeligt kan træde i kraft. Selvom Danmark har et retsforbehold på området, har de danske forhandlere spillet en central rolle i at drive lovgivningen igennem under formandskabet.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
