Evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser

Evaluering kortlægger ti års udvikling i optagelsessystemet til videregående uddannelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort en omfattende evaluering af det danske optagelsessystem. Rapporten belyser en tiårig periode præget af en markant stigning i ansøgertallet og en skærpet konkurrence om studiepladserne, hvor især karaktergennemsnittets betydning er vokset.

Evalueringen undersøger, hvordan det nuværende system understøtter optaget af kvalificerede og motiverede ansøgere. Systemet fordeler årligt cirka 90.000 ansøgere, og analyserne viser, at mens de grundlæggende mekanismer har været stabile, har presset på systemet ændret ansøgernes muligheder og adfærd.

Markant vækst i søgning og optag

Fra 2009 til 2019 er antallet af ansøgere steget med over 50 procent. Denne udvikling har ført til, at karakterer i dag er en mere afgørende adgangsfaktor end tidligere, da antallet af studiepladser på de mest søgte uddannelser ikke er fulgt med efterspørgslen.

Karakterer åbner færre døre

En central konklusion i rapporten er, at et givent karaktergennemsnit i dag giver adgang til færre uddannelser end for ti år siden. For en typisk ansøger med et gennemsnit på 7,1 er andelen af tilgængelige uddannelser faldet fra 89 procent i 2009 til 79 procent i 2019.

Denne udvikling har påvirket elevernes adfærd på ungdomsuddannelserne. Evalueringen viser, at 26 procent af eleverne bevidst fravælger svære fag eller lader være med at hæve fagniveauer af frygt for at sænke deres samlede gennemsnit. Samtidig overvurderer mange elever karakterernes faktiske betydning for deres samlede uddannelsesmuligheder.

Kvote 2 og studiefrafald

Søgningen via kvote 2 er steget kraftigere end søgningen i kvote 1. Analyserne peger på en direkte sammenhæng mellem optagelsesform og risikoen for frafald:

• Lavere frafald i kvote 2 — Studerende optaget via kvote 2 har 25-30 procent lavere risiko for at falde fra på de første to semestre sammenlignet med kvote 1-studerende.
• Motivation som faktor — Evalueringen indikerer, at de individuelle vurderingskriterier i kvote 2 i højere grad fanger ansøgernes motivation, hvilket kan forklare den bedre fastholdelse.
• Karakterers forudsigelseskraft — Selvom kvote 2-studerende falder sjældnere fra, viser data også, at studerende med høje gymnasiekarakterer generelt klarer sig bedre karaktermæssigt gennem hele deres videregående uddannelse.

Social mobilitet og gennemsigtighed

Rapporten fastslår, at forældrenes uddannelsesbaggrund fortsat spiller en væsentlig rolle. Ansøgere med forældre med en videregående uddannelse opnår generelt højere karakterer og står dermed stærkere i kvote 1. I gennemsnit er deres karaktergennemsnit 1,0 til 1,5 point højere end ansøgere med faglærte eller ufaglærte forældre.

Hvad angår gennemsigtighed, finder ansøgerne generelt kvote 1-systemet let at forstå, mens kvote 2 opleves som mere uoverskuelig. Hele 35 procent af ansøgerne angiver, at det er uklart, hvordan de vurderes i kvote 2, hvilket ofte skyldes de varierende kriterier mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner.

Fremtidige ændringer og perspektiver

Evalueringen markerer en status ved et system, der har været stort set uændret siden 1977. Med afskaffelsen af 1,08-reglen (hurtigstartbonus) i 2020 forventes grænsekvotienterne generelt at falde en smule, men presset på de mest populære uddannelser forventes at fortsætte.

Samlet set leverer rapporten et databaseret grundlag for fremtidige politiske drøftelser om, hvordan optagelsessystemet kan balancere hensynene til effektivitet, gennemsigtighed og ansøgernes motivation.