Flere overlever kræft: Nu er der over 400.000 danskere, der lever med og efter kræft

Over 400.000 danskere lever nu med eller efter en kræftdiagnose

Antallet af personer i Danmark, der har overlevet eller lever med en kræftsygdom, har nået en historisk milepæl. Nye tal fra Cancerregisteret viser, at der ved udgangen af 2024 var næsten 408.000 danskere i live med en tidligere eller nuværende kræftdiagnose. Det svarer til en stigning på over 100.000 personer over de seneste ti år.

Den positive udvikling i overlevelsesraterne skyldes primært behandlingsmæssige fremskridt og tidlig opsporing. Selvom antallet af overlevere stiger, viser opgørelsen også, at mange patienter efterfølgende kæmper med fysiske og psykiske senfølger.

Status på kræftområdet i tal

Opgørelsen for 2024 viser en stabilisering i antallet af nye tilfælde, men en fortsat vækst i den samlede gruppe af patienter og overlevere (prævalens).

Fokus på livskvalitet og senfølger

Den stigende overlevelse medfører et øget pres på sundhedsvæsenets evne til at håndtere efterforløb. Over halvdelen af alle kræftoverlevere oplever senfølger, herunder kroniske smerter, ekstrem træthed, angst for tilbagefald eller seksuelle udfordringer. For mange betyder disse følgevirkninger, at det er vanskeligt at vende tilbage til en normal hverdag og arbejdsmarkedet.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde udtaler:

"Det er rigtig godt, at flere overlever en kræftsygdom. Tidligere var det en dødsdom for mange, men sådan er det heldigvis ikke længere takket være behandlingsmæssige fremskridt. Men der er mange, der får senfølger, mens de lever med en kræftsygdom eller er erklæret kræftfri. Det skal vi blive langt bedre til at tage hånd om."

Kræftplan V skal løfte indsatsen

For at imødekomme det stigende behov for hjælp efter endt behandling, har regeringen i maj præsenteret Kræftplan V. Initiativet indebærer en økonomisk investering på 600 millioner kroner årligt fra 2025 og frem.

Hovedpunkter i den nye indsats:

• Nye senfølgeklinikker — Der etableres ensartede behandlingstilbud i alle landets regioner.
• Forbedret livskvalitet — Fokus flyttes fra udelukkende overlevelse til også at omfatte patientens generelle velbefindende efter sygdommen.
• Systematisk vejledning — Kræftpatienter skal sikres bedre adgang til professionel rådgivning om livet efter diagnosen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde uddyber:

"Selvom man er kræftfri, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man er hundrede procent rask. Det er benhårdt at gå gennem et kræftforløb, og mange bliver mærket på krop og sind. De skal hjælpes bedst muligt videre i deres liv."

Baggrund og diagnoser

Ifølge rapporten fra Sundhedsdatastyrelsen er brystkræft og prostatakræft de to hyppigste diagnoser blandt dem, der lever med sygdommen. Mens incidensraten (antal nye tilfælde pr. 100.000 borgere) har været faldende for mænd over de sidste ti år, har den været mere stabil for kvinder.

For visse typer, som testikelkræft, ses en særlig tendens, hvor 75 procent af de nye diagnoser stilles hos mænd under 45 år, hvilket understreger behovet for differentierede tilbud på tværs af aldersgrupper.