Indenrigs- og SundhedsministerietStram økonomisk styring sikrer overskud i kommuner og regioner for 2013
Regnskaberne for 2013 dokumenterer, at både landets kommuner og regioner har overholdt de økonomiske aftaler indgået med regeringen. Den decentrale offentlige sektor har samlet set realiseret et overskud på driften, hvilket afspejler en stabilisering af udgiftsniveauet efter en årrække med økonomiske tilpasninger.
Resultaterne før finansiering for 2013 fordeler sig således mellem myndighederne:
| Myndighed | Samlede udgifter (mia. kr.) | Samlede indtægter (mia. kr.) | Resultat før finans. (mia. kr.) |
|---|---|---|---|
| Kommuner | 449,0 | 451,0 | 1,9 |
| Regioner | 126,3 | 126,7 | 0,4 |
Kommunal service og overførsler under kontrol
Kommunerne formåede i 2013 at styre serviceudgifterne markant under det budgetterede niveau. De realiserede serviceudgifter landede på 224,0 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. lavere end det korrigerede budget. Denne udvikling vidner om en konsolidering af kerneopgaverne i kommunerne.
De kommunale udgiftsposter for året viser følgende tendenser:
- Serviceudgifter — En minimal stigning på 0,1 pct. i forhold til 2012. Et fald i udgifterne til undervisning kan delvist forklares med arbejdskonflikten på skoleområdet.
- Overførselsudgifter — Landede på 61,3 mia. kr., svarende til en realvækst på 2,3 pct., primært drevet af flere seniorjob og øgede kontanthjælpsudgifter.
- Sundhed — Udgifterne steg med 3,2 pct. til 26,7 mia. kr., hvor især sundhedsfremme og forebyggelse oplevede en vækst på over 23 pct.
Indtægtssiden for kommunerne var i høj grad baseret på skatter, som udgjorde 249,2 mia. kr. Heraf var indkomstskatten den absolutte hovedkilde med en andel på 87,5 pct.
Regionernes sundhedsudgifter lavere end forventet
I regionerne er økonomien fortsat centreret om sundhedsvæsenet, som i 2013 tegnede sig for over 90 pct. af det samlede forbrug. Regionerne brugte 113,8 mia. kr. på sundhedsområdet, hvilket var 1,2 mia. kr. under budgettet. Den primære årsag til mindreforbruget var lavere udgifter til medicintilskud end oprindeligt anslået.
| Regionalt område | Udgifter (mia. kr.) | Finansieringskilde |
|---|---|---|
| Sundhedsvæsen | 113,8 | Statens bloktilskud (79 pct.) |
| Socialområdet | 4,6 | Kommunal takstbetaling |
| Regional udvikling | 2,9 | Statens bloktilskud (76,5 pct.) |
Baggrund og politisk kontekst
Den økonomiske styring i 2013 var underlagt Budgetloven og et øget fokus på flerårige udgiftslofter for at sikre sunde offentlige finanser efter finanskrisen. Rammerne var desuden fastsat for at efterleve EU-henstillinger om finansiel konsolidering.
I aftalen for regnskabsåret understreges det fælles mål:
"De økonomiske rammer for kommunerne i 2013 er fastsat under hensyntagen til EU-henstillingen og behovet for at konsolidere de offentlige finanser. Regeringen og KL er enige om behovet for at gennemføre reformer frem mod 2020."
Modernisering og digital fremdrift
Som led i de økonomiske aftaler er der gennemført en række effektiviseringer med det formål at frigøre 1,5 mia. kr. i kommunerne frem mod 2014. Initiativerne har haft særligt fokus på tre områder:
- Digitalisering: Obligatorisk indførelse af digital post og selvbetjeningsløsninger.
- Administrativ slankning: Målsætning om at reducere de administrative omkostninger med 5 pct.
- Sundhedseffektivitet: Fokus på den ældre medicinske patient og indførelse af udrednings- og behandlingsret for at sikre hurtigere patientforløb.
