Direktør hæftede personligt for moms i uregistreret selskab, men Landsskatteretten korrigerede SKATs skøn

Sagen omhandler en direktørs personlige hæftelse for et selskabs moms, efter at SKAT havde nægtet at momsregistrere selskabet, fordi der ikke blev stillet den krævede sikkerhed. Selskabet fortsatte driften på trods af den manglende registrering.

Klageren var direktør i selskabet, og SKAT gjorde ham personligt ansvarlig for selskabets momstilsvar for 2010 og 2011 i henhold til Opkrævningsloven § 11, stk. 11. Da selskabet ikke havde fremlagt et fyldestgørende regnskab, foretog SKAT en skønsmæssig ansættelse baseret på indtægter på selskabets bankkonto med et fradrag for omkostninger på 10 %.

Klageren bestred både den personlige hæftelse og størrelsen af det opgjorte momskrav. Han argumenterede for, at hæftelsen tidligst kunne gælde fra det tidspunkt, hvor selskabet modtog det endelige afslag på registrering, og at SKATs skøn var forkert, da det ikke tog højde for selskabets reelle, betydelige omkostninger.

Landsskatteretten stadfæstede, at direktøren hæftede personligt for selskabets moms, da driften var fortsat på trods af den nægtede registrering. Retten var enig i, at der skulle foretages en skønsmæssig ansættelse grundet manglende regnskabsmateriale. Dog blev SKATs skøn anset for at være åbenbart urimeligt. Landsskatteretten korrigerede derfor opgørelsen ved at fjerne ikke-momspligtige indtægter (lån, selskabskapital, offentlige tilskud) fra omsætningen og forhøjede det skønnede omkostningsfradrag fra 10 % til 40 %. Dette medførte en betydelig nedsættelse af det samlede momstilsvar.

Landsskatteretten stadfæstede, at klageren (direktøren) hæftede personligt for selskabets moms og afgifter i henhold til Opkrævningsloven § 11, stk. 11. Begrundelsen var, at selskabet forsætligt eller groft uagtsomt havde fortsat driften, selvom SKAT havde nægtet at registrere det for moms, A-skat og AM-bidrag, da selskabet ikke stillede den krævede sikkerhed.

Retten fandt det bevist, at klageren reelt stod for driften og derfor var omfattet af ledelsesansvaret.

Skønsmæssig ansættelse og korrektion

Landsskatteretten var enig med SKAT i, at selskabets regnskabsmateriale var mangelfuldt og ikke levede op til kravene i Bogføringsloven og Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder. Derfor var SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Retten fandt dog SKATs skøn for forkert på to punkter:

1. Omsætningsgrundlaget: SKAT havde fejlagtigt medregnet ikke-momspligtige posteringer som selskabskapital, lån og offentlige tilskud (dagpengerefusioner og løntilskud) i omsætningen.
2. Omkostningsfradrag: SKATs skønnede fradrag for omkostninger på 10 % blev anset for urealistisk lavt. Landsskatteretten forhøjede skønsmæssigt omkostningsprocenten til 40 % af indtægten.

På baggrund af disse korrektioner nedsatte Landsskatteretten det samlede momstilsvar.

Endelig opgørelse af momstilsvar