Skattestraffesagsloven

Kilde

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 1, at under Skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivningen, kan der beskikkes en borger en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Reglen medfører, at retten efter en konkret vurdering på grundlag af de nævnte hensyn kan beskikke en borger en forsvarer, når borgeren er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Det gælder dog ikke, hvis sagen vedrører overtrædelse af toldlovgivningen.

Det følger af retspraksis, at muligheden for at få beskikket en forsvarer kun finder anvendelse for fysiske personer, jf. hertil SKM2015.558.VLR, der er omtalt i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at skatteministeren fastsætter regler om vejledning af borgeren om adgangen til at anmode om beskikkelse af en forsvarer. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag og indebærer bl.a., at Skatteforvaltningen skal give vejledningen skriftligt, og at den skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser.

Det foreslås som stk. 1, at en sigtet under Skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen kan beskikkes en forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt.

Formålet med forslaget er at sikre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet og eventuelt afsluttet af Skatteforvaltningen, vil kunne blive beskikket en forsvarer af retten til at yde bistand i straffesagen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten på grundlag af sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt vil skulle vurdere, om det i det konkrete tilfælde anses for ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer.

En »sigtet« vil både kunne være en fysisk og en juridisk person.

En »forsvarer«, som en sigtet vil kunne få beskikket af retten, vil skulle være advokat. Det vil indebære, at anden professionel rådgivningsvirksomhed ikke vil være at anse som en »forsvarer«, f.eks. en revisor. Henset til formålet med muligheden for at få beskikket en forsvarer vil en sigtet, som selv er advokat, ikke kunne få beskikket sig selv som forsvarer og dermed heller ikke selv kunne få godtgjort et vederlag efter straffesagens afslutning.

Hvervet som beskikket forsvarer vil som efter gældende ret være personligt. Det vil medføre, at det kun undtagelsesvis vil være muligt for forsvareren at give møde ved en anden advokat eller en advokatfuldmægtig. Muligheden for at give møde ved en anden vil være begrænset til tilfælde, hvor den beskikkede forsvarer har lovligt forfald, og den sigtede har givet sin tilladelse til at lade en anden end den beskikkede forsvarer møde, og Skatteforvaltningen er blevet orienteret forud for mødet. Retten vil efter omstændighederne kunne reducere vederlaget til forsvareren eller fastsætte, at vederlaget ikke vil skulle afholdes endeligt af det offentlige, hvis forsvarerhvervet i overvejende grad er varetaget af en anden end den beskikkede forsvarer, herunder en advokatfuldmægtig.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at en sigtet vil kunne få beskikket en forsvarer, når den administrative straffesag angår overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen. Toldlovgivningen vil dermed også være omfattet i modsætning til gældende ret, jf. ovenfor og nærmere i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil være retten, som vil skulle afgøre, om det som følge af sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anses for ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer. Det forudsættes med forslaget, at det ikke i sig selv vil tale imod at beskikke den sigtede en forsvarer, at en lovovertrædelse ikke skønnes at vil medføre højere straf end bøde.

Ved »sagens beskaffenhed« forstås, at der er faktiske omstændigheder eller komplikationer ved sagens retlige karakter, som gør det ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer med henblik på at kunne få bistand i den administrative straffesag. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor der indgår et relativt omfangsrigt bilagsmateriale i den administrative straffesag, eller hvor den administrative straffesag har tilknytning til en anden verserende straffesag hos Skatteforvaltningen. Det forhold, at den sigtede nægter sig skyldig, vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde, at der vil skulle ske beskikkelse af en forsvarer.

Det samlede beløb i et bødeforelæg vil i udgangspunktet ikke i sig selv tale for at beskikke den sigtede en forsvarer, hvis omstændighederne i den pågældende administrative straffesag i øvrigt er helt ukomplicerede, herunder i relation til bevisbedømmelsen.

Det forudsættes, at visse typer af sager som følge af deres karakter som udgangspunkt ikke vil føre til, at der vil blive beskikket en forsvarer. Det vil navnlig være i sager om ordensbøder, herunder sager om skærpede ordensbøder, da denne type af bøder typisk bliver anvendt, når den sigtede har undladt at opfylde en forskrift af ordensmæssig karakter, hvorved lovovertrædelsen typisk er let konstaterbar. Det forudsættes tilsvarende, at der som udgangspunkt ikke vil skulle ske beskikkelse i sager, hvor straffen er en bøde af en fast størrelse, det vil sige i sager om førstegangsunddragelse af skatter og afgifter, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr.

Det vil i alle tilfælde være op til retten at foretage en vurdering af, om der i det konkrete tilfælde er forhold, som gør det ønskeligt at beskikke den sigtede en forsvarer.

Ved »sigtedes person« forstås for eksempel alder, fysisk eller psykisk handicap, som gør det ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer. Begrebet vil skulle fortolkes bredt, så eksempelvis også det forhold, at den sigtede er socialt udsat, vil kunne begrunde beskikkelse af en forsvarer.

Ved »omstændighederne i øvrigt« forstås, at også andet end sagens beskaffenhed og sigtedes person vil kunne gøre det ønskeligt at beskikke den sigtede en forsvarer. Det vil bl.a. kunne være, hvis der er eller opstår et særligt modsætningsforhold mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Et modsætningsforhold vil for eksempel kunne være, at en strafferetlig sanktion må forventes at ville medføre ansættelsesretlige konsekvenser for den sigtede.

Det er som anført formålet med den foreslåede bestemmelse, at en sigtet vil få mulighed for at kunne få bistand af en forsvarer. Som følge heraf forudsættes det, at hvis den sigtede allerede har antaget en forsvarer, vil der ikke skulle ske beskikkelse af yderligere en forsvarer. Formålet er at forhindre, at den sigtede herved vil have to forsvarere. Det anførte er således ikke til hinder for, at den sigtede vil kunne anmode om at få beskikket den forsvarer, som sigtede allerede har antaget.

Det foreslås som stk. 2, at skatteministeren fastsætter regler om Skatteforvaltningens vejledning af den sigtede, herunder om muligheden for at anmode om beskikkelse af en forsvarer.

Formålet med forslaget er, at der bliver fastsat regler om vejledning af en sigtet, så det sikres, at den pågældende bliver bekendt med muligheden for at anmode om en forsvarer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om Skatteforvaltningens vejledning af en sigtet.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen bl.a. vil blive fastsat regler om formkrav til Skatteforvaltningens vejledning om muligheden for at anmode om beskikkelse af en forsvarer. Bekendtgørelsen forventes desuden at fastsætte regler om, hvilke oplysninger vejledningen til den sigtede som minimum vil skulle indeholde. Bekendtgørelsen vil desuden kunne indeholde regler om vejledning af den sigtede for det tilfælde, at den sigtede ikke får beskikket en forsvarer. Det er herved hensigten at sikre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen, og som ikke har en forsvarer, vil være bekendt med sin ret til selv at kunne få aktindsigt i materialet i straffesagen i medfør af lovforslagets § 7.

Bekendtgørelsen vil herudover kunne indeholde regler om, hvornår Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil kunne undlade at give vejledning. Det vil f.eks. kunne være i en sag om overtrædelse af toldlovgivningen, hvor faktum i sagen er enkelt, for eksempel manglende angivelse af likvide midler ved ind- og udrejse af landet.

Den foreslåede § 1 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 1 og § 2, stk. 2, 3. pkt. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., at anmodning om beskikkelse af en forsvarer kan fremsættes af såvel borgeren som af Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen sørger i så fald for, at spørgsmålet indbringes for retten.

Det følger heraf, at både en borger og Skatteforvaltningen kan tage initiativet til, at der bliver indgivet en anmodning til retten retten om beskikkelse af en forsvarer til borgeren. Uanset om anmodningen til retten om forsvarerbeskikkelse sker efter borgerens ønske eller efter Skatteforvaltningens beslutning, er det Skatteforvaltningen, som er ansvarlig for og varetager opgaven med at indbringe anmodningen for retten.

Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en sigtets anmodning om beskikkelse af en forsvarer rettes til Skatteforvaltningen, der indbringer spørgsmålet for retten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, vil kunne anmode Skatteforvaltningen om at få beskikket en forsvarer, og at det vil være Skatteforvaltningen, som herefter vil være ansvarlig for og varetage opgaven med at indbringe anmodningen for retten. Der vil ikke være nogen formkrav til den sigtedes anmodning til Skatteforvaltningen, som dermed både vil kunne fremsættes mundtligt og skriftligt over for Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen vil i en anmodning til retten skulle beskrive, hvad den administrative straffesag vedrører. Det vil desuden skulle fremgå, om anmodningen om beskikkelse af en forsvarer beror på sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt.

Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at Skatteforvaltningen kan, når omstændighederne taler for det, af egen drift anmode retten om, at den sigtede beskikkes en forsvarer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne træffe beslutning om at indgive en anmodning til retten om beskikkelse af en forsvarer til den sigtede, uanset at den sigtede ikke over for Skatteforvaltningen har anmodet eller tilkendegivet et ønske om forsvarerbeskikkelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det vil være retten, som vil skulle træffe beslutning om, hvorvidt en sigtet skal beskikkes en forsvarer. Skatteforvaltningen vil dermed ikke uden om retten kunne beslutte, at den sigtede skal have beskikket en forsvarer.

Forslaget er begrundet i hensynet til, at der vil kunne være tilfælde, hvor det efter Skatteforvaltningens vurdering vil være ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer, selv om den sigtede ikke selv har anmodet eller tilkendegivet et ønske om det.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvaltningen af egen drift vil kunne indgive en anmodning til retten, »når omstændighederne taler for det«. Herved forstås, at det kun vil være i tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering er fundet særlige omstændigheder, som efter Skatteforvaltningens vurdering gør det ønskeligt med forsvarerbistand til den sigtede. Det vil for eksempel kunne være som følge af forhold ved sigtedes person. Skatteforvaltningen vil dermed ikke skulle indgive en anmodning om forsvarerbeskikkelse i alle de administrative straffesager, hvor den sigtede ikke selv har anmodet forsvarerbeskikkelse i medfør af 1. pkt.

Det foreslås som stk. 2, 1. pkt., at en forsvarer beskikkes af retten på det sted, hvor den sigtede har hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være byretten i den retskreds, hvor den sigtede har bopæl eller hovedkontor her i landet, som vil skulle behandle en anmodning fra Skatteforvaltningen om at beskikke den sigtede en forsvarer.

Hvis det ikke er muligt at udpege en retskreds på grundlag af den sigtedes hjemting, for eksempel fordi den sigtede ikke har bopæl her i landet, vil en anmodning fra Skatteforvaltningen om forsvarerbeskikkelse skulle indgives til retten på det sted, hvor Skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt. Opholder sigtede sig her i landet, vil den retskreds, hvor sigtede opholder sig, være at anse som det mest hensigtsmæssige sted. Hvis sigtede ikke længere opholder sig her i landet, vil den retskreds, hvor sigtede senest havde ophold eller bopæl, være at anse som det mest hensigtsmæssige sted.

Det foreslås som stk. 2, 2. pkt., at retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om udelukkelse af forsvarere tilsvarende finder anvendelse.

Med hensyn til retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at bl.a. retsplejelovens §§ 733 og 735 vil finde anvendelse. Det vil indebære, at en beskikket forsvarer som udgangspunkt vil blive udpeget blandt kredsen af advokater, der er antaget ved den enkelte ret. En sigtet vil skulle have lejlighed til at angive, hvem vedkommende ønsker som forsvarer, og er forsvareren villig til at lade sig beskikke og mødeberettiget for retten, vil den sigtedes ønske skulle imødekommes, medmindre andet følger af retsplejelovens regler. Henvisningen til §§ 733 og 735 er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på regler i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere, som vil finde anvendelse.

Med hensyn til retsplejelovens regler om udelukkelse af forsvarere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at bl.a. retsplejelovens §§ 730 og 736 vil finde anvendelse. Det vil indebære, at retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse vil kunne afvise en forsvarer, den sigtede har valgt, hvis et af forholdene som nævnt i retsplejelovens § 735, stk. 3, foreligger. Det er for eksempel, hvis den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke behandlingen af sagen, jf. § 735, stk. 3, nr. 2. I § 736, stk. 1, er angivet, under hvilke omstændigheder en beskikkelse vil kunne tilbagekaldes, for eksempel hvis betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte beskikkelse af den pågældende kommer til at foreligge, jf. § 736, stk. 1, nr. 2. Henvisningerne til retsplejeloven er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på regler i retsplejeloven om udelukkelse af forsvarere, som vil finde anvendelse.

Det foreslås som stk. 3, at en beslutning, hvorefter en forsvarer skal beskikkes, ikke kan kæres til højere ret. En beslutning, hvorved beskikkelse af en forsvarer nægtes, kan kæres til højere ret.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tilgodese den sigtede, da rettens beslutning om at beskikke en forsvarer vil være endelig. Modsat vil rettens beslutning om ikke at beskikke den sigtede en forsvarer kunne kæres til højere ret, med henblik på at appelinstansen vurderer, om der er grundlag for at beskikke den sigtede en forsvarer. Skatteforvaltningen vil efter anmodning skulle hjælpe den sigtede med at iværksætte et kæremål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være en beslutning truffet af retten om ikke at beskikke en forsvarer, som vil kunne blive prøvet ved højere ret.

Den foreslåede bestemmelse angår selve det spørgsmål, om der vil skulle ske beskikkelse af en forsvarer. Øvrige spørgsmål, for eksempel muligheden for at appellere en afgørelse om ikke at beskikke en bestemt forsvarer, vil skulle afgøres efter retsplejelovens regler, jf. hertil det foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede § 2 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 3. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1, at retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at det er retten, som fastsætter salæret til en forsvarer i en administrativ straffesag, der er blevet behandlet og afsluttet ved Skatteforvaltningen.

Når en straffesag er blevet afsluttet administrativt af Skatteforvaltningen, er det valgfrit for en forsvarer, om vedkommende sender sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen, der herefter sender opgørelsen til retten sammen med Skatteforvaltningens eventuelle bemærkninger hertil, eller om forsvareren sender opgørelsen direkte til retten med anmodning om godkendelse. I sidstnævnte tilfælde giver retten typisk en underretning til Skatteforvaltning med anmodning om eventuelle bemærkninger til opgørelsen.

Det foreslås som stk. 1, at retsplejelovens regler om vederlæggelse af offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at det vil være retten, som fastsætter salæret til en beskikket forsvarer, jf. retsplejelovens § 741, stk. 3, 1. pkt., når den administrative straffesag er afsluttet. Det vil være Skatteforvaltningen, der vil skulle udrede udgiften til den beskikkede forsvarer forlods med forbehold for regres over for den, der har været sigtet i den administrative straffesag.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at en beskikket forsvarer ikke må modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb, der er fastsat af retten, jf. retsplejelovens § 741, stk. 1, 2. pkt., jf. § 334, stk. 5, 1. pkt.

Er en forsvarer ikke beskikket, vil vederlaget som udgangspunkt være det offentlige uvedkommende, jf. retsplejelovens § 1007, stk. 2. Det fremgår af bestemmelsen, at retten undtagelsesvis, når det efter sagens særlige omstændigheder findes rimeligt, at sigtede har valgt den pågældende til forsvarer, hos det offentlige vil kunne tilkende denne et beløb, der ikke vil kunne overstige, hvad der i sagen ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at det vil være retsplejelovens regler om muligheden for at appellere rettens afgørelse i salærspørgsmål, som vil finde anvendelse.

Det foreslås som stk. 2, at forsvareren sender sin opgørelse om vederlag til Skatteforvaltningen, når sagen er afsluttet udenretligt af Skatteforvaltningen.

Formålet med forslaget er at sikre, at retten til brug for afgørelsen af spørgsmålet om vederlag til en forsvarer vil modtage både forsvarerens opgørelse af vederlaget og Skatteforvaltningens eventuelle bemærkninger til opgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer vil skulle sende sin opgørelse om vederlag og andet materiale af relevans for vederlagsspørgsmålet til Skatteforvaltningen, når den administrative straffesag er blevet afsluttet udenretligt af Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil herefter sende materialet fra forsvareren til retten sammen med Skatteforvaltningens eventuelle bemærkninger til forsvarerens opgørelse, med henblik på at retten træffer en afgørelse om fastsættelse af vederlaget til forsvareren.

Der vil først kunne blive fastsat et vederlag til en forsvarer for arbejdet med en administrativ straffesag, når straffesagen er afsluttet. Det vil medføre, at hvis straffesagen ikke bliver afsluttet administrativt af Skatteforvaltningen, vil et vederlag først kunne blive fastsat, når straffesagen er afsluttet hos politiet eller ved domstolene.

Den foreslåede § 3 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 4, stk. 1. Indholdet er forsvarerbistandslovens § 4, stk. 2, er ikke foreslået videreført. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3, at retten afgør tvistigheder mellem forsvareren og Skatteforvaltningen om forsvarerens beføjelser.

En forsvarers beføjelser er i relation til forsvarerbistandsloven navnlig knyttet til lovens § 3, stk. 1, om aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar.

Skatteforvaltningen kan henvise en forsvarer til selv at indbringe et spørgsmål om tvistigheder for retten. Retten kan bestemme, at der skal afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet.

Rettens afgørelse bliver på begæring truffet ved kendelse, der kan kæres til landsretten.

Det foreslås som § 4, at retten afgør tvister om en forsvarers og den sigtedes beføjelser.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3, dog med den tilføjelse, at retten også vil skulle afgøre tvistigheder om den sigtedes beføjelser. Tilføjelsen skal ses i sammenhæng med, at det med den foreslåede § 7 foreslås at give en sigtet, som ikke har en forsvarer, en ret til at kunne få aktindsigt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være retten, som vil skulle træffe afgørelse i spørgsmål, der måtte blive indbragt for retten om en forsvarers eller den sigtedes beføjelser i den pågældende administrative straffesag. Det vil for eksempel kunne være spørgsmål om, hvilket materiale der vil være omfattet af en forsvarers aktindsigt, og spørgsmål om Skatteforvaltningens anvendelse af et pålæg til en forsvarer.

Skatteforvaltningen vil kunne henvise en forsvarer til selv at indbringe en tvist for retten.

I sager, hvor den sigtede ikke har en forsvarer, vil Skatteforvaltningen skulle yde den sigtede den nødvendige praktiske bistand til at indbringe et spørgsmål for retten.

Retten vil kunne bestemme, at der vil skulle afholdes et retsmøde med henblik på mundtlig forhandling af spørgsmålet. Rettens afgørelse vil på begæring blive truffet ved kendelse, der vil kunne kæres til landsretten.

Den foreslåede § 4 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 3. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 5, at den, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler.

Hvis den sigtede borger findes skyldig, er den pågældende pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt. Det beror på den konkrete sag, hvad der er at anse for nødvendige udgifter, men vederlaget til den beskikkede forsvarer vil typisk være omfattet.

En borger skal som udgangspunkt erstatte udgifterne til sagens behandling, når den administrative straffesag bliver afsluttet med, at den pågældende har vedtaget Skatteforvaltningens bødeforelæg. Det samme gælder, hvis sagen bliver afsluttet med en advarsel til borgeren, jf. hertil SKM2019.412.ØLR, som er omtalt i pkt. 2.4.1.

Det foreslås som § 5, at den sigtede skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler.

Den foreslåede bestemmelse er i sin helhed en videreførelse af forsvarerbistandslovens § 5, både efter sin ordlyd og sit indhold.

Den foreslåede bestemmelse vil bl.a. medføre, at hvis den sigtede findes skyldig, er vedkommende pligtig at erstatte det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behandling, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt. Det anførte skal ses i sammenhæng med retsplejelovens § 1007, stk. 1, hvorefter Skatteforvaltningen vil skulle udrede omkostningerne ved sagens behandling forlods med forbehold af ret til regres over for den dømte.

Det vil bero på en konkret vurdering af hver enkelt sag, hvad vil der være at anse for nødvendige udgifter, men vederlaget til en beskikket forsvarer vil typisk være omfattet.

Anvendelsen af retsplejelovens § 1008, stk. 1, 1. pkt., vil indebære, at hvis det vedtagne bødeforelæg er i overensstemmelse med den rejste sigtelse, vil det som hovedregel være den sigtede, som endeligt vil skulle afholde de nødvendige udgifter. Det samme vil gælde, hvis den administrative straffesag bliver afsluttet med en advarsel til den sigtede, jf. hertil SKM2019.412.ØLR. Det vil ligeledes være den sigtede, der som hovedregel vil skulle afholde de nødvendige udgifter, selv om Skatteforvaltningen har foretaget en beløbsmæssig tilskæring i forhold til den oprindelige sigtelse, for eksempel som følge af formildende omstændigheder, jf. hertil SKM2018.135.ØLR.

Hvis den administrative straffesag bliver afsluttet med frifindelse, eller hvis den i øvrigt bliver afsluttet uden at have ført til den sigtedes domfældelse, påhviler der ingen pligt for sigtede til at udrede omkostninger, undtagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved den sigtedes tilregnelige og retsstridige handlinger eller undladelser, eller hvis retsplejelovens § 1007 a finder anvendelse, jf. retsplejelovens § 1010, stk. 1.

Den foreslåede § 5 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 5. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, at forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. I det omfang materialet uden ulempe kan mangfoldiggøres, skal forsvareren have en kopi. Forsvareren må ikke uden Skatteforvaltningens samtykke overlevere det modtagne materiale til den, som sagen vedrører, eller til andre.

Bestemmelsen vedrører en forsvarers adgang til aktindsigt i Skatteforvaltningens materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om forsvareren er blevet beskikket af retten, eller borgeren selv har antaget forsvareren.

Det materiale, som en forsvarer kan få aktindsigt i, er dels materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for sagen, dels materiale, som er oprettet som følge af den administrative straffesag. Herudover omfatter adgangen til aktindsigt alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning for den administrative straffesag, hvad enten det har betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigten forudsætter, at forsvareren angiver et nærmere formål med anmodningen, jf. U 2021.1278 H.

En forsvarer får i praksis en digital kopi af det materiale, der er omfattet af aktindsigten. Det gør det kun i sjældne tilfælde relevant for Skatteforvaltningen at overveje, om mangfoldiggørelse er forbundet med sådan ulempe, at forsvareren ikke vil kunne modtage en kopi.

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2, at hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan reglerne i stk. 1, 1. pkt., fraviges, eller Skatteforvaltningen kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger, forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan undtage materiale fra en forsvarers aktindsigt, hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet. Som en mindre indgribende foranstaltning kan Skatteforvaltningen under samme omstændigheder meddele forsvareren aktindsigt, men med et pålæg om, at oplysningerne i materiale omfattet af pålægget ikke må blive videregivet til nogen anden, det vil sige hverken den sigtede eller andre.

Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastsætte en forsvarers ret til adgang til aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den administrative straffesag, af hensyn til at kunne varetage forsvarerhvervet.

Når en sigtet har en forsvarer, vil adgangen til aktindsigt skulle udøves via forsvareren og dermed den foreslåede § 6. Det vil dermed kun være, når den sigtede ikke har en forsvarer, at den sigtede i medfør af den foreslåede § 7 vil kunne få aktindsigt.

Det vil ifølge den foreslåede bestemmelse være »en forsvarer«, som vil kunne få aktindsigt hos Skatteforvaltningen. Herved forstås såvel en beskikket forsvarer som en forsvarer, der ikke er beskikket, men som den sigtede selv har antaget. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 for nærmere om begrebet »forsvarer«.

En forsvarer vil have ret til aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har »tilvejebragt«.

Det vil for det første omfatte materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for straffesagen. Dette materiale vil for eksempel kunne stamme fra en forudgående skattekontrol og bestå i kontoudtog, regnskabsmateriale og korrespondance mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Det vil typisk være materiale, som den sigtede allerede vil være i besiddelse af eller selv have adgang til, for eksempel en årsopgørelse via Skatteforvaltningens digitale selvbetjening.

Det vil for det andet omfatte materiale, som vil blive oprettet som følge af den administrative straffesag. Det vil for eksempel være en forklaringsrapport udarbejdet af Skatteforvaltningen, et telefonnotat og Skatteforvaltningens bødeforelæg.

Herudover vil retten til aktindsigt omfatte øvrigt materiale, hvis det ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende administrative straffesag, hvad enten det er i relation til skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Det vil være en forudsætning, at en forsvarer angiver et nærmere formål med anmodningen om aktindsigt, jf. hertil Højesterets kendelse i U 2021.1278 H.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at materialet vil skulle være tilvejebragt til brug for »den sag« om strafansvar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om materialet angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrører. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgørende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke være afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvaltningens journalsystem.

Materiale, som udelukkende er udarbejdet til intern brug hos Skatteforvaltningen, vil ikke være omfattet af forsvarerens adgang til materiale. Det vil for eksempel kunne være sagsfremstillinger og sagsoversigter, der er udarbejdet af og til brug for medarbejdere i Skatteforvaltningen, som behandler administrative straffesager. Det vil ligeledes kunne være oplysninger hos Skatteforvaltningen om f.eks. skattesvigstendenser og beskrivelser af planlægning for kontrolprojekter.

Skatteforvaltningens overvejelser vedrørende spørgsmålet om tiltalerejsning eller om henlæggelse vil ikke være omfattet af en forsvarers ret til aktindsigt. Materiale, som foreligger som udkast, eller som på anden vis ikke er i endelig form, vil ligeledes ikke være omfattet af forsvarerens ret til aktindsigt. Skatteforvaltningen vil dog i almindelighed skulle imødekomme en begæring fra forsvareren om at få tilsendt kopi af sådant materiale, i takt med at det bliver udfærdiget, jf. også pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4, (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019).

Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer vil skulle have udleveret det materiale, der er omfattet af aktindsigten. Forsvarerens adgang til at gøre sig bekendt med materialet i medfør af 1. pkt. vil dermed ikke være begrænset til at skulle møde fysisk hos Skatteforvaltningen med henblik på her at gennemgå materialet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, som vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende digital kommunikation, herunder dokumenter m.v., når en forsvarer anmoder om aktindsigt. Materiale, der vil skulle udleveres til forsvareren, vil dermed blive udleveret i digitalt format, og forsvareren vil ikke i tillæg hertil eller som alternativ kunne kræve at få materialet i fysisk form. Det vil dog ikke gælde, hvis forsvareren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt.

Det digitale format vil indebære, at det ikke i udgangspunktet vil kunne anses for at være forbundet med ulempe for Skatteforvaltningen at lave en kopi til forsvareren.

Det foreslås som stk. 1, 3. og 4. pkt., at forsvareren ikke uden Skatteforvaltningens samtykke må overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Skatteforvaltningen giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt.

Formålet med de forslåede bestemmelser er at kunne forhindre uønsket spredning af det materiale, som en forsvarer har fået aktindsigt i, når det er vurderet, at spredning af materialet vil kunne være betænkeligt, for eksempel fordi det vil kunne få indflydelse på den videre behandling af den administrative straffesag.

Skatteforvaltningens manglende samtykke til overlevering vil skulle bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte administrative straffesag, og betænkeligheden ved at give samtykke vil skulle have en vis styrke.

Hvis Skatteforvaltningen ikke giver samtykke til, at en forsvarer må overlevere materialet, vil forsvareren kunne indbringe spørgsmålet for retten i medfør af den foreslåede § 4.

Ved »overlevere« forstås, at materialet vil komme i den sigtedes eller andres besiddelse. Det vil derfor kræve Skatteforvaltningens samtykke at overlevere en kopi, afskrift eller anden gengivelse af materialets indhold, som forsvareren selv måtte have frembragt. Det afgørende vil være, at de oplysninger, der er indeholdt i materialet, ikke vil blive overleveret.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at en forsvarer orienterer den sigtede eller andre om indholdet af materialet, ligesom forsvareren under sin fysiske tilstedeværelse vil kunne forevise og gennemgå materialet med den sigtede eller andre, jf. dog straks nedenfor om stk. 2.

Det foreslås som stk. 2, at er det nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag, kan Skatteforvaltningen give en forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer ikke må fremvise materialet, orientere om dets indhold eller på anden måde bevirke, at det kommer til den sigtedes eller andres kundskab. Retsgrundsætningen om proportionalitetsprincippet vil medføre, at hvis det kun er nødvendigt at meddele en forsvarer et pålæg for nogle af oplysningerne i det materiale, der er omfattet af aktindsigt, vil forsvarerpålægget skulle begrænses til disse oplysninger. Forsvareren vil dermed kunne videregive de øvrige oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets øvrige regler. Et pålæg vil med hensyn til dets tidsmæssige udstrækning skulle være begrænset til, hvad der vurderes nødvendigt. Skatteforvaltningen vil dermed på eget initiativ skulle ophæve pålægget, så snart det ikke længere er nødvendigt.

Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der i materiale omfattet af aktindsigt er oplysninger, som kun vil kunne blive givet til en forsvarer med et pålæg.

Den foreslåede bestemmelse har karakter af en undtagelsesbestemmelse og vil derfor skulle fortolkes indskrænkende. Det forudsættes, at Skatteforvaltningen vil skulle være yderst tilbageholdende med at anvende forsvarerpålæg.

Ved »videregive« forstås, at de pålægsbelagte oplysninger ikke må komme til kundskab hos nogen anden, hverken den sigtede eller andre, f.eks. ved en mundtlig orientering eller gengivelse.

Ved »nødvendigt« forstås, at der vil skulle ske en afvejning af hensynet til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag over for hensynet til den sigtedes mulighed for at tilrettelægge sit forsvar sammen med sin forsvarer. I denne afvejning vil hensynet til den sigtedes forsvar skulle vægtes særligt højt.

Ved »hensyn til sagens opklaring« forstås, at der i Skatteforvaltningens materiale foreligger oplysninger, som, hvis det kommer til den sigtedes eller andres kundskab, vil kunne forhindre en afslutning af den administrative straffesag.

Ved »hensyn til tredjemand« forstås, at der i Skatteforvaltningens materiale foreligger oplysninger om en anden end den, der er sigtet i den pågældende straffesag, og som det efter en konkret vurdering er fundet nødvendigt at forhindre, den sigtede eller andre får kendskab til.

Ved »anden verserende straffesag« forstås en anden straffesag, som enten verserer hos Skatteforvaltningen eller hos politiet. Der vil kunne være straffesager, hvor de sigtede i de respektive sager indbyrdes har en sådan relation, at oplysninger fra den ene straffesag vil kunne få betydning for opklaringen af den anden, hvis den sigtede i den sidstnævnte straffesag bliver bekendt med oplysningerne. Det vil for det første kunne være aktuelt, hvor to eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen. Det vil for det andet kunne være aktuelt, hvor en eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen, mens en eller flere straffesager er oversendt til politiet til videre behandling. Et eksempel på det sidstnævnte tilfælde vil være, at en sigtet anses for at være involveret i flere forskellige straffesager, og at straffesagen mod den pågældende har en karakter, som gør, at Skatteforvaltningen ikke har kompetence til at afslutte den administrativt. Den bliver derfor sendt til politiet. Hvis Skatteforvaltningen derimod har kompetence til at kunne afslutte (nogle af) de øvrige straffesager administrativt, bør Skatteforvaltningen have mulighed for, når det er nødvendigt, at kunne give et forsvarerpålæg om ikke at videregive oplysninger, som vil forhindre, at den sigtede i sagen hos politiet får kendskab til oplysningerne.

Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at oplysninger kun vil kunne blive videregivet med et pålæg til den pågældende forsvarer, vil forsvareren skulle modtage orientering herom, inden forsvareren får aktindsigt i oplysningerne. Forsvareren vil herved få mulighed for at afvise at få aktindsigt i oplysninger, som forsvareren ikke må videregive til den sigtede eller andre.

En forsvarer vil kunne indbringe et forsvarerpålæg for retten i medfør af den foreslåede § 4.

Den foreslåede § 6 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Hvis en borger ikke har en forsvarer i en administrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen, er borgerens egen adgang til materialet i sagen afhængig af, hvilken lovgivning der er overtrådt og dermed har givet anledning til den administrative straffesag.

Det følger af skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, at en sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3. En tilsvarende regel følger af skattekontrollovens § 88, stk. 2. Reglerne finder kun anvendelse i sager, hvor den administrative straffesag beror på en lovovertrædelse af henholdsvis skatteindberetningsloven og skattekontrolloven.

Hvis en administrativ straffesag er rejst på grundlag af en lovovertrædelse af den øvrige lovgivning på Skatteministeriets område, bliver en borgers adgang til aktindsigt i den administrative straffesags materiale afgjort efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven. Af hensyn til retssikkerheden for den, som sigtelsen vedrører, giver Skatteforvaltningen i praksis så vidt muligt aktindsigt i materialet i medfør af forvaltningslovens § 10, stk. 2, så borgerens retsstilling svarer til, hvad der gælder efter skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, og skattekontrollovens § 88, stk. 2.

Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en sigtet uden forsvarer efter anmodning skal have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er så vidt muligt at sidestille retten til aktindsigt i sager, hvor den sigtede har en forsvarer, med sager, hvor den sigtede ikke har en forsvarer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en sigtet, som ikke har en forsvarer, vil kunne få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår. Hvis den sigtede har en forsvarer, vil den sigtede skulle udøve sin adgang til aktindsigt via forsvareren, uanset om forsvareren er beskikket, eller om den sigtede selv har antaget forsvareren.

En sigtet vil kunne få aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har »tilvejebragt«.

Det vil for det første omfatte materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for straffesagen. Dette materiale vil for eksempel kunne stamme fra en forudgående skattekontrol og bestå i kontoudtog, regnskabsmateriale og korrespondance mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Det vil typisk være materiale, som den sigtede allerede vil være i besiddelse af eller selv have adgang til, for eksempel en årsopgørelse via Skatteforvaltningens digitale selvbetjening.

Det vil for det andet omfatte materiale, som vil blive oprettet som følge af den administrative straffesag. Det vil for eksempel være en forklaringsrapport udarbejdet af Skatteforvaltningen, et telefonnotat og Skatteforvaltningens bødeforelæg.

Herudover vil retten til aktindsigt omfatte materiale, hvis det ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende administrative straffesag, hvad enten det er i relation til skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Det vil være en forudsætning, at der er angivet et nærmere formål med anmodningen om aktindsigt, svarende til det anførte i bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at materialet vil skulle være tilvejebragt til brug for »den sag« om strafansvar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om materialet angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrører. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgørende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke være afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvaltningens journalsystem.

Materiale, som udelukkende er udarbejdet til intern brug hos Skatteforvaltningen, vil ikke være omfattet af retten til aktindsigt. Det vil for eksempel kunne være sagsfremstillinger og sagsoversigter, der er udarbejdet af og til brug for medarbejdere i Skatteforvaltningen, som behandler administrative straffesager. Det vil ligeledes være oplysninger hos Skatteforvaltningen om f.eks. skattesvigstendenser og beskrivelser af planlægning for kontrolprojekter.

Skatteforvaltningens overvejelser vedrørende spørgsmålet om tiltalerejsning eller om henlæggelse vil ikke være omfattet af retten til aktindsigt. Materiale, som foreligger som udkast, eller som på anden vis ikke er i endelig form, vil ligeledes ikke være omfattet af retten til aktindsigt. Skatteforvaltningen vil dog i almindelighed skulle imødekomme en begæring fra den sigtede om at få tilsendt kopi af sådant materiale, i takt med at det bliver udfærdiget, jf. også pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4, (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019).

Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at Skatteforvaltningen dog kan afslå anmodningen af de grunde, der følger af § 6 stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis det er nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag, kan Skatteforvaltningen afslå den sigtedes anmodning om aktindsigt efter 1. pkt.

Det foreslås som stk. 1, 3. pkt., at Skatteforvaltningen efter anmodning udleverer kopi af materialet til den sigtede, hvis det findes ubetænkeligt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en sigtet som udgangspunkt vil skulle have udleveret det materiale, der er omfattet af aktindsigten. Den sigtedes adgang til at gøre sig bekendt med materialet i medfør af 1. pkt. vil dermed ikke være begrænset til at skulle møde fysisk hos Skatteforvaltningen med henblik på her at gennemgå materialet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, som vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende digital kommunikation, herunder dokumenter m.v., når en sigtet anmoder om aktindsigt. Materiale, der vil skulle udleveres til den sigtede, vil dermed blive udleveret i digitalt format, og den sigtede vil ikke i tillæg hertil eller som alternativ kunne kræve at få materialet i fysisk form. Det vil dog ikke gælde, hvis den sigtede er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt.

Det er ifølge den foreslåede bestemmelse en forudsætning for udlevering af materialet til den sigtede, at udleveringen findes ubetænkeligt. Hvorvidt udlevering af kopi af materialet findes ubetænkeligt, vil bero på en konkret vurdering hos Skatteforvaltningen. Der vil ved vurderingen bl.a. skulle lægges vægt på, om der vil være en risiko for uønsket spredning af materialet, som f.eks. af hensyn til den pågældende sag anses for uønsket. Det vil tilsvarende kunne indgå i vurderingen, om en mulig spredning af materialet vil være betænkeligt af hensyn til en anden verserende straffesag eller til en tredjemand. En afgørelse af, om det vil være ubetænkeligt, vil om nødvendigt skulle ske for hvert enkelt dokument og efter omstændigheder for hver enkelt oplysning. Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at det vil være betænkeligt at udlevere en kopi, vil den sigtede skulle orienteres om muligheden for at gennemse de pågældende dokumenter eller oplysninger hos Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til forsvarerbistandsloven. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Det foreslås som stk. 1, at Skatteforvaltningen kan anvende digital kommunikation, herunder dokumenter, i forhold omfattet af kapitel 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når Skatteforvaltningen vil skulle udlevere materiale i forbindelse med en aktindsigt i medfør af §§ 6 og 7, vil materialet kunne blive givet i digitalt format, uden at henholdsvis en forsvarer og en sigtet uden forsvarer tillige vil kunne kræve, at materialet også eller som alternativ vil blive udleveret i fysisk format.

Skatteforvaltningen vil kunne sende meddelelser m.v. med Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at Skatteforvaltningen vil kunne imødekomme en anmodning om, at materialet i den administrative straffesag eller dele heraf vil blive udleveret i fysisk format. Det vil for eksempel kunne være i tilfælde, hvor det som følge af den sigtedes personlige forhold findes mest hensigtsmæssigt at udlevere materialet i fysisk format. Hvor der ikke er sådanne særlige hensyn at tage til den, der anmoder om aktindsigt, vil Skatteforvaltningen dog kunne afslå en anmodning, navnlig under henvisning til det forventede ressourceforbrug.

Skatteforvaltningen vil ikke kunne anvende digital kommunikation over for en forsvarer eller en sigtet uden forsvarer, hvis den pågældende er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. straks nedenfor.

Det foreslås som stk. 2, at en forsvarer og en sigtet, som er fritaget fra obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere, er undtaget fra at modtage dokumenter m.v. efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis en forsvarer eller en sigtet uden forsvarer er fritaget fra Digital Post, vil Skatteforvaltningen ikke kunne undlade at imødekomme en anmodning om at få udleveret aktindsigtsmateriale i fysisk format.

Den foreslåede bestemmelse er således ikke til hinder for, at Skatteforvaltningen efter aftale med en forsvarer eller en sigtet uden forsvarer vil kunne udlevere materialet digitalt via f.eks. en sikker e-mailadresse. Skatteforvaltningen vil dog altid skulle imødekomme en anmodning om at få materialet udleveret i fysisk format, også selvom materialet tillige er udleveret digitalt, når den, der anmoder om materialet, er undtaget fra Digital Post.

Den foreslåede bestemmelse er ny i forhold til forsvarerbistandsloven. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Det foreslås i stk. 2, at forsvarerbistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005, ophæves.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsvarerbistandslovens regler vil blive ophævet, samtidig med at denne lov træder i kraft. Forslaget skal ses i sammenhæng med denne lovs regler, som med visse ændringer videreføre forsvarerbistandslovens regler.

Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af forsvarerbistandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 25. august 2005, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs § 1, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at de regler, der er udstedt i medfør af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., og som fremgår af bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, også vil gælde fra og med den 1. januar 2025, selv om forsvarerbistandsloven vil være ophævet fra denne dato, jf. ovenfor i stk. 2.

Kilde

Det følger af skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, at en sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3.

I lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at den er begrundet med, at det hverken synes hensigtsmæssigt eller velbegrundet, at en sigtet i en administrativ straffesag skal antage en forsvarer for på den måde at få adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen angår, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 14 som fremsat, bemærkningerne til § 63.

Skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, finder kun anvendelse i sager om overtrædelse af skatteindberetningsloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at skatteindberetningslovens § 63, stk. 2, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 7, som vil medføre, at en sigtet uden en forsvarer efter anmodning skal have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår.

Formålet med forslaget er dermed at sikre, at der ikke er flere bestemmelser i lovgivningen på Skatteministeriets område, som regulerer spørgsmålet om aktindsigt i den administrative straffesag, hvor den pågældende er sigtet og ikke har en forsvarer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7.

Kilde

Det følger af skattekontrollovens § 88, stk. 2, at en sigtet uden forsvarer i en sag, der kan afgøres administrativt, har samme ret til aktindsigt i sin egen sag, som en forsvarer har efter forsvarerbistandslovens § 3.

I lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at sidestille en sigtet i en administrativ straffesag, der ikke har en forsvarer, med en sigtet uden en forsvarer i sager, der bliver behandlet efter retsplejeloven, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 13 som fremsat, bemærkningerne til § 88.

Skattekontrollovens § 88, stk. 2, finder kun anvendelse i sager om overtrædelse af skattekontrolloven. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at skattekontrollovens § 88, stk. 2, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, som vil medføre, at en sigtet uden en forsvarer efter anmodning skal have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår.

Formålet med forslaget er dermed at sikre, at der ikke er flere bestemmelser i lovgivningen på Skatteministeriets område, som regulerer spørgsmålet om aktindsigt i den administrative straffesag, hvor den pågældende er sigtet og ikke har en forsvarer.

Den henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7.

Kilde

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Forslaget er en videreførelse af forsvarerbistandslovens § 7 og skal ses i sammenhæng med, at skatteområdet er overtaget af Færøerne og Grønland.

---