Skattestraffesagsloven § 2

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., at anmodning om beskikkelse af en forsvarer kan fremsættes af såvel borgeren som af Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen sørger i så fald for, at spørgsmålet indbringes for retten.

Det følger heraf, at både en borger og Skatteforvaltningen kan tage initiativet til, at der bliver indgivet en anmodning til retten retten om beskikkelse af en forsvarer til borgeren. Uanset om anmodningen til retten om forsvarerbeskikkelse sker efter borgerens ønske eller efter Skatteforvaltningens beslutning, er det Skatteforvaltningen, som er ansvarlig for og varetager opgaven med at indbringe anmodningen for retten.

Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en sigtets anmodning om beskikkelse af en forsvarer rettes til Skatteforvaltningen, der indbringer spørgsmålet for retten.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen, vil kunne anmode Skatteforvaltningen om at få beskikket en forsvarer, og at det vil være Skatteforvaltningen, som herefter vil være ansvarlig for og varetage opgaven med at indbringe anmodningen for retten. Der vil ikke være nogen formkrav til den sigtedes anmodning til Skatteforvaltningen, som dermed både vil kunne fremsættes mundtligt og skriftligt over for Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen vil i en anmodning til retten skulle beskrive, hvad den administrative straffesag vedrører. Det vil desuden skulle fremgå, om anmodningen om beskikkelse af en forsvarer beror på sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt.

Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at Skatteforvaltningen kan, når omstændighederne taler for det, af egen drift anmode retten om, at den sigtede beskikkes en forsvarer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne træffe beslutning om at indgive en anmodning til retten om beskikkelse af en forsvarer til den sigtede, uanset at den sigtede ikke over for Skatteforvaltningen har anmodet eller tilkendegivet et ønske om forsvarerbeskikkelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det vil være retten, som vil skulle træffe beslutning om, hvorvidt en sigtet skal beskikkes en forsvarer. Skatteforvaltningen vil dermed ikke uden om retten kunne beslutte, at den sigtede skal have beskikket en forsvarer.

Forslaget er begrundet i hensynet til, at der vil kunne være tilfælde, hvor det efter Skatteforvaltningens vurdering vil være ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer, selv om den sigtede ikke selv har anmodet eller tilkendegivet et ønske om det.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at Skatteforvaltningen af egen drift vil kunne indgive en anmodning til retten, »når omstændighederne taler for det«. Herved forstås, at det kun vil være i tilfælde, hvor der efter en konkret vurdering er fundet særlige omstændigheder, som efter Skatteforvaltningens vurdering gør det ønskeligt med forsvarerbistand til den sigtede. Det vil for eksempel kunne være som følge af forhold ved sigtedes person. Skatteforvaltningen vil dermed ikke skulle indgive en anmodning om forsvarerbeskikkelse i alle de administrative straffesager, hvor den sigtede ikke selv har anmodet forsvarerbeskikkelse i medfør af 1. pkt.

Det foreslås som stk. 2, 1. pkt., at en forsvarer beskikkes af retten på det sted, hvor den sigtede har hjemting her i landet, og ellers på det sted, hvor det findes hensigtsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være byretten i den retskreds, hvor den sigtede har bopæl eller hovedkontor her i landet, som vil skulle behandle en anmodning fra Skatteforvaltningen om at beskikke den sigtede en forsvarer.

Hvis det ikke er muligt at udpege en retskreds på grundlag af den sigtedes hjemting, for eksempel fordi den sigtede ikke har bopæl her i landet, vil en anmodning fra Skatteforvaltningen om forsvarerbeskikkelse skulle indgives til retten på det sted, hvor Skatteforvaltningen finder det hensigtsmæssigt. Opholder sigtede sig her i landet, vil den retskreds, hvor sigtede opholder sig, være at anse som det mest hensigtsmæssige sted. Hvis sigtede ikke længere opholder sig her i landet, vil den retskreds, hvor sigtede senest havde ophold eller bopæl, være at anse som det mest hensigtsmæssige sted.

Det foreslås som stk. 2, 2. pkt., at retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere og om udelukkelse af forsvarere tilsvarende finder anvendelse.

Med hensyn til retsplejelovens regler om beskikkelse af offentlige forsvarere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at bl.a. retsplejelovens §§ 733 og 735 vil finde anvendelse. Det vil indebære, at en beskikket forsvarer som udgangspunkt vil blive udpeget blandt kredsen af advokater, der er antaget ved den enkelte ret. En sigtet vil skulle have lejlighed til at angive, hvem vedkommende ønsker som forsvarer, og er forsvareren villig til at lade sig beskikke og mødeberettiget for retten, vil den sigtedes ønske skulle imødekommes, medmindre andet følger af retsplejelovens regler. Henvisningen til §§ 733 og 735 er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på regler i retsplejeloven om beskikkelse af offentlige forsvarere, som vil finde anvendelse.

Med hensyn til retsplejelovens regler om udelukkelse af forsvarere vil den foreslåede bestemmelse medføre, at bl.a. retsplejelovens §§ 730 og 736 vil finde anvendelse. Det vil indebære, at retten på ethvert tidspunkt under sagen ved kendelse vil kunne afvise en forsvarer, den sigtede har valgt, hvis et af forholdene som nævnt i retsplejelovens § 735, stk. 3, foreligger. Det er for eksempel, hvis den pågældendes medvirken væsentligt vil forsinke behandlingen af sagen, jf. § 735, stk. 3, nr. 2. I § 736, stk. 1, er angivet, under hvilke omstændigheder en beskikkelse vil kunne tilbagekaldes, for eksempel hvis betingelserne efter § 735, stk. 3, for at nægte beskikkelse af den pågældende kommer til at foreligge, jf. § 736, stk. 1, nr. 2. Henvisningerne til retsplejeloven er ikke udtømmende, men indeholder eksempler på regler i retsplejeloven om udelukkelse af forsvarere, som vil finde anvendelse.

Det foreslås som stk. 3, at en beslutning, hvorefter en forsvarer skal beskikkes, ikke kan kæres til højere ret. En beslutning, hvorved beskikkelse af en forsvarer nægtes, kan kæres til højere ret.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at tilgodese den sigtede, da rettens beslutning om at beskikke en forsvarer vil være endelig. Modsat vil rettens beslutning om ikke at beskikke den sigtede en forsvarer kunne kæres til højere ret, med henblik på at appelinstansen vurderer, om der er grundlag for at beskikke den sigtede en forsvarer. Skatteforvaltningen vil efter anmodning skulle hjælpe den sigtede med at iværksætte et kæremål.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være en beslutning truffet af retten om ikke at beskikke en forsvarer, som vil kunne blive prøvet ved højere ret.

Den foreslåede bestemmelse angår selve det spørgsmål, om der vil skulle ske beskikkelse af en forsvarer. Øvrige spørgsmål, for eksempel muligheden for at appellere en afgørelse om ikke at beskikke en bestemt forsvarer, vil skulle afgøres efter retsplejelovens regler, jf. hertil det foreslåede § 2, stk. 2, 2. pkt.

Den foreslåede § 2 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 3. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.