Skattestraffesagsloven § 6

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, at forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. I det omfang materialet uden ulempe kan mangfoldiggøres, skal forsvareren have en kopi. Forsvareren må ikke uden Skatteforvaltningens samtykke overlevere det modtagne materiale til den, som sagen vedrører, eller til andre.

Bestemmelsen vedrører en forsvarers adgang til aktindsigt i Skatteforvaltningens materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om forsvareren er blevet beskikket af retten, eller borgeren selv har antaget forsvareren.

Det materiale, som en forsvarer kan få aktindsigt i, er dels materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for sagen, dels materiale, som er oprettet som følge af den administrative straffesag. Herudover omfatter adgangen til aktindsigt alt materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning for den administrative straffesag, hvad enten det har betydning for skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Aktindsigten forudsætter, at forsvareren angiver et nærmere formål med anmodningen, jf. U 2021.1278 H.

En forsvarer får i praksis en digital kopi af det materiale, der er omfattet af aktindsigten. Det gør det kun i sjældne tilfælde relevant for Skatteforvaltningen at overveje, om mangfoldiggørelse er forbundet med sådan ulempe, at forsvareren ikke vil kunne modtage en kopi.

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 2, at hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan reglerne i stk. 1, 1. pkt., fraviges, eller Skatteforvaltningen kan give forsvareren pålæg om ikke at videregive oplysninger, forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen.

Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan undtage materiale fra en forsvarers aktindsigt, hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet. Som en mindre indgribende foranstaltning kan Skatteforvaltningen under samme omstændigheder meddele forsvareren aktindsigt, men med et pålæg om, at oplysningerne i materiale omfattet af pålægget ikke må blive videregivet til nogen anden, det vil sige hverken den sigtede eller andre.

Det foreslås som stk. 1, 1. pkt., at en forsvarer har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den sag om strafansvar, som sigtelsen angår.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at fastsætte en forsvarers ret til adgang til aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har tilvejebragt til brug for den administrative straffesag, af hensyn til at kunne varetage forsvarerhvervet.

Når en sigtet har en forsvarer, vil adgangen til aktindsigt skulle udøves via forsvareren og dermed den foreslåede § 6. Det vil dermed kun være, når den sigtede ikke har en forsvarer, at den sigtede i medfør af den foreslåede § 7 vil kunne få aktindsigt.

Det vil ifølge den foreslåede bestemmelse være »en forsvarer«, som vil kunne få aktindsigt hos Skatteforvaltningen. Herved forstås såvel en beskikket forsvarer som en forsvarer, der ikke er beskikket, men som den sigtede selv har antaget. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 for nærmere om begrebet »forsvarer«.

En forsvarer vil have ret til aktindsigt i det materiale, som Skatteforvaltningen har »tilvejebragt«.

Det vil for det første omfatte materiale, som er oprettet forud for den administrative straffesag og efterfølgende tilvejebragt til brug for straffesagen. Dette materiale vil for eksempel kunne stamme fra en forudgående skattekontrol og bestå i kontoudtog, regnskabsmateriale og korrespondance mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Det vil typisk være materiale, som den sigtede allerede vil være i besiddelse af eller selv have adgang til, for eksempel en årsopgørelse via Skatteforvaltningens digitale selvbetjening.

Det vil for det andet omfatte materiale, som vil blive oprettet som følge af den administrative straffesag. Det vil for eksempel være en forklaringsrapport udarbejdet af Skatteforvaltningen, et telefonnotat og Skatteforvaltningens bødeforelæg.

Herudover vil retten til aktindsigt omfatte øvrigt materiale, hvis det ikke kan udelukkes at være af betydning for den pågældende administrative straffesag, hvad enten det er i relation til skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen. Det vil være en forudsætning, at en forsvarer angiver et nærmere formål med anmodningen om aktindsigt, jf. hertil Højesterets kendelse i U 2021.1278 H.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at materialet vil skulle være tilvejebragt til brug for »den sag« om strafansvar, som sigtelsen angår. Det afgørende vil være, om materialet angår det bestemte spørgsmål, problem, anliggende eller tema sagen vedrører. Den måde, der sker registrering af en sag, vil ikke i sig selv være afgørende for, hvilke dokumenter der vil kunne anses for at høre til en bestemt sag. Det vil dermed ikke være afgørende, om materiale, som ikke kan udelukkes at være af betydning i en administrativ straffesag, er journaliseret på en anden sag i Skatteforvaltningens journalsystem.

Materiale, som udelukkende er udarbejdet til intern brug hos Skatteforvaltningen, vil ikke være omfattet af forsvarerens adgang til materiale. Det vil for eksempel kunne være sagsfremstillinger og sagsoversigter, der er udarbejdet af og til brug for medarbejdere i Skatteforvaltningen, som behandler administrative straffesager. Det vil ligeledes kunne være oplysninger hos Skatteforvaltningen om f.eks. skattesvigstendenser og beskrivelser af planlægning for kontrolprojekter.

Skatteforvaltningens overvejelser vedrørende spørgsmålet om tiltalerejsning eller om henlæggelse vil ikke være omfattet af en forsvarers ret til aktindsigt. Materiale, som foreligger som udkast, eller som på anden vis ikke er i endelig form, vil ligeledes ikke være omfattet af forsvarerens ret til aktindsigt. Skatteforvaltningen vil dog i almindelighed skulle imødekomme en begæring fra forsvareren om at få tilsendt kopi af sådant materiale, i takt med at det bliver udfærdiget, jf. også pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, og § 729 a, stk. 4, (cirkulære nr. 9598 af 3. juli 2019).

Det foreslås som stk. 1, 2. pkt., at forsvareren skal have udleveret kopi af materialet, i det omfang det uden ulempe kan kopieres.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer vil skulle have udleveret det materiale, der er omfattet af aktindsigten. Forsvarerens adgang til at gøre sig bekendt med materialet i medfør af 1. pkt. vil dermed ikke være begrænset til at skulle møde fysisk hos Skatteforvaltningen med henblik på her at gennemgå materialet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 8, som vil medføre, at Skatteforvaltningen vil kunne anvende digital kommunikation, herunder dokumenter m.v., når en forsvarer anmoder om aktindsigt. Materiale, der vil skulle udleveres til forsvareren, vil dermed blive udleveret i digitalt format, og forsvareren vil ikke i tillæg hertil eller som alternativ kunne kræve at få materialet i fysisk form. Det vil dog ikke gælde, hvis forsvareren er fritaget for obligatorisk tilslutning til Digital Post i medfør af lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Ved digital kommunikation vil Skatteforvaltningen skulle anvende Digital Post, en sikker e-mailadresse eller lignende, forudsat at sikkerhedsniveauet i den valgte digitale løsning er forsvarligt.

Det digitale format vil indebære, at det ikke i udgangspunktet vil kunne anses for at være forbundet med ulempe for Skatteforvaltningen at lave en kopi til forsvareren.

Det foreslås som stk. 1, 3. og 4. pkt., at forsvareren ikke uden Skatteforvaltningens samtykke må overlevere det modtagne materiale til sigtede eller andre. Skatteforvaltningen giver samtykke, hvis det findes ubetænkeligt.

Formålet med de forslåede bestemmelser er at kunne forhindre uønsket spredning af det materiale, som en forsvarer har fået aktindsigt i, når det er vurderet, at spredning af materialet vil kunne være betænkeligt, for eksempel fordi det vil kunne få indflydelse på den videre behandling af den administrative straffesag.

Skatteforvaltningens manglende samtykke til overlevering vil skulle bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte administrative straffesag, og betænkeligheden ved at give samtykke vil skulle have en vis styrke.

Hvis Skatteforvaltningen ikke giver samtykke til, at en forsvarer må overlevere materialet, vil forsvareren kunne indbringe spørgsmålet for retten i medfør af den foreslåede § 4.

Ved »overlevere« forstås, at materialet vil komme i den sigtedes eller andres besiddelse. Det vil derfor kræve Skatteforvaltningens samtykke at overlevere en kopi, afskrift eller anden gengivelse af materialets indhold, som forsvareren selv måtte have frembragt. Det afgørende vil være, at de oplysninger, der er indeholdt i materialet, ikke vil blive overleveret.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at en forsvarer orienterer den sigtede eller andre om indholdet af materialet, ligesom forsvareren under sin fysiske tilstedeværelse vil kunne forevise og gennemgå materialet med den sigtede eller andre, jf. dog straks nedenfor om stk. 2.

Det foreslås som stk. 2, at er det nødvendigt af hensyn til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag, kan Skatteforvaltningen give en forsvarer pålæg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra Skatteforvaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en forsvarer ikke må fremvise materialet, orientere om dets indhold eller på anden måde bevirke, at det kommer til den sigtedes eller andres kundskab. Retsgrundsætningen om proportionalitetsprincippet vil medføre, at hvis det kun er nødvendigt at meddele en forsvarer et pålæg for nogle af oplysningerne i det materiale, der er omfattet af aktindsigt, vil forsvarerpålægget skulle begrænses til disse oplysninger. Forsvareren vil dermed kunne videregive de øvrige oplysninger i overensstemmelse med lovforslagets øvrige regler. Et pålæg vil med hensyn til dets tidsmæssige udstrækning skulle være begrænset til, hvad der vurderes nødvendigt. Skatteforvaltningen vil dermed på eget initiativ skulle ophæve pålægget, så snart det ikke længere er nødvendigt.

Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om der i materiale omfattet af aktindsigt er oplysninger, som kun vil kunne blive givet til en forsvarer med et pålæg.

Den foreslåede bestemmelse har karakter af en undtagelsesbestemmelse og vil derfor skulle fortolkes indskrænkende. Det forudsættes, at Skatteforvaltningen vil skulle være yderst tilbageholdende med at anvende forsvarerpålæg.

Ved »videregive« forstås, at de pålægsbelagte oplysninger ikke må komme til kundskab hos nogen anden, hverken den sigtede eller andre, f.eks. ved en mundtlig orientering eller gengivelse.

Ved »nødvendigt« forstås, at der vil skulle ske en afvejning af hensynet til sagens opklaring, til tredjemand eller til en anden verserende straffesag over for hensynet til den sigtedes mulighed for at tilrettelægge sit forsvar sammen med sin forsvarer. I denne afvejning vil hensynet til den sigtedes forsvar skulle vægtes særligt højt.

Ved »hensyn til sagens opklaring« forstås, at der i Skatteforvaltningens materiale foreligger oplysninger, som, hvis det kommer til den sigtedes eller andres kundskab, vil kunne forhindre en afslutning af den administrative straffesag.

Ved »hensyn til tredjemand« forstås, at der i Skatteforvaltningens materiale foreligger oplysninger om en anden end den, der er sigtet i den pågældende straffesag, og som det efter en konkret vurdering er fundet nødvendigt at forhindre, den sigtede eller andre får kendskab til.

Ved »anden verserende straffesag« forstås en anden straffesag, som enten verserer hos Skatteforvaltningen eller hos politiet. Der vil kunne være straffesager, hvor de sigtede i de respektive sager indbyrdes har en sådan relation, at oplysninger fra den ene straffesag vil kunne få betydning for opklaringen af den anden, hvis den sigtede i den sidstnævnte straffesag bliver bekendt med oplysningerne. Det vil for det første kunne være aktuelt, hvor to eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen. Det vil for det andet kunne være aktuelt, hvor en eller flere straffesager verserer hos Skatteforvaltningen, mens en eller flere straffesager er oversendt til politiet til videre behandling. Et eksempel på det sidstnævnte tilfælde vil være, at en sigtet anses for at være involveret i flere forskellige straffesager, og at straffesagen mod den pågældende har en karakter, som gør, at Skatteforvaltningen ikke har kompetence til at afslutte den administrativt. Den bliver derfor sendt til politiet. Hvis Skatteforvaltningen derimod har kompetence til at kunne afslutte (nogle af) de øvrige straffesager administrativt, bør Skatteforvaltningen have mulighed for, når det er nødvendigt, at kunne give et forsvarerpålæg om ikke at videregive oplysninger, som vil forhindre, at den sigtede i sagen hos politiet får kendskab til oplysningerne.

Hvis Skatteforvaltningen vurderer, at oplysninger kun vil kunne blive videregivet med et pålæg til den pågældende forsvarer, vil forsvareren skulle modtage orientering herom, inden forsvareren får aktindsigt i oplysningerne. Forsvareren vil herved få mulighed for at afvise at få aktindsigt i oplysninger, som forsvareren ikke må videregive til den sigtede eller andre.

En forsvarer vil kunne indbringe et forsvarerpålæg for retten i medfør af den foreslåede § 4.

Den foreslåede § 6 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., og stk. 2. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.