Skattestraffesagsloven § 1

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 1, at under Skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skattelovgivningen, bortset fra toldlovgivningen, kan der beskikkes en borger en forsvarer, når sagens beskaffenhed, borgerens person eller omstændighederne i øvrigt gør det ønskeligt, og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.

Reglen medfører, at retten efter en konkret vurdering på grundlag af de nævnte hensyn kan beskikke en borger en forsvarer, når borgeren er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet af Skatteforvaltningen. Det gælder dog ikke, hvis sagen vedrører overtrædelse af toldlovgivningen.

Det følger af retspraksis, at muligheden for at få beskikket en forsvarer kun finder anvendelse for fysiske personer, jf. hertil SKM2015.558.VLR, der er omtalt i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af forsvarerbistandslovens § 2, stk. 2, 3. pkt., at skatteministeren fastsætter regler om vejledning af borgeren om adgangen til at anmode om beskikkelse af en forsvarer. Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 960 af 12. oktober 2005 om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag og indebærer bl.a., at Skatteforvaltningen skal give vejledningen skriftligt, og at den skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser.

Det foreslås som stk. 1, at en sigtet under Skatteforvaltningens behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af told-, skatte- eller afgiftslovgivningen kan beskikkes en forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt.

Formålet med forslaget er at sikre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, der bliver behandlet og eventuelt afsluttet af Skatteforvaltningen, vil kunne blive beskikket en forsvarer af retten til at yde bistand i straffesagen.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at retten på grundlag af sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt vil skulle vurdere, om det i det konkrete tilfælde anses for ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer.

En »sigtet« vil både kunne være en fysisk og en juridisk person.

En »forsvarer«, som en sigtet vil kunne få beskikket af retten, vil skulle være advokat. Det vil indebære, at anden professionel rådgivningsvirksomhed ikke vil være at anse som en »forsvarer«, f.eks. en revisor. Henset til formålet med muligheden for at få beskikket en forsvarer vil en sigtet, som selv er advokat, ikke kunne få beskikket sig selv som forsvarer og dermed heller ikke selv kunne få godtgjort et vederlag efter straffesagens afslutning.

Hvervet som beskikket forsvarer vil som efter gældende ret være personligt. Det vil medføre, at det kun undtagelsesvis vil være muligt for forsvareren at give møde ved en anden advokat eller en advokatfuldmægtig. Muligheden for at give møde ved en anden vil være begrænset til tilfælde, hvor den beskikkede forsvarer har lovligt forfald, og den sigtede har givet sin tilladelse til at lade en anden end den beskikkede forsvarer møde, og Skatteforvaltningen er blevet orienteret forud for mødet. Retten vil efter omstændighederne kunne reducere vederlaget til forsvareren eller fastsætte, at vederlaget ikke vil skulle afholdes endeligt af det offentlige, hvis forsvarerhvervet i overvejende grad er varetaget af en anden end den beskikkede forsvarer, herunder en advokatfuldmægtig.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at en sigtet vil kunne få beskikket en forsvarer, når den administrative straffesag angår overtrædelse af told-, skatte- og afgiftslovgivningen. Toldlovgivningen vil dermed også være omfattet i modsætning til gældende ret, jf. ovenfor og nærmere i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det vil være retten, som vil skulle afgøre, om det som følge af sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anses for ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer. Det forudsættes med forslaget, at det ikke i sig selv vil tale imod at beskikke den sigtede en forsvarer, at en lovovertrædelse ikke skønnes at vil medføre højere straf end bøde.

Ved »sagens beskaffenhed« forstås, at der er faktiske omstændigheder eller komplikationer ved sagens retlige karakter, som gør det ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer med henblik på at kunne få bistand i den administrative straffesag. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor der indgår et relativt omfangsrigt bilagsmateriale i den administrative straffesag, eller hvor den administrative straffesag har tilknytning til en anden verserende straffesag hos Skatteforvaltningen. Det forhold, at den sigtede nægter sig skyldig, vil derimod ikke i sig selv kunne begrunde, at der vil skulle ske beskikkelse af en forsvarer.

Det samlede beløb i et bødeforelæg vil i udgangspunktet ikke i sig selv tale for at beskikke den sigtede en forsvarer, hvis omstændighederne i den pågældende administrative straffesag i øvrigt er helt ukomplicerede, herunder i relation til bevisbedømmelsen.

Det forudsættes, at visse typer af sager som følge af deres karakter som udgangspunkt ikke vil føre til, at der vil blive beskikket en forsvarer. Det vil navnlig være i sager om ordensbøder, herunder sager om skærpede ordensbøder, da denne type af bøder typisk bliver anvendt, når den sigtede har undladt at opfylde en forskrift af ordensmæssig karakter, hvorved lovovertrædelsen typisk er let konstaterbar. Det forudsættes tilsvarende, at der som udgangspunkt ikke vil skulle ske beskikkelse i sager, hvor straffen er en bøde af en fast størrelse, det vil sige i sager om førstegangsunddragelse af skatter og afgifter, hvor unddragelsen ikke overstiger 40.000 kr.

Det vil i alle tilfælde være op til retten at foretage en vurdering af, om der i det konkrete tilfælde er forhold, som gør det ønskeligt at beskikke den sigtede en forsvarer.

Ved »sigtedes person« forstås for eksempel alder, fysisk eller psykisk handicap, som gør det ønskeligt, at den sigtede bliver beskikket en forsvarer. Begrebet vil skulle fortolkes bredt, så eksempelvis også det forhold, at den sigtede er socialt udsat, vil kunne begrunde beskikkelse af en forsvarer.

Ved »omstændighederne i øvrigt« forstås, at også andet end sagens beskaffenhed og sigtedes person vil kunne gøre det ønskeligt at beskikke den sigtede en forsvarer. Det vil bl.a. kunne være, hvis der er eller opstår et særligt modsætningsforhold mellem den sigtede og Skatteforvaltningen. Et modsætningsforhold vil for eksempel kunne være, at en strafferetlig sanktion må forventes at ville medføre ansættelsesretlige konsekvenser for den sigtede.

Det er som anført formålet med den foreslåede bestemmelse, at en sigtet vil få mulighed for at kunne få bistand af en forsvarer. Som følge heraf forudsættes det, at hvis den sigtede allerede har antaget en forsvarer, vil der ikke skulle ske beskikkelse af yderligere en forsvarer. Formålet er at forhindre, at den sigtede herved vil have to forsvarere. Det anførte er således ikke til hinder for, at den sigtede vil kunne anmode om at få beskikket den forsvarer, som sigtede allerede har antaget.

Det foreslås som stk. 2, at skatteministeren fastsætter regler om Skatteforvaltningens vejledning af den sigtede, herunder om muligheden for at anmode om beskikkelse af en forsvarer.

Formålet med forslaget er, at der bliver fastsat regler om vejledning af en sigtet, så det sikres, at den pågældende bliver bekendt med muligheden for at anmode om en forsvarer.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at skatteministeren bemyndiges til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om Skatteforvaltningens vejledning af en sigtet.

Det forudsættes, at der i bekendtgørelsen bl.a. vil blive fastsat regler om formkrav til Skatteforvaltningens vejledning om muligheden for at anmode om beskikkelse af en forsvarer. Bekendtgørelsen forventes desuden at fastsætte regler om, hvilke oplysninger vejledningen til den sigtede som minimum vil skulle indeholde. Bekendtgørelsen vil desuden kunne indeholde regler om vejledning af den sigtede for det tilfælde, at den sigtede ikke får beskikket en forsvarer. Det er herved hensigten at sikre, at den, der er sigtet i en administrativ straffesag, som bliver behandlet af Skatteforvaltningen, og som ikke har en forsvarer, vil være bekendt med sin ret til selv at kunne få aktindsigt i materialet i straffesagen i medfør af lovforslagets § 7.

Bekendtgørelsen vil herudover kunne indeholde regler om, hvornår Skatteforvaltningen efter en konkret vurdering vil kunne undlade at give vejledning. Det vil f.eks. kunne være i en sag om overtrædelse af toldlovgivningen, hvor faktum i sagen er enkelt, for eksempel manglende angivelse af likvide midler ved ind- og udrejse af landet.

Den foreslåede § 1 vil videreføre indholdet af forsvarerbistandslovens § 1 og § 2, stk. 2, 3. pkt. Et samlet overblik over sammenhængen mellem lovforslaget og forsvarerbistandslovens regler fremgår af paragrafnøglen i bilag 2, hvortil der henvises.