Revisorloven § 35b

Forslagets § 35 svarer med mindre ændringer til den gældende lovs § 16. Forslagets § 35, stk. 1, 1.-3. pkt., er en videreførelse af § 16, stk. 1. Det fastslås heri, at det er Revisortilsynet, der godkender de revisorer, der kan virke som kvalitetskontrollanter. En godkendelse gælder som udgangspunkt for en femårig periode og vil kunne forlænges. En godkendelse kan naturligvis også tilbagekaldes i løbet af perioden, hvis kontrollanten ikke lever op til de krav, der stilles til kontrollanterne. Revisortilsynet kan således tilbagekalde godkendelsen som kvalitetskontrollant, hvis Revisortilsynet finder kvalitetskontrollantens virke utilfredsstillende, for eksempel hvis kvaliteten af de af kvalitetskontrollanten udførte kontroller er utilfredsstillende, kvalitetskontrollanten ikke overholder tidsfristerne, hvis kvalitetskontrollanten ikke indsender de oplysninger, som Revisortilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmoder om, eller hvis Revisortilsynet modtager gentagne berettigede klager over kontrollanten.

4. pkt. i stk. 1, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i konkrete sager kan udpege andre end revisorer som kontrollanter, er nyt. Bestemmelsen er omtalt ovenfor under § 34, stk. 4, nr. 2, og der henvises til bemærkningerne dertil.

Det er som hidtil en forudsætning, at kontrollanterne opfylder de krav, der måtte blive stillet til dem om bl.a. faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse samt om kvalitetssikring og kvalitetskontrol. De gældende krav herom er fastsat i bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed. Det er endvidere et krav, at den seneste kvalitetskontrol i den revisionsvirksomhed, som kontrollanten er beskæftiget i, ikke har givet anledning til sanktioner fra Revisortilsynets side. Det er endeligt et krav, at kvalitetskontrollanterne for så vidt angår den konkrete opgave skal have en relevant faglig kompetence inden for revisions- og regnskabsaflæggelse, der er typisk for den kontrollerede virksomhed. En kvalitetskontrollant, der ikke er revisor, skal opfylde samme krav til faglig uddannelse og erfaring.

Stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 16, stk. 2, og fastslår, at kvalitetskontrollanterne skal udføre deres arbejde i overensstemmelse med de regler, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter i medfør af § 34, stk. 3 og 4. De gældende regler om gennemførelse af kvalitetskontrollen er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 337 af 10. maj 2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 34, stk. 3.

Stk. 3 viderefører principperne i den gældende § 16, stk. 3, og fastslår, at en kvalitetskontrol skal afsluttes med en rapport, som indsendes til Revisortilsynet. Efter direktivets artikel 29, stk. 1, litra g, skal kvalitetskontrollen udmøntes i en rapport, som indeholder de væsentligste konklusioner fra kontrollen. I overensstemmelse hermed skal rapporten indeholde en beskrivelse af kontrollens genstand, art og omfang samt en vurdering af kontrolresultatet. Revisortilsynet foretager på baggrund heraf en vurdering af, om kontrollen giver anledning til at foretage sig videre, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 4 og 5. I bestemmelsen præciseres, at når kvalitetskontrollen er udført af en revisor, skal rapporten udarbejdes som en erklæring i henhold til forslagets § 1, stk. 2. Dvs. en erklæring med sikkerhed. Det svarer til den gældende praksis.

Retningslinier for udarbejdelse af kontrollantens erklæring vil blive udarbejdet med hjemmel i § 34, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Bestemmelsen i den gældende § 16, stk. 3, sidste pkt., hvorefter Revisortilsynet kan sende erklæringen til den relevante revisorforening til en udtalelse, er taget ud af forslaget som overflødig, da tilsynet altid vil kunne indhente bistand, hvis det skønnes fornødent.

Forslagets stk. 4 svarer indholdsmæssigt til den gældende § 16, stk. 4. Bestemmelsen giver Revisortilsynet mulighed for at indhente de oplysninger - herunder kvalitetskontrollantens arbejdspapirer - som skønnes nødvendige for at kunne vurdere kontrollen i en revisionsvirksomhed. I medfør af § 29, stk. 4, har Revisortilsynet og kvalitetskontrollanten adgang til at foretage nødvendige undersøgelser i den revisionsvirksomhed, der kontrolleres. Tilsynets mulighed for indsigt i kontrollantens arbejdspapirer er en betingelse for, at tilsynet kan foretage en efterfølgende kontrol af kvalitetskontrollantens arbejde. Det er præciseret, at Revisortilsynet kan indhente de nødvendige oplysninger hos både kvalitetskontrollanten og den kontrollerede revisionsvirksomhed. Da det er Revisortilsynet, der har bevisbyrden i en eventuel sag for Revisornævnet, er det endvidere præciseret i stk. 4, 2. pkt., at Revisortilsynet også kan indhente de oplysninger hos kvalitetskontrollanten, som er nødvendige for, at Revisortilsynet kan føre en eventuel sag mod revisionsvirksomheden og/eller revisor for Revisornævnet.

Det bemærkes, at der kan forekomme situationer, hvor en person har en egeninteresse i ikke at oplyse nærmere omkring et givent forhold, fordi personen i den situation ville udtale sig om en eventuelt påstået forbrydelse, som den pågældende kan være inddraget i. Hvis man i disse tilfælde afkrævede personen oplysninger, ville myndigheden handle i strid med princippet om forbud mod selvinkriminering. § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb om oplysningspligter (retssikkerhedsloven), om forbud mod selvinkriminering, finder således anvendelse i disse situationer, således at en myndighed ikke kan afkræve en person, fysisk eller juridisk, oplysninger, hvis der er en konkret mistanke om, at den pågældende har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. For en uddybning af princippet henvises til retssikkerhedsloven, herunder lovbemærkningerne.

Revisortilsynet har ifølge de gældende regler i dag mulighed for at deltage i et kvalitetskontrolbesøg sammen med kvalitetskontrollanten. I praksis har der vist sig behov for, at Revisortilsynet har mulighed for selv at kunne gennemføre et tilsynsbesøg, også uden deltagelse af kvalitetskontrollanten. Det foreslås derfor, at der i stk. 4, 3. pkt. gives Revisortilsynet bemyndigelse til selv at kunne foretage kontrolbesøg i kontrollerede revisionsvirksomheder for at kontrollere kontrollantens arbejde.

Revisors tavshedspligt, jf. forslagets § 30, gælder således ikke i forhold til pligterne overfor Revisortilsynet efter dette stk. Se også bemærkningerne til forslagets § 30.

Stk. 5 og stk. 6 viderefører den gældende lovs § 16, stk. 5. Stk. 5 indeholder de reaktionsmuligheder Revisortilsynet har. Som hidtil gælder Revisortilsynets reaktionspligt alene i forhold til den kontrollerede revisor eller revisionsvirksomhed, og tilsynet kan ikke kræve et regnskab, der er behæftet med fejl, omgjort. Bliver tilsynet derimod opmærksomt på kriminelle forhold, vil det skulle reagere herpå. Stk. 6 præciserer Revisortilsynets mulighed for at indbringe den kontrollerede revisionsvirksomhed og/eller de kontrollerede revisorer for Revisornævnet, jf. forslagets § 43, hvis der er fundet fejl eller mangler, som Revisortilsynet skønner, berettiger til en indbringelse.

I henhold til direktivets artikel 29, stk.1, litra j, skal de overordnede resultater af de gennemførte kvalitetskontroller offentliggøres hvert år. Forslagets stk. 7 svarer til den gældende bestemmelse herom, hvorefter Revisortilsynet årligt afgiver en beretning, som i statistisk form offentliggør resultaterne uden angivelse af de enkelte revisionsvirksomheder.