PET-loven

Bestemmelsen indeholder en opregning af, hvilke opgaver PET skal varetage i fremtiden, idet det samtidig fremgår af bestemmelsens stk. 2, at justitsministeren kan bestemme, at andre opgaver, som har sammenhæng med de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte opgaver, kan henlægges til PET.

Efter stk. 1 skal PET varetage de i nr. 1-8 nævnte opgaver. Der er tale om en kodificering af gældende ret.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1, skal PET også i fremtiden have til opgave at forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed og forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13. PET skal således forebygge, efterforske og modvirke handlinger og foretagender, der udgør eller vil kunne udgøre en fare for bevarelsen af Danmark som et frit, demokratisk og sikkert samfund, for rigets selvstændighed og sikkerhed samt for den lovlige samfundsorden.

PET skal – som tjenesten allerede gør i dag – arbejde forebyggende. Første led i en sådan indsats indebærer, at PET gennem overvågning, indsamling, bearbejdning og analyse af oplysninger tilvejebringer den bedst mulige information med henblik på at afværge forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder mv., jf. straffelovens kapitel 12 og 13. Andet led i den forebyggende indsats består i at modvirke og bekæmpe, at sådanne forbrydelser realiseres eller udvikler sig.

PET skal endvidere efterforske begåede forbrydelser. Det følger af lovforslaget, at PET kun kan foretage efterforskning og strafferetlige tvangsindgreb efter reglerne i retsplejeloven. Dette indebærer, at PET kun kan iværksætte en egentlig strafferetlig efterforskning, hvis betingelserne herfor i retsplejelovens § 742, stk. 2, er opfyldt. Erfaringerne på terrorområdet siden terrorangrebene den 11. september 2001 har været, at PET i langt større udstrækning end tidligere har måttet indstille sig på som efterretningstjeneste ikke blot præventivt at gribe ind over for truslerne, men også at sikre, at der bliver gennemført en strafferetlig efterforskning og retsforfølgning i forhold til gerningsmændene.

En del af PETs opgaver efter stk. 1, nr. 1, er at forebygge, efterforske og modvirke terrorisme og lignende forbrydelser, jf. straffelovens §§ 114-114 e. Om bestemmelserne kan der henvises til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En anden opgave for PET efter stk. 1, nr. 1, er at forebygge, efterforske og modvirke ekstremisme, jf. navnlig straffelovens §§ 114 f-114 g og 118, dvs. forbrydelser, hvor der anvendes ekstreme og udemokratiske metoder for at nå politiske, ideologiske eller religiøse mål. Som eksempel kan nævnes politisk eller ideologisk motiverede handlinger begået af grupperinger eller enkeltpersoner i form af vold, hærværk eller lignende mod politiske modstandere, etniske eller religiøse minoriteter, udenlandske ambassader og konsulater eller særlige erhverv. Den præventive opgave består i at overvåge og søge at forhindre, at f.eks. grupperinger på den yderste højre- eller venstrefløj benytter ekstreme og udemokratiske metoder. Midlerne hertil vil være de oplysninger, som efterretningstjenesten indsamler, bearbejder og analyserer med henblik på at tilvejebringe mest mulig information om påtænkte handlinger af den nævnte karakter.

Det vil også i fremtiden være en central opgave for PET at forebygge, efterforske og modvirke fremmede magters eller organisationers ulovlige efterretningsvirksomhed, jf. navnlig straffelovens §§ 107 og 108. Visse udenlandske efterretningstjenester er fortsat aktive i Danmark, hvor man forsøger at indhente informationer om udenrigssikkerhedspolitiske forhold. Denne form for spionage kan fortsat udgøre en trussel mod Danmarks sikkerhed. Desuden efterspørges mere faktuel og teknisk betonet information, f.eks. oplysninger om vitale kommunikationslinjer, energiforsyning og forskningsresultater. Forebyggelse, efterforskning og modvirkning af spionage adskiller sig på væsentlige punkter fra den strafferetlige efterforskning, som det øvrige politi foretager. Desuden vil efterforskning på baggrund af en mistanke om spionage kunne nødvendiggøre særlig sagkundskab og anvendelse af særlige efterforskningsmetoder.

Endvidere skal PET som led i varetagelsen af sine opgaver efter § 1, stk. 1, nr. 1, have til opgave at forebygge, efterforske og modvirke grove overtrædelser af våbenlovgivningen og særligt grove overtrædelser af reglerne om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben mv., jf. navnlig straffelovens § 114 h. PET har i sager om spredning af masseødelæggelsesvåben (non-proliferation) fokus på, om danske virksomheder og personer spreder produkter og viden, som kan anvendes til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Ved efterforskning, forebyggelse og modvirkning med henblik på non-proliferation gøres der i vidt omfang brug af de arbejdsmetoder, som PET i øvrigt benytter sig af, og grove våbenlovsovertrædelser vil ofte have forbindelse til de forbrydelser, som PET i øvrigt har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke, navnlig spionage, ekstremisme og terrorisme.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, fastslår, at PET har til opgave at forebygge, efterforske og modvirke andre alvorlige forbrydelser, der truer den nationale eller internationale samfundsorden. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at PET også kan forebygge, efterforske og modvirke andre forbrydelser end dem, der er omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13, hvis de truer den nationale eller internationale samfundsorden. Der tænkes navnlig på den bande- og netværkskriminalitet, som er kendetegnet ved sin internationale, grænseoverskridende og professionelle karakter og begås under anvendelse af vold, trusler og våben i svært tilgængelige miljøer, hvor sikkerhedsniveauet er højt. Som eksempler kan nævnes sager om større våbenrøverier, organiseret våbenindsmugling, organiseret og omfattende narkotikasmugling, fabrikation af falske penge eller systematiske angreb på danske kommunikationsmedier.

PETs opgaver i den forbindelse vil nærmere omfatte at foretage analyser af denne kriminalitet, udarbejde efterforskningsoplæg og yde politikredsene bistand i forbindelse med særlige politiindsatser knyttet til efterforskning og opklaring af alvorlig kriminalitet.

Sigtet med bestemmelsen er bl.a. også, at PET på et så tidligt tidspunkt som muligt skal kunne identificere eventuelle relationer mellem den alvorligste organiserede kriminalitet og efterretningstjenestens øvrige arbejdsområder.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, indebærer, at PET fortsat skal varetage opgaven med at udarbejde trusselsvurderinger. Udarbejdelse af trusselsvurderinger er af væsentlig betydning både for PETs eget arbejde og PETs samarbejdspartnere. Det forudsættes, at det også i fremtiden bliver en central opgave for PET at udarbejde trusselsvurderinger med henblik på at identificere, vurdere og søge at afværge sikkerhedsmæssige trusler mod riget og den nationale sikkerhed.

PET vil til brug for udarbejdelsen af trusselsvurderinger kunne inddrage den indsigt i den aktuelle trusselssituation, som tjenesten opnår som led i varetagelsen af sine øvrige opgaver, herunder med kontraterrorisme og kontraekstremisme.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, fastslår, at det er en selvstændig opgave for PET at bistå det øvrige politi.

I dag bistår PET i vidt omfang det øvrige politi, idet PET bl.a. løbende videregiver oplysninger om mulig (anden) kriminalitet, som PET bliver opmærksom på i forbindelse med sine forebyggelses- og efterforskningsopgaver. En anden vigtig samarbejdsform er, at PET gennem sine trusselsvurderinger efter stk. 1, nr. 3, bistår det øvrige politi, der underrettes om aktuelle trusler.

Et led i de opgaver, som PET i 2006 overtog fra Det Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC), er at foretage analyser af alvorlig kriminalitet og yde politikredsene bistand til opklaring og efterforskning af sådan kriminalitet. Der henvises herom til pkt. 3.1.2 og 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indebærer, at PET fortsat vil kunne yde den anførte bistand til det øvrige politi. PET vil også fortsat kunne yde det øvrige politi bistand til særlige politiindsatser, herunder bistand fra aktionsstyrken og forhandlergruppen, f.eks. i forbindelse med løsning af gidselsituationer eller særligt farlige anholdelser.

I bestemmelsens i stk. 1, nr. 5, fastslås, at PET har en særlig underretningsforpligtelse over for justitsministeren.

Efter retsplejelovens § 108 er justitsministeren politiets øverste foresatte. Chefen for PET refererer direkte til Justitsministeriet, uanset at efterretningstjenesten organisatorisk er henlagt under Rigspolitiet. Denne ordning forudsættes opretholdt. Ansvaret og kontrollen med efterretningstjenesten påhviler således navnlig justitsministeren.

I overensstemmelse hermed foreslås det som en selvstændig opgave for PET at holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed og forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed samt vigtigere enkeltsager.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at PET har pligt til på eget initiativ løbende at underrette justitsministeren om forhold af betydning for landets indre sikkerhed samt forhold af væsentlige betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed. I praksis vil forpligtelsen til at underrette justitsministeren påhvile chefen for PET.

PET vil efter bestemmelsen bl.a. være forpligtet til at orientere justitsministeren forud for udstedelsen af interne retningslinjer for tjenestens virksomhed.

Det nærmere omfang og karakteren af PETs underretning af justitsministeren må bero på en konkret vurdering af den enkelte sag. Afgørelsen af, hvilket omfang og hvilken karakter underretningen skal have, træffes endeligt af justitsministeren.

Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, er PET national sikkerhedsmyndighed og skal rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder bistå offentlige myndigheder ved personsikkerhedsundersøgelser. Denne opgave omfatter bl.a. planlægning og gennemførelse af forholdsregler til sikring mod spionage, sabotage, infiltration og lignende, jf. særligt Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO, EU og WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse. Opgaven indebærer endvidere, at PET skal føre tilsyn med overholdelsen af de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som Danmark er forpligtet til at gennemføre, og foretage periodiske inspektioner.

PET skal efter forslaget endvidere kunne yde bistand og rådgivning vedrørende sikkerhedsforhold. PET skal således fortsat kunne yde sikkerhedsrådgivning i forhold til Folketinget, ministerier, styrelser og organisationer samt særligt truede enkeltpersoner. Sådan rådgivning skal også kunne ske til kongehuset, udenlandske repræsentationer i Danmark samt Danmarks repræsentationer i udlandet.

Opgaven som national sikkerhedsmyndighed indebærer endvidere, at PET skal yde rådgivning vedrørende sikkerhed vedrørende f.eks. havne, skibe, rederier og lufthavne.

Den foreslåede bestemmelse omfatter for så vidt angår rådgivning og bistand til private i sikkerhedsspørgsmål alene rådgivning af og bistand til varetagelse af offentlige beskyttelsesinteresser.

For forsvarets vedkommende varetages funktionen som national sikkerhedsmyndighed fortsat af Forsvarets Efterretningstjeneste. Forsvarets Efterretningstjeneste varetager tillige funktionen som national it-sikkerhedsmyndighed, der indebærer, at Forsvarets Efterretningstjeneste varetager visse af de opgaver, der er fastlagt i sikkerhedscirkulæret. Sikkerhedscirkulæret vil blive tilpasset i overensstemmelse med dette.

PET foretager i dag efter begæring fra vedkommende myndighed eller styrelse personundersøgelser, når en person påtænkes bemyndiget til indsigt i klassificerede dokumenter (sikkerhedsgodkendt). Den foreslåede bestemmelse indebærer, at PET fortsat skal foretage personundersøgelser med henblik på sikkerhedsgodkendelser.

Det foreslås, at spørgsmålet om videregivelse til den anmodende myndighed af de oplysninger, som PET kommer i besiddelse af i forbindelse med en personundersøgelse, for fremtiden skal afgøres efter lovforslagets § 10 om videregivelse af personoplysninger. Kontrollen med PETs videregivelse af belastende oplysninger, som i dag varetages af Wamberg-udvalget i form af en (forhånds)godkendelse, vil efter lovforslaget for fremtiden blive varetaget af Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der enten på egen hånd eller efter klage fra berørte enkeltpersoner skal føre kontrol med, at PET videregiver personoplysninger efter gældende regler. Der kan herom henvises til lovforslagets § 18 og bemærkningerne hertil. Det forudsættes i tilknytning hertil, at PET – på samme måde som om anvendelsen af lovforslagets § 4 (indhentelse af oplysninger hos andre forvaltningsmyndigheder) – med passende mellemrum orienterer tilsynet om sager om sikkerhedsgodkendelse, hvor der videregives oplysninger fra tjenestens egne informationssystemer mv. til andre myndigheder end Justitsministeriet, anklagemyndigheden eller øvrige dele af politiet. Der henvises til pkt. 9.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, foreslås det, at PET – på samme måde som i dag – skal have til opgave at beskytte personer, organisationer og myndigheder (livvagtstjeneste mv.). Ved personbeskyttelsesopgaver forstås beskyttelse af en person mod angreb på liv og legeme eller mod i øvrigt at lide fysisk overlast ved på nært hold at beskytte og bevogte den pågældende person (livvagtstjeneste).

Livvagtstjeneste adskiller sig på grund af den operationelle karakter fra mange af PETs øvrige opgaver. PET har imidlertid som led i sine øvrige opgaver en særlig indsigt i det aktuelle trusselsbillede og har omfattende erfaring med at udarbejde og handle på baggrund af trusselsvurderinger. PET bør derfor også i fremtiden varetage denne opgave. Det forudsættes, at rammerne for PETs opgavevaretagelse i forbindelse med livvagtstjeneste beskrives i en instruks. . Under hensyn til denne opgaves særlige karakter bør instruksen ikke være offentlig tilgængelig.

Forslaget til stk. 1, nr. 7, vil ikke afskære det øvrige politi fra efter omstændighederne at udføre personbeskyttelsesopgaver, herunder livvagtstjeneste.

Andre beskyttelsesforanstaltninger end livvagtstjeneste, f.eks. afspærring og opretholdelse af ro og orden, er ikke omfattet af forslaget og forudsættes fortsat på det operative plan varetaget af det øvrige politi.

Efter bestemmelsens stk. 1, nr. 8, fastsættes det, at PET fortsat vil skulle udføre andre opgaver end de i nr. 1-7 opregnede, i det omfang det følger af gældende ret.

Den foreslåede bestemmelse er indsat af informative grunde, idet PET også har andre opgaver, bl.a. på udlændinge- og indfødsretsområdet, som er nærmere reguleret i udlændinge- og indfødsretslovningen.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan justitsministeren bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng med de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte, henlægges til PET. Bestemmelsen skal forstås således, at eventuelt yderligere opgaver skal have en saglig og relevant forbindelse med de opgaver, som PET allerede varetager efter forslaget, og der kan således ikke administrativt overdrages opgaver til PET, som ikke ligger i naturlig forlængelse af de opgaver, som PET varetager efter § 1, stk. 1, nr. 1-8.

Det forudsættes, at justitsministeren underretter Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne om en beslutning efter stk. 2, jf. nærmere herom i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester.

Bestemmelsen i stk. 2 regulerer ikke justitsministerens adgang til at fastsætte det nærmere indhold af de opgaver, som PET skal varetage efter § 1, stk. 1, nr. 1-8. En sådan regulering kan ske i form af instrukser mv. i kraft af det almindelige over- og underordnelsesforhold mellem Justitsministeriet og PET. Det er derfor fundet unødvendigt at indsætte en særlig hjemmel herom i lovforslaget.

Det forudsættes, at justitsministeren underretter Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne om indholdet af de omhandlede instrukser mv., jf. nærmere herom i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om en etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester. Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil ligeledes skulle underrettes herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 2 skal PET afgive en årlig redegørelse til justitsministeren om sin virksomhed. Redegørelsen vil skulle offentliggøres.

Redegørelsen må – netop fordi den vil skulle være egnet til offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger, hvis offentliggørelse kan skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, PETs kilder, aktuelle efterforskninger mv.

Inden for disse rammer bør sigtet med PETs redegørelser være at give generel information om PETs almindelige virksomhed.

Redegørelsen skal indeholde en overordnet gennemgang af PETs aktiviteter i årets løb og tjenestens økonomiske og administrative forhold.

Ifølge det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester vil justitsministeren skulle forelægge redegørelsen for Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, der så får mulighed for at drøfte redegørelsen med ministeren og stille spørgsmål til denne om redegørelsen. Redegørelsen vil herefter blive offentliggjort.

Ud over den årlige redegørelse vil PET fortsat – bl.a. på tjenestens hjemmeside – løbende orientere offentligheden om sin virksomhed, herunder om trusselsvurderinger, status på enkeltsager mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 2

Tilvejebringelse af oplysninger

Efter § 3 kan PET til varetagelse af de opgaver, der er anført i lovforslagets § 1, som udgangspunkt indsamle og indhente enhver oplysning, der kan have betydning for tjenestens virksomhed.

Kriteriet »kan have betydning« er det samme, som efter retsplejelovens § 116, stk. 1, og forsvarslovens § 13, stk. 4, gælder for udveksling af oplysninger mellem PET og FE. Herved præciseres det, at tjenestens indsamling og indhentning af oplysninger alene skal opfylde en relevansbetingelse, dvs. at det ikke på forhånd kan udelukkes, at oplysningen har relevans for tjenesten.

PETs arbejde er i vidt omfang forebyggende, hvilket indebærer, at PET bør kunne indsamle oplysninger, selv om det er forbundet med usikkerhed, om de personer, der undersøges, reelt har til hensigt at begå strafbare forhold. Det bemærkes i den forbindelse, at efterretningsarbejde ofte har karakter af »at lægge et puslespil«, hvor enkeltoplysninger ikke nødvendigvis har et belastende indhold, men hvor oplysningen, når den sammenkædes med andre oplysninger, kan have afgørende betydning for det terrorforebyggende arbejde.

Efter den angivne betingelse kan PET som hidtil indhente oplysninger om »bipersoner«, herunder personer i den mistænktes omgangskreds, der ikke selv mistænkes for at være involveret i den eventuelle lovovertrædelse, der undersøges.

PET vil endvidere som hidtil kunne indhente oplysninger om (potentielle) ofre for terrorisme, spionage mv. samt kilder, personer og organisationer, hvis virksomhed indgår som baggrundsviden til forståelse af de almindelige samfundsforhold.

PET kan indhente alle oplysninger om de nævnte persongrupper. De forbrydelser, som PET har til opgave at efterforske, kan have et politisk eller religiøst motiv. Det vil derfor i videre omfang end for det øvrige politi kunne være relevant for PET at indsamle og indhente oplysninger om politiske og religiøse forhold.

Tærsklen »kan have betydning« for tjenestens virksomhed er lavere end tærsklerne »er nødvendig« i persondatalovens §§ 6-8 og »må antages at have betydning« i retsplejelovens § 116, stk. 2, og lovforslagets § 4, § 5, § 7, stk. 2, nr. 2, og § 8, stk. 2, nr. 2.

Reglerne i persondatalovens §§ 6-8 indeholder en nødvendighedsbetingelse, hvori ligger, at den dataansvarlige efter en konkret vurdering må antages at have et reelt behov for at behandle den pågældende oplysning for at kunne varetage sine opgaver.

Retsplejelovens § 116, stk. 2, og lovforslagets § 4, § 5, § 7, stk. 2, nr. 2, og § 8, stk. 2, nr. 2. , (»må antages at have betydning«) indeholder et krav om konkret relevans for, at en personoplysning kan behandles. Der skal foreligge en mere konkret formodning om, at oplysningen kan have betydning.

Reglerne i retsplejelovens § 116, stk. 1, og forsvarslovens § 13, stk. 4, samt lovforslagets §§ 3 og 10, stk. 1 (»kan have betydning«), indeholder alene et krav om generel relevans.

Man kan tale om henholdsvis en »nødvendighedsbetingelse« (persondatalovens §§ 6-8), en betingelse om »konkret relevans« (retsplejelovens § 116, stk. 2, og lovforslagets § 4, § 5, § 7, stk. 2, nr. 2, og § 8, stk. 2, nr. 2) og en betingelse om »generel relevans« (retsplejelovens § 116, stk. 1, og forsvarslovens § 13, stk. 4, samt lovforslagets § 3 og § 10, stk. 1).

Det væsentligste formål med den foreslåede bestemmelse er at understrege, at PET er berettiget til med henblik på en efterfølgende behandling at indsamle og indhente data, blot disse data på indsamlings- eller indhentningstidspunktet vurderes at kunne have betydning for tjenestens virksomhed. Om de betingelser, der skal være opfyldt for PETs videre interne behandling og videregivelse af de indsamlede eller indhentede oplysninger, henvises til lovforslagets §§ 7-10.

Bestemmelsen pålægger ikke tredjemand, f.eks. en offentlig myndighed, forening, organisation, virksomhed eller en privat person at videregive oplysninger til PET, men fastslår alene, at PET »kan indsamle eller indhente« enhver oplysning, som kan have betydning for tjenestens virksomhed. Om betingelserne for, at en anden forvaltningsmyndighed har pligt til at videregive oplysninger til PET, henvises til lovforslagets § 4.

Ved indsamling af oplysninger forstås tilvejebringelse af oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige, f.eks. i form af avisartikler, pjecer og oplysninger fra de elektroniske medier.

Med indhentning af oplysninger menes tilvejebringelse af oplysninger, der ikke er umiddelbart tilgængelige, men som kan skaffes ved henvendelse til tredjemand, f.eks. en offentlig myndighed, forening, organisation, virksomhed eller en privat person.

Bestemmelsen vedrører indsamling og indhentning af oplysninger både i elektronisk og i ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-fortrolige oplysninger. Bestemmelsen vedrører ikke kun personoplysninger (oplysninger om fysiske personer), men også andre oplysninger, herunder om juridiske personer.

Bestemmelsen gælder oplysninger, som PET indsamler og indhenter, dvs. oplysninger, der tilvejebringes på initiativ fra PET og ved tjenestens foranstaltning. PET kan imidlertid som led i sin opgavevaretagelse og virksomhed efter lovforslagets § 1 også modtage oplysninger, som fremkommer på initiativ fra andre forvaltningsmyndigheder, private eller udenlandske samarbejdspartnere. Det gælder for sådanne oplysninger i lighed med oplysninger indsamlet eller tilvejebragt på anden måde af PET selv, at lovforslagets behandlingsbetingelser gælder for den videre interne behandling og for videregivelse af oplysningerne. Der henvises til lovforslagets §§ 7-10 og bemærkningerne hertil, hvor behandlingsbegrebet omtales.

Vedrørende begrænsninger for PETs adgang til at behandle oplysninger om enkeltpersoners politiske virksomhed henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil.

Om PETs brug af kilder, forskellen mellem at indsamle og indhente oplysninger og at indlede undersøgelser, og om de betingelser, der skal være opfyldt for, at PET kan indlede en undersøgelse mod en fysisk eller juridisk person henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen viderefører den retsstilling, der gælder efter retsplejelovens § 116, stk. 2, men er af informative grunde omskrevet, så det tydeligere fremgår, at bestemmelsen indebærer pligt for andre forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger til PET.

Efter bestemmelsen kan PET kræve oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, når oplysningerne efter PETs vurdering må antages at have betydning for varetagelse af PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. I betingelsen om, at oplysningerne må antages at have betydning for PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, ligger, at der skal være en mere konkret formodning for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil have betydning for PETs varetagelse af disse opgaver. Der henvises herom til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor bestemmelsen i retsplejelovens § 116, stk. 2, er nærmere omtalt.

Betingelserne for den type af behandling af personoplysninger, der består i indhentelse af oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, er mere lempelige end persondatalovens (§§ 6-8) generelle betingelser for behandling af personoplysninger, men mere restriktive end betingelserne for udveksling af oplysninger mellem PET og FE, jf. retsplejelovens § 116, stk. 1, forsvarslovens § 13, stk. 4, og lovforslagets § 3 og § 10, stk. 1. Om forskellene på betingelserne »kan have betydning«, »må antages at have betydning« og »er nødvendig« henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Som nævnt viderefører bestemmelsen retsplejelovens § 116, stk. 2, men ordlyden ændres, således at bestemmelsen udtrykkeligt fastsætter, at andre myndigheder har pligt til at udlevere oplysninger til PET, hvis PET vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Det fastslås således, at afgivende forvaltningsmyndigheder ikke selv vil skulle foretage en vurdering af, om denne videregivelsesbetingelse er opfyldt, men lægge PETs vurdering til grund. Den foreslåede omformulering indebærer imidlertid ikke en ændring af retstilstanden, som den er i dag.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve PETs vurdering af, om oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. lovforslagets § 18.

Det forudsættes i den forbindelse, at ordningen, hvorefter PET i dag med passende mellemrum orienterer Wamberg-udvalget om tjenestens anvendelse af muligheden for at indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder i medfør af retsplejelovens § 116, stk. 2, videreføres, således at PET fremover med passende mellemrum vil skulle orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der afløser Wamberg-udvalget, om anvendelsen af bestemmelse i lovforslagets § 4.

Bestemmelsen vedrører indhentelse af oplysninger både i elektronisk og i ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Bestemmelsen vedrører ikke kun personoplysninger, men også andre oplysninger, herunder oplysninger om juridiske personer.

Bestemmelse giver først og fremmest PET mulighed for at indhente allerede foreliggende oplysninger, men tjenesten kan i medfør af bestemmelsen også anmode om løbende at modtage oplysninger – f.eks. i en situation, hvor PET overvåger en person og i den forbindelse har behov for løbende oplysninger med henblik på nærmere at fastlægge vedkommendes opholdssted, aktiviteter, kontakter mv. samt ændringer heri.

Efter bestemmelsen kan PET endvidere indhente oplysninger om en kreds af personer, der har rettet henvendelse til en offentlig myndighed inden for et givet tidsrum, som den efterretningsmæssige interesse knytter sig til, f.eks. en hændelse eller en begivenhed. Det forudsættes i forarbejderne til retsplejelovens § 116, jf. pkt. 3.4.2.3 i lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006, at PET i sådanne tilfælde – hvor der vil kunne blive tale om videregivelse af oplysninger om en række personer, som viser sig ikke at have relevans for tjenesten – så vidt muligt afgrænser sin forespørgsel til den pågældende forvaltningsmyndighed, således at der ikke i videre omfang end nødvendigt bliver tale om videregivelse af oplysninger af den omhandlede karakter. Det forudsættes endvidere i det pågældende lovforslag, at PET i sådanne tilfælde inden for en rimelig tid træffer afgørelse om, hvorvidt de personer, som tjenesten har indhentet oplysninger om, har relevans for tjenesten. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, skal oplysningerne vedrørende de pågældende slettes.

De anførte forudsætninger i forarbejderne til retsplejelovens § 116, stk. 2, vil også gælde i forhold til den foreslåede § 4.

PET kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse alene kræve oplysninger til brug for PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

For danske forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger til brug for tjenestens øvrige opgaver gælder reglerne i persondataloven, jf. persondatalovens § 1, stk. 3. Dette indebærer, at bl.a. persondatalovens §§ 6-8 finder anvendelse. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til f.eks. udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som forvaltningsmyndigheden eller PET har fået pålagt, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må en forvaltningsmyndighed kun videregive andre oplysninger af fortrolig karakter, som ikke angår enkeltpersoner, til PET til brug for tjenestens øvrige opgaver, hvis den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning til PET til brug for tjenestens andre opgaver end forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, skal myndigheden på begæring af PET videregive oplysningen, hvis den er af betydning for PETs virksomhed eller for en afgørelse, som PET skal træffe, jf. forvaltningslovens § 31. Dette gælder dog ikke, hvis videregivelsen påfører forvaltningsmyndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, PET har i at få oplysningen, jf. § 31, stk. 2. Det er forvaltningsmyndigheden, som modtager anmodningen fra PET om udlevering af oplysninger efter forvaltningslovens § 31, som skal vurdere berettigelsen heraf.

Den foreslåede bestemmelse vedrører alene PETs indhentning af oplysninger. Der henvises til lovforslagets §§ 7-10 om de regler, der gælder for PETs interne behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer og videregivelse af oplysninger.

Endelig vedrører bestemmelsen alene PETs indhentning af oplysninger fra andre (danske) offentlige myndigheder og således ikke PETs indhentning af oplysninger fra private eller udenlandske myndigheder.

Kriteriet »må antages at have betydning« har karakter af en juridisk standard, der løbende må udfyldes af PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Betingelsen må imidlertid forstås sådan, at PET ligesom i dag kan indhente oplysninger vedrørende personer, som er mistænkt for en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, men også om personer, som ikke er mistænkt, men hvor der kan være anledning til at undersøge, om der er grundlag for en mistanke, f.eks. som følge af, at den pågældende er tilknyttet en personkreds eller en organisation mv., som PET undersøger. Der henvises til pkt. 4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om de persongrupper, som PET i dag behandler oplysninger om, og som det forudsættes, at PET fortsat vil kunne behandle oplysninger om.

Betingelsen »må antages at have betydning« gør det således muligt for PET at behandle oplysninger om personer på et stadie, hvor der ikke er grundlag for en egentlig mistanke, herunder grundlag for at iværksætte en efterforskning efter retsplejelovens regler eller rejse sigtelse. Det er tilstrækkeligt, at PET har en formodning bestyrket af konkrete omstændigheder om, at oplysninger om personen må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

I betingelsen »må antages at have betydning« ligger imidlertid, at der skal foreligge en vis sandsynlighed for, at oplysningen kan bidrage til PETs varetagelse af sine opgaver efter straffelovens kapitel 12 og 13. Vurderingen skal baseres på objektive holdepunkter, og det må ikke fremstå som en fjern mulighed, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

Der kan i tilslutning hertil henvises til forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Der henvises til pkt. 4.1-4.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om de oplysninger, som PET behandler i dag, og som det forudsættes, at PET fortsat vil kunne behandle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 3

Undersøgelser

Bestemmelsen angiver, hvornår PET kan indlede undersøgelser mod fysiske og juridiske personer. Herved forstås en aktivitet rettet mod særligt udvalgte fysiske eller juridiske personer (målpersoner) med henblik på at indsamle eller indhente oplysninger om dem. Søgelyset rettes mod dem, fordi de af den ene eller anden grund har pådraget sig PETs interesse i forbindelse med de opgaver, som PET skal varetage efter lovforslagets § 1.

Efter bestemmelsen kan PET indlede undersøgelser mod udvalgte fysiske eller juridiske personer, hvis undersøgelserne må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendige til varetagelse af tjenestens øvrige opgaver.

Tærsklerne »må antages at have betydning« og »er nødvendig«, der er højere end tærsklen i lovforslagets § 3 (»kan have betydning«) om PETs adgang til at indsamle og indhente oplysninger, svarer til tærsklerne i udkastets §§ 4, 7 og 8 om andre forvaltningsmyndigheders forpligtelse til at videregive oplysninger til PET og om PETs interne behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer.

Tærsklen for, hvornår en undersøgelse kan iværksættes, er lavere end tærsklen for, hvornår efterforskning efter retsplejelovens § 742, stk. 2 (»en rimelig formodning om, at et strafbart forhold er begået«) kan iværksættes. PET vil således som hidtil kunne indlede undersøgelser mod fysiske og juridiske personer, som (endnu) ikke er mistænkte, men hvor det undersøges, om der er grundlag for en mistanke. Det bemærkes i den forbindelse, at PET bl.a. har til opgave at arbejde forebyggende, jf. lovforslagets § 1, hvilket indebærer, at PET i vidt omfang indsamler oplysninger på et tidspunkt, hvor det forbundet med usikkerhed, om de personer eller organisationer mv., der undersøges, reelt har til hensigt at begå strafbare forhold.

PETs undersøgelser af begivenheder og hændelser er ikke omfattet af bestemmelsen. Sådanne undersøgelser kan ske, hvis betingelserne i lovforslagets § 3 om indsamling og indhentning af oplysninger er opfyldt, dvs. at undersøgelserne kan have betydning for PETs virksomhed.

Endvidere er PETs undersøgelse af personer, der foretages efter anmodning fra en anden forvaltningsmyndighed, når vedkommende person påtænkes bemyndiget til indsigt i klassificerede dokumenter (personsikkerhedsundersøgelser) ikke omfattet af bestemmelsen. Dette samme gælder PETs egne sikkerhedsgodkendelsessager. PET vil imidlertid ved behandling af oplysninger i forbindelse med personsikkerhedsundersøgelser mv. skulle iagttage de øvrige behandlingsregler i lovforslaget, hvilket indebærer, at behandling af sådanne oplysning som udgangspunkt skal ske efter samtykke fra den pågældende, medmindre de øvrige betingelser for behandling af oplysningen undtagelsesvist måtte være opfyldt, jf. lovforslagets § 7, stk. 2, nr. 2 og 3.

Om bestemmelsens forhold til behandlingsreglerne i lovforslaget §§ 3 og 4 gælder det, at den foreslåede § 5 alene regulerer PETs adgang til at indlede (og fortsætte) en aktivitet rettet mod særligt udvalgte fysiske eller juridiske personer (målpersoner) med henblik på at indsamle eller indhente oplysninger om dem. Bestemmelsen regulerer derimod ikke den konkrete tilvejebringelse og den efterfølgende interne behandling af de enkelte oplysninger, der indgår i en sådan undersøgelse. Dette reguleres af lovforslagets almindelige behandlingsregler i §§ 3, 4 og 7-11. Hvis grundlaget for at rette en undersøgelse mod en person er til stede, vil PET således kunne indsamle og indhente enhver oplysning, der er af betydning for undersøgelsen, jf. lovforslagets § 3. PET vil endvidere i forbindelse med undersøgelsen kunne indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, hvis oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendig til varetagelse af tjenestens øvrige opgaver.

Den foreslåede bestemmelse regulerer endvidere ikke de metoder, som PET kan anvende til at indsamle og indhente oplysninger i forbindelse med en undersøgelse.

Efter det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip gælder det imidlertid, at de midler og metoder, som PET anvender til at indhente oplysninger, skal være egnet hertil, mindre indgribende midler og metoder må ikke være tilstrækkelige, og den valgte metode må ikke stå misforhold til det formål, der søges opnået med indsamlingen eller indhentningen af oplysningerne.

Herudover vil PET skulle iagttage de administrativt fastsatte regler om deres virkemidler, som med lovforslagets forudsættes udstedt. I det omfang PET ønsker at tilvejebringe oplysninger ved brug af straffeprocessuelle tvangsindgreb, vil det alene kunne ske i forbindelse med efterforskning og under iagttagelse af retsplejelovens regler herom.

Inden for de anførte rammer kan PET anvende alle de lovlige virkemidler, som tjenesten anser for hensigtsmæssige.

PETs undersøgelser rettet mod fysiske og juridiske personer kan ske gennem indsamling og indhentning af oplysninger fra kilder, herunder meddelere, kontakter og agenter.

Begrebet »kilde« omfatter den fysiske eller juridiske person (»ophavsperson«) eller det sted (»ophavssted«), hvorfra en oplysning til PET stammer. En ophavsperson betegnes tillige som en personel kilde og et ophavssted som en ikke-personel kilde.

Begrebet »meddeler« benyttes om en personel kilde uden for politiet, der i et vist systematisk omfang efter aftale med PET gennem nogen tid giver informationer til PET om andre personers planlagte eller begåede kriminalitet eller i øvrigt om personer, der tilhører et kriminelt miljø.

»Kontakt« betegner en personel kilde, der regelmæssigt giver PET oplysninger af interesse for tjenestens virksomhed. Det kan eksempelvis være andre danske og udenlandske myndigheder, sikkerhedspersonale på hoteller, i lufthavne og større virksomheder.

»Agent« betegner en person, der i samarbejde med politiet tilbyder bistand til eller træffer foranstaltninger med henblik på at tilskynde nogen til at udføre eller fortsætte en lovovertrædelse. En agent kan være en polititjenestemand eller en civil person.

PET kan også på egen hånd foretage undersøgelser, f.eks. i form af observation (skygning) af personer eller organisationer eller systematisk overvågning af målpersoners hjemmesider, diskussionsfora, profiler på sociale netværk eller lignende.

Observation uden brug af optisk udstyr eller på frit tilgængeligt sted er ikke omfattet af reguleringen i retsplejelovens § 791 a, og denne form for observation kræver således ikke retskendelse.

En anden form for undersøgelse sker ved infiltration, hvorved der sker indplantning eller hvervning af en person med henblik på at indsamle eller indhente oplysninger om en organisation eller personer i organisationen.

Det forudsættes, at PETs brug af meddelere, kontakter, agenter mv. i forbindelse med en undersøgelse fortsat tillige skal opfylde betingelser, der svarer til de gældende administrativt fastsatte regler for brug af disse særlige virkemidler, jf. PETs retningslinjer af 1. maj 2009 om kilder mv. sammenholdt med Rigsadvokatens meddelelse nr. 2/2005 om retningslinjer vedrørende meddelere. De heri angivne procedureregler om kontakt med meddelere, om det ledelsesmæssige ansvar og om registrering af kontakten med meddelere mv. vil således fortsat skulle iagttages.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 og 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 4

Efterforskning og tvangsindgreb

Bestemmelsen har til formål at understrege, at bestemmelserne i §§ 3-5 om PETs adgang til at tilvejebringe oplysninger og indlede undersøgelser ikke giver PET en selvstændig hjemmel til at iværksætte en strafferetlig efterforskning eller tvangsindgreb mv. Sådanne foranstaltninger kan som hidtil kun iværksættes, hvis betingelserne i retsplejelovens fjerde bog, 2. afsnit om efterforskning, tvangsindgreb mv. er opfyldt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 og 6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 5

Intern behandling af personoplysninger

Bestemmelsen indebærer, at en række af persondatalovens bestemmelser fremover finder anvendelse ved PETs behandling af indsamlede og indhentede oplysninger vedrørende fysiske personer – såkaldte personoplysninger.

Det fastslås, at der som udgangspunkt skal benyttes de samme almindelige databeskyttelsesprincipper mv. ved vurderingen af, hvilke grundlæggende betingelser der skal være opfyldt ved PETs behandling af personoplysninger, som ved vurderingen af andre danske myndigheders behandling af personoplysninger.

Bestemmelsen vedrører behandling af personoplysninger hos PET. Begrebet skal forstås i overensstemmelse med persondatalovens terminologi, hvorefter en »personoplysning« er »enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede)«, og en »behandling« er »enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for«, jf. persondatalovens § 3, nr. 1 og 2.

Når persondataloven benytter begrebet »behandling«, indebærer det således, at lovens databeskyttelsesregler finder anvendelse, uanset om opbevaring mv. af personoplysninger sker i, hvad der måtte blive betegnet som et egentligt register eller f.eks. i et edb-baseret arbejdskartotek, en støttedatabase, en personsikkerhedsdatabase eller i et journalsystem.

Persondatalovens behandlingsbegreb er omfattende og omfatter således også indsamling, indhentning og videregivelse af personoplysninger. Under hensyn til karakteren af PETs opgaver og virksomhed er disse behandlingsformer reguleret særskilt i lovforslagets §§ 3, 4, og 7. Betingelserne for PETs behandling af oplysninger er udformet dels under hensyn til, hvilken behandlingsform (indsamling og indhentning, intern behandling eller videregivelse af personoplysninger) der er tale om, dels under hensyn til formålet med behandlingen (varetagelse af PETs opgaver vedrørende straffelovens kapitel 12 og 13 eller PETs øvrige opgaver).

Uden for persondatalovens regulering af offentlige myndigheders behandling af oplysninger falder den ikke-elektroniske (manuelle) behandling af personoplysninger, der ikke er eller vil blive indeholdt i et register, jf. lovens § 1, stk. 1. De af persondatalovens regler, som sættes i kraft for PET, vil imidlertid også gælde for PETs manuelle behandling af oplysninger, der hverken er eller vil blive indeholdt i et register. PETs manuelle behandling af oplysninger vil således med forslaget blive undergivet visse af persondatalovens behandlingsregler.

Bestemmelsen gælder for PETs behandling af oplysninger om alle fysiske personer, uanset den pågældendes tilknytning til Danmark, og uanset hvor vedkommende måtte opholde sig. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse ved behandling af oplysninger om juridiske personer (foreninger, organisationer, virksomheder mv.). Behandling af sådanne oplysninger er reguleret af bestemmelsen i lovforslagets § 8.

Stk. 1 indebærer, at de almindelige dataretlige begreber i persondatalovens § 3 vil gælde for PETs databehandling. PET vil endvidere blive omfattet af bestemmelsen i lovens § 5, der fastsætter krav om saglighed og proportionalitet ved behandling af personoplysninger. PET må allerede i dag antages at være undergivet tilsvarende krav på grundlag af almindelige uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger, men forslaget vil have den virkning, at disse krav også for PETs vedkommende bliver fastslået i en udtrykkelig lovbestemmelse.

Tjenesten vil også blive omfattet af det såkaldte finalité-princip i persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter en behandling ikke må være uforenelig med de formål, der har begrundet indsamlingen af de pågældende oplysninger.

Persondatalovens § 5 indebærer endvidere, at oplysninger indsamlet af tjenesten ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles, jf. persondatalovens § 5, stk. 5. Herved lovfæstes det, at PET ikke må opbevare personoplysninger i længere tid end nødvendigt.

Desuden indebærer forslaget, at PET vil kunne overføre personoplysninger til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. persondatalovens § 14.

Forslaget vil bl.a. også indebære, at de overordnede rammer for sikkerheden i forbindelse med behandling af personoplysninger fastsættes i lovsform for PET, jf. persondatalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42). Dette indebærer, at PET skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. persondatalovens § 41, stk. 3. I den forbindelse vil PET, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, også skulle iagttage de nærmere regler, der i medfør persondatalovens § 41, stk. 5, er fastsat om de nævnte sikkerhedsforanstaltninger, og som gælder for behandling af personoplysninger for den offentlige forvaltning. Der er imidlertid intet til hinder for, at PET fastsætter et højere beskyttelsesniveau, end hvad der følger af disse regler.

Af særlig betydning for tjenesten er det forhold, at det i persondatalovens § 41, stk. 4, bestemmes, at for oplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af særlig interesse for fremmede magter, skal der træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.

Det bemærkes i denne sammenhæng, at PET vil skulle iagttage de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 921 af 2. juli 2010 om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED), i det omfang tjenesten behandler personoplysninger i dette register. PED, der har Rigspolitiet som dataansvarlig myndighed og således er underlagt persondatalovens regler, anvendes til at understøtte løsningen af politimæssige opgaver, jf. politilovens § 2, inden for de områder, som er undergivet systematisk, politimæssige monitering, herunder rocker- og bandekriminalitet.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at PET kan behandle enhver personoplysning, herunder oplysninger om rent private forhold, jf. persondatalovens §§ 7 og 8, hvis en af betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt.

Efter stk. 2, nr. 1, kan PET i lighed med reguleringen i persondataloven behandle enhver personoplysning, hvis behandlingen sker med samtykke fra den registrerede. Et gyldigt samtykke skal leve op til kravene i persondatalovens § 3, nr. 8, hvorefter den registreredes samtykke består i »enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved den registrerede indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling«.

Efter stk. 2, nr. 2, kan PET behandle enhver personoplysning, hvis »behandlingen må antages at have betydning« for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Det sædvanligt gældende kriterium i persondatalovens §§ 6-8 om, at en behandling er »nødvendig«, er således erstattet af en videre adgang til at behandle oplysninger til brug for PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Kriteriet »må antages at have betydning« er det samme, som gælder for PETs adgang til efter forslagets § 4 at anmode andre forvaltningsmyndigheder om at videregive oplysninger til tjenesten. Det er udtryk for, at kravet til PETs behandling af personoplysninger lempes, hvis behandlingen vedrører tjenestens opgaver med forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Den videre adgang til intern behandling af personoplysninger til brug for PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13 gælder ikke alene for oplysninger indhentet efter forslagets § 4 fra andre forvaltningsmyndigheder, men alle personoplysninger, som PET har indsamlet eller indhentet.

Stk. 2, nr. 2, indebærer, at PET får adgang til at behandle oplysninger indsamlet eller indhentet i medfør af lovforslagets § 3 eller indhentet i medfør af lovforslagets § 4, såfremt oplysningerne må antages at have betydning for PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

Efter stk. 2, nr. 3, kan PET behandle enhver personoplysning, hvis behandlingen er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver, dvs. andre opgaver end dem som er forbundet med forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Denne bestemmelse bygger på det nødvendighedskriterium, der anvendes i persondatalovens §§ 6-8. Som nævnt foran under bemærkningerne til § 3 ligger der i nødvendighedsbetingelsen et krav om, at den dataansvarlige (her PET) efter en konkret vurdering må antages at have et reelt behov for at behandle den pågældende oplysning for at kunne varetage sine opgaver.

Om samspillet mellem betingelserne i lovforslaget § 7, stk. 2, nr. 1-3, for intern behandling af personoplysninger (»samtykke«, »må antages at have betydning« eller »nødvendig«), bestemmelserne i udlændingelovens § 45 a, luftfartslovens § 148 a og forsvarslovens § 13, stk. 4, samt lovforslagets § 3 og § 10, stk. 1, gælder følgende:

PETs videre interne behandling af personoplysninger modtaget efter de nævnte bestemmelser skal opfylde betingelserne i forslagets § 7, stk. 2, nr. 1-3. Det karakteristiske for reglerne i udlændingeloven § 45 a, luftfartslovens § 148 a, forsvarslovens § 13, stk. 4, og bestemmelserne i lovforslagets §§ 3 og 10, stk. 1, er, at PET efter lempelige kriterier kan tilvejebringe en række data, der skal bearbejdes for at kunne benyttes på meningsfuld måde. Denne bearbejdning skal opfylde betingelserne i forslagets § 7, stk. 2, nr. 1-3 (»samtykke«, »må antages at have betydning« eller »er nødvendig«). Personoplysninger modtaget efter regler, der giver hjemmel til indhentelse af oplysninger efter mere lempelige betingelser, kan således kun viderebehandles af PET, hvis betingelserne herfor er opfyldt, dvs. at der foreligger et samtykke, oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende straffelovens kapitel 12 og 13 eller er nødvendige for tjenestens øvrige arbejdsopgaver.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om PETs behandling af personoplysninger.

Der vil således – inden for rammerne af de foreslåede overordnede regler, herunder §§ 9 og 10 om sletning og videregivelse – administrativt kunne fastsættes regler for behandling af personoplysninger, herunder om tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i forhold til behandling af oplysninger i PETs informationssystemer mv. og om tjenestens interne kontrol med behandling og opbevaring af personoplysninger.

PET må også fremover forventes at have behov for at kunne bearbejde og systematisere tilvejebragte oplysninger i elektroniske databaser, fortegnelser, oversigter mv. for bl.a. at sikre, at tjenesten har det fornødne overblik over de oplysninger, som behandles.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for PETs anvendelse af sådanne elektroniske databaser mv., herunder slettefrister. Sådanne regler vil blive fastsat under hensyntagen til, at PET løbende skal kunne tilpasse sin håndtering af informationer, herunder sin anvendelse af databaser mv., så tjenesten til stadighed er i stand til så tidligt og effektivt som muligt at identificere og håndtere de komplekse trusler, som tjenesten har til opgave forebygge, efterforske og modvirke. Det er således navnlig PETs anvendelse af databaser mv. af en mere varig karakter, som kan forventes nærmere reguleret af regler fastsat i medfør af bemyndigelsen.

De regler, der kan fastsættes i medfør af bemyndigelsen, forudsættes at have en sådan karakter, at de vil kunne offentliggøres, uden at PETs arbejdsmetoder mv. kompromitteres herved. I øvrigt vil justitsministeren som led i det almindelige over- og underordnelsesforhold i forhold til PET kunne fastsætte regler i tilfælde, hvor hensynet til PETs arbejde og metoder gør, at reglerne ikke bør være offentligt tilgængelige.

Det forudsættes, at Justitsministeriet drøfter regler efter stk. 3 med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, inden de udstedes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 og 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indebærer, at en række af persondatalovens bestemmelser skal finde tilsvarende anvendelse ved PETs behandling af indsamlede og indhentede oplysninger vedrørende juridiske personer (foreninger, organisationer, virksomheder mv.)

Behandling af oplysninger om juridiske personer omfatter enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling. Bestemmelsen omfatter enhver identificeret eller identificerbar juridisk person.

Bestemmelsen finder anvendelse for PETs behandling af oplysninger om alle juridiske personer, uanset hvor de pågældende måtte være hjemmehørende.

Det følger af stk. 1, at bestemmelserne i persondatalovens §§ 3, 5, 14, 41 og 42 skal finde tilsvarende anvendelse for behandling af oplysninger om juridiske personer.

Dette indebærer bl.a., at de grundlæggende persondataretlige principper og begreber, jf. persondatalovens §§ 3 og 5, sættes i kraft for PETs behandling af oplysninger om juridiske personer. PET vil således være undergivet det samme krav om saglighed og proportionalitet, som vil gælde for behandling af oplysninger om fysiske personer (personoplysninger), jf. lovforslagets § 7, stk. 1. PET må allerede i dag antages at være undergivet tilsvarende krav på grundlag af almindelige uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger, men forslaget vil have den virkning, at disse krav også for PETs vedkommende bliver fastslået i en udtrykkelig lovbestemmelse.

Dette indebærer endvidere, at de overordnede rammer for sikkerheden i forbindelse med behandling af personoplysninger i persondatalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42) også vil skulle finde anvendelse for behandling af oplysninger om juridiske personer. PET vil således bl.a. skulle træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Desuden indebærer forslaget, at PET vil kunne overføre oplysninger om juridiske personer til opbevaring i arkiv efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. persondatalovens § 14.

Det følger endvidere af stk. 2, at betingelser, der svarer til betingelser efter lovforslagets § 7, stk. 2, for PETs interne behandling af oplysninger om fysiske personer, også skal gælde for PETs interne behandling af oplysninger om juridiske personer. PET vil således på tilsvarende vis kunne behandle indsamlede eller indhentede oplysninger om juridiske personer, hvis det sker med samtykke, må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller er nødvendig for varetagelsen af tjenestens øvrige opgaver. Der henvises herom til lovforslagets § 7 og bemærkninger hertil.

Stk. 3 indeholder en bemyndigelse til justitsministeren til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler om PETs behandling af oplysninger om juridiske personer.

Der vil således – inden for rammerne af de foreslåede overordnede regler, herunder §§ 9 og 10 om sletning og videregivelse – administrativt kunne fastsættes regler for behandling af oplysninger om juridiske personer, herunder om tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger i forhold til behandling af oplysninger i PETs informationssystemer mv. og om tjenestens interne kontrol med behandling og opbevaring af oplysninger om juridiske personer.

PET må også fremover forventes at have behov for at kunne bearbejde og systematisere tilvejebragte oplysninger i elektroniske databaser, fortegnelser, oversigter mv. for bl.a. at sikre, at tjenesten har det fornødne overblik over de oplysninger, som behandles.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for PETs anvendelse af sådanne elektroniske databaser mv., herunder slettefrister. Sådanne regler vil blive fastsat under hensyntagen til, at PET løbende skal kunne tilpasse sin håndtering af informationer, herunder sin anvendelse af databaser mv., så tjenesten til stadighed er i stand til så tidligt og effektivt som muligt at identificere og håndtere de komplekse trusler, som tjenesten har til opgave forebygge, efterforske og modvirke. Det er således navnlig PETs anvendelse af databaser mv. af en mere varig karakter, som kan forventes reguleret af regler fastsat i medfør af bemyndigelsen.

Justitsministeren er i den forbindelse ikke afskåret fra at fastsætte andre regler for behandling af oplysninger om juridiske personer end dem, der udstedes efter lovforslagets § 7, stk. 3, om behandling af oplysninger om fysiske personer (personoplysninger). Justitsministeren vil således – inden for rammerne af de foreslåede overordnede regler – kunne fastsættes regler, der afspejler, at det i videre omfang end for fysiske personer vil være berettiget for PET at behandle oplysninger om juridiske personer, f.eks. som led i PETs behandling af indsamlede eller indhentede oplysninger om almindelige samfundsforhold af betydning for tjenestens opgaver.

De regler, der kan fastsættes i medfør af bemyndigelsen, forudsættes at have en sådan karakter, at de vil kunne offentliggøres, uden at PETs arbejdsmetoder mv. kompromitteres herved. I øvrigt vil justitsministeren som led i det almindelige over- og underordnelsesforhold kunne fastsætte regler i tilfælde, hvor hensynet til arbejde og metoder gør, at reglerne ikke bør være offentligt tilgængelige.

Det forudsættes, at Justitsministeriet drøfter regler efter stk. 3 med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, inden de udstedes.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.1 og 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter bestemmelsen fastsættes en overordnet slettefrist for oplysninger, der opbevares hos PET.

Bestemmelsens stk. 1 indebærer, at PET senest skal slette oplysninger om fysiske og juridiske personer, der er tilvejebragt som led i undersøgelser eller efterforskning rettet mod sådanne personer, når der ikke i forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen er tilvejebragt nye oplysninger inden for de seneste 15 år.

Det vil være den senest berettigede indsamling eller indhentning af oplysninger, som slettefristen regnes fra. Slettefristen vil således ikke kunne regnes fra tidspunktet for indsamlingen mv. af oplysninger, som måtte være indsamlet mv. i strid med reglerne.

De oplysninger, der vil være omfattet af stk. 1, er oplysninger, der er tilvejebragt ved undersøgelser eller efterforskning rettet mod fysiske og juridiske personer efter §§ 5 og 6. Der henvises herom til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser.

Oplysninger, der er indsamlet eller indhentet af PET i forbindelse med undersøgelser af begivenheder og hændelser, er ikke omfattet af bestemmelsen. Det samme gælder oplysninger, der er indsamlet eller indhentet af PET i forbindelse med efterforskning af begivenheder og hændelser, hvor der ikke er eller har været en mistænkt for et strafbart forhold.

Det følger af bestemmelsen, at der i forhold til sletning ikke skelnes mellem, om en specifik aktivitet har karakter af en undersøgelse eller en efterforskning. I det omfang en sag indledes som en undersøgelse mod en person og senere overgår til en efterforskning, fordi der viser sig at være grundlag for den fornødne mistanke mod den pågældende, vil forløbet skulle ses samlet i relation til slettefristen i stk. 1. Det vil således i disse tilfælde være den sidste oplysning, der er tilvejebragt i efterforskningen mod den pågældende, som er afgørende for, hvornår oplysningerne fra den tidligere undersøgelse og senere efterforskning mod den pågældende vil skulle slettes. Det anførte forudsætter dog, at der er identitet mellem forholdet, der dannede grundlag for undersøgelsen henholdsvis efterforskningen.

Det vil tilsvarende skulle ses som et samlet forløb i relation til slettefristen, hvis en ellers afsluttet undersøgelse eller efterforskning senere – inden udløbet af 15 års fristen – er blevet genoptaget. Genoptagelse kan f.eks. skyldes, at der er fremkommet nye væsentlige oplysninger i sagen. Det vil således i et sådant tilfælde være den sidste oplysning, der er tilvejebragt i forbindelse med den genoptagne undersøgelse eller efterforskning, som er afgørende for, hvornår oplysningerne i sagen skal slettes.

Endvidere gælder stk. 1 ikke for PETs undersøgelse af personer, der foretages efter anmodning fra en anden forvaltningsmyndighed, når vedkommende person påtænkes bemyndiget til indsigt i klassificerede dokumenter (personsikkerhedsundersøgelser) og PETs egne sikkerhedsgodkendelsessager. For sletning af sådanne oplysninger gælder reglerne i persondatalovens § 5, stk. 5, jf. lovforslagets §§ 7 og 8, og de regler, justitsministeren måtte have udstedt herom i medfør af de anførte bestemmelser.

De oplysninger om fysiske og juridiske personer, der efter den foreslåede bestemmelse vil skulle slettes, vil være de oplysninger, der er tilvejebragt som led i den konkrete undersøgelse eller efterforskning og ikke andre oplysninger om de pågældende, som PET på tidspunktet for slettefristens indtræden i anden sammenhæng eventuelt måtte være i besiddelse af. Sådanne andre oplysninger vil skulle slettes i overensstemmelse med den slettefrist, der gælder i den sammenhæng, hvor oplysningerne indgår.

Oplysningerne, der vil skulle slettes, vil ikke alene være oplysninger om den, undersøgelsen og efterforskningen er rettet mod, men også oplysninger, der er indsamlet om andre i forbindelse med undersøgelsen og efterforskningen, herunder personer med tilknytning til den, undersøgelsen og efterforskningen er rettet mod.

Forpligtelsen til at slette oplysninger efter den foreslåede bestemmelse gælder ikke alene PETs sager om den pågældende undersøgelse og efterforskning – de såkaldte journalsager. I det omfang PET som led i sin bearbejdning og systematisering af oplysninger tilvejebragt ved undersøgelser og efterforskning efter §§ 5 og 6 behandler oplysninger i tjenestens eventuelle databaser, fortegnelser mv., vil disse oplysninger tillige være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Denne forpligtelse til at slette oplysninger i databaser mv. gælder for de oplysninger, som hidrører fra den konkrete undersøgelse eller efterforskning, for hvilken slettefristen indtræder, men derimod ikke for eventuelle andre oplysninger om den pågældende person i databasen mv. Hvis PET imidlertid alene har tilvejebragt oplysninger om personen i forbindelse med den pågældende undersøgelse eller efterforskning, vil det anførte betyde, at PET vil skulle slette alle oplysninger om vedkommende, som tjenesten er besiddelse af på det pågældende tidspunkt.

I det omfang PETs forpligtelser til at slette oplysninger efter andre bestemmelser i lovforslaget medfører, at oplysningerne vil skulle slettes på et tidligere tidspunkt, vil dette tidspunkt være gældende. Hvis PET således i forbindelse med den løbende gennemgang af opbevarede oplysninger om fysiske og juridiske personer, jf. persondatalovens § 5, stk. 5, konstaterer oplysninger, der ikke længere er nødvendige at opbevare, vil de således skulle slettes, uanset at 15 års-fristen endnu ikke er nået.

Tilsvarende vil oplysninger om personer, der er indsamlet i forbindelse med en undersøgelse af, om en politisk virksomhed er ulovlig, uanset 15 års-fristen skulle slettes, hvis det viser sig, at virksomheden er lovlig, jf. lovforslagets § 11. Det anførte gælder også de tilfælde, hvor PET i medfør af lovforslagets § 4 indhenter oplysninger om en kreds af personer, der f.eks. har rettet henvendelse til en offentlig myndighed, og hvor tjenesten inden for rimelig tid skal destruere oplysninger om personer, der ikke har relevans for tjenesten, jf. lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.

Uanset 15 års-fristen vil PET ligeledes efter retsplejelovens § 791 – medmindre materialet fortsat er af efterforskningsmæssig betydning – skulle tilintetgøre båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der ved et indgreb i meddelelseshemmeligheden er kommet til PETs kendskab, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den overtrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke andre forvaltningsmyndigheders, herunder det øvrige politis, adgang til at behandle og opbevare oplysninger, som PET har videregivet til de pågældende, i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse myndigheder, herunder persondataloven. Hvis f.eks. PET har overgivet efterforskningsmaterialet i en sag til det øvrige politi med henblik på gennemførelse af straffesag, vil det øvrige politi således kunne behandle og opbevare oplysningerne på samme måde som i andre straffesager. Dette gælder også indberetninger mv., som PET har foretaget til Det Centrale Kriminalregister og Politiets Efterforskningsstøtte Database, som begge har Rigspolitiet som dataansvarlig myndighed, og derfor ikke er omfattet af den foreslåede regulering. Sådanne indberetninger skal i givet fald slettes efter reglerne i kriminalregisterbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001, og bekendtgørelse nr. 921 af 2. juli 2010 om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforskningsstøtte Database, som begge er udstedt i medfør af persondataloven.

Der findes i anden lovgivning, herunder arkivlovgivningen, regler, der indebærer, at PET ikke er berettiget til at slette oplysninger. Rigsarkivaren har således f.eks. fastsat regler, der indebærer, at PET skal bevare oplysninger af historisk interesse, jf. nærmere herom i pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Sådanne regler skal PET følge, hvilket indebærer, at PET vil være afskåret fra at slette oplysningerne. Det følger således af stk. 1, at PETs forpligtelse til at slette oplysninger ikke skal gælde, hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i medfør af lov.

Det forudsættes, at justitsministeren i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslagets § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3, fastsætter regler, der begrænser PETs mulighed for at behandle oplysninger, som skulle være slettet, men ikke er blevet det som følge af bestemmelser fastsat i anden lovgivning, jf. stk. 1, f.eks. fordi oplysningerne er af historisk interesse. Det vil bl.a. fremgå af disse regler, at PET skal opbevare sager, der af praktiske eller sikkerhedsmæssige årsager ikke overføres til Statens Arkiver, på et historisk arkiv hos PET, hvortil der gælder særlige adgangsbegrænsninger.

Efter stk. 2 kan sletning af oplysninger undlades, hvis væsentlige hensyn til varetagelsen af Politiets Efterretningstjenestes opgaver gør det nødvendigt. En sådan beslutning forudsætter, at oplysningerne fortsat er aktuelle.

En undtagelse fra sletning kan f.eks. ske, hvis oplysningerne vil kunne være relevante i forbindelse med andre undersøgelser eller efterforskninger, der på tidspunktet verserer hos PET. Det kan også ske, hvis oplysningerne vil kunne være relevante i forbindelse med en igangværende efterforskning, som det øvrige politi foretager.

Oplysningerne vil skulle slettes, så snart begrundelsen for at undlade sletning ikke længere er til stede.

Det forudsættes, at PET orienterer Tilsynet med Efterretningstjenesterne om tjenestens beslutninger om at undlade sletning af oplysninger efter stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 6

Videregivelse af oplysninger

Bestemmelsen vedrører PETs videregivelse af oplysninger om fysiske og juridiske personer.

Bestemmelsens stk. 1 viderefører retsplejelovens § 116, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan PET videregive oplysninger til FE i det omfang, videregivelsen kan have betydning for varetagelsen af tjenesternes opgaver.

Det vil således være en betingelse for, at der kan ske videregivelse af oplysninger til FE, at videregivelsen enten kan have betydning for varetagelsen af FEs opgaver eller for varetagelsen af PETs opgaver. Denne betingelse skal ses i lyset af princippet i forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Det er den myndighed, der er i besiddelse af oplysningerne, som skal afgøre, om betingelserne for videregivelse er opfyldt i det konkrete tilfælde.

Stk. 1 regulerer alene, hvornår PET er berettiget til at videregive de pågældende oplysninger til FE. Spørgsmålet om, hvorvidt PET er forpligtet til at videregive oplysningerne, er reguleret i forvaltningslovens § 31. Bestemmelsen i § 31 betyder, at en forvaltningsmyndighed, der er berettiget til at videregive en oplysning, i almindelighed også er forpligtet til - på begæring fra en anden forvaltningsmyndighed - at videregive oplysningen.

Med FEs opgaver sigtes til tjenestens samlede opgaver, således som de er angivet i nuværende og kommende retningslinjer for FEs virksomhed, herunder i § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om FE. Bestemmelsen vil således kunne anvendes i forbindelse med videregivelse af oplysninger, der kan have betydning for varetagelsen af PETs opgaver, jf. nedenfor, eller for varetagelse af FEs opgaver som udenrigs- og militær efterretningstjeneste, som ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste og som national it-sikkerhedsmyndighed samt opgaver vedrørende den militære varslingstjeneste for internettrusler mv. (MILCERT) og den statslige varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT). Bestemmelsen vil herudover kunne anvendes i relation til de opgaver, som FE varetager i medfør af § 1, stk. 4 og 5, i det samtidigt fremsatte forslag til lov om FE, hvortil der henvises.

Med udtrykket »PETs opgaver« sigtes til tjenestens samlede opgaver, således som de er angivet i nuværende og kommende retningslinjer mv. for tjenestens virksomhed, herunder i lovforslagets § 1. Bestemmelsen vil således kunne anvendes dels i relation til tjenestens egentlige antiterrorvirksomhed mv., dels i relation til andre opgaver i tjenesten, herunder opgaverne vedrørende organiseret kriminalitet.

Med hjemmel i bestemmelsen kan der videregives både ikke-fortrolige og fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Bestemmelsen omfatter oplysninger om såvel enkeltpersoner og juridiske personer som andre oplysninger. Oplysningerne kan videregives elektronisk eller ikke-elektronisk.

Den lempelige videregivelsesbetingelse »kan have betydning« er begrundet i, at de to efterretningstjenesters arbejdsområder er så nært forbundne, at der bør være vid adgang til udveksling af oplysninger mellem tjenesterne på samme måde, som der er vid adgang til at videregive oplysninger inden for samme forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen er således udtryk for, at der er helt afgørende, at der inden for de lovgivningsmæssige rammer er et tæt og løbende samarbejde mellem de to efterretningstjenester.

Vedrørende forståelsen af »kan have betydning« henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Den meget vide adgang til videregivelse i stk. 1 gælder ikke for videregivelse til andre forvaltningsmyndigheder (end FE), private samt udenlandske myndigheder eller internationale organisationer.

Stk. 2 vedrører PETs videregivelse af personoplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder (end FE), private samt udenlandske myndigheder og internationale organisationer. Bestemmelsen indebærer, at spørgsmålet om, i hvilket omfang PET kan videregive personoplysninger til andre forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer skal bedømmes ud fra lovforslagets § 7 om PETs interne behandling af personoplysninger. Efter denne bestemmelse gælder persondatalovens § 3, § 5, § 11, stk. 1, samt §§ 14, 41 og 42 for PETs elektroniske og ikke-elektroniske behandling af personoplysninger, og PET kan behandle enhver personoplysning, hvis der foreligger et samtykke fra den registrerede, hvis behandlingen må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller hvis behandlingen er nødvendig for varetagelse af tjenestens øvrige opgaver.

Stk. 2 gælder for PETs videregivelse af oplysninger om alle fysiske personer, uanset den pågældendes tilknytning til Danmark, og uanset hvor vedkommende måtte opholde sig. Stk. 2 finder derimod ikke anvendelse ved videregivelse af oplysninger om juridiske personer (foreninger, organisationer og virksomheder). Videregivelse af sådanne oplysninger er reguleret i stk. 3.

Videregivelse af personoplysninger som nævnt i persondatalovens § 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, skal ud over betingelserne i lovforslagets § 7 opfylde betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 2. Dette indebærer, at oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold, helbredsmæssige eller seksuelle forhold, strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold kun må videregives, hvis 1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen, 2) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4) videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.

Stk. 3 vedrører PETs videregivelse af oplysninger om juridiske personer til andre danske forvaltningsmyndigheder (end FE), private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer. Bestemmelsen indebærer, at spørgsmålet om, i hvilket omfang PET kan videregive oplysninger om juridiske personer til andre forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer skal bedømmes ud fra lovforslagets § 8 om PETs interne behandling af oplysninger om juridiske personer. Efter denne bestemmelse finder bestemmelserne i persondatalovens §§ 5, 14, 41 og 42 tilsvarende anvendelse for PETs elektroniske og ikke-elektroniske behandling af oplysninger om juridiske personer, og PET kan behandle enhver oplysning herom, hvis der foreligger et samtykke fra den registrerede, hvis behandlingen må antages at have betydning for varetagelse af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, eller hvis behandlingen er nødvendig for varetagelse af tjenestens øvrige opgaver.

Stk. 3 gælder for behandling af oplysninger, uanset hvor den pågældende juridiske person måtte være hjemmehørende.

Under hensyn til de alvorlige konsekvenser for de registrerede, der efter omstændighederne vil kunne være forbundet med en videregivelse af oplysninger, suppleres betingelserne i stk. 2 og 3 for videregivelse af en betingelse i stk. 4 om, at PETs videregivelse af personoplysninger efter en konkret vurdering må anses for forsvarlig.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 og 3 omfatter videregivelse til alle forvaltningsmyndigheder under den statslige og kommunale forvaltning samt almindelige forvaltningsmyndigheder, særlige råd eller nævn eller særlige forvaltningsmyndigheder som f.eks. Danmarks Nationalbank og ATP. Undtaget er dog videregivelse til FE, der kan ske efter bestemmelsens stk. 1.

Ved udenlandske myndigheder tænkes på myndigheder, som er etableret i andre lande end Danmark og undergivet lovgivningen i disse lande. Men også en udenlandsk myndighed, som udøver virksomhed i Danmark, vil være omfattet af bestemmelsen.

Med internationale organisationer tænkes på internationale institutioner, der er oprettet i et samarbejde mellem en række lande.

Videregivelse af oplysninger til domstolene og Folketinget, herunder Folketingets Ombudsmand, er ikke omfattet af bestemmelsen, men skal bedømmes efter straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27.

PETs videregivelse af andre oplysninger (end personoplysninger og oplysninger om juridiske personer) til andre danske myndigheder, private eller udenlandske myndigheder og internationale organisationer er ikke omfattet af bestemmelsen og kan ske, hvis det ikke strider mod reglerne om tavshedspligt og forvaltningslovens § 28, stk. 2.

De særlige regler i udlændingelovens § 45 a, stk. 2, om PETs videregivelse af oplysninger til udlændingemyndighederne mv. og i § 45 a, stk. 3, om efterretningstjenesternes indbyrdes adgang til at udveksle oplysninger, berøres ikke af lovforslaget.

Bestemmelsen vedrører ikke videregivelse af oplysninger til Justitsministeriet, Tilsynet med Efterretningstjenesterne og til brug for regeringens interne arbejde med efterretningsområdet. Om PETs pligt til at videregive oplysninger til Tilsynet med Efterretningstjenesterne kan der henvises til lovforslagets § 20 og bemærkningerne hertil.

Afgørelsen om videregivelse træffes af PET. Om det foreslåede tilsyns adgang til at efterprøve PETs vurdering af, om betingelserne for videregivelse har været opfyldt, henvises til lovforslagets § 18 og pkt. 9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Afgørelsen skal træffes efter en konkret afvejning af samtlige foreliggende omstændigheder. I denne afvejning må navnlig indgå det nærmere indhold af oplysningerne, formålet med videregivelsen og en vurdering af den skadevirkning, som en videregivelse vurderes at kunne få for den, som oplysningerne vedrører. Forsvarlighedsvurderingen kan falde forskelligt ud, alt efter om videregivelse skal ske til en anden dansk forvaltningsmyndighed, en privat person eller organisation, en udenlandsk myndighed eller en international organisation. Ved videregivelse til udenlandske myndigheder vil det kunne indgå i vurderingen, om videregivelsen af personoplysningerne sker med henblik på at forebygge og efterforske alvorlig international kriminalitet, som også Danmark har en væsentlig interesse i at bekæmpe. Også forholdene i det eventuelle modtagerland må indgå i vurderingen. Om forholdet til lande, der anvender forhørsmetoder og straffeformer, som strider mod danske normer, henvises til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Som mere specifikke forhold, der kan indgå i forsvarlighedsvurderingen og tale imod videregivelse, kan nævnes dels hensynet til at beskytte enkeltpersoner mod videregivelse af defamerende vurderinger og ikke-notoriske, faktuelle oplysninger, dels PETs interesse i at undgå risiko for, at tjenestens efterforskningsmetoder, kilder og samarbejdspartnere afsløres.

Det må i almindelighed antages, at det vil være forsvarligt at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder eller internationale organisationer, hvis videregivelsen sker i henhold til en international forpligtelse, som Danmark har påtaget sig. I tilfælde af, at den konkrete vurdering måtte føre til, at en videregivelse ikke vil være forsvarlig, er PET afskåret fra at videregive personoplysningen.

Efter forvaltningslovens § 31 er udgangspunktet, at en forvaltningsmyndighed, der er berettiget til at videregive fortrolige personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed, tillige er forpligtet til at videregive disse oplysninger til denne anden forvaltningsmyndighed, hvis oplysningerne er af betydning for den anden forvaltningsmyndigheds virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. I forhold til lovforslaget indebærer forvaltningslovens § 31, at PET både er berettiget og forpligtet til at videregive fortrolige personoplysninger til andre danske forvaltningsmyndigheder, hvis PET finder, at betingelserne for videregivelse er opfyldt.

Det forudsættes, at bestemmelsen i lovforslagets § 10 suppleres af regler af processuel karakter fastsat administrativt. Disse skal – i lighed med hvad der i dag er fastsat i PETs interne retningslinjer om bl.a. samarbejdet med udenlandske efterretningstjenester – gå ud på, at videregivelse af oplysninger bl.a. udenlandske myndigheder og internationale organisationer normalt skal godkendes på ledelsesniveau.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil have mulighed for at påse PETs overholdelse af disse regler. Der henvises herom til lovforslagets § 18 og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 7

Lovlig politisk virksomhed

Bestemmelsen viderefører i lovsform regeringserklæringen af 30. september 1968 om lovlig politisk virksomhed, men indebærer en vis udvidelse af forbuddet.

I modsætning til regeringserklæringen af 30. september 1968 er det foreslåede forbud således rettet mod behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed og ikke blot »registrering«. Begrebet er mere omfattende end begrebet »registrering«, der alene er én blandt flere former for behandling af personoplysninger.

Bestemmelsens stk. 1 fastslår, at en persons deltagelse i lovlig politisk virksomhed ikke i sig selv kan begrunde, at PET behandler oplysninger om den pågældende.

Spørgsmålet om, hvorvidt en politisk virksomhed er lovlig, må afgøres konkret på grundlag af dansk lovgivning og andre retskilder, herunder afgørelser fra mellemfolkelige organisationer og domstole, f.eks. EU-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Forbuddet vedrører politisk virksomhed, hvilket omfatter politiske tilkendegivelser. Lovlig udøvelse af anden meningstilkendegivende virksomhed reguleres ikke af denne bestemmelse. Dette gælder også religiøs og filosofisk virksomhed. Forbuddet beskytter den fri politiske meningsdannelse, som er en nødvendig forudsætning for en demokratisk styreform.

»Politisk virksomhed« har karakter af en retlig standard, som løbende må udfyldes og præciseres i takt med samfundsudviklingen. I lyset af den debat, der førte til regeringserklæringen af 30. september 1968, og ud fra formålssynspunkter må politisk virksomhed overordnet forstås som enhver aktivitet, der beskæftiger sig med styrelse og påvirkning af eksisterende samfund og samfundsforhold.

Der er ingen skarpe grænser mellem politisk, religiøs og filosofisk virksomhed. Politisk virksomhed bygger ofte på et ideologisk eller filosofisk fundament, ligesom der i nogle religioner ikke skelnes mellem politik og religion. Afgørende for, om en meningstilkendegivelse er politisk, må overordnet være, om den fremtræder som rettet mod at styre eller påvirke et samfund (det danske eller et udenlandsk) eller samfundsforholdene her i landet eller i udlandet. Det er hverken en nødvendig eller tilstrækkelig betingelse, at meningstilkendegivelsen har sin oprindelse i en bestemt religion eller ideologi.

Omfattet af »politisk virksomhed« er ikke alene ytringer, men også andre former for politiske tilkendegivelser, f.eks. deltagelse i politiske demonstrationer. Enhver lovlig udøvelse af almindelige demokratiske rettigheder (ytrings, forenings- og forsamlingsfrihed) i politisk sammenhæng er således omfattet. Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset til medlemskab af opstillingsberettigede partier, men omfatter enhver politisk aktivitet, herunder deltagelse i diskussionsfora og sociale netværk på internettet og ytringer på f.eks. blogs og profiler på sociale netværk. Derimod er eksempelvis meningstilkendegivende virksomhed udelukkende af religiøs eller filosofisk karakter ikke omfattet af bestemmelsen.

Det forhold, at en persons meningstilkendegivende virksomhed ikke er omfattet af forbuddet mod at behandle oplysninger om den pågældende, er ikke ensbetydende med, at PET frit kan behandle oplysninger om den pågældendes meningstilkendegivende virksomhed. PETs behandling af sådanne oplysninger skal ske i overensstemmelse med bl.a. forslagets § 7.

Det foreslåede forbud gælder her i landet hjemmehørende personer. Udtrykket »i Danmark hjemmehørende personer« omfatter 1) danske statsborgere, 2) nordiske statsborgere og andre udlændinge med ret til ophold i Danmark, hvis vedkommende er tilmeldt folkeregistret, samt 3) asylansøgere med (kendt) ophold i Danmark i mere end 6 måneder.

Betingelserne for tilmelding af udlændinge til folkeregisteret (CPR-registret) fremgår af lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 14. september 2009 med senere ændringer. Det følger bl.a. heraf, at registrering i CPR-registeret kun kan ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder, jf. lovens § 16, stk. 1. Det følger endvidere af lovens § 18, at udenlandske statsborgere, som enten er registreret i Udenrigsministeriets protokol, eller hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, ikke registreres i CPR som tilflyttet landet. Fremmede staters diplomatiske og konsulære repræsentanter registres således ikke i CPR-registret og er dermed ikke omfattet af udtrykket »i Danmark hjemmehørende personer«. Om de yderligere betingelser, der gælder for tilmelding til folkeregistret, herunder krav om opholdstilladelse mv., henvises til kapitel 5 i loven om Det Centrale Personregister.

Forbuddet i stk. 1 gælder således kun i forhold til fysiske personer, der har en kvalificeret tilknytning til det danske samfund enten som danske statsborgere eller som udlændinge med et nærmere bestemt ophold her i landet. Herved sikres det, at disse personer kan deltage i politiske aktiviteter, der er en nødvendig forudsætning for den frie politiske meningsdannelse i et demokratisk samfund, uden risiko for at PET af den grund behandler oplysninger om dem. Om baggrunden herfor henvises til pkt. 5.2 og 5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Forbuddet mod at behandle oplysninger om udøvelse af lovlig politisk virksomhed er ikke absolut. Dette er tilkendegivet med formuleringen »ikke i sig selv« kan begrunde.

Forbeholdet »ikke i sig selv« indebærer således, at PET kan behandle oplysninger om en persons lovlige politiske virksomhed, når andre forhold bevirker, at en person er genstand for tjenestens interesse. Der skal imidlertid noget mere til end selve den lovlige politiske virksomhed. Er den pågældende allerede i søgelyset i forbindelse med PETs opgavevaretagelse, kan PET tillige behandle oplysninger om den pågældendes lovlige politiske virksomhed.

Den foreslåede formulering indebærer, at PET har mulighed for at behandle oplysninger om en (potentiel) meddelers eller kildes udøvelse af lovlig politisk virksomhed, f.eks. med henblik på at få afklaret, om det overhovedet er muligt at rekruttere den pågældende, eller at vurdere vedkommendes troværdighed. Det er i en sådan situation ikke personens politiske virksomhed i sig selv, der begrunder behandlingen, men behandlingen af sådanne oplysninger indgår som et led i PETs overvejelser om brug af den pågældende som meddeler eller kilde.

Tilsvarende er det muligt i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsessager at behandle oplysninger om en persons lovlige politiske virksomhed. Det er ikke den lovlige politiske virksomhed, der i sig selv begrunder behandlingen, men denne oplysning indgår som led i den samlede vurdering af, om den pågældende kan sikkerhedsgodkendes.

PET behandler i forbindelse med livvagtsopgaver oplysninger om personer, der i kraft af deres stilling eller holdning må anses for (potentielle) ofre for terroristiske eller ekstremistiske forbrydelser. Som eksempel kan nævnes ministre og andre fremtrædende personer. Det gælder også personer, der er eller har været mål for fremmede efterretningstjenesters spionagevirksomhed. Denne form for (ikke-belastende) behandling af oplysninger sker navnlig af hensyn til den pågældende selv. Det er således ikke den pågældendes lovlige politiske virksomhed, der i sig selv begrunder behandlingen. Formålet med at medtage relevante oplysninger om den pågældendes udøvelse af lovlig politisk virksomhed er at kunne vurdere trusselniveauet. Sådanne oplysninger vil i øvrigt som oftest være offentliggjort af den pågældende selv.

PET vil også kunne behandle oplysninger om lovlig politisk virksomhed, hvis der foreligger andre forhold, som bevirker, at en i Danmark hjemmehørende person er genstand for tjenestens interesse i forbindelse med tjenestens varetagelse af sine opgaver efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (forebyggelse og efterforskning som nævnt i straffelovens kapitel 12 og 13 samt forebyggelse og efterforskning af andre alvorlige forbrydelser, der truer den nationale eller internationale samfundsorden). I sådanne tilfælde må PET i lighed med andre oplysninger i undersøgelsen, f.eks. om hvem den pågældende omgås, hvem den pågældende er gift eller samboende med, hvor den pågældende arbejder osv., kunne behandle oplysninger om den pågældende persons udøvelse af lovlig politisk virksomhed, hvis en sådan oplysning er relevant for undersøgelsen. Der kan f.eks. være tale om, at en person benytter udøvelse af politisk virksomhed som påskud for at planlægge, forberede eller udføre spionage, terrorisme eller voldelig ekstremistisk virksomhed. Behandling af de nævnte oplysninger kan ligeledes være nødvendig for at forstå den pågældendes bevæggrunde.

PET er heller ikke afskåret fra mere overordnet at indsamle, indhente og behandle oplysninger om lovlige politiske aktiviteter med henblik på at tilvejebringe baggrundsmateriale til forståelse af generelle samfundsmæssige forhold. Dette kan være nødvendigt bl.a. med henblik på at tegne og vurdere et trusselsbillede forud for f.eks. udenlandske statsoverhoveders besøg i Danmark. Det er i sådanne tilfælde ikke enkeltpersoners lovlige politiske virksomhed, der i sig selv begrunder behandlingen, men nødvendigheden af at kunne få et samlet billede af forholdene.

Efter forslaget skal PET foretage en vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed er begrundet i andre forhold end selve udøvelsen af denne virksomhed. Denne konkrete vurdering vil nødvendigvis bero på et skøn.

Det følger af bestemmelsen, at PET ikke som et led i samarbejdet med FE eller udenlandske myndigheder eller internationale organisationer kan behandle oplysninger, der alene er begrundet i en persons udøvelse af lovlig politisk virksomhed.

Bemærkningerne ovenfor vedrører PETs behandling af oplysninger om målpersoner. PET kan herudover behandle oplysninger om bipersoners lovlige politiske virksomhed i forbindelse med behandling af oplysninger om hovedpersoner. Sådanne oplysninger vil eksempelvis kunne indgå i sikkerhedsgodkendelsessager og i beskyttelsessager vedrørende (potentielle) ofre for terroristiske eller ekstremistiske forbrydelser mv.

Om udtrykket »behandling« henvises i øvrigt til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

PET skal som led i sine undersøgelser i overensstemmelse med betingelserne i stk. 2 kunne behandle personoplysninger om en persons politiske virke med henblik på at afklare, om virksomheden er lovlig eller ulovlig.

Viser undersøgelserne, at virksomheden er lovlig, skal personoplysningerne slettes. Dette gælder uanset, at den overordnede slettefrist for sådanne oplysninger efter lovforslagets § 9 eller eventuelt administrativt fastsatte slettefrister endnu ikke er nået.

Er der indikationer af, at virksomheden er ulovlig, eller er der i øvrigt anledning til mistanke om, at virksomheden er ulovlig eller kan udarte sig i ulovligheder, kan PET fortsætte behandlingen. Behandlingen kan fortsætte, indtil det kan fastslås, om virksomheden er lovlig eller ulovlig. Det er dog klart, at et afklaringsarbejde som nævnt i stk. 2 ikke kan fortsætte i det uendelige, idet formålet med forbuddet i stk. 1 derved ville gå tabt. Nogen fast tidsgrænse kan imidlertid ikke fastsættes, men på et tidspunkt må der tages stilling til, om behandlingen kan fortsætte.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne påse, at bestemmelsen i stk. 2 ikke misbruges til at omgå forbuddet i stk. 1 og dermed, at PETs undersøgelser af, om en politisk virksomhed er lovlig, sker på en forsvarlig og rimelig måde og med respekt af formålet bag forbudsreglen.

Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at PET i sager om politiske foreninger og organisationer kan medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen.

Forbuddet mod behandling af oplysninger om lovlig politisk virksomhed omfatter ikke behandling af oplysninger om juridiske personer. Lovforslagets almindelige regler for behandling af oplysninger om juridiske personer gælder imidlertid for en sådan behandling af oplysninger. PET vil således alene kunne indsamle og indhente oplysninger om foreninger, organisationer og virksomheder, herunder om lovlige politiske partier, hvis det kan have betydning for tjenestens virksomhed, jf. lovforslagets § 3, og kun behandle indsamlede og indhentede oplysninger i overensstemmelse med lovforslaget § 8.

Oplysninger om ledelsen omfatter kun identifikationsoplysninger om de pågældende ledende medlemmer.

Der kan ikke i generel form gives en udtømmende beskrivelse af, hvad der forstås ved et ledende medlem. Fastsættelsen heraf må ske i praksis gennem PETs og Tilsynets med Efterretningstjensternes virksomhed.

Ledende medlemmer af en politisk forening (politisk parti) omfatter imidlertid f.eks. hovedbestyrelsesmedlemmer, forretningsudvalgsmedlemmer, ministre, folketingsmedlemmer, medlemmer af Europa Parlamentet, regionsrådsmedlemmer og byrådsmedlemmer. Uden for denne kategori falder menige partimedlemmer, stillere, anmeldere, delegerede samt deltagere i seminarer, deputationer, vælgermøder og lejre.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne påse, at en persons lovlige politiske virksomhed i form af deltagelse som ledende medlem i en politisk organisation eller forening kun behandles i det omfang, det må anses for nødvendigt for en meningsfuld behandling af oplysninger om organisationen eller foreningen. Til imødegåelse af misbrug af adgangen til fritekstsøgning må der indføres procedurer, f.eks. i form af egen-kontrol, logning eller andre sikkerhedsforanstaltninger, der begrænser risikoen for misbrug og sikrer, at tilsynet har mulighed for at få afdækket, hvem der har foretaget en konkret søgning, og til hvilket formål søgningen er foretaget. Det forudsættes endvidere, at de tekniske procedurer, der er nødvendige for denne kontrol, fastsættes i samarbejde mellem Tilsynet med Efterretningstjenesterne, Justitsministeriet og PET.

For bl.a. at begrænse den anførte risiko for misbrug og for at sikre en effektiv kontrol med forbuddets overholdelse forudsættes det, at bestemmelsen i § 11 suppleres af administrative regler fastsat i medfør af de bemyndigelser, der findes i lovforslagets § 7, stk. 3, og § 8, stk. 3, og af eventuelle øvrige administrativt fastsatte regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 8

Regler om indsigt

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, at fysiske og juridiske personer ikke har ret til indsigt i oplysninger, som PET behandler om personen, og heller ikke har ret til indsigt i, hvorvidt tjenesten behandler oplysninger om personen.

Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke kan gives indsigt i PETs behandling af personoplysninger og de bagvedliggende undersøgelser, hvis PET skal kunne udføre sine arbejdsopgaver på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

§ 12, stk. 1, skal ses i sammenhæng med forslaget til § 13, stk. 1, om indirekte indsigtsret, hvorefter en person kan anmode Tilsynet med Efterretningstjenesterne om at undersøge, hvorvidt tjenesten uberettiget behandler oplysninger om den pågældende.

Efter stk. 2 kan PET give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis særlige forhold taler for det. De generelle hensyn, der taler mod indsigt, vil kunne vige i helt særlige tilfælde, hvor borgeren har en afgørende interesse i at få indsigt. Bestemmelsen vil eksempelvis kunne anvendes i tilfælde, hvor det ville kunne få alvorlige psykiske skadevirkninger for en person, hvis personen ikke får oplyst, at vedkommende ikke er registreret hos PET. Der kan endvidere tænkes tilfælde, hvor en uberettiget behandling af personoplysninger har påført en person en væsentlig økonomisk eller ikke-økonomisk skade.

Efter forslaget til § 13, stk. 2, kan Tilsynet med Efterretningstjenesterne pålægge PET at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1, hvis særlige forhold taler for det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 og 7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med denne bestemmelse etableres en indirekte indsigtsordning. Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som efter lovforslagets §§ 16-22 skal føre tilsyn med PETs behandling af oplysninger, skal efter anmodning fra en borger undersøge, om PET behandler oplysninger om den pågældende. Tilsynet er således borgerens garant for, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren. Som led i denne indsigtsordning kan tilsynet bl.a. pålægge PET at slette oplysninger, som PET efter tilsynsmyndighedens opfattelse behandler med urette.

Den foreslåede indirekte indsigtsordning gælder for alle fysiske og juridiske personer.

Det følger af bestemmelsens stk. 1, at tilsynet skal sikre, at PET ikke uberettiget behandler oplysninger om borgeren og herefter skal give den pågældende meddelelse herom. Af meddelelsen skal imidlertid alene kunne udledes, at der ikke uberettiget behandles oplysninger om den pågældende. Det skal ikke fremgå eller kunne udledes, om der ikke behandles eller har været behandlet oplysninger, om der tidligere uberettiget har været behandlet oplysninger, eller om der berettiget behandles oplysninger.

Efter stk. 2 kan tilsynet pålægge PET at give hel eller delvis indsigt i oplysninger som nævnt i § 12, stk. 1, hvis særlige forhold taler for det. Bestemmelsen har karakter af en sikkerhedsventil, der supplerer § 12, stk. 2. Det forudsættes, at PET høres, inden der træffes afgørelse efter denne bestemmelse.

Det forhold, at PET uberettiget måtte have behandlet oplysninger om en person mv., er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at tilsynet kan pålægge PET at give indsigt i oplysninger om den pågældende efter stk. 2. Om karakteren af de særlige forhold, der kan begrunde et pålæg til PET, henvises til pkt. 7.2 og 7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkninger til lovforslagets § 12.

Efter stk. 3 har en person, der har fået meddelelse fra tilsynet efter stk. 1, ikke krav på en ny meddelelse før 6 måneder efter sidste meddelelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre tilsynet imod, at en person løbende fremsætter anmodning til tilsynet om indirekte indsigtsret, uden at der er anledning til at forvente, at der måtte være nye oplysninger hos efterretningstjenesten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 og 7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af bestemmelsen, at PETs virksomhed undtages fra lov om offentlighed i forvaltningen, dog bortset fra § 6, stk. 1, om notatpligten, fra persondataloven og fra forvaltningslovens kapitel 4-6 om aktindsigt, partshøring, begrundelse mv. I stedet for indsigtsreglerne i disse love træder de foreslåede bestemmelser om indsigt i lovforslagets §§ 12 og 13. Det følger allerede af persondatalovens § 2, stk. 11, at loven ikke gælder for PETs virksomhed, men det er fundet hensigtsmæssigt, at dette samtidig udtrykkeligt nævnes i § 14.

Efter stk. 2 kan justitsministeren bestemme, at forvaltningslovens kapitel 4-6 og persondatalovens kapitel 8-10 om indsigt helt eller delvist finder anvendelse for behandling af personoplysninger for PET vedrørende tjenestens egne personalesager og sikkerhedsgodkendelsessager. I disse sager vil der kunne være et særligt behov for indsigt, og hensynet til den pågældende vil efter omstændighederne kunne veje tungere end hensynet til at hemmeligholde oplysningerne.

Ved »tjenestens egne personalesager« forstås alene sager vedrørende ansættelse af personale i PET og ikke sager om ansættelse af personale i politiet eller Rigspolitiet i øvrigt. Ved egne »sikkerhedsgodkendelsessager« forstås de sager, som PET behandler, når ansatte i politiet, herunder PET, påtænkes bemyndiget til indsigt i klassificerede dokumenter (sikkerhedsgodkendt). Som nævn under pkt. 3.1.6 i lovforslagets almindelige er det i disse tilfælde PET, der træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse. Bestemmelsen omfatter derimod ikke de tilfælde, hvor PET på vegne af en myndighed uden for politiet foretager en personsikkerhedsundersøgelse til brug for den pågældende myndigheds afgørelse om sikkerhedsgodkendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 7.2 og 7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af lovforslaget § 15, at bestemmelser i lovgivningen mv. om pligt til at meddele oplysninger ikke skal gælde for oplysninger om vederlag, der ydes af midler undergivet den særlige revisionsprocedure for PET.

Bestemmelsen indebærer således, at hverken PET, den pågældende selv eller andre, der måtte være bekendt med udbetalingen af vederlaget fra PET, vil være forpligtet til at meddele oplysninger om vederlaget til navnlig skattemyndighederne, de sociale myndigheder og arbejdsløshedskasser. Bestemmelsen er imidlertid ikke begrænset til disse myndigheder, men vil gælde i alle situationer, hvor der i lovgivningen mv. er fastsat regler om pligt til at meddele oplysninger til brug for fastsættelsen af ydelser eller andre beløb.

§ 15 omfatter ikke spørgsmålet om, hvorvidt en forsvarer i en straffesag vil kunne få aktindsigt i oplysninger om honorering af kilder, der tillige er vidne i sagen. Dette spørgsmål afgøres efter retsplejelovens regler.

Vederlag omfatter den honorering, som PET i visse tilfælde yder til en personel kilde for det arbejde, som den pågældende udfører for tjenesten. Om begrebet »personel kilde« kan der henvises til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Den særlige revisionsprocedure for PET dækker over den revisionsprocedure, som gælder for PETs anvendelse af særlige midler, hvor en chargeret medarbejder i Rigsrevision sammen med en afdelingschef i Justitsministeriet foretager fuldstændig revision af bilag mv. Der henvises om denne procedure til pkt. 8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De oplysninger, som med bestemmelsen undtages fra oplysningspligter i henhold til lovgivningen mv., omfatter oplysninger om vederlagets eksistens, dets størrelse samt hvorfra og for hvad, vederlaget er ydet. I forbindelse med en anmodning om at meddele sådanne oplysninger vil det således være berettiget at undlade at meddele oplysningerne. Anmodningen vil derimod skulle imødekommes for så vidt angår eventuelle andre oplysninger.

Om udtrykket lovgivning mv. sigtes der til alle tilfælde, hvor der i lovbekendtgørelse mv. er fastsat pligt til at meddele oplysninger. Det gælder, uanset om en overtrædelse af oplysningspligten kan sanktioneres med straf eller gennemtvinges ved f.eks. tvangsbøder. Reglerne omfatter både oplysningspligter, hvorefter en myndighed kan kræve afgivelse af mundtlige eller skriftlige oplysninger, og oplysningspligter, hvorefter vedkommende er forpligtet til af egen drift at indsende oplysninger til den pågældende myndighed.

Det følger som nævnt af bestemmelsen, at PET, den pågældende kilde selv eller andre, der måtte have kendskab til vederlaget fra PET, er berettiget til at undlade at meddele oplysninger om vederlaget. Bestemmelsen regulerer derimod ikke tilfælde, hvor PET, den pågældende selv eller andre vælger at meddele oplysninger om det omhandlede vederlag. Hvorvidt dette er berettiget må i givet fald bero på lovgivningen i øvrigt – for PETs vedkommende bl.a. på, om betingelserne for videregivelse af oplysninger i lovforslagets § 10 er opfyldt.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at de omfattede vederlag ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. På samme måde som det f.eks. er tilfældet med dusører og belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv, jf. ligningslovens § 7, nr. 28, vil vederlaget således være fritaget for indkomstskattepligt.

Tilsvarende vil vederlaget ikke skulle indregnes i de indtægter, der er afgørende for, om – og i givet fald i hvilket omfang – den pågældende er berettiget til sociale ydelser mv. En persons ret til f.eks. dagpenge, kontanthjælp, boligsikring og andre indkomstafhængige ydelser fra offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser, vil ikke blive påvirket af en udbetaling af vederlag fra PET.

Det forudsættes, at PET som hidtil ved fastsættelsen af de omhandlede vederlags størrelse tager højde for, at vederlaget ikke er skattepligtigt og ikke indgår i beregningen af sociale ydelser mv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 8.2 og 8.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 9

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Efter bestemmelsen oprettes et tilsyn med efterretningstjenesterne til afløsning af Wamberg-udvalget. Tilsynet, der benævnes »Tilsynet med Efterretningstjenesterne«, skal føre tilsyn med både PET og FE. Om karakteren mv. af tilsynet med FE henvises til forslaget til lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Bestemmelsen indebærer, at de generelle retningslinjer for tilsynsorganets sammensætning og virksomhed fastsættes ved lov. Væsentlige ændringer i tilsynsorganets forhold eller nedlæggelse af tilsynet vil således ikke kunne ske administrativt, men skal ske ved lov.

Efter stk.1 skal tilsynets medlemmer udpeges af justitsministeren efter forhandling med forsvarsministeren, idet tilsynet også skal føre tilsyn med FE. Udpegningen af tilsynets medlemmer bortset fra formanden sker efter drøftelse med Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, jf. det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester.

Tilsynet skal bestå af fem medlemmer, hvilket er et medlem mere end det nuværende Wamberg-udvalg, der siden oprettelsen i 1964 har bestået af fire medlemmer.

Det forudsættes, at der normalt ikke vil være behov for afstemning i tilsynet, men for det tilfælde, at der måtte være behov for egentlig afstemning i tilsynet, træffes afgørelse ved simpelt flertal.

Der udnævnes ikke stedfortrædere. Sammensætningen med fem medlemmer muliggør, at tilsynet er beslutningsdygtigt, selv om et eller flere medlemmer har forfald.

Det er i den foreslåede bestemmelses i stk. 2 bestemt, at formanden for tilsynet skal være landsdommer og udnævnes efter indstilling fra præsidenterne for Østre og Vestre Landsret. Hermed understreges det, at hvervet varetages af en person, der i sin hovedstilling er uafhængig af regering og administration. Derudover opnås, at formandshvervet bestrides af en person, der er vant til at vurdere retlige og bevismæssige spørgsmål.

Der stilles ikke særlige krav om en bestemt uddannelsesmæssig baggrund for de fire øvrige medlemmer af tilsynet. Det afgørende er således ikke, om vedkommende eksempelvis har en juridisk baggrund. Rekrutteringen er heller ikke begrænset til personer i bestemte stillinger eller med en bestemt erhvervsmæssig baggrund. Det bør ved udpegningen alene være afgørende, at de pågældende personer i kraft af deres individuelle egenskaber nyder almindelig anerkendelse og besidder en høj grad af personlig integritet.

For at tilsynet kan fremtræde som uafhængigt og uden særlig tilknytning til bestemte politiske partier, bør det undgås at udpege medlemmer, som har eller har haft fremtrædende positioner i et politisk parti som f.eks. medlemmer af Folketinget. Ansatte i centraladministrationen bør heller ikke kunne udpeges.

I tilknytning til spørgsmålet om udpegning af tilsynets formand og øvrige medlemmer er det også vigtigt, at de pågældende fremtræder som uvildige og uafhængige i forhold til PET. Der må således ikke foreligge omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om den fuldstændige upartiskhed hos de pågældende personer. Det indebærer bl.a., at der som formand eller medlem i øvrigt af tilsynet ikke kan udpeges personer, som tidligere i deres karriere har beskæftiget sig med efterretningsvirksomhed. Således vil det f.eks. ikke være muligt som formand at udpege en landsdommer, som tidligere gennem ansættelse i politiet eller Justitsministeriet måtte have varetaget særlige opgaver i forbindelse med efterretningsmæssige sager.

Om vederlag til formand og medlem af tilsynet henvises til pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Medlemmerne udpeges for en periode på 4 år med ret til genbeskikkelse for endnu en periode på 4 år, hvorefter yderligere genbeskikkelse ikke vil være mulig. Hermed skabes der en balance mellem på den ene side hensynet til kontinuitet i tilsynets arbejde og på den anden side hensynet til jævnligt at forny tilsynets sammensætning.

Tilsynets medlemmer og sekretariat skal kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad og opretholde denne godkendelse, så længe den pågældende er medlem henholdsvis ansat af tilsynet. Det forudsættes at være justitsministeren, der i overensstemmelse med de almindelige procedurer for sikkerhedsgodkendelse af personer i den offentlige forvaltning træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af tilsynets medlemmer og dets sekretariat.

Tilsynets medlemmer og sekretariat har tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, der opnås kendskab til som led i hvervet som medlem af tilsynet. Efter forvaltningslovens § 27, stk. 1, har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Dette gælder bl.a. for at varetage væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar, forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser.

Forvaltningslovens regler regulerer spørgsmålet om tilsynsmedlemmernes habilitet. Efter forvaltningslovens § 3 er den, der virker for den offentlige forvaltning, inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis f.eks. vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse, eller hvis vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Tilsvarende gælder bl.a., hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

For at understrege tilsynets uafhængighed fastslås det i stk. 3, at medlemmernes beskikkelse ikke kan tilbagekaldes af ministeren inden for de nævnte 4-årige perioder, medmindre vedkommende selv anmoder om fritagelse eller forudsætningerne for beskikkelsen bortfalder. En sådan situation kan f.eks. forekomme, hvis et udvalgsmedlem bliver ude af stand til at varetage sine opgaver på grund af alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, bliver ansat i en af efterretningstjenesterne eller centraladministrationen eller bliver valgt til Folketinget.

I stk. 4 bestemmes, at tilsynet selv ansætter den fornødne sekretariatsbistand, herunder bistand med IT-faglig og teknisk sagkundskab. Tilsynet vil i den forbindelse skulle forelægge spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse af de pågældende for Justitsministeriet til afgørelse.

Sekretariatet vil i udøvelsen af sit hverv alene være undergivet tilsynets instruktion.

Efter stk. 5 fastsætter tilsynet selv sin forretningsorden med bl.a. regler om mødeindkaldelse, sagsbehandling, valg af næstformand og quorum-regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen fastsætter, at tilsynet udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Tilsynet er således ikke undergivet tjenestebefalinger fra Justitsministeriet eller andre administrative myndigheder med hensyn til udøvelsen af sin virksomhed.

Tilsynets afgørelser kan ikke indbringes for eller omgøres af anden administrativ myndighed, herunder Justitsministeriet. Tilsynet vil imidlertid som andre forvaltningsmyndigheder være omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence og domstolenes kompetence i henhold til grundlovens § 63.

Tilsynet har en finanslovsmæssig tilknytning til Justitsministeriet og Forsvarsministeriet.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Justitsministeriet yder økonomistyrings- og personaleforvaltningsmæssig bistand til tilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Tilsynet skal efter den foreslåede bestemmelse have til opgave at være at føre tilsyn med PETs overholdelse af regler i lovforslagets §§ 3 og 4 (om indsamling og indhentning af oplysninger) og §§ 7-11 (om behandling og videregivelse af personoplysninger mv.). Det vil sige, at tilsynets opgave skal være at udøve legalitetskontrol.

Tilsynsopgaven gælder for alle fysiske og juridiske personer.

Tilsynet har ikke til opgave at udtale sig om, hvorvidt PET udfører sine opgaver på en hensigtsmæssig måde. Det vil fortsat være op til PET selv (under ansvar for Justitsministeriet) inden for rammerne af de retlige regler for tjenestens virksomhed at tilrettelægge sin sagsbehandling.

Tilsynet skal ikke have til opgave at overveje eller tage stilling til, om der af enkelte medarbejdere i PET måtte være begået fejl eller forsømmelser, der kan give anledning til, at der søges et retligt ansvar gennemført eller i øvrigt rettes kritik mod den enkelte, idet tilsynets opgave er at vurdere PETs virksomhed som organisation. Opstår der tilfælde, hvor spørgsmål om ansvar for enkeltpersoner kan rejses, skal dette behandles efter almindelige personaleretlige regler mv.

Det skal endvidere understeges, at hvis tilsynet i forbindelse med sit virke bliver opmærksom på uregelmæssigheder, som falder uden for tilsynets kompetence, kan tilsynet – hvis forholdets karakter tilsiger dette – rette henvendelse til rette myndighed og gøre opmærksom herpå. Tilsynet kan forinden undersøge, om det umiddelbart kan afkræftes, at PET har handlet uden for rammerne af sin virksomhed, og kan i den forbindelse stille spørgsmål til PET herom.

Som eksempel kan nævnes, at tilsynet kan rette henvendelse til Justitsministeriet, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt et af PET foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden (f.eks. telefonaflytning) holder sig inden for rammen af den foreliggende retskendelse herom.

Tilsynet kan i sagens natur ikke målrette sin kontrol efter sådanne forhold.

Det forhold, at tilsynet skal påse PETs behandling af oplysninger, indebærer bl.a. kontrol med, at tjenestens behandling af oplysninger omfattet af lovforslaget finder sted i overensstemmelse med de grundlæggende principper for behandling af oplysninger i persondatalovens § 5, jf. henvisningen hertil i §§ 7 og 8 i lovforslaget. Eksempelvis gælder det bestemmelsen i persondatalovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal foretages fornøden ajourføring af personoplysninger og sletning eller berigtigelse, hvis det viser sig, at der er behandlet urigtige eller vildledende oplysninger.

Efter forslaget skal tilsynet desuden påse, at PET overholder reglerne i lovforslagets § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, om den interne behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer.

Tilsynet skal endvidere påse, at PET overholder de frister for sletning mv. af opbevarede oplysninger, som findes i lovforslagets § 9 og administrativt fastsatte regler herom.

Tilsynet vil desuden skulle påse PETs overholdelse af reglerne i lovforslagets § 10 i forbindelse med videregivelse af oplysninger til FE, andre forvaltningsmyndigheder, private, udenlandske myndigheder og internationale organisationer.

Tilsynet vil ligeledes skulle føre tilsyn med, at PETs behandling af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med bestemmelsen i lovforslagets § 11, hvorefter lovlig politisk virksomhed, der udøves af en her i landet hjemmehørende person, ikke i sig selv kan begrunde, at PET behandler oplysninger om den pågældende.

Sammenfattende indebærer den foreslåede tilsynsordning, at tilsynet får en række lovbestemte beføjelser til på baggrund af en klage eller af egen drift at kontrollere PET i alle tilfælde, hvor tjenesten behandler oplysninger, der er omfattet af lovforslagets §§ 3, 4 og 7-11. Det vil indebære, at tilsynet som udgangspunkt får samme tilsynsrolle i forhold til PET, som Datatilsynet i medfør af persondataloven har i forhold til andre offentlige myndigheder.

Endvidere får tilsynet en særlig funktion i forbindelse med spørgsmål om indsigt, jf. lovforslagets § 13. Tilsynet vil f.eks. efter bestemmelsen i forslagets § 13 kunne behandle henvendelser fra fysiske eller juridiske personer med anmodning til tilsynet om at undersøge, om PET behandler oplysninger om den pågældende.

Det forudsættes, at det i almindelighed ikke oplyses over for vedkommende person, om tjenesten overhovedet behandler oplysninger om den pågældende. Når tilsynet skal meddele en klager resultatet af sin behandling af sagen, må meddelelsen derfor i reglen udformes på en måde, der ikke afslører, om tjenesten er i besiddelse af oplysninger om vedkommende. Det henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslagets § 13

Efter den foreslåede bestemmelse kan tilsynet påse PETs behandling af en sag af egen drift eller efter klage.

Enhver, som er beskyttet efter de foreslåede regler om behandling af oplysninger, vil kunne klage til tilsynet. Det tilkommer imidlertid tilsynet at afgøre, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, hvilket indebærer, at tilsynet – på samme måde som Folketingets Ombudsmand – har ret til at afvise klager, selv om de almindelige betingelser for at indgive klage er opfyldt. Det kan eksempelvis være tilfældet ved grundløse eller uvæsentlige klager, eller hvor en nærmere undersøgelse ikke forventes at stå i rimeligt forhold til undersøgelsens forventede resultat sammenholdt med de ressourcer, som tilsynet måtte være i besiddelse af.

Tredjemand har ikke ret til at klage til tilsynet med den følge, at der er pligt til at behandle klagen, men tilsynet kan også i sådanne tilfælde vælge at tage sagen op af egen drift, hvis der vurderes at være anledning til det.

Tilsynet kan efter bestemmelsen af egen drift tage sager op til undersøgelse. Tilsynet har herved også kompetence til at gennemføre mere generelle undersøgelser af PETs behandling af oplysninger. Det vil være op til tilsynet selv at afgrænse, i hvilket omfang tilsynet bør tage sager op af egen drift. Det er således op til tilsynet selv at tilrettelægge sit arbejde, og i den forbindelse kan også ressourcemæssige overvejelser indgå i tilsynets vurdering af, om en sag kan og bør tages op af egen drift. Det forudsættes imidlertid, at tilsynet som led i sine egen-drift-undersøgelser bl.a. foretager inspektionsbesøg hos PET, og at antallet af disse besøg vil ligge i størrelsesordenen 4-6 besøg om året.

Tilsynet skal efter de foreslåede bestemmelser alene føre tilsyn med PET (og Forsvarets Efterretningstjeneste i henhold til det samtidigt fremsatte forslag til lov om Forsvarets Efterretningstjeneste). Tilsynet har ikke til opgave at kontrollere regeringens og de ansvarlige ministres virksomhed i efterretningssager, hvilket bl.a. vil kunne ske gennem den parlamentariske kontrol.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 1 vedrører tilsynets reaktionsmuligheder.

Efter bestemmelsen vil tilsynet – ligesom Folketingets Ombudsmand – kunne afgive udtalelser over for PET, herunder udtale kritik, afgive henstillinger samt i øvrigt fremsætte sin opfattelse af en sag. En sådan udtalelse vil ikke være retligt bindende for PET, men det forudsættes, at PET i almindelighed vil følge tilsynets udtalelser, jf. herom stk. 3.

Stk. 1 berører ikke tilsynets beføjelser efter lovforslagets § 13. Tilsynet vil således efter denne bestemmelse som led i den indirekte indsigtsordning kunne pålægge PET at slette oplysninger, der uberettiget behandles om en fysisk eller juridisk person, samt pålægge PET at give indsigt i oplysninger i særlige tilfælde. Sådanne pålæg vil – i modsætning til de omtalte udtalelser efter stk. 1 – være retligt bindende for PET og vil skulle efterkommes.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal tilsynet som led i sin virksomhed orientere Justitsministeriet om vigtige afgørelser og udtalelser.

I stk. 3 fastslås det, at PET skal underrette tilsynet og forelægge sagen for justitsministeren til afgørelse, hvis PET undtagelsesvist beslutter ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet.

Herved pålægges PET en oplysningspligt, hvis tjenesten undtagelsesvist ikke ønsker at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet, og samtidig sikres det, at justitsministeren konkret involveres i den pågældende sag. Det sikres derved, at det er justitsministeren og ikke tilsynet, der har det endelige ansvar i sådanne tilfælde.

Med udtrykket »undtagelsesvist« understreges det, at PET som nævnt i almindelighed forudsættes at følge henstillinger i tilsynets udtalelser.

Efter de regler, der foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester, vil regeringen være forpligtet til at orientere Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (kontroludvalget) om sagen, hvis det besluttes ikke at følge en henstilling i en udtalelse fra tilsynet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 9.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 kan Tilsynet med Efterretningstjenesterne kræve enhver oplysning og alt materiale hos PET af betydning for tilsynets virksomhed. Udtrykket »materiale« skal forstås i vid forstand og omfatter bl.a. dokumenter i traditionel forstand, elektroniske oplysninger, båndoptagelser, film mv.

Det forudsættes samtidig, at efterretningstjenesten af egen drift underretter tilsynet om nye administrative retningslinjer af betydning for tilsynets kontrol. Tilsynet vil også kunne anmode om at blive underrettet om andre retningslinjer.

Efter stk. 2 skal tilsynet endvidere til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse have adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for PET, administreres, eller hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, eller hvor tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes. Det forudsættes med den foreslåede bestemmelses stk. 2, at tilsynet har mulighed for selv at gøre sig bekendt med oplysninger og materiale på opbevaringsstedet, herunder oplysninger og materiale i arkiver, registre, installationer og anlæg af enhver art. Hermed opnår tilsynet f.eks. adgang til i forbindelse med inspektioner at foretage opslag i tjenestens registre mv. på stedet og sikre sig, at tilsynet gøres bekendt med alle akter og sager.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan tilsynet afkræve PET skriftlige udtalelser om faktiske og retlige forhold af betydning for tilsynets kontrolvirksomhed efter § 18. Tilsynet vil efter bestemmelsen kunne udbede sig PETs stillingtagen til bestemte juridiske temaer eller anmode om en redegørelse for efterretningstjenestens praksis og den bagvedliggende retsopfattelse. Bestemmelsen svarer til ombudsmandslovens § 19, stk. 2.

Endvidere kan tilsynet efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 anmode om, at en repræsentant fra PET deltager, når tilsynet foretager inspektioner hos PET eller behandler sager, med henblik på, at den pågældende repræsentant kan redegøre for de behandlede sager i det omfang, tilsynet har behov for det.

Det forudsættes, at tilsynet i forbindelse med adgangen til oplysninger, materiale og lokaliteter i videst muligt omfang tager hensyn til efterretningstjenestens samarbejdspartnere, kilder mv. og tilrettelægger sit arbejde således, at tilsynet alene skaffer sig kendskab til oplysninger, der er af betydning for kontrollens gennemførelse. Hvis tilsynet eksempelvis ønsker at undersøge, om PETs videregivelse af oplysninger i en bestemt sag er sket i overensstemmelse med de foreslåede regler mv., bør det således være muligt at udføre en sådan kontrol uden konkret kendskab til identiteten på kilder, som oplysningerne kommer fra, ligesom tilsynet skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke vil skade forholdet til udenlandske samarbejdspartnere. Tilsynet bør således – ligesom andre, der beskæftiger sig med efterretningssager – så vidt muligt efterleve princippet om »need to know«, der er med til at modvirke en utilsigtet spredning af sensitive oplysninger.

Det forudsættes endvidere, at den praktiske tilrettelæggelse af tilsynets kontrol, herunder tilsynsbesøg, sker i tæt samarbejde mellem tilsynets formand og dets sekretariat.

Efter forslaget til §§ 12-14 er der ikke en almindelig ret til direkte indsigt i personoplysninger, der behandles af PET. I forlængelse heraf foreslås det i § 21, at tilsynets virksomhed undtages fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltningen (dog med undtagelse af § 6, stk. 1, om notatpligten), forvaltningslovens kapitel 4-6 om aktindsigt, partshøring, begrundelse mv. samt fra reglerne i persondataloven. Derved sikres det bl.a., at en klager ikke kan få indsigt i de oplysninger, som PET eventuelt måtte have behandlet om vedkommende, ved at begære indsigt efter de nævnte regler i de oplysninger, som tilsynet måtte behandle i anledning af klagerens anmodning til tilsynet.

Det foreslås, at tilsynet skal afgive en årlig redegørelse om dets tilsynsvirksomhed til justitsministeren, som offentliggøres.

Redegørelsen må – netop fordi den skal være beregnet til offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger, hvis offentliggørelse kan skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, aktuelle efterforskninger mv. I det omfang, der i redegørelsen er en omtale af klagesager, skal de enkelte klagere være anonymiserede.

Inden for disse rammer skal sigtet med tilsynets redegørelser være at give en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves med PET. Bl.a. vil det være muligt uden tilsidesættelse af tavshedspligten i mere generelle vendinger at redegøre for tilsynets virksomhed, herunder også i form af en generel beskrivelse af, hvilke forhold tilsynet måtte have valgt særligt at interessere sig for som led i sit tilsyn. Tilsynet vil også kunne medtage oplysninger om, i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at PETs behandling af personoplysninger ikke har været i overensstemmelse med reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsynet har pålagt PET at slette oplysninger i henhold til § 13.

Til kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden. Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Efter stk. 2 vil medlemmerne af Tilsynet med Efterretningstjenesterne dog kunne beskikkes med virkning fra den 1. september 2013. Medlemmerne kan således træde sammen og begynde at forberede arbejdet i tilsynet, inden den foreslåede nye lovregulering af PETs virksomhed træder i kraft og Wamberg-udvalget nedlægges. Det følger endvidere af stk. 2, at medlemmerne af tilsynet herunder vil kunne påbegynde antagelse af sekretariatsbistand, herunder indgå ansættelsesaftaler mv.

Det forudsættes, at sekretariatets personale som udgangspunkt først tiltræder fra den 1. januar 2014. Der vil dog – inden for den økonomiske ramme for 2013 til etablering af tilsynet, jf. pkt. 11 i lovforslagets almindelige bemærkninger – kunne antages sekretariatsbistand med tiltrædelse inden den 1. januar 2014 med henblik på at assistere tilsynets medlemmer ved forberedelsen af arbejdet i tilsynet.

Med henblik på at sikre, at rammerne for tilsynets arbejde er etableret, når loven træder i kraft den 1. januar 2014, vil Justitsministeriet have adgang til at disponere over tilsynets bevilling for 2013, indtil tilsynets medlemmer er udpeget, herunder i forhold til indgåelse af lejemål og sikring af bygninger mv.

Om udpegningen af medlemmer til tilsynet og antagelse af sekretariatsbistand kan der i øvrigt henvises til lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af stk. 3, at begæringer om aktindsigt, som er indgivet før lovens ikrafttræden, afgøres efter de hidtil gældende regler.

Med henblik på at sikre kontinuitet i tilsynets arbejde fastsættes i stk. 4, at to af kontrolorganets medlemmer første gang kun beskikkes for to år med ret til genbeskikkelse i fire år. De øvrige tre medlemmer, herunder formanden, beskikkes første gang for fire år. Herved opnås, at der ikke samtidig skal ske en fuldstændig udskiftning af tilsynets medlemmer, idet de efterfølgende funktionsperioder vil blive forskudt to år i forhold til hinanden.

Bestemmelsen indebærer, at retsplejelovens § 116 ophæves. Bestemmelsen videreføres med enkelte redaktionelle ændringer i lovforslaget § 4. Der sker ikke herved ændringer i retstilstanden.

Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grønland.