LBK nr 231 af 07/03/2017
Justitsministeriet
PET-loven § 22
Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren. Redegørelsen offentliggøres.
LBK nr 231 af 07/03/2017
Justitsministeriet
Tilsynet afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren. Redegørelsen offentliggøres.
Det foreslås, at tilsynet skal afgive en årlig redegørelse om dets tilsynsvirksomhed til justitsministeren, som offentliggøres.
Redegørelsen må – netop fordi den skal være beregnet til offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger, hvis offentliggørelse kan skade statens sikkerhed, forholdet til udenlandske samarbejdspartnere, efterretningstjenesternes kilder, aktuelle efterforskninger mv. I det omfang, der i redegørelsen er en omtale af klagesager, skal de enkelte klagere være anonymiserede.
Inden for disse rammer skal sigtet med tilsynets redegørelser være at give en generel information om karakteren af det tilsyn, der udøves med PET. Bl.a. vil det være muligt uden tilsidesættelse af tavshedspligten i mere generelle vendinger at redegøre for tilsynets virksomhed, herunder også i form af en generel beskrivelse af, hvilke forhold tilsynet måtte have valgt særligt at interessere sig for som led i sit tilsyn. Tilsynet vil også kunne medtage oplysninger om, i hvor mange tilfælde tilsynet har fundet, at PETs behandling af personoplysninger ikke har været i overensstemmelse med reglerne, herunder i hvor mange tilfælde tilsynet har pålagt PET at slette oplysninger i henhold til § 13.
Til kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser