PET-loven § 4

Bestemmelsen viderefører den retsstilling, der gælder efter retsplejelovens § 116, stk. 2, men er af informative grunde omskrevet, så det tydeligere fremgår, at bestemmelsen indebærer pligt for andre forvaltningsmyndigheder til at videregive oplysninger til PET.

Efter bestemmelsen kan PET kræve oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder, når oplysningerne efter PETs vurdering må antages at have betydning for varetagelse af PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. I betingelsen om, at oplysningerne må antages at have betydning for PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, ligger, at der skal være en mere konkret formodning for, at de oplysninger, som PET ønsker at indhente, vil have betydning for PETs varetagelse af disse opgaver. Der henvises herom til pkt. 4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor bestemmelsen i retsplejelovens § 116, stk. 2, er nærmere omtalt.

Betingelserne for den type af behandling af personoplysninger, der består i indhentelse af oplysninger fra forvaltningsmyndigheder, er mere lempelige end persondatalovens (§§ 6-8) generelle betingelser for behandling af personoplysninger, men mere restriktive end betingelserne for udveksling af oplysninger mellem PET og FE, jf. retsplejelovens § 116, stk. 1, forsvarslovens § 13, stk. 4, og lovforslagets § 3 og § 10, stk. 1. Om forskellene på betingelserne »kan have betydning«, »må antages at have betydning« og »er nødvendig« henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Som nævnt viderefører bestemmelsen retsplejelovens § 116, stk. 2, men ordlyden ændres, således at bestemmelsen udtrykkeligt fastsætter, at andre myndigheder har pligt til at udlevere oplysninger til PET, hvis PET vurderer, at oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13. Det fastslås således, at afgivende forvaltningsmyndigheder ikke selv vil skulle foretage en vurdering af, om denne videregivelsesbetingelse er opfyldt, men lægge PETs vurdering til grund. Den foreslåede omformulering indebærer imidlertid ikke en ændring af retstilstanden, som den er i dag.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne vil kunne efterprøve PETs vurdering af, om oplysningerne må antages at have betydning for tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, jf. lovforslagets § 18.

Det forudsættes i den forbindelse, at ordningen, hvorefter PET i dag med passende mellemrum orienterer Wamberg-udvalget om tjenestens anvendelse af muligheden for at indhente oplysninger fra andre forvaltningsmyndigheder i medfør af retsplejelovens § 116, stk. 2, videreføres, således at PET fremover med passende mellemrum vil skulle orientere Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der afløser Wamberg-udvalget, om anvendelsen af bestemmelse i lovforslagets § 4.

Bestemmelsen vedrører indhentelse af oplysninger både i elektronisk og i ikke-elektronisk form og såvel fortrolige som ikke-fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold. Bestemmelsen vedrører ikke kun personoplysninger, men også andre oplysninger, herunder oplysninger om juridiske personer.

Bestemmelse giver først og fremmest PET mulighed for at indhente allerede foreliggende oplysninger, men tjenesten kan i medfør af bestemmelsen også anmode om løbende at modtage oplysninger – f.eks. i en situation, hvor PET overvåger en person og i den forbindelse har behov for løbende oplysninger med henblik på nærmere at fastlægge vedkommendes opholdssted, aktiviteter, kontakter mv. samt ændringer heri.

Efter bestemmelsen kan PET endvidere indhente oplysninger om en kreds af personer, der har rettet henvendelse til en offentlig myndighed inden for et givet tidsrum, som den efterretningsmæssige interesse knytter sig til, f.eks. en hændelse eller en begivenhed. Det forudsættes i forarbejderne til retsplejelovens § 116, jf. pkt. 3.4.2.3 i lovforslag nr. L 217 af 31. marts 2006, at PET i sådanne tilfælde – hvor der vil kunne blive tale om videregivelse af oplysninger om en række personer, som viser sig ikke at have relevans for tjenesten – så vidt muligt afgrænser sin forespørgsel til den pågældende forvaltningsmyndighed, således at der ikke i videre omfang end nødvendigt bliver tale om videregivelse af oplysninger af den omhandlede karakter. Det forudsættes endvidere i det pågældende lovforslag, at PET i sådanne tilfælde inden for en rimelig tid træffer afgørelse om, hvorvidt de personer, som tjenesten har indhentet oplysninger om, har relevans for tjenesten. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, skal oplysningerne vedrørende de pågældende slettes.

De anførte forudsætninger i forarbejderne til retsplejelovens § 116, stk. 2, vil også gælde i forhold til den foreslåede § 4.

PET kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse alene kræve oplysninger til brug for PETs opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13.

For danske forvaltningsmyndigheders videregivelse af personoplysninger til brug for tjenestens øvrige opgaver gælder reglerne i persondataloven, jf. persondatalovens § 1, stk. 3. Dette indebærer, at bl.a. persondatalovens §§ 6-8 finder anvendelse. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis udvekslingen er nødvendig af hensyn til f.eks. udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som forvaltningsmyndigheden eller PET har fået pålagt, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må en forvaltningsmyndighed kun videregive andre oplysninger af fortrolig karakter, som ikke angår enkeltpersoner, til PET til brug for tjenestens øvrige opgaver, hvis den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning til PET til brug for tjenestens andre opgaver end forebyggelse og efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12 og 13, skal myndigheden på begæring af PET videregive oplysningen, hvis den er af betydning for PETs virksomhed eller for en afgørelse, som PET skal træffe, jf. forvaltningslovens § 31. Dette gælder dog ikke, hvis videregivelsen påfører forvaltningsmyndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, PET har i at få oplysningen, jf. § 31, stk. 2. Det er forvaltningsmyndigheden, som modtager anmodningen fra PET om udlevering af oplysninger efter forvaltningslovens § 31, som skal vurdere berettigelsen heraf.

Den foreslåede bestemmelse vedrører alene PETs indhentning af oplysninger. Der henvises til lovforslagets §§ 7-10 om de regler, der gælder for PETs interne behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer og videregivelse af oplysninger.

Endelig vedrører bestemmelsen alene PETs indhentning af oplysninger fra andre (danske) offentlige myndigheder og således ikke PETs indhentning af oplysninger fra private eller udenlandske myndigheder.

Kriteriet »må antages at have betydning« har karakter af en juridisk standard, der løbende må udfyldes af PET og Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Betingelsen må imidlertid forstås sådan, at PET ligesom i dag kan indhente oplysninger vedrørende personer, som er mistænkt for en overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel 12 og 13, men også om personer, som ikke er mistænkt, men hvor der kan være anledning til at undersøge, om der er grundlag for en mistanke, f.eks. som følge af, at den pågældende er tilknyttet en personkreds eller en organisation mv., som PET undersøger. Der henvises til pkt. 4.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om de persongrupper, som PET i dag behandler oplysninger om, og som det forudsættes, at PET fortsat vil kunne behandle oplysninger om.

Betingelsen »må antages at have betydning« gør det således muligt for PET at behandle oplysninger om personer på et stadie, hvor der ikke er grundlag for en egentlig mistanke, herunder grundlag for at iværksætte en efterforskning efter retsplejelovens regler eller rejse sigtelse. Det er tilstrækkeligt, at PET har en formodning bestyrket af konkrete omstændigheder om, at oplysninger om personen må antages at have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

I betingelsen »må antages at have betydning« ligger imidlertid, at der skal foreligge en vis sandsynlighed for, at oplysningen kan bidrage til PETs varetagelse af sine opgaver efter straffelovens kapitel 12 og 13. Vurderingen skal baseres på objektive holdepunkter, og det må ikke fremstå som en fjern mulighed, at oplysningerne kan have betydning for varetagelsen af tjenestens opgaver vedrørende forebyggelse og efterforskning af forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

Der kan i tilslutning hertil henvises til forvaltningslovens § 32, hvorefter den, der virker inden for den offentlige forvaltning, ikke i den forbindelse må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver.

Der henvises til pkt. 4.1-4.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger om de oplysninger, som PET behandler i dag, og som det forudsættes, at PET fortsat vil kunne behandle.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 3

Undersøgelser