I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 8 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1756 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 662 af 8. juni 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 1399 af 5. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 4, 2. pkt., udgår », herunder at denne administration varetages af Energinet.dk«.
2. § 3 ophæves.
3. I § 8, stk. 1, udgår »kollektive elforsyningsvirksomheders«.
4. I § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »Energinet.dk’s« til: »Energi-, forsynings- og klimaministerens«.
5. I § 8, stk. 1, nr. 1, udgår »indbetalinger og« og », 48«.
6. I § 8, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 27 a, stk. 1, nr. 2,« og »30,«.
7. I § 8, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Energinets omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2, og § 30 i denne lov.«
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
8. I § 8, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », og indberetter forventede og afholdte omkostninger til energi-, forsynings- og klimaministeren, der beregner de samlede omkostninger efter stk. 1«.
9. § 8, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Energinet oplyser på baggrund heraf elhandelsvirksomhederne om det beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet.«
10. I § 8, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »dækker«: »energi-, forsynings- og klimaministerens og«, og »afholdte« udgår.
11. I § 8, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »mellem«: »ministeren,«.
12. I § 8, stk. 5, 1. pkt., udgår »kollektive elforsyningsvirksomheders«.
13. § 8, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
14. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 44-50« til: », 44-47, 49 og 50«.
15. I § 28, stk. 1, indsættes efter »i samarbejde med«: »energi-, forsynings- og klimaministeren og«.
16. I § 28, stk. 2, nr. 2, udgår »og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser«.
17. I § 58, stk. 10, § 58 b, stk. 4, og § 58 c, stk. 8, ændres »det i § 3 nævnte udvalg« til: »et udvalg nedsat af Folketinget«.
18. § 58 c, stk. 6, ophæves.
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 1877 af 29. december 2015, § 7 i lov nr. 427 af 18. maj 2016, § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, lov nr. 1201 af 15. november 2017 og lov nr. 1214 af 22. november 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 1399 af 5. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 8, stk. 1, affattes således:
»Energi-, forsynings- og klimaministeren yder sekretariatsbistand til taksationsmyndigheden.«
2. I § 8, stk. 2, § 9, stk. 2, 5. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 13, stk. 7, 2. pkt., og stk. 8, 1. pkt., § 14 a, stk. 1 og 2, § 15, stk. 8, 1. pkt., § 15 a, stk. 3, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 41, stk. 4, 1. pkt., § 43 a, stk. 4, 4. pkt., § 49, stk. 1, § 50 a, stk. 2 og 4 og stk. 8, 1. pkt., § 54, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, og § 56, stk. 1 og 3, ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«.
3. I § 9, stk. 1, 2., 4. og 5. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, 4. pkt., to steder i § 9, stk. 7, 2. pkt., i § 10, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 2, 2. pkt., § 13, stk. 6, 3. pkt., og stk. 8, 2. pkt., § 15, stk. 6, 1. og 2. pkt., § 16, stk. 2, 3. pkt., § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 19, stk. 2, 1. pkt., § 21, stk. 5, 1. pkt., § 41, stk. 4, nr. 2, 3. pkt., § 42, stk. 6, 4. pkt., § 49, stk. 2, 1. pkt., og § 50, stk. 7, 2. pkt., to steder i § 50 a, stk. 3, 1. pkt., i § 50 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 6, 1. og 2. pkt., og § 56, stk. 2 og 4, ændres »Energinet.dk« til: »energi-, forsynings- og klimaministeren«.
4. § 9, stk. 2, 6. og 7. pkt., ophæves.
5. I § 9, stk. 2, 8. pkt., § 12, stk. 1, § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, og § 58 a ændres »Energinet.dk’s« til: »energi, forsynings- og klimaministerens«.
6. I § 14, stk. 1, nr. 8, § 15, stk. 8, 3. pkt., og § 20, stk. 1, ændres »Energinet.dk’s« til: »Energi-, forsynings- og klimaministerens«.
7. § 18, stk. 1, 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Tilsagn om tilskud kan alene gives til og med den 20. februar 2018. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågældende vindmølle er blevet nettilsluttet, og at energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget fyldestgørende ansøgning om udbetaling af tilskud senest den 20. februar 2020.«
8. I § 41, stk. 4, nr. 1, litra a, 4. pkt., og litra b, 4. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »Energinet eller energi-, forsynings- og klimaministeren«.
9. I § 43, stk. 2, 2. pkt., ændres »at Energinet.dk skal opgøre« til: »hvordan«, og », og om, hvordan disse« udgår.
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, § 2 i lov nr. 1755 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 662 af 8. juni 2017, § 3 i lov nr. 663 af 8. juni 2017 og § 3 i lov nr. 1399 af 5. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 4 ophæves.
2. I § 35 c, stk. 7, ændres »stk. 5, 6 og 8« til: »stk. 4, 5 og 7«.
3. § 35 d, stk. 1, ophæves.
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 1-9.
4. I § 35 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., ændres »registrere hos Energinet.dk« til: »registrere hos energi-, forsynings- og klimaministeren«, og i § 35 d, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 1, 1. pkt., ændres »pristillægget til Energinet.dk, jf. stk. 9.« til: »pristillægget til ministeren, jf. stk. 8.«
5. I § 35 d, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 1, 2. pkt., stk. 6, 1.-3. pkt., der bliver stk. 5, 1.-3. pkt., og stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 9, 1. og 2. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »ministeren«.
6. I § 35 d, stk. 3, der bliver stk. 2, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., og § 35 f, stk. 2, ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«.
7. I § 35 d, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., og § 35 f, stk. 1, ændres »Energinet.dk« til: »energi-, forsynings- og klimaministeren«.
8. I § 35 d, stk. 9, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 8, 1. og 2. pkt., ændres »retningslinjer for« til: »regler om«.
9. I § 35 d, stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
10. I § 35 d, stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »Ministeren«.
11. I § 35 d, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »at Energinet.dk skal opgøre« til: »hvordan«, og », og om, hvordan disse omkostninger« udgår.
12. § 51, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
13. I § 51, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres », Energitilsynets og Energinet.dk’s« til: »og Energitilsynets«.
I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 2 i lov nr. 1283 af 24. november 2015, § 9 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 og § 1 i lov nr. 630 af 8. juni 2016 og senest ved § 4 i lov nr. 1399 af 5. december 2017, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om Energinet«.
2. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi«: »og«, og »og administrative opgaver i medfør af lov om naturgasforsyning vedrørende levering af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og til bygasnettet« udgår.
I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, § 5 i lov nr. 744 af 1. juni 2015 og § 2 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 12, 1. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«.
I lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg), som ændret ved § 2 i lov nr. 629 af 8. juni 2016 og § 2 i lov nr. 1201 af 15. november 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 10, 1. og 3. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«, og i § 4, stk. 10, 2. pkt., ændres »Energinet« til: »energi-, forsynings- og klimaministeren«.
I lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning (Ny ansøgningsprocedure og grænse på 500 kW for støtte til bl.a. solcelleanlæg og husstandsvindmøller, investeringstilskud og driftsstøtte til kraft-varme-værker, afregningsvilkår for Horns Rev 3 og ophævelse af treledstariffen m.v.), som ændret ved § 4 i lov nr. 1283 af 24. november 2015 og lov nr. 1756 af 27. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«.
I lov nr. 1201 af 15. november 2017 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Indsættelse af frister for tilsagn om pristillæg samt puljer i visse støtteordninger, midlertidig drift af elproduktionsanlæg på havet uden elproduktionsanlæg og ophævelse af solpuljen for 2017 m.v.) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 5, 7 og 11, ophæves.
I lov nr. 1214 af 22. november 2017 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Indsættelse af frister for tilsagn om tilskud, nettilslutning og ansøgning om udbetaling af tilskud i den grønne ordning samt nedjustering af balancegodtgørelse) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 2, ophæves.
I lov nr. 1399 af 5. december 2017 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk og lov om varmeforsyning (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet) foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 6, ophæves.
Erhvervsministeriet
I lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 8. december 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 3, 2. pkt., § 19, stk. 2, nr. 2, og § 21, stk. 2, ændres »Energinet.dk« til: »energi-, forsynings- og klimaministeren«.
2. I § 19, stk. 3, ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«.
Skatteministeriet
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 24. marts 2017, som ændret senest ved lov nr. 1049 af 12. september 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 8, indsættes som 3. pkt.:
»Energi-, forsynings- og klimaministeren stiller egne oplysninger om de særlige afgiftsforhold, som er omfattet af 1. pkt., til rådighed for Energinet til verifikation efter stk. 2 og til, at Energinet stiller disse oplysninger til rådighed for en registreret virksomheds undersøgelser nævnt i stk. 7.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 27, træder i kraft den 3. januar 2018.
Stk. 3. § 89, stk. 2, 3 og 5-7, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, finder anvendelse på Energinets afgørelser i medfør af § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter den 1. januar 2018.
Stk. 4. § 66, stk. 2-6, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse 1288 af 27. oktober 2016, finder anvendelse på Energinets afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter den 1. januar 2018.
Stk. 5. § 51, stk. 2, 3, 5 og 6, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, finder anvendelse på Energinets afgørelser, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter den 1. januar 2018.
Stk. 6. Energinets afgørelser efter § 4, stk. 10, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi truffet før den 1. januar 2018 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Stk. 7. Energinets afgørelser efter § 7, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.) truffet før den 1. januar 2018 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 6, 8 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016, og i medfør af elforsyningslovens § 58 c, stk. 8-13, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Givet på Marselisborg Slot, den 26. december 2017
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Lars Christian Lilleholt
Stk. 7-13 bliver herefter stk. 6-12.
19. I § 58 c, stk. 7, der bliver stk. 6, udgår »efter stk. 6«.
20. I § 58 c, stk. 12, der bliver stk. 11, udgår », jf. stk. 6«.
21. § 58 c, stk. 13, der bliver stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostningerne for elektricitet produceret af tilskudsmodtagere skal opgøres. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan herunder fastsætte regler om, at tilskudsmodtagere skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre produktionsomkostninger efter 1. pkt.«
22. I § 59, stk. 1, 1. pkt., og § 65 a, stk. 2, ændres »Energinet.dk« til: »energi-, forsynings- og klimaministeren«.
23. I § 59, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og § 65 a, stk. 1 og 3, ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«.
24. I § 59, stk. 1, 2. pkt., ændres »retningslinjer for« til: »nærmere regler om«.
25. § 78, stk. 11 og 12, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 11. Omkostninger, som er forbundet med Energitilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, betales af de virksomheder, som Energitilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 12.
Stk. 12. Netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Energitilsynet til dækning af Energitilsynets omkostninger til opgaver efter §§ 4 og 37-37 b og regler udstedt i medfør heraf. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Energi-, forsynings- og klimaministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019. Halvdelen af det samlede beløb betales af netvirksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves hos elhandelsvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår.
Stk. 13. Energitilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk.11 og 12, jf. dog stk. 14. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 14. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Energitilsynets omkostninger i forbindelse med Energitilsynets opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven angående netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser.«
Stk. 13 bliver herefter stk. 15.
26. I § 84, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ministeren kan herudover fra kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter indhente oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver efter loven.«
27. I § 84 b, stk. 4, ændres »værdipapirhandelsloven« til:»lov om kapitalmarkeder«.
28. I § 85 d, stk. 1, ændres », mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling,« til: »eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling, eller mod regler udstedt i medfør af loven eller forordningen eller afgørelser truffet i henhold til nævnte regler,«.
29. I § 87, stk. 2, ændres »bestemmelserne i« til: »bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af«.
30. I § 89, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren eller Energitilsynet efter«: »bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af«.
31. I § 89, stk. 2, ændres »§ 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4«, og »og § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c« udgår.
10. I § 43 a, stk. 4, 4. pkt., ændres »retningslinjer« til: »regler«.
11. § 43 a, stk. 8, affattes således:
»Stk. 8. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7 betinget af Energinets eller energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan energi-, forsynings- og klimaministeren alene give tilsagn inden for en pulje på i alt 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
12. § 44, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er pristillæg efter stk. 2 betinget af Energinets eller energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan energi-, forsynings- og klimaministeren alene give tilsagn inden for en pulje på i alt 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn efter stk. 3, 3. pkt., og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af kilowatt i puljen.«
13. § 47, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinets eller energi-, forsynings- og klimaministerens tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Der kan alene gives tilsagn indtil udgangen af 2020. I perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 31. december 2020 kan energi-, forsynings- og klimaministeren alene give tilsagn inden for en pulje, som for hver af ordningerne i stk. 9, nr. 1-3, udgør 1 MW. For projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
14. § 48 ophæves.
15. I § 49, stk. 4, 2. pkt., udgår », eller § 48, stk. 3, nr. 1«.
16. I § 50, stk. 1, ændres »og 44-49« til: », 44-47 og 49«.
17. I § 50, stk. 2, ændres »44-48« til: »44-47«, og »eller § 48, stk. 3, nr. 1,« udgår.
18. I § 50, stk. 3, 1. pkt., ændres »§§ 45-48« til: »§§ 45-47«, og i 2. pkt., ændres »44-48« til: »44-47«.
19. I § 50, stk. 4, 1. pkt., ændres »§§ 45 og 48« til: »§ 45«.
20. I § 50, stk. 5, 1. pkt., ændres »og 44-49« til: », 44-47 og 49«.
21. I § 50, stk. 6, ændres »at Energinet.dk skal opgøre« til: »hvordan«, og », og om hvordan disse« udgår.
22. I § 50, stk. 7, 1. pkt., ændres »at Energinet.dk skal opgøre« til: »hvordan«, og », herunder om, hvordan omkostninger« udgår.
23. I § 50 a, stk. 8, 2. pkt., ændres »Energinet.dk kan endvidere« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere«, og »og indberettes til Energinet.dk« ændres til: »og indberettes til ministeren«.
24. I § 51, stk.1, 1. pkt., ændres »og 44-50« til: », 44-47, 49 og 50«.
25. I § 53, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 44-50« til: », 44-47, 49 og 50«.
26. I § 55, stk. 1, ændres »og 44-50« til: », 44-47, 49 og 50«.
27. I § 55, stk. 2, ændres »44-50 og 50 a« til: »44-47, 49, 50 og 50 a«.
28. I § 56, stk. 1, ændres »44-50« til: »44-47, 49, 50«.
29. I § 56, stk. 4, ændres »herunder om« til: »herunder«.
30. I § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »44-50« til: »44-47, 49, 50«.
31. § 66, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
32. I § 66, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »og Energinet.dk’s afgørelser efter stk. 2«.
33. I § 75, stk. 3, 1. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«, og 2. pkt., ophæves.
Til nr. 1
Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter elforsyningslovens § 2, stk. 4, bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, herunder at denne administration varetages af Energinet.dk (Energinet). Om navneændringen til Energinet henvises der til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger
Det foreslås, at adgangen for ministeren til at bestemme, at administrationen varetages af Energinet.dk, udgår. Det skyldes, at opgaven pr. 1. januar 2018 i medfør af dette lovforslag foreslås overført til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 2
Efter elforsyningslovens § 3 orienterer energi-, forsynings- og klimaministeren ved en årlig redegørelse et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning.
Det foreslås, at lovens § 3 ophæves.
Bestemmelsen foreslås ophævet, fordi den ikke længere tjener det tilsigtede formål. Baggrunden herfor er, at redegørelsen indeholder emner, som der tillige redegøres for i andre redegørelser på elforsyningsområdet. Informationen til Folketinget varetages derfor også gennem de øvrige redegørelser, herunder særligt gennem den energipolitiske redegørelse. Det er således muligt at redegøre for forholdene i enten andre redegørelser, ved en selvstændig orientering til Folketinget eller gennem lovgivningsprocessen i forbindelse med den konkrete sag. Der ses ikke at være væsentlige forhold vedrørende landets elforsyning, som der ikke i øvrigt redegøres for.
Til nr. 3
Efter elforsyningslovens § 8, stk. 1, skal alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. § 8, stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre nærmere angivne offentlige forpligtelser. Kollektive elforsyningsvirksomheder er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 10.
En væsentlig del af de offentlige forpligtelser vedrører omkostninger til støtte til elektricitet, som er produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller, biogas- og biomasseanlæg. Hertil kommer bl.a. en række af Energinets omkostninger til opretholdelse af tilstrækkelig produktionskapacitet af hensyn til forsyningssikkerheden og visse udgifter hos netvirksomhederne i forbindelse med forskning og nettilslutning m.v. af vedvarende energianlæg.
Det foreslås, at de kollektive elforsyningsvirksomheder udgår af elforsyningslovens § 8, stk. 1.
§ 8, stk. 1, skal således ikke alene omhandle de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger, men tillige energi-, forsynings- og klimaministerens omkostninger i forbindelse med administrationen. Derfor skal bestemmelsen ikke begrænses til de kollektive elforsyningsvirksomheder.
Ændringen er en konsekvens af, at en række opgaver i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Der er således ikke tale om, at nye eller ændrede opgaver foreslås finansieret efter elforsyningslovens § 8 (den såkaldte PSO-bestemmelse).
Formålet med den foreslåede ændring i elforsyningslovens § 8, stk. 1, er at skabe mulighed for, at det fremover er energi-, forsynings- og klimaministerens og ikke Energinets ansvar at administrere det gebyr, som energiforbrugerne betaler til opfyldelse af de offentlige forpligtelser, som er nævnt i lovens § 8, stk. 1.
Energinet vil dog forsat skulle varetage visse opgaver i forbindelse med bestemmelsen. Med ændringen skabes grundlag for, at en række myndighedsopgaver overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren, således at Energinet fremover i højere grad vil kunne fokusere på de egentlige opgaver som transmissions- og systemoperatør (TSO).
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
De foreslåede ændringer har ikke betydning for elforbrugernes udgifter eller øvrige forhold efter bestemmelsen.
Til nr. 4
Det følger af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, at Energinet.dk’s (Energinets) omkostninger til offentlige forpligtelser i form af indbetalinger og ydelser til støtte til elektricitet, som er produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller, biogas- og biomasseanlæg, efter bestemmelserne i VE-lovens §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, 43 a, stk. 2-6, og §§ 45, 46, 48 og 49, skal dækkes af alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 5, eller andet følger af lovens §§ 8 a, 8 b og 9 a.
Det samme gælder ift. elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, vedrørende til Energinet.dk’s (Energinets) omkostninger til offentlige forpligtelser i form af opretholdelse af forsyningssikkerheden og visse udgifter hos netvirksomhederne i forbindelse med forskning og nettilslutning m.v. af vedvarende energianlæg efter bestemmelserne i lovens § 27 a, stk. 1, nr. 2, om sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet i elforsyningssystemet af hensyn til forsyningssikkerheden, § 30 om opretholdelse af brændselslagre af hensyn til forsyningssikkerheden og §§ 58 og 58 b om pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg.
I elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, foreslås ”Energinet.dk’s” ændret til ”Energi-, forsynings- og klimaministerens”, således at det er ministerens omkostninger til ydelser efter de nævnte bestemmelser i lovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, som dækkes af elforbrugerne.
Forslaget er en konsekvens af, at opgaverne, som Energinet i dag varetager i medfør af de pågældende bestemmelser, med dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
De foreslåede ændringer som følge af overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren har ikke betydning for elforbrugernes eller elproducenternes udgifter eller øvrige forhold efter bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 5
Efter elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, gælder det for Energinet.dk’s (Energinets) omkostninger til offentlige forpligtelser i form af indbetalinger og ydelser til støtte til elektricitet, som er produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller, biogas- og biomasseanlæg, efter bestemmelserne i VE-lovens §§ 21, 35 a, 35 b, 36-40, 42 og 43, 43 a, stk. 2-6, og §§ 45, 46, 48 og 49, at alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 5, eller andet følger af lovens §§ 8 a, 8 b og 9 a, skal betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de angivne offentlige forpligtelser.
Hertil kommer bl.a. en række af Energinets omkostninger til opretholdelse af tilstrækkelig produktionskapacitet af hensyn til forsyningssikkerheden og visse udgifter hos netvirksomhederne i forbindelse med forskning og nettilslutning m.v. af vedvarende energianlæg. Energinet får således efter elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, dækket udgifter ved indbetaling af de skyldige beløb fra elhandelsvirksomhederne.
Det foreslås, at indbetalinger til omkostninger i medfør af de nævnte bestemmelser udgår i stk. 1. nr. 1.
Da Energinets opgaver efter elforsyningslovens § 8 foreslås samlet i et nyt § 8, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås lovens § 8, stk. 1, nr. 1, konsekvensændret, så den alene omfatter finansiering af de PSO-opgaver, som overføres til ministeren.
Der er således ingen materielle ændringer forbundet med ændringen. Der ændres ved forslaget ikke på, at Energinet skal sikre, at elhandelsvirksomhederne indbetaler de korrekte beløb til dækning af udgifterne ved de offentlige opgaver efter lovens § 8, stk. 4.
Desuden foreslås henvisningen til VE-lovens § 48 at udgå af lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Der er tale om en konsekvensændring, da VE-lovens § 48 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.
Til nr. 6
Efter elforsyningslovens § 8, stk. 1, gælder det bl.a. for Energinet.dk’s (Energinets) omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i lovens § 27 a, stk. 1, nr. 2, om sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet i elforsyningssystemet af hensyn til forsyningssikkerheden og § 30 om opretholdelse af brændselslagre af hensyn til forsyningssikkerheden, at alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. § 8, stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, skal betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de angivne offentlige forpligtelser.
Henvisningerne til elforsyningslovens § 27 a, stk. 1, nr. 2, og § 30 i lovens § 8, stk. 1, nr. 2, foreslås at udgå.
Der er tale om en konsekvensændring, idet Energinets omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2, og § 30 foreslås samlet i lovens § 8, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Til nr. 7
Efter elforsyningslovens § 8, stk. 1, skal alle elforbrugere her i landet, medmindre omkostningerne er finansieret af statsmidler, jf. § 8, stk. 5, eller andet følger af §§ 8 a, 8 b og 9 a, betale en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre nærmere angivne offentlige forpligtelser. En væsentlig del af de offentlige forpligtelser vedrører omkostninger til støtte til elektricitet, som er produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller, biogas- og biomasseanlæg. Hertil kommer bl.a. en række af Energinet.dk´s (Energinets) omkostninger til opretholdelse af tilstrækkelig produktionskapacitet af hensyn til forsyningssikkerheden og visse udgifter hos netvirksomhederne i forbindelse med forskning og nettilslutning m.v. af vedvarende energianlæg.
Energinet.dk’s (Energinets) udgifter til de offentlige forpligtelser, som skal dækkes af alle elforbrugere, fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, om omkostninger til støtte til elektricitet, som er produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, f.eks. solcelleanlæg, vindmøller, biogas- og biomasseanlæg, og § 8, stk. 1, nr. 2, om omkostninger til opretholdelse af forsyningssikkerheden og visse udgifter hos netvirksomhederne i forbindelse med forskning og nettilslutning m.v. af vedvarende energianlæg.
I forbindelse med overdragelse af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren, vil hovedparten af opgaver i medfør af § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, overgå til ministeren. Det foreslås at udskille de opgaver, der fortsat skal varetages af Energinet, i et nyt § 8, stk. 1, nr. 3, for at tydeliggøre, hvilke opgaver der fortsat varetages af Energinet.
Energinet skal i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, nr. 3, som fortsat varetage de forsyningssikkerhedsopgaver, der er nævnt i elforsyningslovens § 27 a, stk. 1, nr. 2, om Energinets ansvar for opretholdelse af forsyningssikkerhed ved sikring af tilstrækkelig produktionskapacitet og § 30 om Energinets opgaver vedrørende sikring af lagre af energi. Disse opgaver foreslås flyttet fra lovens § 8, stk. 1, nr. 2, og opgavefordelingen og varetagelsen af disse opgaver er dermed ikke ændret, men samles i den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, nr. 3, for at klargøre, hvilke opgaver Energinet har i relation til lovens § 8.
Til nr. 8
Efter den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 8, stk. 4, skal de kollektive elforsyningsvirksomheder afholde omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i lovens § 8, stk. 1. Herefter opkræver elhandelsvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk (Energinet), som dækker egne og de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser.
Energinet har hidtil beregnet og udmeldt de forventede omkostninger for en kommende 3-måneders periode og udmeldt det beløb, som elhandelsvirksomhederne for det kommende kvartal skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet.dk.
Beregningen af de forventede omkostninger til de offentlige forpligtelser sker på baggrund af virksomhedernes vurderinger af de forventede omkostninger i det kommende kvartal og de faktiske omkostninger i den foregående periode. Er der opkrævet for meget eller for lidt i den foregående periode, justeres beløbet i de kommende perioder.
Som følge af opgaveoverdragelsen fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren skal både beregningen af de forventede udgifter til de offentlige forpligtelser og udbetalingen af størstedelen af disse fremover varetages af ministeren.
Beregningen af de forventede, fremtidige udgifter til de offentlige forpligtelser forventes at blive tilrettelagt på samme måde som i dag, således at ministeren beregner forventede, herunder egne omkostninger til at dække de forpligtelser, som er nævnt i lovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, og tillægger de kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger, som affattet ved dette lovforslags § 8, stk. 1, nr. 3-5.
På baggrund af ministerens opgørelse af de samlede omkostninger efter lovforslagets § 1, nr. 8, (ændringen af § 8, stk. 4, 1. pkt.) er det efter forslaget fortsat Energinet, der via datahubben, som nævnt i elforsyningslovens § 72 a, oplyser elhandelsvirksomhederne om det beløb, som disse skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet. jf. forslaget til § 1, nr. 9.
Med hensyn til dækning af omkostningerne foreslås, at det i elforsyningslovens § 8, stk. 4, 1. pkt., fastlægges, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal indberette omkostningerne direkte til energi-, forsynings- og klimaministeren, der på baggrund heraf beregner de samlede omkostninger, der skal dækkes som offentlige forpligtelser.
Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 9
Efter elforsyningslovens § 8, stk. 4, skal de kollektive elforsyningsvirksomheder afholde omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i lovens § 8, stk. 1. Virksomhederne indberetter herefter de afholdte udgifter til Energinet.dk (Energinet), som beregner de samlede udgifter og udmelder det beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet. Energinet dækker herefter virksomhedernes udgifter til opfyldelse af offentlige forpligtelser efter lovens § 8, stk. 1, og de udgifter til opfyldelse af offentlige forpligtelser efter lovens § 8, stk. 1, som Energinet selv har afholdt.
Net- og transmissionsvirksomhederne indberetter de afholdte udgifter til Energinet, som på baggrund heraf og på baggrund af de udgifter, som Energinet selv har afholdt, beregner de samlede udgifter og udmelder det PSO-beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet.
Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at det fremover er ministeren, der opgør de samlede omkostninger til de offentlige forpligtelser efter stk. 1. Det foreslås som følge heraf, at det i et nyt 2. pkt. i lovens § 8, stk. 4, fastsættes, at Energinet på baggrund af ministerens opgørelse af de samlede omkostninger efter lovens § 8, stk. 4, 1. pkt., oplyser elhandelsvirksomhederne om det beløb, som disse skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet. Dette forudsættes at ske gennem den datahub, som er nævnt i lovens § 72 a. Det vil efter forslaget således fortsat være Energinet, der modtager de opkrævede beløb fra elhandelsvirksomhederne. Da det er Energinet, der har kontakten til elhandelsvirksomhederne og administrerer datahubben, er det mest hensigtsmæssigt, at det fortsat er Energinet, der varetager disse opgaver.
Til nr. 10
Efter elforsyningslovens § 8, stk. 4, skal de kollektive elforsyningsvirksomheder afholde omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem, og som er nævnt i lovens § 8, stk. 1. De kollektive elforsyningsvirksomheder indberetter herefter de afholdte udgifter til Energinet.dk (Energinet), som beregner de samlede udgifter og udmelder det beløb, som elhandelsvirksomhederne skal opkræve fra elforbrugerne og indbetale til Energinet.dk (Energinet). Energinet.dk (Energinet) dækker herefter virksomhedernes udgifter til opfyldelse af offentlige forpligtelser efter lovens § 8, stk. 1, og de udgifter til opfyldelse af offentlige forpligtelser efter lovens § 8, stk. 1, som Energinet.dk (Energinet) selv har afholdt.
Efter forslaget vil det fremover være energi-, forsynings- og klimaministeren, der beregner de samlede omkostninger til de offentlige forpligtelser og afholder den væsentligste del af omkostningerne til de offentlige forpligtelser, jf. forslaget til § 1, nr. 4 og 8.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets, § 1, nr. 9, er det efter forslaget fortsat Energinet, der modtager de opkrævede beløb fra elhandelsvirksomhederne. Det foreslås derfor, at det i elforsyningslovens § 8, stk. 4, 3. pkt., klargøres, at Energinet også skal dække udgifterne til samtlige offentlige forpligtelser. I praksis vil dette ske ved, at Energinet overfører det beløb til energi-, forsynings- og klimaministeren, som efter ministerens vurdering er nødvendigt for, at ministeren kan dække udgifterne til de offentlige forpligtelser, som er nævnt i lovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, i den pågældende periode. Det drejer sig om pristillæg og andre tillæg til producenter af vedvarende og miljøvenlig energi og udgør størstedelen af de opkrævede PSO-midler.
Energinet skal desuden dække de omkostninger, som de kollektive elforsyningsvirksomheder har afholdt til de offentlige forpligtelser efter § 8 stk. 1, nr. 3-5. Kollektive elforsyningsvirksomheder er defineret i elforsyningslovens § 5, nr. 10 (dvs. i denne sammenhæng Energinet og netselskaberne). De væsentligste af disse omkostninger er de udgifter, som Energinet selv afholder efter bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 27 a, 30 og 67 og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Hertil kommer netvirksomhedernes udgifter til offentlige forpligtelser, som omfatter visse forskningsudgifter samt visse nettilslutningsomkostninger, som netvirksomhederne har haft ved tilslutning af miljøvenlige elproduktionsanlæg til nettet, jf. lovens § 67 og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Der er primært tale om opgaver, der knytter sig til elforsyningsnettet, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at Energinet fortsat varetager den praktiske opgave med at dække disse omkostninger.
Efter forslaget er det energi-, forsynings- og klimaministeren, der beregner de samlede omkostninger til de offentlige forpligtelser, jf. forslaget til § 1, nr. 8, men det vil som i dag efter forslaget fortsat være Energinet, der skal oplyse elhandelsvirksomheder om det beløb, som disse skal opkræve fra elforbrugerne til dækning af de offentlige forpligtelser. Det er ligeledes Energinet, der skal sikre, at elhandelsvirksomhederne indbetaler de korrekte beløb til Energinet til dækning af udgifterne ved de offentlige forpligtelser, jf. den foreslåede bestemmelse til § 1, nr. 9. Denne fordeling af opgaverne skyldes, at det er Energinet, der har kontakten til elhandelsvirksomhederne.
Ind- og udbetalinger følges ikke ad tidsmæssigt, og Energinet vil derfor som hidtil være ansvarlig for at opkræve og fordele midlerne videre til henholdsvis energi-, forsynings- og klimaministerens udbetaling til de berettigede efter § 8, stk. 1, nr. 1-2, og til de berettigede efter § 8, stk. 1, nr. 3-5. Udtrykket ”afholdte” i den gældende § 8 stk. 4, 3. pkt., forslås at udgå, da Energinet skal videresende de nødvendige midler til ministeren, inden disse videresendes til de berettigede, dvs. inden ministeren har afholdt omkostningerne.
Den gældende praksis, hvorefter Energinet holder de opkrævede midler til de offentlige forpligtelser adskilt fra virksomhedens øvrige midler vil blive fortsat, jf. lovens § 49.
Til nr. 11
Efter elforsyningslovens § 8, stk. 4, 4. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om gennemførelsen af opgaverne nævnt i lovens § 8, stk. 4, om Energinet.dk’s (Energinets) opgørelse af omkostningerne til de offentlige forpligtelser, der er nævnt i lovens § 8, stk. 1, og elhandelsvirksomhedernes opkrævning fra elforbrugerne på baggrund af denne opgørelse og indbetaling til Energinet.dk (Energinet). Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om samarbejdet mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne.
På baggrund af den foreslåede ændrede opgavefordeling mellem Energinet og energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorefter ministeren også får en række opgaver i medfør af elforsyningslovens § 8, foreslås bemyndigelsen til ministeren i lovens § 8, stk. 4, 4. pkt., justeret, så ministeren også kan fastsætte regler om samarbejdet mellem ministeren, de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne om de forhold, som er angivet i bestemmelsen. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Justeringen af bemyndigelsen giver ikke mulighed for, at ministeren kan fastsætte ændrede principper eller ændrede regler for selve betalingen, og bestemmelsen får derfor ikke økonomiske konsekvenser for elforbrugerne.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 12
Det fremgår af elforsyningslovens § 8, stk. 5, 1. pkt., at staten på baggrund af en finanslovsbevilling afholder en del af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre offentlige forpligtelser omfattet af lovens § 8, stk. 1, nr. 1-5.
Det foreslås, at »de kollektive elforsyningsvirksomheders» udgår af elforsyningslovens § 8, stk. 5, 1. pkt.
Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændrede opgavefordeling mellem Energinet og energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorefter ministeren også får en række opgaver i medfør af elforsyningslovens § 8. Som følge heraf skal også dele af ministerens omkostninger efter lovens § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, dækkes af finanslovsbevillingen.
Der er tale om en konsekvensændring, som ikke har betydning for kollektive elforsyningsvirksomheder eller elforbrugerne. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af elforsyningslovens § 8, stk. 5, 1. pkt. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 13
Elforsyningslovens § 8, stk. 5, 2. pkt., indeholder regler vedrørende udbetaling af finanslovsmidler til Energinet.dk (Energinet) til dækning af de offentlige forpligtelser i stk. 1, nr. 1-5, idet statsmidler afsat til dækning af disse omkostninger skal udbetales månedligt til Energinet.dk (Energinet). Af stk. 5, 3. pkt., fremgår, at Energinet.dk (Energinet) skal fordele statsmidlerne ligeligt over året i forbindelse med den opgørelse af omkostningerne, som er nævnt i lovens § 8, stk. 4.
Det foreslås, at elforsyningslovens § 8, stk. 5, 2. og 3. pkt., ophæves.
Baggrunden for forslaget er, at de opgaver, som energi-, forsynings- og klimaministeren foreslås at udføre i medfør af lovens § 8, stk. 4, vedrører administration af terminer for udbetaling af finanslovsmidler til Energinet til dækning af omkostninger for de opgaver, som er nævnt i de foreslåede bestemmelser i lovens § 8, stk. 1, nr. 3-5. Den væsentligste del af opgaven med at dække udgifterne til de offentlige forpligtelser vil fremover blive varetaget af ministeren, jf. de foreslåede ændringer af § 8, stk. 1, nr. 1 og § 8, stk. 4. jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og § 1, nr. 8, og der er derfor ikke behov for en regel om terminer for udbetaling af statsmidler til Energinet eller om, hvordan Energinet skal fordele statsmidlerne over året.
Til nr. 14
Efter elforsyningslovens § 8 a, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i bl.a. VE-lovens § 48 i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet.
Efter VE-lovens § 48 ydes der pristillæg til elproduktionsanlæg, som anvender flere forskellige vedvarende energikilder. Bestemmelsen omfatter elektricitet produceret på anlæg, hvor der anvendes solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder sammen med andre energikilder, bortset fra biogas og biomasse.
Det foreslås, at henvisningen til VE-lovens § 48 i elforsyningslovens § 8 a, stk. 1, udgår, idet VE-lovens § 48 i medfør af dette lovforslag foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 2, nr. 10.
Der er således tale om en konsekvensændring af elforsyningslovens § 8 a, stk. 1.
Til nr. 15
Elforsyningslovens § 28 indeholder de opgaver, som påhviler Energinet.dk (Energinet) for at sikre, at de offentlige forpligtelser efter lovens § 8 opfyldes.
Den ændrede opgavefordeling mellem Energinet og energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af dette lovforslag indebærer, at enkelte bestemmelser i elforsyningslovens § 28 foreslås justeret.
I § 28, stk. 1, foreslås energi-, forsynings-, og klimaministeren indsat, således, at Energinet i samarbejde med energi-, forsynings- og klimaministeren og de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder skal sikre, at de offentlige forpligtelser efter lovens § 8 opfyldes.
Den foreslåede ændring følger af, at ministeren ud over de kollektive elforsyningsvirksomheder foreslås også at have en rolle i opfyldelsen af de offentlige forpligtelser efter lovens § 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 16
Efter elforsyningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, skal Energinet.dk udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.
Det foreslås, at opgaven med at udarbejde oversigter og prognoser til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser udgår.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at Energinet ikke længere skal udarbejde de samme oversigter m.v. vedrørende opfyldelsen af de offentlige forpligtelser. Denne analyseopgave vil blive varetaget af energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 17
Efter elforsyningslovens §§ 58, stk. 10, § 58 b, stk. 4, og § 58 c, stk. 8, kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for det i lovens § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg, elproduktionsanlæg med affald som brændsel og andre kraftvarmeværker, som er bestemt til at levere fjernvarme, skal nedsættes, suspenderes eller bortfalde.
Efter lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås lovens § 3 ophævet, og henvisningen til lovens § 3 i lovens §§ 58, stk. 10, 58 b, stk. 4, og 58 c, stk. 8, foreslås derfor erstattet med en angivelse af, at ministeren kan fastsætte reglerne efter en forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget. Det bemærkes i den forbindelse, at lovens § 58 c, stk. 8, bliver til § 58 c, stk. 7, idet det i lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås, at lovens § 58 c, stk. 6 ophæves, hvorefter § 58 c, stk. 7-13 bliver stk. 6-12.
Det vil aktuelt være Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg, som energi-, forsynings- og klimaministeren vil forelægge sagen for til orientering.
Til nr. 18
Efter lovens § 58 c beregner og administrerer Energinet.dk (Energinet) pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg, som er angivet i elforsyningslovens §§ 58 og 58 b.
Det fremgår af ændringen til § 8, stk. 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at det fremover vil være energi-, forsynings- og klimaministeren, der varetager opgaverne efter lovens §§ 58 og 58 b og ikke Energinet. Det foreslås derfor, at lovens § 58 c, stk. 6, om, at administrationen, herunder beregningen og udbetalingen, varetages af Energinet, ophæves. Lovens § 58 c, stk. 7-13, bliver herefter § 58 c, stk. 6-12.
Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Forslaget har ingen konsekvenser for elforbrugerne og elproducenterne, da opgaven vil blive varetaget efter samme regler og på samme måde, som denne hidtil har været varetaget af Energinet.
Til nr. 19
Efter elforsyningslovens § 58 c, stk. 7, afholder staten udgifterne til administrationen af ordningen nævnt i lovens § 58 c, stk. 6, om pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg, som er angivet i elforsyningslovens §§ 58 og 58 b.
Det foreslås, at henvisningen til elforsyningslovens § 58 c, stk. 6, i lovens § 58 c, stk. 7, udgår.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lovens § 58 c, stk. 6, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 58 c, stk. 6, i § 58 c, stk. 7.
Til nr. 20
Det fremgår af elforsyningslovens § 58 c, stk. 12, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg, som er angivet i elforsyningslovens §§ 58 og 58 b, jf. lovens § 58 c, stk. 6. Disse regler kan vedrøre ansøgningsproceduren, og hvilke oplysninger en ansøger skal meddele Energinet.dk (Energinet) til brug for behandlingen af ansøgningen.
Elforsyningslovens § 58 c, stk. 6, foreslås i medfør af lovforslagets § 1, nr. 18, ophævet, idet det fremover vil være energi-, forsynings- og klimaministeren, der varetager opgaverne efter lovens §§ 58 og 58 b og ikke Energinet.
Derfor foreslås henvisningen i lovens § 58 c, stk. 12, til § 58 c, stk. 6, at udgå. Bemyndigelsen foreslås imidlertid opretholdt, da det fortsat er relevant, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om de administrative forhold omkring ordningen i forbindelse med behandlingen af ansøgninger. Udstedelsen af regler forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Til nr. 21
Efter elforsyningslovens § 58 c, stk. 13, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at Energinet.dk (Energinet) skal opgøre produktionsomkostningerne for elektricitet produceret af tilskudsmodtagere, og om, hvordan omkostningerne skal opgøres, ligesom ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmodtagere skal meddele Energinet.dk (Energinet) de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre produktionsomkostninger.
Det foreslås at nyaffatte energiforsyningslovens § 58, stk. 13, som bliver til stk. 12. Det vil efter den foreslåede bestemmelse fremover være energi-, forsynings- og klimaministeren, der opgør produktionsomkostningerne med henblik på at vurdere, om tilskuddet kan føre til overkompensation. Dette er i øvrigt hensigtsmæssigt set i lyset af, at ministeren gennem administration af tilskudsordningen, jf. lovens § 58 c, stk. 7, som bliver stk. 6, bl.a. vil få kendskab til anlæggenes produktionsomkostninger.
Nyaffattelsen skyldes, at opgaverne i medfør af tilskudsordningen i § 58 c overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra 1. januar 2018. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 22
Efter bestemmelsen i § 59, stk. 1, 1. pkt. skal netvirksomhederne på timebasis indberette mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 58, 58 b og 58 c til Energinet.dk (Energinet).
Efter bestemmelsen i § 65 a, stk. 2, skal ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg og ændringer i ejerskabet anmeldes til Energinet.dk (Energinet).
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »energi-, forsynings- og klimaministeren« i elforsyningslovens § 59, stk. 1, 1. pkt., og § 65 a, stk. 2. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Opgaverne, som foreslås ændret på den beskrevne måde, omhandler netvirksomhedernes indberetning i medfør af elforsyningslovens § 59, stk. 1, 1. pkt., på timebasis af mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af lovens §§ 58, 58 b og 58 c, samt anmeldelse i medfør af lovens § 65 a, stk. 2, af ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg efter lovens § 65 a, stk. 1, og ændringer i ejerskabet.
Til nr. 23
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »Energi-, forsynings- og klimaministeren« i § 59, stk. 1, 2. pkt., § 59, stk. 2, og § 65 a, stk. 1 og 3 i elforsyningsloven.
Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Opgaverne, hvor den ovenfor beskrevne ændring foreslås, omhandler fastsættelse i medfør af elforsyningslovens § 59, stk. 1, 2. pkt., af retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktion, fastsættelse i medfør af lovens § 59, stk. 2, af markedsprisen for elektricitet på anlæg omfattet af §§ 58, 58 b og 58 c, udbetaling i medfør af lovens § 65 a, stk. 1, af beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg efter lovens §§ 58, 58 b og 58 c og regler fastsat i medfør heraf og opkrævning af beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller tilskud, samt udbetaling med frigørende virkning i medfør af lovens § 65 a, stk. 3, af pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til ejere af elproduktionsanlæg eller andre modtagere af udbetalingerne.
Til nr. 24
Efter elforsyningslovens § 59, stk. 1, 2. pkt., kan Energinet.dk (Energinet) fastsætte retningslinjer for netvirksomhedernes opgørelse og indberetning af elproduktionen, som sker på timebasis i forhold til mængden af elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 58, 58 b og 58 c om elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg.
Det foreslås, at elforsyningslovens § 59, stk. 1, 2.pkt., ændres fra, at Energinet.dk (Energinet) fastsætter retningslinjer til, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler. Retningslinjer er ikke retsregler, men har vejledende karakter, der dog i praksis ofte bliver efterlevet af selskaber mv. i forsyningssektoren. Når ministeren fastsætter regler, vil disse blive udstedt af ministeren i bekendtgørelsesform, som har bindende virkning.
Begrundelsen for den foreslåede ændring af bestemmelserne er, at opgaven med administration af fastsættelse af pristillæg til elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Som følge af den foreslåede ændring kan ministeren herefter fastsætte nærmere regler om opgørelse og indberetning af elproduktionen, som sker på timebasis i forhold til mængden af elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 58, 58 b og 58 c om elektricitet produceret på decentrale kraftvarmeanlæg og elproduktionsanlæg.
Til nr. 25
I medfør af elforsyningslovens § 84, stk. 1, kan myndighederne i forbindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver.
Det foreslås, at ministeren ud over den adgang til oplysninger, der følger af den gældende bestemmelse i lovens § 84, stk. 1, med 2. pkt. får hjemmel til at indhente oplysninger fra kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter for så vidt angår andre opgaver, som ministeren varetager efter loven.
Dette skyldes, at energi-, forsynings- og klimaministeren fremover skal varetage opgaver vedrørende ydelse af støtte til elproducenter, idet opgaven i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til Energistyrelsen med virkning fra den
Det er ikke hensigten at pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter unødige administrative byrder, ligesom en anmodning om oplysninger eller materiale skal være proportional og sagligt begrundet. Modtager energi-, forsynings- og klimaministeren ikke de oplysninger, som ministeren anmoder om efter denne bestemmelse, kan retsvirkningen være, at ministeren ikke kan imødekomme en anmodning om tilskud.
Til nr. 26
Efter elforsyningslovens § 84 b, stk. 3, kan Energitilsynet træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i § 84 b, stk. 1, skal stilles til rådighed for andre markedsdeltagere. Efter elforsyningslovens § 84 b, stk. 4, gælder stk. 3, ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af værdipapirhandelsloven.
Det følger af den foreslåede ændring af § 84 b, stk. 4, at henvisningen til værdipapirhandelsloven ændres til lov om kapitalmarkeder.
Forslaget er en konsekvens af, at lov om værdipapirhandel m.v. ophæves og erstattes med lov om kapitalmarkeder med virkning fra 3. januar 2018.
Der er alene tale om en lovteknisk korrektion og ændringen indebærer ingen materielle ændringer.
Til nr. 27
Efter § 85 d, stk. 1, i elforsyningsloven kan energi-, forsynings- og klimaministeren og Energitilsynet påbyde, at forhold, der er i strid med loven, mod regler eller afgørelser i henhold til loven eller mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (elforordningen), skal bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres og udvides, således at det bliver klart, at bestemmelsen omfatter afgørelser truffet efter alle forordninger udstedt i medfør af elforordningen.
Der vil dels være tale om forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, og hvoraf det fremgår, at de pågældende forordninger supplerer og udgør en integreret del af elforordningen.
Dels vil forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, som ikke udgør en integreret del af elforordningen, blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. Der er her eksempelvis tale om Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (SO GL), Kommissionens forordning (EU) af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (CACM) samt Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling (FCA) og senere forordninger udstedt i medfør elforordningen. Herved sikres en effektiv sanktionering og håndhævelse af pligter fastsat i forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, som der er pligt til at sikre efter artikel 22 i elforordningen.
Til nr. 28
Efter § 87, stk. 2, i elforsyningsloven er der hjemlet bødestraf, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (elforordningen).
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres og udvides, således at det bliver klart, at den omfatter overtrædelser af alle forordninger udstedt i medfør af elforordningen.
Der vil dels være tale om forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, og hvoraf det fremgår, at de pågældende forordninger supplerer og udgør en integreret del af elforordningen.
Dels vil forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, som ikke udgør en integreret del af elforordningen, blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. Der er her eksempelvis tale om Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (SO GL), Kommissionens forordning (EU) af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (CACM) samt Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling (FCA) og senere forordninger udstedt i medfør elforordningen. Herved sikres en effektiv sanktionering og håndhævelse af pligter fastsat i forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, som der er pligt til at sikre efter artikel 22 i elforordningen.
Til nr. 29
Efter § 89, stk. 1, i elforsyningsloven er der klageadgang til Energiklagenævnet over afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren eller Energitilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (elforordningen).
Det foreslås, at bestemmelsen præciseres og udvides, således at det bliver klart, at klageadgangen omfatter afgørelser truffet efter alle forordninger udstedt i medfør af elforordningen.
Der vil dels være tale om forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, og hvoraf det fremgår, at de pågældende forordninger supplerer og udgør en integreret del af elforordningen.
Dels vil forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen, som ikke udgør en integreret del af elforordningen, blive omfattet af den foreslåede bestemmelse. Der er her eksempelvis tale om Kommissionens forordning (EU) 2017/1485 af 2. august 2017 om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer (SO GL), Kommissionens forordning (EU) af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (CACM) samt Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om fastsættelse af retningslinjer for langsigtet kapacitetstildeling (FCA) og senere forordninger udstedt i medfør elforordningen.
Den foreslåede ændring indebærer, at klageadgangen omfatter afgørelser truffet af energi-, forsynings- og klimaministeren eller Energitilsynet efter forordninger udstedt med hjemmel i elforordningen.
Forhold, som f.eks. Energinet kan klage over efter SO GL, svarer i stort omfang til de materielle regler, som Energinet hidtil har haft adgang til at klage over til Energiklagenævnet efter bekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2011 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v. (systemansvarsbekendtgørelsen). Efter både systemansvarsbekendtgørelsen og SO GL udarbejder Energinet kriterier henholdsvis vilkår, betingelser og metoder for opretholdelse af driftssikkerheden, som skal godkendes af Energitilsynet. Energitilsynet kan efter systemansvarsbekendtgørelsen give pålæg om ændring af kriterierne og efter SO GL kan Energitilsynet kræve en ændring før godkendelse af vilkår, betingelser og metoder. Energitilsynets godkendelse af vilkår, betingelser og metoder samt pålæg om ændring af vilkår, betingelser og metoder, vil med den foreslåede ændring kunne påklages, på samme måde, som efter systemansvarsbekendtgørelsen.
Til nr. 30
I medfør af elforsyningslovens § 89, stk. 2, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af Energinet.dk (Energinet) i henhold til elforsyningslovens § 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 4, og § 58 c og regler udstedt i medfør af § 58 c.
Som det fremgår af forslaget til § 1, nr. 10 med bemærkninger, skal Energinet fortsat dække de omkostninger, som netvirksomhederne har afholdt til offentlige forpligtelser efter § 8, stk. 1, nr. 3, som efter forslaget bliver nr. 4. Det er således også fremover Energinet, der træffer afgørelse vedrørende dækning af disse omkostninger, og det foreslås derfor, at den eksisterende klageadgang over disse afgørelser opretholdes.
På grund af de forslåede ændringer i nummereringerne i § 8, stk. 1 foreslås det derfor at konsekvensrette lovens § 89, stk. 2, således at ”§ 8, stk. 5, jf. § 8, stk. 1, nr. 3” bliver til ”§ 8, stk. 4, jf. § 8, stk. 1, nr. 4”. Det foreslås endvidere at lade klageadgangen over Energinets afgørelser efter § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c udgå, da kompetencen til at træffe afgørelser med lovforslagets § 1, nr. 18 og 21 foreslås at overgå til Energi-, forsynings- og klimaministeren. Ministerens afgørelser vil kunne påklages efter bestemmelsen i § 89, stk. 1, til Energiklagenævnet, så også denne klageadgang opretholdes.
Efter lovens § 90, nr. 1, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af bl.a. ministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Det er ikke tanken med lovforslaget at ændre på retstilstanden for så vidt angår klageadgang til Energiklagenævnet.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Se endvidere lovforslagets § 10, stk. 3, om overgangsordning i forbindelse med klagesagsbehandlingen.
Til nr. 1
Efter den gældende § 8, stk. 1, er det Energinet.dk (Energinet), som yder sekretariatsbistand til taksationsmyndigheden. Taksationsmyndighedens opgaver fremgår bl.a. af § 7, hvorefter taksationsmyndigheden bl.a. træffer afgørelse om værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller.
Af bemærkningerne til lov nr. 641 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L135 som fremsat, side 25, fremgår bl.a.: ”Siden indførelse af værditabsordningen i 2009 har medarbejdere fra Energinet.dk fungeret som fast sekretariat for taksationsmyndigheden. Arbejdet tilrettelægges efter aftale med taksationsmyndigheden. Nærmere regler om sekretariatets opgaver findes desuden i § 2 i bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009. Sekretariatets opgaver vedrører bl.a. fastlæggelse af tid og sted m.v. for taksationsmyndighedens besigtigelser, deltagelse i besigtigelserne, partshøring m.v. efter forvaltningsloven på vegne af taksationsmyndigheden. Af andre opgaver kan nævnes at forfatte udkast til afgørelser, udsendelse af endelige afgørelser til parterne samt at føre journal m.v. bl.a. af hensyn til krav i offentlighedsloven. . . . . . Energinets udgifter vil efter forslaget som hidtil kunne opkræves over tarifferne som angivet i elforsyningslovens § 8, stk. 2, i det omfang disse udgifter ikke dækkes gennem gebyrer fra anmeldere, jf. forslag til VE-lovens § 9, stk. 5 og 6. ”
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 8, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren i stedet for Energinet vil yde sekretariatsbistand til taksationsmyndigheden. Energi-, forsynings- og klimaministerens udgifter hertil afholdes indenfor den bevilling, der årligt afsættes på Finansloven, jf. afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af lovens § 8, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 2
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »Energi-, forsynings- og klimaministeren« i en række bestemmelser i VE-loven, jf. nedenfor. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
De opgaver, der overføres, vedrører administrationen af en række støtteordninger på området for vedvarende energi, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Opgaverne, hvor den ovenfor beskrevne ændring foreslås, drejer sig om administration af værditabsordningen i medfør af VE-lovens §§ 8 og 9, hvorefter en opstiller af vindmøller skal betale værditab på over 1 pct. på beboelsesejendomme, der berøres af opstillingen, administration af køberetsordningen i medfør af lovens § 13 samt §§ 14 a-15 a, hvorefter en opstiller af vindmøller skal udbyde 20 pct. af ejerandelene heri til lokale borgere, administration af den grønne ordning i medfør af lovens § 19, hvorefter der kan ydes tilskud til initiativer, der iværksættes for at fremme lokal accept af opstilling af nye vindmøller, administration af en fond i medfør af lovens § 21, hvorefter der kan ydes garanti til lokale initiativer for lån, der optages til finansiering af forundersøgelser m.v. forud for et påtænkt vindmølleprojekt, administration i medfør af lovens § 41 af støtteordning for elektricitet fra vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en effekt på 25 kW eller derunder, administration af støtteordning i medfør af lovens § 43 a for elektricitet fra anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas, administration af støtteordning i medfør af lovens § 49 til elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre vedvarende energianlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af elektricitet fremstillet på grundlag af vedvarende energi, administration i medfør af lovens § 50 a af tilskud til biogas, administration i medfør af lovens § 54 af udbetaling af pristillæg for vindmøller omfattet af værditabs- eller køberetsordningen og administration i medfør af lovens § 56 af udbetaling til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og biogas.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »energi-, forsynings- og klimaministeren« i en række bestemmelser i VE-loven, jf. nedenfor. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
De opgaver, der overføres, vedrører administrationen af en række støtteordninger på området for vedvarende energi, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Opgaverne, hvor den ovenfor beskrevne ændring foreslås, drejer sig om administration af værditabsordningen i medfør af VE-lovens §§ 9-11, hvorefter en opstiller af vindmøller skal betale værditab på over 1 pct. på beboelsesejendomme, der berøres af opstillingen, administration af køberetsordningen i medfør af lovens §§ 13, 15 og 16, hvorefter en opstiller af vindmøller skal udbyde 20 pct. af ejerandelene heri til lokale borgere, administration af den grønne ordning i medfør af lovens §§ 18 og 19, hvorefter der kan ydes tilskud til initiativer, der iværksættes for at fremme lokal accept af opstilling af nye vindmøller, administration af en fond i medfør af lovens § 21, hvorefter der kan ydes garanti til lokale initiativer for lån, der optages til finansiering af forundersøgelser m.v. forud for et påtænkt vindmølleprojekt, administration i medfør af lovens § 41 af støtteordning for elektricitet fra vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en effekt på 25 kW eller derunder, administration i medfør af lovens § 42 af ekstra pristillæg til elektricitet produceret på en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller, administration af støtteordning i medfør af lovens § 49 til elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre vedvarende energianlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af elektricitet fremstillet på grundlag af vedvarende energi, opgørelse i medfør af lovens § 50 af produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d om anvendelse af biogas til transport, procesformål i virksomheder og andet formål, herunder varmeproduktion, § 44 om støtteordning for elektricitet som produceres ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, administration i medfør af lovens § 50 a af tilskud til biogas samt administration i medfør af lovens § 56 af udbetaling til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og biogas.
Til nr. 4
Efter VE-lovens § 9, stk. 2, 6. og 7. pkt., skal Energinet.dk anmode kommunerne om registeradgang til BBR i forbindelse med indhentelse af adresseoplysninger i forbindelse med indkaldelse til det offentlige møde, som vindmølleopstiller skal afholde i medfør af § 9, stk. 1. Derudover fremgår det, at Energinet.dk ikke må videregive beskyttede adresseoplysninger fra CPR uden samtykke.
Det foreslås, at lovens § 9, stk. 2, 6. pkt., ophæves, idet det fremover i medfør af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 2, 3 og 5, vil være energi-, forsynings- og klimaministeren, der skal administrere værditabs- og køberetsordningen, som mødet vedrører, og det vil således være energi-, forsynings- og klimaministeren, der skal have adgang til BBR-registret. Idet energi-, forsynings- og klimaministeren allerede har registeradgang til BBR, foreslås det at fjerne 6. punktum af ordensmæssige hensyn. Derudover foreslås det, at 7. punktum ophæves, idet håndteringen af beskyttede adresseoplysninger allerede fremgår af den gældende persondatalov. Der vil således fortsat skulle indhentes samtykke, inden energi-, forsynings- og klimaministeren må videregive disse oplysninger til opstiller.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre »Energinet.dk’s« til »energi-, forsynings- og klimaministerens« i en række bestemmelser i VE-loven, jf. nedenfor. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de nedenfor nævnte bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
De opgaver, der overføres, vedrører administrationen af en række støtteordninger på området for vedvarende energi, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Opgaverne, hvor den ovenfor beskrevne ændring foreslås, drejer sig om administration af værditabsordningen i medfør af VE-lovens §§ 9 og 12, hvorefter en opstiller af vindmøller skal betale værditab på over 1 pct. på beboelsesejendomme, der berøres af opstillingen, administration i medfør af lovens § 43 a af støtteordning for elektricitet fra anlæg, der anvender biogas eller forgasningsgas, administration af støtteordning i medfør af lovens § 43 b-43 d for anvendelse af biogas til transport, procesformål i virksomheder og andet formål, herunder varmeproduktion, administration i medfør af lovens § 44 af støtteordning for elektricitet som produceres ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde og gebyrfinansiering i medfør af lovens § 58 a af administrationsomkostningerne ved behandling af ansøgninger, udbetaling af tilskud m.v. efter bestemmelserne i §§ 43 b–43 e og 50 a.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre »Energinet.dk’s« til »Energi-, forsynings- og klimaministerens« i VE-lovens §§ 14, 15 og 20, jf. nedenfor. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de nedenfor nævnte bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
De opgaver, der overføres, vedrører administrationen af en række støtteordninger på området for vedvarende energi, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Opgaverne, hvor den ovenfor beskrevne ændring foreslås, drejer sig om administration af køberetsordningen i medfør af lovens § 14, administration af køberetsordningen i medfør af lovens § 15, hvorefter en opstiller af vindmøller skal udbyde 20 pct. af ejerandelene heri til lokale borgere, og administration af den grønne ordning i medfør af lovens § 20, hvorefter der kan ydes tilskud til initiativer, der iværksættes for at fremme lokal accept af opstilling af nye vindmøller.
Til nr. 7
I medfør af VE-lovens § 41, stk. 4, yder Energinet.dk (Energinet) tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en effekt på 25 kW eller derunder, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere.
I medfør af VE-lovens § 47, stk. 10, yder Energinet.dk (Energinet) støtte til anlæg, der anvender solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere.
Det foreslås at ændre bestemmelserne, så det med virkning fra 1. januar 2018, både vil være tilsagn ydet af Energinet.dk (Energinet) før 1. januar 2018 og tilsagn ydet af energi-, forsynings- og klimaministeren efter lovens ikrafttræden, der giver mulighed for at opnå pristillæg efter bestemmelserne. Med den foreslåede ændring vil der kunne ydes pristillæg til anlæg omfattet af stk. 10, hvad enten Energinet eller energi-, forsynings- og klimaministeren har givet et tilsagn forud for projektets begyndelse.
Det bemærkes i øvrigt, at der med lovforslaget alene foreslås en ændring af § 47, stk. 10, idet solpuljen i § 47, stk. 7 er blevet konverteret til et solspecifikt udbud for anlæg under 1 MW. Der kan således ikke ydes tilsagn efter § 47, stk. 7, hvorfor administrationen af pristillægget ikke foreslås overført til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de nævnte bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Til nr. 8
I medfør af VE-lovens § 43, stk. 2, 2. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at Energinet.dk (Energinet) skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41, og om hvordan disse skal opgøres.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostningerne for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41 skal opgøres.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at ministeren ikke længere skal fastsætte regler om, at Energinet skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af VE-lovens §§ 35 a, 35 b og 41, skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 9
Efter VE-lovens § 43 a, stk. 4, kan ejeren af et elproduktionsanlæg med virkning fra et årsskifte vælge mellem at modtage pristillæg efter lovens § 43 a, stk. 2 eller 3, om forskellige metoder til at beregne pristillæg til elektricitet, som produceres ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Energinet.dk (Energinet) kan i den forbindelse fastsætte nærmere retningslinjer om tidsfrister m.v. for valg af pristillæg.
Det foreslås, at VE-lovens § 43 a, stk. 4, ændres fra, at Energinet fastsætter nærmere retningslinjer til, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler. Retningslinjer er ikke retsregler, men har vejledende karakter, der dog i praksis ofte bliver efterlevet af selskaber mv. i forsyningssektoren. Når ministeren fastsætter regler, vil disse blive udstedt af ministeren i bekendtgørelsesform, som har bindende virkning.
Begrundelsen for den foreslåede ændring af bestemmelserne er, at opgaven med administration af pristillæg til biogas foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Som følge af den foreslåede ændring kan ministeren herefter fastsætte nærmere regler om tidsfrister, valg af støtteform og indgivelse af anmodning om valg af støtteform m.v. for ejere af elproduktionsanlægs valg af pristillæg efter VE-lovens § 43 a, stk. 2 og 3.
Til nr. 10
Efter VE-lovens § 48 ydes der pristillæg til elproduktionsanlæg, som anvender flere forskellige vedvarende energikilder. Bestemmelsen omfatter elektricitet produceret på anlæg, hvor der anvendes solenergi, bølgekraft, vandkraft eller andre vedvarende energikilder sammen med andre energikilder, bortset fra biogas og biomasse.
Det foreslås, at lovens § 48 ophæves, idet ordningens statsstøttegodkendelse af 9. november 2005 (statsstøttesag N 602/2004) er udløbet den 9. november 2015, og idet ordningen ikke anvendes. Da statsstøttegodkendelsen er udløbet, er det heller ikke muligt for nye anlæg at komme på ordningen.
Ordningen i § 48 er en del af den opgaveportefølje, som i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren, hvorfor ophævelsen af ordensmæssige grunde er en del af dette lovforslag.
Til nr. 11
Efter VE-lovens § 49, stk. 4, 2. pkt., kan der ydes tilskud til etablering og drift af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre vedvarende energianlæg, sammen med pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7, eller stk. 9, nr. 1 eller 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i lovens § 49, stk. 4, 2. pkt. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 49, stk. 4, 2. pkt., alene henvises til lovens § 47, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7, eller stk. 9, nr. 1 eller 2.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 49, stk. 4, 2. pkt.
Til nr. 12
VE-lovens § 50, stk. 1 indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser til biogas og andre produktionsanlæg til vedvarende energi efter lovens §§ 43 a-43 e og 44-49.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 50, stk. 1. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 50, stk. 1, alene henvises til lovens §§ 43 a-43 e, 44-47 og 49.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 50, stk. 1.
Til nr. 13
Efter VE-lovens § 50, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om, at pristillæg og tilskud til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i lovens §§ 43 a- 43 e og 44-48 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter lovens § 47, stk. 3, nr. 1, eller stk. 9, nr. 1 og 2, eller § 48, stk. 3, nr. 1, og hvilke solcelleanlæg der er omfattet af lovens § 47, stk. 4, nr. 2, stk. 5, nr. 1, 3 og 4, og stk. 7, nr. 2 og 3.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 50, stk. 2. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 50, stk. 2, alene henvises til lovens §§ 43 a-43 e og 44-47, samt at henvisningen til § 48, stk. 3, nr. 1, udgår.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 50, stk. 2.
Til nr. 14
Efter VE-lovens § 50, stk. 3, 1. pkt., ydes der ikke pristillæg efter §§ 45-48 for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald. Der ydes endvidere ikke pristillæg eller andre ydelser efter §§ 43 a-43 e og 44-48, hvis der ydes støtte efter § 3, stk. 3, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, hvilket dog ikke gælder pristillæg efter §§ 43 a og 45, når elektriciteten er produceret af et kraftvarmeværk, som ydes støtte efter § 3, stk. 3, nr. 4, i lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomhedes produktionsprocesser.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 50, stk. 3. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 50, stk. 3, 1. pkt., alene henvises til lovens §§ 45-47, og i § 50, stk. 3, 2. pkt., alene henvises til §§ 43 a-43 e og 44-47.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 50, stk. 3.
Til nr. 15
Efter VE-lovens § 50, stk. 4, 1. pkt., kan der tillige ydes pristillæg efter § 58 i elforsyningsloven for elektricitet fremstillet som nævnt i VE-lovens §§ 43 a, stk. 3, 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan således eksempelvis ydes det såkaldte grundbeløb 2 efter § 58, stk. 1, nr. 2, i elforsyningsloven samtidig med, at der ydes et fast pristillæg til elektricitet fremstillet på anlæg, der anvender vedvarende energikilder sammen med andre energikilder, jf. VE-lovens § 48.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 50, stk. 4, 1. pkt. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 50, stk. 4, 1. pkt., alene henvises til lovens §§ 43 a, stk. 3, 44, stk. 3, og § 45. Den foreslåede ændring medfører, at der ikke vil kunne ydes et pristillæg efter elforsyningslovens § 58 sammen med pristillægget efter VE-lovens § 48, fordi lovens § 48 foreslås ophævet. Der vil således ikke længere kunne opnås støtte efter to forskellige støtteordninger i henholdsvis elforsyningsloven og VE-loven samtidig.
Til nr. 16
Efter VE-lovens § 50, stk. 5, 1. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43 a-43e og 44-49.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 50, stk. 5, 1. pkt. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 50, stk. 4, 1. pkt., alene henvises til lovens §§ 43 a-43e, 44-47 og 49. Den foreslåede ændring medfører, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke længere kan fastsætte nærmere regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for at modtage pristillæg og andre ydelser efter VE-lovens § 48, fordi lovens § 48 foreslås ophævet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 50, stk. 5, 1. pkt.
Til nr. 17
I medfør af VE-lovens § 50, stk. 6, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at Energinet.dk skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47, og om hvordan disse skal opgøres.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostningerne for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47 skal opgøres.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at ministeren ikke længere skal fastsætte regler om, hvordan Energinet skal opgøre produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 43 a-43 d, 44, 45 og 47 skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. De opgaver, der overføres, vedrører administrationen af en række støtteordninger på området for vedvarende energi, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Til nr. 18
I medfør af VE-lovens § 50, stk. 7, 1. pkt., kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, hvordan Energinet.dk skal opgøre omkostninger ved brug og produktion af den biogas, hvortil der ydes tilskud i henhold til §§ 43 b-43 d, herunder om hvordan disse omkostninger skal opgøres.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostningerne ved brug og produktion af den biogas, hvortil der ydes tilskud i henhold til §§ 43 b-43 d, skal opgøres.
Den foreslåede ændring om, at ministeren ikke længere kan fastsætte regler om, at Energinet skal opgøre produktionsomkostninger ved brug og produktion af den biogas, hvortil der ydes tilskud i henhold til §§ 43 b-43 d, skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Til nr. 19
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »Energi-, forsynings- og klimaministeren« to steder i VE-lovens § 50 a, stk. 8, 2. pkt. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Opgaverne, hvor den ovenfor beskrevne ændring foreslås, drejer sig om administrationen, herunder beregning og udbetaling af tilskud til biogas efter §§ 43 b-43 e.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
De opgaver, der overføres, vedrører administrationen af en række støtteordninger på området for vedvarende energi, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 3.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Efter VE-lovens § 51, stk. 1, 1. pkt., indberetter netvirksomhederne på timebasis mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af lovens §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-50 til Energinet.dk (Energinet), der fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 51, stk. 1. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 51, stk. 1, alene henvises til lovens §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50. Den foreslåede ændring medfører, at netvirksomhederne ikke skal indberette mængden af elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af VE-lovens § 48 på timebasis til Energinet, og at Energinet ikke længere skal fastsætte retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktion på timebasis for elektricitet produceret på anlæg efter lovens § 48, fordi lovens § 48 foreslås ophævet.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 51, stk. 1.
Til nr. 21
Efter VE-lovens § 53, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-50 og § 52, stk. 1. Derudover kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 53, stk. 1. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 53, stk. 1, alene henvises til lovens §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-47, 49, 50 og § 52, stk. 1. Den foreslåede ændring medfører, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke længere kan fastsætte nærmere regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser, og at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af pristillæg m.v. efter lovens § 48, fordi lovens § 48 foreslås ophævet.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 53, stk. 1.
Til nr. 22
Efter VE-lovens § 55, stk. 1, sker udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser på baggrund af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 55, stk. 1. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 55, stk. 1, alene henvises til lovens §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a og 44-47, 49 og 50.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 55, stk. 1.
Til nr. 23
Efter VE-lovens § 55, stk. 2, kan udbetalingen i medfør af bestemmelserne i lovens §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser tilbageholdes, hvis elproducenten eller tilskudsmodtageren uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillæg eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
Udbetalingen genoptages, når elproducenten eller tilskudsmodtageren har meddelt nærmere oplysninger om det pågældende forhold jf. lovens § 55, stk. 3. Det følger af lovens § 55, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 55, stk. 2. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 55, stk. 2, alene henvises til lovens §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a. Den foreslåede ændring medfører, at pristillæg efter § 48, som foreslås ophævet, ikke længere kan tilbageholdes efter lovens § 55, stk. 2.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 55, stk. 2.
Til nr. 24
Efter VE-lovens § 56, stk. 1, udbetaler Energinet.dk (Energinet) beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og Energinet.dk opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse. Det bemærkes i den forbindelse, at i medfør af lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås opgaven overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 56, stk. 1. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 56, stk. 1, alene henvises til lovens §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a. Den foreslåede ændring medfører, at Energinet ikke længere skal udbetale beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og opkræve beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse efter lovens § 48 og regler fastsat i medfør heraf, fordi lovens § 48 foreslås ophævet.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 56, stk. 1.
Til nr. 25
Efter VE-lovens § 56, stk. 4, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om anmeldelse og udbetaling efter lovens § 56, stk. 1-3, herunder berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas og anmeldelse af ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg. Endvidere følger det af lovens § 56, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvem Energinet.dk (Energinet) med frigørende virkning kan udbetale tilskud til efter lovens §§ 43 b-43 d.
Det foreslås at tilrette VE-lovens § 56, stk. 4, så et overflødigt ”om” fjernes. Der er alene tale om en ren sproglig justering af ordlyden. Der er med dette forslag ikke tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 56, stk. 4.
Til nr. 26
Efter VE-lovens § 57, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33, 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-50, 51-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den forslåede ophævelse af VE-lovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 10, hvorefter der ikke længere skal henvises til lovens § 48 i § 57, stk. 1. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres således, at der i lovens § 57, stk. 1, alene henvises til lovens §§ 30, 33, 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49, 50, 51-53, 55 og 56. Den foreslåede ændring medfører, at energi-, forsynings- og klimaministeren ikke længere kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af § 48 og regler fastsat i medfør heraf, fordi lovens § 48 foreslås ophævet.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 57, stk. 1.
Til nr. 27
Efter VE-lovens § 66, stk. 2, er der klageadgang til Energiklagenævnet i forhold til visse afgørelser, som Energinet.dk (Energinet) træffer i medfør af VE-loven vedrørende værditabs- og køberetsordninger, grøn ordning og garantifonden. Det drejer sig om klager efter § 13, stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21 og § 54, stk. 2 og 3.
Det fremgår endvidere af lovens § 66, stk. 2, at Energiklagenævnet er klagemyndighed, hvis der gives afslag på tilsagn om pristillæg. Det drejer sig om afslag på tilsagn for elektricitet fra husstandsvindmøller, jf. § 41, stk. 4, for elektricitet produceret ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, når disse har en installeret effekt på 6 kW eller derunder, jf. § 43 a, stk. 8, og § 44, stk. 2 og 3, for elektricitet fra solcelleanlæg, jf. § 47, stk. 7, og for elektricitet fra visse andre anlæg, som anvender vedvarende energikilder omfattet af § 47, stk. 11.
Det foreslås, at VE-lovens § 66, stk. 2, ophæves, da opgaverne i medfør af § 13, stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21, § 41, stk. 4, nr. 2, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 2 og 3, § 47, stk. 10, § 50 a, stk. 4, jf. §§ 43 b-43 e, § 54, stk. 2 og 3, og regler udstedt i medfør af denne lov i det omfang, de vedrører §§ 43 b-43 e, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018.
Energiklagenævnet behandler efter lovens § 66, stk. 1, klager over afgørelser truffet af bl.a. klima-, energi- og forsyningsministeren efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Efter lovens § 68, nr. 1, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af bl.a. ministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Der ændres ikke på retstilstanden for så vidt angår klageadgang til Energiklagenævnet.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Se endvidere lovforslagets § 10, stk. 4, om overgangsordning i forbindelse med klagesagsbehandlingen.
Det fremgår af § 2, stk. 6, i lov nr. 1877 af 29. december 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, at VE-lovens § 66, stk. 2, finder anvendelse på Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser truffet i medfør af § 41, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved lov nr. 744 af 1. juni 2015, jf. § 41, stk. 3, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved lov nr. 641 af 12. juni 2013.
Følgende fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1877 af 29. december 2015, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L30 som fremsat, side 17: ”Forslaget til stk. 6 er en konsekvens af, at det foreslås, at der ikke skal gælde en klageadgang til Energiklagenævnet for Energinet.dk’s afgørelser om tilsagn om pristillæg efter den årlige pulje i 2016-2019. Energinet.dk træffer en række afgørelser om tilsagn efter den gældende § 41, stk. 4, VE-loven, som Energiklagenævnet skal kunne behandle også efter ikrafttrædelsen af puljeordningen, hvis de måtte blive påklaget til Energiklagenævnet. Det foreslås derfor, at § 66, stk. 2, i VE-loven, som ændret ved lov nr. 744 af 1. juni 2015, fortsat finder anvendelse på Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser truffet i medfør af den gældende § 41, stk. 4, jf. 41, stk. 3, i VE-loven. ”
I det omfang der stadig måtte være klagesager omfattet af denne overgangsordning, berøres disse klagesager ikke af ophævelsen af § 66, stk. 2.
Til nr. 28
I medfør af VE-lovens § 66, stk. 3, kan energi-, forsynings- og klimaministerens, Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven og Energinet.dk’s (Energinets)afgørelser efter lovens § 66, stk. 2, ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, og afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så henvisningen til Energinets afgørelser efter lovens § 66, stk. 2, udgår, og det herefter fremgår, at alene energi-, forsynings- og klimaministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, og at afgørelserne ikke kan indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Forslaget er en konsekvens af, at opgaverne i medfør af § 13, stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 2 og 3, § 47, stk. 10, og § 54, stk. 2 og 3, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018. Som følge heraf har Energinet ikke fra den 1. januar 2018 kompetence til at træffe afgørelser herom, og Energinet.dk (Energinet) skal dermed ikke fremgå af § 66, stk. 3.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Se endvidere lovforslagets § 10, stk. 4, om overgangsordning i forbindelse med klagesagsbehandlingen.
Til nr. 29
Efter VE-lovens § 75, stk. 3, 1. pkt., er det Energinet.dk (Energinet), der afgør, om betingelserne for fritagelse for betaling af værditab og udbud af vindmølleandele er opfyldt, jf. lovens § 75, stk. 2. VE-lovens § 75, stk. 3, 2. pkt., kan Energinet.dk’s (Energinets) afgørelse indbringes for energi-, forsynings- og klimaministeren.
Det foreslås i medfør af dette lovforslag at ændre »Energinet.dk« til »energi-, forsynings- og klimaministeren« i en række bestemmelser i VE-loven, herunder i VE-lovens § 75, stk. 3, 1. pkt. Ændringen om, at det er ministeren, der afgør, om betingelserne for fritagelse for betaling af værditab og udbud af vindmølleandele er opfyldt, skyldes, at opgaven i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Af ordensmæssige hensyn fjernes klageadgangen fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren efter § 75, stk. 3, 2. pkt., idet klageadgangen vil være omfattet af de almindelige klageregler, herunder om hvorvidt ministerens afgørelse kan påklages, jf. afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der er med forslaget ikke herudover tilsigtet materielle ændringer af VE-lovens § 75, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 1
Efter naturgasforsyningslovens § 4 orienterer energi-, forsynings- og klimaministeren ved en årlig redegørelse et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende landets naturgasforsyning.
Det foreslås, at lovens § 4 ophæves.
Bestemmelsen foreslås ophævet, fordi den ikke længere tjener det tilsigtede formål. Baggrunden herfor er, at redegørelsen indeholder emner, som der tillige redegøres for i andre redegørelser på naturgasforsyningsområdet. Informationen til Folketinget varetages derfor også gennem de øvrige redegørelser, herunder særligt gennem den energipolitiske redegørelse. Det er således muligt at redegøre for forholdene i enten andre redegørelser, ved en selvstændig orientering til Folketinget eller gennem lovgivningsprocessen i forbindelse med den konkrete sag. Der ses ikke at være væsentlige forhold vedrørende landets naturgasforsyning, som der ikke i øvrigt redegøres for.
Til nr. 2
Naturgasforsyningslovens § 35 c, stk. 7, omhandler de betingelser for tildeling af pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system, som ansøgeren skal opfylde for at modtage tillæg i medfør af regler udstedt efter § 35 d, stk. 5, 6 og 8.
Med den foreslåede ophævelse af § 35 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 3 nr. 3, ændres bestemmelserne om fastsættelse af nærmere regler for tildeling af pristillæg, som ansøgeren skal opfylde for at modtage tillæg, fra § 35 d, stk. 5, 6 og 8, til § 35 d, stk. 4, 5 og 7.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 35 c, stk. 7, konsekvensændres, så der i stedet for, at der henvises til § 35 d, stk. 5, 6 og 8, henvises til § 35 d, stk. 4, 5 og 7.
Til nr. 3
Efter naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 1, administrerer, herunder beregner og udbetaler, Energinet.dk (Energinet) pristillæg til opgraderet biogas, jf. lovens § 35 c.
De enkelte virksomheder foretager en anmeldelse til Energinet.dk (Energinet), hvori der fremgår en tilslutningsaftale med et distributionsselskab. Det enkelte distributionsselskab modtager måledata fra virksomhedernes opgraderede biogasanlæg. Distributionsselskaberne indberetter mængden af den opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede system til Energinet.dk (Energinet). Energinet.dk (Energinet) foretager beregningerne af måledata, og efterfølgende foretages udbetalingen af pristillægget på månedsbasis til støttemodtagerne.
Naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 1, foreslås ophævet, fordi opgaven med administration af pristillæg til opgraderet biogas i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Varetagelsen af opgaven forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af ordningen med pristillæg til opgraderet biogas.
Ophævelsen af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 1, indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren (Energistyrelsen, hvis området delegeres til Energistyrelsen) fra den 1. januar 2018 skal modtage anmeldelse af nye opgraderede biogasanlæg. Ændringen indebærer endvidere, at distributionsselskaberne skal indberette mængden af opgraderet biogas til det sammenkoblede system til Energistyrelsen, og at styrelsen foretager beregningerne af måledata og udbetaling af pristillæg til støttemodtagerne.
Til nr. 4
Det foreslås at ændre »registrere hos Energinet.dk« til »registrere hos energi-, forsynings- og klimaministeren« i § 35 d, stk. 2,
Ændringen skyldes, at registrering af ansøgere om pristillæg til opgraderet biogas, som leveres til det sammenkoblede system, foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.
Med forslaget om ophævelse af § 35 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, ændres § 35 d, stk. 9, til stk. 8.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 35 d, stk. 2, konsekvensændres, så der henvises til stk. 8 i stedet for til stk. 9.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaven fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »ministeren« i en række bestemmelser i naturgasforsyningsloven om beregning og udbetaling af pristillægget til produktionen af opgraderet biogas i medfør af lovens §§ 35 d og 35 f, jf. nedenfor. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
De opgaver, der overføres til ministeren, vedrører blandt andet beregning og udbetaling af pristillæg til produktionen af opgraderet biogas i medfør af § 35 d, registrering og anmeldelse af biogasanlæg efter § 35 d, stk. 2, der bliver stk.1, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, fastsættelse af regler om indberetning og indhold af måledata samt afslag på at udbetale pristillæg, jf. § 35 d, stk. 6, der bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, samt fastsættelse af regler om opgørelse af omkostninger ved produktion af tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et bygasnet samt pligt til at meddele de nødvendige oplysninger til at opgøre disse omkostninger, jf. § 35 d, stk. 10, der bliver til stk. 9, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »Energi-, forsynings- og klimaministeren« i en række bestemmelser i naturgasforsyningsloven om beregning og udbetaling af pristillægget til produktionen af opgraderet biogas i medfør af lovens §§ 35 d og 35 f, jf. nedenfor. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
De opgaver, der overføres til ministeren, vedrører beregning og udbetaling af pristillægget til produktionen af opgraderet biogas i medfør af §§ 35 d og 35 f, kompetencen til at træffe afgørelser om retten til og størrelsen af pristillægget samt udbetaling heraf, jf. § 35 d, stk. 3, der bliver til stk. 2, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, fastsættelse af retningslinjer for ansøgning, registrering, installation, kontrol og teknisk måleudstyr af den opgraderede biogasproduktion i medfør af § 35 d, stk. 9, der bliver til stk. 8, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, samt adgangen til med frigørende virkning at udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til den anmeldte ejer af anlægget, jf. § 35 f, stk. 2.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaven fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 7
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »energi-, forsynings- og klimaministeren« i en række bestemmelser i naturgasforsyningsloven om beregning og udbetaling af pristillægget til produktionen af opgraderet biogas i medfør af lovens §§ 35 d og 35 f, jf. nedenfor. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
De opgaver, der overføres til ministeren, vedrører distributionsselskabernes indberetning på månedsbasis af mængden af opgraderet biogas, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 d og 35 f, jf. § 35 d, stk. 7, der bliver stk. 6, jf. lovforslagets § 3, nr. 3, anmeldelse og registrering af ejerskab til et opgraderingsanlæg eller et anlæg til rensning af biogas med henblik på levering til et bygasnet, hvortil der ydes pristillæg efter § 35, jf. § 35 f, stk. 1.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 8
Efter naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 9, 1. pkt., kan Energinet.dk (Energinet) fastsætte retningslinjer for ansøgning, registrering for installation, kontrol og måleudstyr efter § 35 d, stk. 2, i naturgasforsyningsloven. Endvidere kan Energinet.dk (Energinet) efter lovens § 35 d, stk. 9, 2. pkt., fastsætte retningslinjer for måling og indberetning.
Efter retningslinjerne, som fastsættes af Energinet i medfør af § 35 d, stk. 9, jf. § 35 d, stk. 2, skal enhver, der anmoder om pristillæg efter § 35 c, lade sig registrere hos Energinet med de oplysninger, som er nødvendige for tildeling af pristillæg.
Det foreslås i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 9, 1. og 2. pkt., som i medfør af dette lovforslag bliver til stk. 8, 1. og 2. pkt., at ændre »retningslinjer for« til »regler om«, fordi opgaven med administration af pristillæg til opgraderet biogas i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Retningslinjer er ikke retsregler, men har vejledende karakter, der dog i praksis ofte bliver efterlevet af selskaber mv. i forsyningssektoren. Når ministeren fastsætter regler, vil disse blive udstedt af ministeren i bekendtgørelsesform, som har bindende virkning.
Ændringerne af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 9, indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren fra den 1. januar 2018, skal foretage registrering i forhold til anmodning om pristillæg efter § 35 c i naturgasforsyningsloven. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Hvor det før var Energinet, der skulle fastsætte retningslinjer foreslås det fra 1. januar 2018, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om registrering, ansøgning, installation, måleudstyr, måling og indberetning ved anmodning om tildeling af pristillæg efter § 35 c, i naturgasforsyningsloven.
Til nr. 9
Efter naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 9, 1. pkt., kan Energinet.dk fastsætte retningslinjer for ansøgning og registrering efter stk. 2 og for installation, kontrol og teknisk måleudstyr.
Med forslaget om ophævelse af § 35 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 3 nr. 3, ændres § 35 d, stk. 2, hvortil der henvises i § 35 d, stk. 9, 1. pkt., som bliver til stk. 8, 1. pkt., til § 35 d, stk. 1.
Det foreslås derfor, at henvisningen i § 35 d, stk. 9, 1. pkt., der bliver til stk. 8, 1. pkt., konsekvensændres, så der i stedet for, at der henvises til stk. 2, henvises til stk. 1.
Til nr. 10
Det foreslås at ændre »Energinet.dk« til »Ministeren« i naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., om beregning og udbetaling af pristillægget til produktionen af opgraderet biogas. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de angivne bestemmelser. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
De opgaver, der overføres til ministeren, vedrører fastsættelse af regler om måling og indberetning i forbindelse med fastsættelse af retningslinjer for ansøgning og registrering, jf. § 35 d, stk. 9, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 11
I medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 10, der bliver stk. 9, kan energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætte regler om, at Energinet.dk (Energinet) skal opgøre omkostninger ved produktion og tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et bygasnet, samt om hvordan disse omkostninger skal opgøres.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om, hvordan omkostningerne ved produktion og tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et bygasnet skal opgøres.
De foreslåede ændringer i bestemmelsen om, at ministeren ikke længere skal fastsætte regler om, at Energinet skal opgøre omkostninger ved produktion og tilførsel af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og af renset biogas til et bygasnet, skyldes, at opgaven om administrationen af udbetaling af pristillæg til biogas, som leveres til det sammenkoblede system, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til ministeren med virkning fra den 1. januar 2018. De opgaver, der overføres, vedrører administrationen af en række støtteordninger på området for vedvarende energi, jf. beskrivelsen heraf i afsnit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Der henvises ligeledes til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af naturgasforsyningsloven. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Til nr. 12
I medfør af naturgasforsyningslovens § 51, stk. 2, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af Energinet.dk (Energinet) i henhold til § 35 d, stk. 3, jf. § 35 c, og regler udstedt i medfør af loven, i det omfang de vedrører 35 c.
Det foreslås, at lovens § 51, stk. 2, ophæves, da opgaverne i medfør af § 35 d, stk. 3, overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Energiklagenævnet behandler efter lovens § 51, stk. 1, klager over afgørelser truffet af bl.a. energi-, forsynings- og klimaministeren efter loven eller regler udstedt i henhold til loven. Efter lovens § 52, nr. 1, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af bl.a. ministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet. Der ændres ikke på retstilstanden for så vidt angår klageadgang til Energiklagenævnet.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Se endvidere lovforslagets § 10, stk. 5, om overgangsordning i forbindelse med klagesagsbehandlingen.
Til nr. 13
I medfør af naturgasforsyningslovens § 51, stk. 3, kan energi-, forsynings- og klimaministerens, Energitilsynets og Energinet.dk’s (Energinets) afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, og afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så det fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler fastsat i medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet, og at afgørelserne ikke kan indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.
Dette er en konsekvens af, at administration af pristillæg i medfør af lovens § 35 d overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018. Som følge heraf har Energinet fra den 1. januar 2018 ikke kompetence til at træffe afgørelser herom, og Energinet skal dermed ikke fremgå af § 51, stk. 3.
Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Se endvidere lovforslagets § 10, stk. 5, om overgangsordning i forbindelse med klagesagsbehandlingen.
Til nr. 1
Ændringen skyldes, at ministeren har benyttet sin beføjelse i Energinet.dk-lovens § 1, stk. 3, om at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet. Af lovtekniske grunde ændres lovens titel således fra ”Lov om Energinet.dk” til: ”Lov om Energinet”.
Det er hensigten ved kommende udarbejdelse af lovbekendtgørelser eller lovændringer af de relevante love at ændre navnet de relevante steder heri. Det vil i lovbekendtgørelser fremgå af en note med henvisning til Energinet-lovens § 1, stk. 3, at ministeren i medfør af bestemmelsen har besluttet at ændre navnet.
Til nr. 2
Efter § 2, stk. 2, 2. pkt., i Energinet.dk-loven varetager Energinet.dk (Energinet) bl.a. administrative opgaver i medfør af lov om naturgasforsyning vedrørende levering af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og til bygasnettet.
Det foreslås, at »administrative opgaver i medfør af lov om naturgasforsyning vedrørende levering af opgraderet biogas til det sammenkoblede system og til bygasnettet« udgår af § 2, stk. 2, 2. pkt. Som følge af ændringen indsættes et ”og” efter § 2, stk. 5, i Energinet-lovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af lovforslagets § 3, hvorefter administrationen af pristillægget i medfør af § 35 d, overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018.
Udover ændringen af lovens titel fra ”lov om Energinet.dk” til ”lov om Energinet” giver de øvrige foreslåede ændringer i dette lovforslag ikke anledning til at foretage yderligere ændringer i lov om Energinet (lov om Energinet.dk).
Til nr. 1
Efter § 7, stk. 12, 1. pkt. i lov nr. 641 af 12. juni 2013, træffer Energinet.dk afgørelse om pristillæg efter stk. 11.
Stk. 11 indeholder en overgangsregel, hvorefter der ydes pristillæg efter VE-lovens § 41, stk. 2, i stedet for det forhøjede pristillæg efter § 41, stk. 3, til vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation i perioden fra den 20. november 2012 til den 31. december 2013, når de i nr. 1-2, anførte forhold er til stede. Det følger bl.a. heraf, at ejeren skal have indgået en bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012.
Da kompetencen til at yde tilsagn om pristillæg efter § 41, stk. 4, jf. § 41, stk. 3, foreslås overført til energi-, forsynings- og klimaministeren, er det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om pristillæg efter § 7, stk. 11, jf. stk. 12, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, tillige overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Energinet har oplyst, at der fortsat er vindmøller, som kan være omfattet af § 7, stk. 11, men som endnu ikke har søgt om udbetaling af pristillæg. Overgangsreglen i stk. 11 kan således fortsat være relevant og bør være en del af opgaveoverførslen fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra 1. januar 2018.
Den foreslåede ændring skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de gældende bestemmelser i VE-loven, i medfør af dette lovforslag, foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.
Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det fremgår af § 7, stk. 12, 2. pkt., i lov nr. 641 af 12. juni 2013, at afgørelser efter 1. pkt. ikke kan påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Til nr. 1
Efter § 4, stk. 10, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, træffer Energinet.dk afgørelse om pristillæg efter stk. 4-9. Afgørelsen kan ikke påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Stk. 4-9 indeholder overgangsregler for udbetaling af pristillæg for elektricitet fremstillet på elproduktionsanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, jf. stk. 4-6, udbetaling af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på 400 kW eller derunder, som ikke opfylder kravene i VE-lovens § 47, stk. 5, nr. 1 eller 2, jf. stk. 7, udbetaling af pristillæg for elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg, hvis ejeren har indgået bindende og ubetinget aftale om køb af solcelleanlægget senest den 20. marts 2013, jf. stk. 8 og udbetaling af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg nettilsluttet den 11. juni 2013 eller senere, jf. stk. 9.
Stk. 4-9 indeholder overgangsregler for ordninger i § 47, stk. 3 og 5 i VE-loven, der som led i opgaveoverførslen bliver overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Det er således hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse efter § 4, stk. 10, overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Overgangsordningerne i stk. 4-9 er fortsat relevante, idet det ikke kan udelukkes, at der kan være anlæg, der er berettiget til pristillæg efter bestemmelserne, men som endnu ikke har ansøgt om forhøjet pristillæg, og derfor er det tillige hensigtsmæssigt, at det med virkning fra 1. januar 2018 er energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer afgørelse efter § 4, stk. 4-9.
Den foreslåede ændring skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de gældende bestemmelser i VE-loven, i medfør af dette lovforslag, foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det følger § 4, stk. 10, 3. pkt. i lov nr. 900 af 4. juli 2013, at afgørelser efter 1. pkt. ikke kan påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Til nr. 1
Efter § 7, stk. 7, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, træffer Energinet.dk afgørelse om pristillæg efter stk. 5 og 6.
Stk. 5 indeholder en overgangsregel, hvorefter pristillæg efter § 41, stk. 3, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5 (som ændret til § 44, stk. 2 ved lov nr. 662 af 8. juni 2017), og § 47, stk. 6 og 9, til elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere kun kan ydes, hvis Energinet.dk har givet tilsagn herom, inden projektet er påbegyndt. Overgangsreglen gælder for elproduktionsanlæg med en installeret effekt på 6 kW eller derunder, som producerer elektricitet ved biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse, stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde, husstandsvindmøller, solcelleanlæg (med undtagelse af puljeordningen, hvor der allerede efter gældende ret er krav om tilsagn) og andre anlæg baseret på vedvarende energi, som er omfattet af § 47, stk. 9, der bliver stk. 10, i VE-loven.
Efter stk. 6, er elektricitet fra solcelleanlæg, hvor ejeren opfylder betingelserne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013, ikke omfattet af § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi som affattet ved lov nr. 744 af 1. juni 2015 § 1, nr. 18, uanset om anlægget er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere. Har anlægget en installeret effekt på 500 kW eller derover, er det dog en betingelse, at der er truffet afgørelse om pristillæg i 2015, og at ansøgning herom er modtaget af Energinet.dk senest den 31. oktober 2015.
Med bekendtgørelse nr. 1706 af 23. december 2016, blev overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 midlertidigt suspenderet.
Det foreslås, at kompetencen til at træffe afgørelser efter § 7, stk. 7, overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Den foreslåede ændring skyldes, at administrationen af de i § 7, stk. 7, omhandlede pristillæg efter VE-loven, som led i opgaveoverførslen bliver overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. I det tilfælde, at den midlertidige suspension af overgangsordningen ophæves, er det således hensigtsmæssigt, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelser efter § 7, stk. 7.
Overgangsordningen i stk. 6 er fortsat relevant og derfor er det tillige hensigtsmæssigt, at det med virkning fra 1. januar 2018 er energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer afgørelse efter § 7, stk. 7.
Der er ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen. Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det følger § 7, stk. 10, 3. pkt., i lov nr. 744 af 1. juni 2015, at afgørelser efter 1. pkt., ikke kan påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Det følger endvidere af 3. pkt., at klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Til nr. 1
Efter § 18, stk. 3, 2. pkt. og § 19, stk. 2, nr. 2, i lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild varetager Energinet.dk (Energinet) visse administrative opgaver i forhold til den driftsansvarlige for vindmøller, som opstilles på testcentret. Efter § 21, stk. 2, i lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild varetager Energinet.dk (Energinet) visse administrative opgaver i forhold til den grønne ordning efter VE-lovens § 18.
Det foreslås, at ændre »Energinet.dk« til »energi-, forsynings- og klimaministeren« i § 18, stk. 3, 2. pkt., § 19, stk. 2, nr. 2, og § 21, stk. 2, i lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de nedenfor nævnte bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 2
Efter § 19, stk. 3, i lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild varetager Energinet.dk visse administrative opgaver i forhold til den driftsansvarlige for vindmøller, som opstilles på testcentret.
Det foreslås, at ændre »Energinet.dk« til »Energi-, forsynings- og klimaministeren« i § 19, stk. 3, i lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild. Ændringen skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de pågældende bestemmelser, i medfør af dette lovforslag foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af de nedenfor nævnte bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af baggrunden for overførslen af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren.
Til nr. 1
Efter gældende ret bestemmes det i § 1 i lov om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven), at der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet.
Efter elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, påhviler afgiftsbetalingen den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet, dvs. at afgiftsbetalingen påhviler netvirksomhederne, der er de virksomheder, som fysisk leverer elektricitet via kollektive elnet til forbrug. Efter elafgiftslovens § 4, stk. 1, skal disse virksomheder registreres hos SKAT. Disse virksomheder benævnes herefter registrerede virksomheder.
Elmarkedet er tilrettelagt således, at de registrerede virksomheder sælger transmission af el ud til elforbrugerne til elhandelsvirksomhederne, og at elhandelsvirkomhederne sælger denne el til elforbrugerne. Der sker i den forbindelse det, at de registrerede virksomheder fakturerer elafgift til og opkræver elafgift af elhandelsvirksomhederne, som derpå sender fakturaer med afgiften til deres kunder, som er elforbrugerne, for disses forbrug af elektricitet her i landet. Denne tilrettelæggelse af elmarkedet understøttes af en såkaldt datahub. Ifølge elafgiftslovens § 1 a, nr. 2, er datahubben en it-platform, der ejes og drives af Energinet.dk, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
Bestemmelserne i elafgiftsloven § 9 sikrer dels et grundlag for de registrerede virksomheders styring af deres afgiftsmæssige fakturering ved særlige afgiftsforhold til elhandelsvirksomhederne og dels dokumentation for særlige afgiftsforhold af hensyn til korrekt opkrævning af elafgift.
I elafgiftslovens § 9, stk. 1, fastlægges betydningen af udtrykket særlige afgiftsforhold. Det fremgår således af elafgiftslovens § 9, stk. 1, at særlige afgiftsforhold omfatter f.eks. forhold, som er nævnt i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4, eller f.eks. forhold, som er nævnt i § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.). Der er ifølge disse to eksempler tale om to separate fritagelser for elafgift for el produceret på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energi, herunder solenergi. Det nedenfor nævnte forslag til ændring af elafgiftsloven vedrører alene disse to særlige afgiftsforhold, hvorfor det alene er disse to særlige afgiftsforhold blandt flere, som omtales.
Det bestemmes i elafgiftsloven § 9, stk. 2, at gør særlige afgiftsforhold eller ændringer i særlige afgiftsforhold sig gældende ved en registreret virksomheds udlevering af elektricitet til et aftagenummer ifølge oplysninger i datahubben, skal Energinet.dk kunne verificere dette pr. aftagenummer ved brug af uafhængige kilder. Ifølge elafgiftslovens § 1 a, nr. 1, er et aftagenummer et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle levering og aftag i nettet i henhold til lov om elforsyning. Der er populært sagt tale om elmålerens nummer.
Efter elafgiftslovens § 9, stk. 5, skal oplysninger om særlige afgiftsforhold, som en elhandelsvirksomhed indmelder i datahubben, kunne verificeres på grundlag af en aftale med køberen af elektricitet.
Det bestemmes i elafgiftslovens § 9, stk. 7, at får en registreret virksomhed meddelelse fra Energinet.dk eller en elhandelsvirksomhed om, at et særligt afgiftsforhold ikke kan verificeres, skal den registrerede virksomhed ved brug af uafhængige kilder undersøge, om meddelelsen er berettiget.
Energinet.dk anvender efter § 9, stk. 8, 1. pkt., i elafgiftsloven oplysninger i egne registre om særlige afgiftsforhold, som er nævnt i elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4, eller i § 6, stk. 6, i lov nr. 1390 af 23. december 2012 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.), til verifikation af oplysninger i datahubben efter elafgiftslovens § 9, stk. 2. Der er tale om to særlige afgiftsforhold i form af nævnte to separate fritagelser for elafgift for el produceret på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energi, herunder solenergi.
Efter elafgiftslovens § 9, stk. 8, 2. pkt., stiller Energinet.dk disse oplysninger om de to særlige afgiftsforhold i form af de to afgiftsfritagelser for elafgift for el produceret på elproduktionsanlæg ved anvendelse af vedvarende energi til rådighed for en registreret virksomheds undersøgelser i henhold til elafgiftslovens § 9, stk. 7.
Det foreslås, at der indsættes et nyt 3. pkt. i elafgiftslovens § 9, stk. 8, hvormed det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal stille egne oplysninger om de særlige afgiftsforhold, der er omfattet af elafgiftslovens § 9, stk. 8, 1. pkt., til rådighed for Energinet dels til den verifikation, som er nævnt i elafgiftslovens § 9, stk. 2, og dels med henblik på, at Energinet stiller oplysningerne til rådighed for en registreret virksomheds undersøgelser i henhold til elafgiftslovens § 9, stk. 7.
Det bemærkes, at efter § 1, nr. 1-3, i lov nr. 1049 af 12. september 2017 begrænses nævnte særlige afgiftsforhold, der er omfattet af elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4. Lovens § 1, nr. 4 og 5 indeholder en konsekvensændring, hvorefter henvisningen til § 2, stk. 3 og 4, i elafgiftslovens § 9, stk. 1, og § 9, stk. 8, 1. pkt., ændres til en henvisning til elafgiftslovens § 2, stk. 3-7. Denne begrænsning af det særlige afgiftsforhold og konsekvensændringerne har virkning fra og med den 1. april 2018.
Forslagets lovbestemmelse er formuleret, så den omfatter oplysninger om de særlige afgiftsforhold, der til enhver tid er omfattet elafgiftslovens § 9, stk. 8, 1. pkt. Dermed er det tilsigtet, at forslaget omfatter oplysninger om det særlige afgiftsforhold efter elafgiftslovens § 2, stk. 3 og 4, som nævnes i elafgiftslovens § 9, stk. 8, 1. pkt., også efter, at dette særlige afgiftsforhold i henhold til ovennævnte lov nr. 1049 af 12. september 2017 er blevet begrænset med virkning fra og med den 1. april 2018.
Forslaget skyldes, at den løbende drift af stamdataregistret for elproduktionsanlæg, som rummer oplysninger vedrørende disse to særlige afgiftsforhold, pr. 1. januar 2018 vil blive overført til energi-, forsynings- og klimaministeren. Stamdataregisteret over elproduktionsanlæg indeholder f.eks. oplysninger om elproduktionsanlægs ejerforhold og placering.
Baggrunden herfor er overflytningen af opgaver pr. 1. januar 2018 fra Energinet.dk til energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af lovforslaget. Se nærmere om baggrunden for overførslen af opgaverne fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Der foreslås kort sagt en ændring af elafgiftsloven, som hænger sammen med, at den løbende drift af stamdataregistret for elproduktionsanlæg pr. 1. januar 2018 vil blive overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren, og med at Energinet fortsat har behov for oplysninger i stamdataregistret til at udføre nærmere pligtmæssige verifikationer m.v. i henhold til elafgiftsloven. Med forslaget indsættes derfor en hjemmel i elafgiftsloven til, at energi-, forsynings- og klimaministeren stiller disse oplysninger i stamdataregistret til rådighed for Energinet.
Herefter er der lovhjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren stiller egne oplysninger, dvs. alle relevante oplysninger, der vedrører de omhandlede to særlige afgiftsforhold, jf. elafgiftslovens § 9, stk. 8, 1. og 2. pkt., og det foreslåede 3. pkt., og som befinder sig hos energi-, forsynings- og klimaministeren og myndigheder inden for ministerens ressort - herunder i stamdataregisteret over elproduktionsanlæg - til rådighed for Energinet til virksomhedens verifikation vedrørende aftagenumres særlige afgiftsforhold. Herunder kan Energinet tilrette oplysninger i datahubben, hvis der ikke er overensstemmelse med oplysningerne i stamdataregistret over elproduktionsanlæg.
Endvidere vil der være lovhjemmel til, at disse relevante oplysninger, som energi-, forsynings- og klimaministeren har i sin besiddelse, og som stilles til rådighed for Energinet, kan anvendes af en registreret virksomhed til dens undersøgelser vedrørende særlige afgiftsforhold efter elafgiftslovens § 9, stk. 7.
Det bemærkes, at stamdataregistret er oprettet i henhold til en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren i elforsyningslovens § 85 a, stk. 2, nr. 2, hvorfor selve overflytningen fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren ikke kræver lovændring.
Ved forslaget om et nyt 3. pkt. i elafgiftslovens § 9, stk. 8, forudsættes det, at alle overførsler af data og meddelelser fra energi-, forsynings- og klimaministeren til Energinet og fra Energinet til registrerede virksomheder efter reglen i det foreslåede nye punktum overholder persondatalovens almindelige regler. Det er således ikke tilsigtet, at registrerede personer skal have en dårligere retsstilling end efter de gældende regler.
Det kan ikke udelukkes, at oplysningerne - eller visse af oplysningerne - fra stamdataregistret, der stilles til rådighed for Energinet, indebærer personoplysninger. I det tilfælde at der er tale om personoplysninger, er det forudsætningen, at reglerne i persondataloven overholdes.
Reglen er vigtig, idet energi-, forsynings- og klimaministeren herefter kan videregive eventuelle personoplysninger fra stamdataregistret til Energinet med henvisning til, at det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3.
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Det foreslås dog i stk. 2, at § 1, nr. 26, træder i kraft den 3. januar 2018. Begrundelsen er, at lov om kapitalmarkeder, jf. lov nr. 650 af 8. juni 2017, § 258, træder i kraft den 3. januar 2018.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da de hovedlove, som ændres ved denne lov (lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk, lov om afgift af el og lov om et testcenter for store vindmøller ved Østerild) ikke gælder for Færøerne og Grønland. Der er således tale om sagsområder, der er overtaget af henholdsvis de grønlandske og de færøske myndigheder.
Ved den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 3, sikres det, at Energiklagenævnet efter de gældende regler i elforsyningslovens § 89 kan behandle klager over Energinets afgørelser truffet i medfør af elforsyningsloven før den 1. januar 2018, som påklages til Energiklagenævnet efter den 1. januar 2018.
Det drejer sig om afgørelser, som Energinet.dk (Energinet) til og med den 31. december 2017 kan træffe i medfør af elforsyningslovens § 58 c og regler udstedt i medfør af § 58 c. Disse afgørelser kan efter elforsyningslovens § 89, stk. 2, påklages til Energiklagenævnet. Overgangsreglen skal således ses i sammenhæng med § 1, nr. 30 (ændring af § 89, stk. 2), hvortil der henvises.
Til og med den 31. december 2017 vil det fortsat være Energinet, som træffer afgørelser i medfør af de ovennævnte regler. Kompetencen til at træffe afgørelse overføres den 1. januar 2018 fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af dette lovforslag, og uafsluttede sager, hvor der skal træffes afgørelse i medfør af en af de ovennævnte bestemmelser, skal denne dato overføres fra Energinet til behandling af energi-, forsynings- og klimaministeren. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil som følge af de ændrede kompetencer også skulle behandle sager, hvor der er truffet afgørelse af Energinet inden den 1. januar 2018, og som efter den 1. januar 2018 af Energiklagenævnet måtte blive hjemvist til fornyet behandling.
Overgangsreglen sikrer, at adressaten for en afgørelse truffet i medfør af elforsyningslovens § 58 c og regler udstedt i medfør af § 58 c, fra Energinet afsendt f.eks. den 29. december 2017 men modtaget af adressaten efter årsskiftet har fire uger, jf. § 89, stk. 5, til at klage over afgørelsen til Energiklagenævnet.
Energinets afgørelser truffet før den 1. januar 2018, der efter elforsyningsloven § 89, stk. 2, hidtil har kunnet påklages til Energiklagenævnet, vil være afgørelser, der efter dette lovforslag vil skulle træffes af energi-, forsynings- og klimaministeren fra den 1. januar 2018. Sådanne afgørelser vil også fremover kunne påklages til Energiklagenævnet, jf. elforsyningslovens § 89, stk. 1. Ministeren kan i øvrigt i medfør af elforsyningslovens § 90 fastsætte regler om bl.a. adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat i medfør heraf træffes af ministeren, herunder at visse afgørelser ikke kan påklages til Energiklagenævnet. Der tilsigtes med lovforslaget ikke materielle ændringer i retstilstanden i forhold til klageadgang efter elforsyningsloven.
Ved den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 4 sikres det, at Energiklagenævnet efter de gældende regler i VE-lovens § 66 kan behandle klager over Energinets afgørelser truffet før den 1. januar 2018, der påklages efter den 1. januar 2018. Det drejer sig om afgørelser i medfør af VE-lovens § 13, stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21, § 41, stk. 4, nr. 2, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 2 og 3, § 47, stk. 10, § 50 a, stk. 4, jf. §§ 43 b-43 e, § 54, stk. 2 og 3, og regler udstedt i medfør af denne lov i det omfang, de vedrører §§ 43 b-43 e. Disse afgørelser kan efter VE-lovens § 66, stk. 2, påklages til Energiklagenævnet. VE-lovens § 66, stk. 2, foreslås ophævet ved lovforslagets § 2, nr. 27.
Til og med den 31. december 2017 vil det fortsat være Energinet, som træffer afgørelser i medfør af de ovennævnte regler. Kompetencen til at træffe afgørelse overføres den 1. januar 2018 fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af dette lovforslag, og uafsluttede sager, hvor der skal træffes afgørelse i medfør af en af de ovennævnte bestemmelser, skal denne dato overføres fra Energinet til behandling af energi-, forsynings- og klimaministeren. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil som følge af de ændrede kompetencer også skulle behandle sager, hvor der er truffet afgørelse af Energinet inden den 1. januar 2018, og som efter den 1. januar 2018 af Energiklagenævnet måtte blive hjemvist til fornyet behandling.
Overgangsreglen sikrer, at adressaten for en afgørelse truffet af Energinet i medfør af VE-lovens § 13, stk. 8, § 15 a, stk. 3, §§ 18-21, § 41, stk. 4, nr. 2, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 2 og 3, § 47, stk. 10, § 50 a, stk. 4, jf. §§ 43 b-43 e, § 54, stk. 2 og 3, og regler fastsat i medfør heraf, afsendt den 29. december 2017, men modtaget efter årsskiftet har fire uger, jf. VE-lovens § 66, stk. 4, til at klage over afgørelsen til Energiklagenævnet.
Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret ved lovforslagets ikrafttræden til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Energinets afgørelser truffet før den 1. januar 2018, der efter VE-lovens § 66, stk. 2, hidtil har kunnet påklages til Energiklagenævnet, vil være afgørelser, der efter dette lovforslag vil skulle træffes af energi-, forsynings- og klimaministeren fra den 1. januar 2018. Sådanne afgørelser vil også fremover kunne påklages til Energiklagenævnet. Ministeren kan i øvrigt i medfør af VE-lovens § 68 fastsætte regler om bl.a. adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat i medfør heraf træffes af ministeren, herunder at visse afgørelser ikke kan påklages til Energiklagenævnet. Der tilsigtes med lovforslaget ikke materielle ændringer i retstilstanden i forhold til klageadgang efter VE-loven.
Ved den foreslåede overgangsbestemmelse i stk. 5, sikres det, at Energiklagenævnet efter de gældende regler i naturgasforsyningslovens § 51 kan behandle klager over Energinets afgørelser truffet før den 1. januar 2018, der påklages efter den 1. januar 2018. Det drejer sig om afgørelser i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 3, jf. § 35 c og regler udstedt i medfør af denne lov i det omfang de vedrører § 35 c. Disse afgørelser kan efter naturgasforsyningslovens § 51, stk. 2, påklages til Energiklagenævnet. Naturgasforsyningslovens § 51, stk. 2, foreslås ophævet ved lovforslagets § 3, nr. 12.
Til og med den 31. december 2017 vil det fortsat være Energinet, som træffer afgørelser i medfør af de ovennævnte regler. Kompetencen til at træffe afgørelse overføres den 1. januar 2018 fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af dette lovforslag, og uafsluttede sager, hvor der skal træffes afgørelse i medfør af en af de ovennævnte bestemmelser, skal denne dato overføres fra Energinet til behandling af energi-, forsynings- og klimaministeren. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil som følge af de ændrede kompetencer også skulle behandle sager, hvor der er truffet afgørelse af Energinet inden den 1. januar 2018, og som efter den 1. januar 2018 af Energiklagenævnet måtte blive hjemvist til fornyet behandling.
Overgangsreglen sikrer, at adressaten for en afgørelse truffet i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 c og regler udstedt i medfør af § 35 c, fra Energinet afsendt f.eks. den 29. december 2017 men modtaget af adressaten efter årsskiftet har fire uger, jf. § 51, stk. 5, til at klage over afgørelsen til Energiklagenævnet.
Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret ved lovforslagets ikrafttræden til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser.
Energinets afgørelser truffet før den 1. januar 2018, der efter naturgasforsyningslovens § 51, stk. 2, hidtil har kunnet påklages til Energiklagenævnet, vil være afgørelser, der efter dette lovforslag vil skulle træffes af energi-, forsynings- og klimaministeren fra den 1. januar 2018. Sådanne afgørelser vil også fremover kunne påklages til Energiklagenævnet. Ministeren kan i øvrigt i medfør af naturgasforsyningslovens § 52 fastsætte regler om bl.a. adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler fastsat i medfør heraf træffes af ministeren, herunder at visse afgørelser ikke kan påklages til Energiklagenævnet. Der tilsigtes med lovforslaget ikke materielle ændringer i retstilstanden i forhold til klageadgang efter naturgasforsyningsloven.
Efter § 4, stk. 10 i lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, kan Energinets afgørelser alene påklages til Energiklagenævnet. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 , sikres det, at afgørelser truffet af Energinet før den 1. januar 2018, kan påklages til Energiklagenævnet, selvom kompetencen til at behandle og træffe afgørelse i medfør af § 4, stk. 10, i lov nr. 900 af 4. juli 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, overføres til energi-, forsynings- og klimaministeren 1. januar 2018. Klagefristen til Energiklagenævnet er fire uger fra afgørelsen er truffet, og med den foreslåede bestemmelse i stk. 6, sikres det, at afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet efter den 1. januar 2018.
Efter § 7, stk. 12, 1. pkt., i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, kan Energinet.dk’s afgørelser alene påklages til Energiklagenævnet. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 , sikres det, at afgørelser truffet af Energinet.dk før den 1. januar 2018, kan påklages til Energiklagenævnet, selvom kompetencen til at behandle og træffe afgørelse i medfør af § 7, stk. 12 i lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, overføres til energi-, forsynings- og klimaministeren 1. januar 2018. Klagefristen til Energiklagenævnet er fire uger fra afgørelsen er truffet, og med den foreslåede bestemmelse i stk. 7, sikres det, at afgørelser kan indbringes for Energiklagenævnet efter den 1. januar 2018.
Med forslaget om ophævelse af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 3 nr. 3 og ophævelse af elforsyningslovens § 58 c, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, rykkes de stykker, som indeholder bemyndigelser for energi-, forsynings- og klimaministeren til at udstede administrative forskrifter.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 , sikres det, at de regler, der er udstedt i henhold til elforsyningslovens § 58 c, stk. 8-13, og naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 6, 8 og 10, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.