LOV nr 1667 af 26/12/2017
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.) § 5
I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.), som ændret ved § 3 i lov nr. 900 af 4. juli 2013, § 5 i lov nr. 744 af 1. juni 2015 og § 2 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 12, 1. pkt., ændres »Energinet.dk« til: »Energi-, forsynings- og klimaministeren«.
Forarbejder til Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energinet.dk, lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.) § 5
Til nr. 1
Efter § 7, stk. 12, 1. pkt. i lov nr. 641 af 12. juni 2013, træffer Energinet.dk afgørelse om pristillæg efter stk. 11.
Stk. 11 indeholder en overgangsregel, hvorefter der ydes pristillæg efter VE-lovens § 41, stk. 2, i stedet for det forhøjede pristillæg efter § 41, stk. 3, til vindmøller med en installeret effekt på 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation i perioden fra den 20. november 2012 til den 31. december 2013, når de i nr. 1-2, anførte forhold er til stede. Det følger bl.a. heraf, at ejeren skal have indgået en bindende aftale om køb af elproduktionsanlægget senest den 19. november 2012.
Da kompetencen til at yde tilsagn om pristillæg efter § 41, stk. 4, jf. § 41, stk. 3, foreslås overført til energi-, forsynings- og klimaministeren, er det hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om pristillæg efter § 7, stk. 11, jf. stk. 12, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, tillige overføres fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren. Energinet har oplyst, at der fortsat er vindmøller, som kan være omfattet af § 7, stk. 11, men som endnu ikke har søgt om udbetaling af pristillæg. Overgangsreglen i stk. 11 kan således fortsat være relevant og bør være en del af opgaveoverførslen fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra 1. januar 2018.
Den foreslåede ændring skyldes, at opgaverne, som varetages i medfør af de gældende bestemmelser i VE-loven, i medfør af dette lovforslag, foreslås overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren med virkning fra den 1. januar 2018. Der er således ikke med forslaget tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.
Varetagelsen af opgaverne forventes delegeret til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver og beføjelser. Det fremgår af § 7, stk. 12, 2. pkt., i lov nr. 641 af 12. juni 2013, at afgørelser efter 1. pkt. ikke kan påklages til anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.