Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.)

Til nr. 1

Lov om folkeskolen indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 54 a i lov om folkeskolen. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en besked på AULA for sine forældre.

Som udgangspunkt er der ikke fastsat regler i folkeskoleloven om, hvornår kommunikation mellem skole og hjem skal foregå henholdsvis mundtlig og skriftlig.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er genstand for eksempelvis en skole-hjem-samtale ikke må tolke for sine forældre, men det må søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om folkeskolen.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættelse af foranstaltninger efter bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor det derimod vil kunne være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om mødetidspunkt i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt- og kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er genstand for eksempelvis en skole-hjem-samtale ikke må tolke for sine forældre, men det må søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættelse af disciplinære foranstaltninger eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor det derimod må antages at være uproblematisk at lade personen under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetidspunkt i forbindelse med en skoleudflugt, aftaler om frugt- og kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om efterskoler og frie fagskoler indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 b i lov om efterskoler og frie fagskoler. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil således som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år ikke må tolke for sine forældre, men det må søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om efterskoler og frie fagskoler.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra forstanderen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættelse af disciplinære foranstaltninger eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor det derimod må antages at være uproblematisk at lade personen under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetidspunkt efter en hjemmeweekend, invitation til sociale arrangementer, beskeder om behov for særlig påklædning m.v.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om kommunale internationale grundskoler indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om kommunale internationale grundskoler. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil således som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er genstand for eksempelvis en skole-hjem-samtale ikke må tolke for sine forældre, men det må søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om kommunale internationale grundskoler.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra skolelederen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættelse af disciplinære foranstaltninger eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor det derimod må antages at være uproblematisk at lade personen under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetidspunkt i forbindelse med skoleudflugter, aftaler om frugt- og kageordninger i klassen, invitation til sociale arrangementer, beskeder om påklædning i forbindelse med skolernes motionsdag m.v. Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om ungdomsskoler indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 c i lov om ungdomsskoler. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at personen under 18 år som er elev på ungdomsskolen ikke må tolke for sine forældre, men det må søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om ungdomsskoler.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra skolelederen. Ved vurderingen lægges der vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med personen under 18 år som tolk vedrørende behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i skolen, personens faglige standpunkt generelt, iværksættelse af disciplinære foranstaltninger eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade personen under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om fremmødetidspunkt i forbindelse med en udflugt, aftaler om frugt- og kageordninger, invitation til sociale arrangementer m.v. Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Dagtilbudsloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a i dagtilbudsloven. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på dagtilbuddets digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil således omfatte både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at barnet som er tilmeldt dagtilbuddet ikke må tolke for sine forældre, men det må barnets søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter dagtilbudsloven.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra lederen af dag-, fritids- og klubtilbuddet m.v., den private passer/den private pasningsordning eller af kommunalbestyrelsen afhængig af det konkrete tilfælde, der er behov for kommunikation i. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med barnet som tolk vedrørende behov for særlig sproglig støtte, barnets udvikling generelt eller lignende.

Som eksempler på situationer, hvor det må derimod antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes korte dagligdags beskeder om f.eks. relevant påklædning som regntøj, hjemmesko, invitation til et socialt arrangement, mødetidspunkt i forbindelse med udflugter, dvs. den kommunikation, som typisk foregår i en afleverings- og afhentningssituation, og som vedrører dagligdagen for barnet i dagtilbuddet. Særligt for så vidt angår de mindre børn, må det desuden antages, at der i forbindelse med det daglige samarbejde mellem forældre og tilbud også er behov for kommunikation af mere dagligdags karakter som f.eks. beskeder om manglende regntøj, bleer, hjemmesko m.v.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om erhvervsuddannelser indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 53 a i lov om erhvervsuddannelser. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på skolens digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at eleven på erhvervsuddannelse ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering af ledelsen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen være virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en person under 18 år vil tolke.

Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.

Til nr. 1

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 1, stk. 5. Efter den foreslåede bestemmelse må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil f.eks. gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at eleven på uddannelsesstedet ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Det foreslås i § 1, stk. 6, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 5, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering af ledelsen. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med personen under 18 år som tolk vedrørende de nærmere omstændigheder i en mobbesag eller lignende.

Som eksempel på en situation, hvor det derimod må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, er henvisning til handleplaner på uddannelsesstedets hjemmeside og lignende.

Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer omfattet af stk. 6, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.

Til nr. 1

Lov om forberedende grunduddannelse indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 18 a i lov om forberedende grunduddannelse. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra institutionens leder eller kommunalbestyrelsen afhængig af det konkrete tilfælde, hvor der er behov for kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en person under 18 år vil tolke.

Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.

Til nr. 1

Stu-loven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.10 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 a i stu-loven. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter stu-loven.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra uddannelsesstedets leder eller kommunalbestyrelsen afhængig af det konkrete tilfælde, hvor der er behov for kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand m.v.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en person under 18 år vil tolke.

Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 1 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år lyder i dag ”Mål for vejledning”.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at ændre kapiteloverskrifter fra ”Mål for vejledning” til: ”Mål for vejledning m.v.”

Den foreslåede ændring er en konsekvens af det under § 11, nr. 2 foreslåede, hvorefter der indsættes en ny bestemmelse om forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke i kapitel 1 i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som derved udvider kapitlets anvendelsesområde.

Til nr. 2

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.11 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 b i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke anset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra kommunalbestyrelsen eller en person, der varetager vejledning efter loven afhængig af det konkrete tilfælde, hvor der er behov for kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, konsekvenserne af misligholdelse af uddannelsesplan m.v.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en person under 18 år vil tolke.

Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.

Til nr. 1

Lov om de gymnasiale uddannelser indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 68 a i lov om de gymnasiale uddannelser. Efter det foreslåede stk. 1 må personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet, for eksempel fra arabisk til dansk.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på uddannelsesstedets digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at en person under 18 år oversætter for eksempel en digital besked for sine forældre.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke vil gælde både den pågældende selv og f.eks. søskende under 18 år. Det vil sige, at eleven ikke må tolke for sine forældre, men det må elevens søskende eller andre personer under 18 år heller ikke.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov de gymnasiale uddannelser.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en pædagogisk og faglig vurdering fra rektor. Ved vurderingen lægges der vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Det betyder, at der eksempelvis ikke kan gennemføres samtaler med en person under 18 år som tolk vedrørende fx behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand mv.

Størsteparten af den mundtlige kommunikation og vejledning af personer under 18 år vil som udgangspunkt foregå direkte med den pågældende. Der vil derfor næppe i praksis være mange eksempler på uproblematiske forhold, hvor en person under 18 år vil tolke.

Det er vurderingen, at der i forhold til eventuelle situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed.

Til nr. 1

Serviceloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i serviceloven indsættes et nyt kapitel 27 med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 152 .

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i serviceloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botilbud for borgere med et handicap. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter serviceloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter serviceloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle børn under 18 år, f.eks. et barn på et socialt tilbud og barnets eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde f.eks. i en situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at forælderens egne børn eller børn af andre forældre skal tolke i sagen.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter serviceloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 (herefter retssikkerhedsloven). Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter serviceloven.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om frem-mødetidspunkt i forbindelse med f.eks. udflugter for beboerne på et botilbud, en pårørendes almindelige samtaler med personalet vedrørende plejen af en pårørende det pågældende sted og invitation vedrørende sociale arrangementer.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Barnets lov indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 153 a i barnets lov med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i barnets lov mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botilbud for socialt udsatte børn. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter barnets lov. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter barnets lov. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle børn under 18 år, f.eks. et barn på et socialt tilbud og barnets eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde f.eks. i en situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at forælderens egne børn eller børn af andre forældre skal tolke i sagen.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter barnets lov være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter barnets lov.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om frem-mødetidspunkt i forbindelse med f.eks. information til forældre om det anbragte barns eller unges hverdagsaktiviteter og invitationer vedrørende sociale arrangementer på anbringelsesstedet.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Socialtilsynsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 19 a i socialtilsynsloven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i socialtilsynsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat botilbud for socialt udsatte børn. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter socialtilsynsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter socialtilsynsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle børn under 18 år, f.eks. et barn på et socialt tilbud og barnets eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde f.eks. i en situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at forælderens egne børn eller børn af andre forældre skal tolke i sagen.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter socialtilsynsloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over socialtilsynets afgørelse efter socialtilsynsloven.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om tidspunkt for tilsynsbesøg, eller at socialtilsynet gerne vil interviewe den pågældende.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Voksenansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 5 i voksenansvarsloven ændres sådan, at »klageadgang samt« ændres til »klageadgang,«, og efter »domstolsprøvelse« indsættes »og forbud mod anvendelse af børn under 18 som tolke ved mundtlig kommunikation«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 16, nr. 2, hvorved det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i voksenansvarsloven, som vil indføre et forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Med den foreslåede ændring vil overskriften til kapitel 5 afspejle, at der indsættes en ny § 24 a.

Til nr. 2

Voksenansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 a i voksenansvarsloven.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i voksenansvarsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et privat opholdssted for anbragte børn og unge. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter voksenansvarsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter voksenansvarsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil omfatte alle børn under 18 år, f.eks. et barn på et børne- og ungehjem og barnets eventuelle søskende. Forbuddet vil også gælde f.eks. i en situation, hvor en forælder i en sag ønsker, at forælderens egne børn eller børn af andre forældre skal tolke i sagen. Forbuddet vil ligeledes gælde uanset, om barnet tolker for en voksen eller for et andet barn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter voksenansvarsloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter voksenansvarsloven.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om frem-mødetidspunkter f.eks. i forbindelse med fælles arrangementer, en pårørendes almindelige samtaler om barnet eller den unges hverdag på anbringelsesstedet og dagligdagssamtaler mellem personalet og barnet eller den unge.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Familieretshusloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i Familieretshusloven indsættes et nyt kapitel 4 a med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 14 a.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i Familieretshusloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører eller opgaver for det offentlige, f.eks. en selvstændig psykolog der efter aftale med Familieretshuset efter lovens § 15, stk. 2, nr. 3-5, tilbyder børnesagkyndig rådgivning til børn, tilbyder at støtte børn gennem en rådgivningslinje eller tilbyder at støtte børn gennem deltagelse i børnegrupper. Efter bestemmelsens stk. 3 kan disse tilbud også anvendes af børn, der er påvirket af familieretlige problemstillinger, men som ikke er involveret i en familieretlig sag. Det bemærkes, at Familieretshuset for tiden tilbyder denne rådgivning og støtte uden at anvende private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter Familieretshusloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter Familieretshusloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter Familieretshusloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

For så vidt angår klage over en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter Familieretshusloven bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om tid og sted for børnesagkyndig rådgivning samt orientering om, hvordan man finder vejledning om anvendelsen af loven.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Ægteskabsloven indeholder ikke generelle bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i ægteskabsloven indsættes et nyt kapitel 5 b med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 58 e.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægteskabsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. et anerkendt trossamfund med vielsesbemyndigelse der generelt vejleder kommende ægtefæller om, hvordan trossamfundet gennemfører vielser. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter ægteskabsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter ægteskabsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år, og ikke kun parternes børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter ægteskabsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 58 a, stk. 3, i ægteskabsloven, at Familieretshusets afgørelser efter loven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. Efter § 58 b, stk. 1, i ægteskabsloven kan afgørelser efter § 4, § 10, stk. 2, og § 11 a, stk. 2, i ægteskabsloven og afgørelser om anerkendelse af udenlandske skilsmisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne, som prøvelsesmyndigheden efter § 13, stk. 1, i ægteskabsloven har truffet, påklages til Familieretshuset. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til Familieretshuset eller indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Børn under 18 år vil også kunne anvendes som tolke, når det er nødvendigt i et akut tilfælde. Det er efter § 19, stk. 2, i ægteskabsloven muligt at gennemføre en vielse, selvom der ikke eller kun delvist er sket en prøvelse af ægteskabsbetingelserne, hvis der på grund af en af parternes sygdom er alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted. I sådanne situationer vil det kunne være nødvendigt at kunne anvende et barn som tolk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Forældreansvarsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i forældreansvarsloven indsættes et nyt kapitel 7 a med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i dette kapitel indsættes en ny § 44 a.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i forældreansvarsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. en selvstændig psykolog der efter aftale med Familieretshuset tilbyder forældre og børn børnesagkyndig rådgivning efter § 32, stk. 2, i forældreansvarsloven, selvom barnet ikke er involveret i en sag efter forældreansvarsloven. Det bemærkes, at Familieretshuset for tiden tilbyder rådgivning uden at anvende private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter forældreansvarsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter forældreansvarsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter forældreansvarsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter forældreansvarsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 41, stk. 1, i forældreansvarsloven, at Familieretshusets afgørelser efter forældreansvarsloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om Familieretshuset. Efter § 41, stk. 2, i forældreansvarsloven kan den forælder, der ikke har forældremyndigheden, påklage en afgørelse efter § 23, stk. 2, i forældreansvarsloven til Familieretshuset. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet af sundhedsvæsenet. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til Familieretshuset eller indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om tid og sted for børnesagkyndig rådgivning samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af en digital selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Børn under 18 år vil også kunne anvendes som tolke, når det er nødvendigt i et akut tilfælde. Dette vil f.eks. være tilfældet, når Familieretshuset efter lovens § 29 med kort varsel skal træffe en midlertidig afgørelse om suspension af et samvær. Når behandlingen af en sådan sag er akut, vil forslaget betyde, at Familieretshuset vil kunne anvende et barn som tolk.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Adoptionsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 29 f i adoptionsloven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i adoptionsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. en selvstændig psykolog der efter aftale med Ankestyrelsen tilbyder adoptanter adoptionsrådgivning efter § 25 d, stk. 2, i adoptionsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter adoptionsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter adoptionsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter adoptionsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 29 b, stk. 1, i adoptionsloven, at Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, og efter lovens § 25 b, stk. 3, kan adoptionssamrådenes afgørelser indbringes for Adoptionsnævnet. Der vil under en sådan klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen. Endvidere behandler Ankestyrelsen klager over Familieretshusets sagsbehandling.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om tid og sted for adoptionsrådgivning samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Børneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 32 b i børneloven.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børneloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, f.eks. ved retsgenetiske undersøgelser. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter børneloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter børneloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter børneloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 32 a, stk. 3, i børneloven, at Familieretshusets afgørelser efter børneloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om blanketter eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Børnebidragsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 21 a i børnebidragsloven.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børnebidragsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men børnebidragsloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter børnebidragsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter børnebidragsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter børnebidragsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter børnebidragsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 21, stk. 1, i børnebidragsloven, at Familieretshusets afgørelser efter børnebidragsloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen af sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Navneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i navneloven indsættes et nyt kapitel 5 med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 27 a.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i navneloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men navneloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter navneloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter navneloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter navneloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter navneloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 5, 2. pkt., i navneloven kan påklages til Familieretshuset. Familieretshusets afgørelser efter navneloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til Familieretshuset eller kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Navneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der før overskriften før § 28 indsættes et nyt kapitel 6 med overskriften »Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«

Dette skyldes, at navneloven efter det foreslåede nye kapitel 5 med den foreslåede nye § 27 a i §§ 28-32 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttrædelse og anvendelse for Færøerne og Grønland samt om ændringer i anden lovgivning. Disse bestemmelser bør ikke være omfattet af det foreslåede nye kapitel 5, men bør være placeret i et særskilt kapitel 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Ægtefælleloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i ægtefælleloven indsættes et nyt kapitel 17 a med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 61 a.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægtefælleloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men ægtefælleloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter ægtefælle. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter ægtefælleloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter ægtefælleloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun parternes børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter ægtefælleloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 61, stk. 1, i ægtefælleloven, at Familieretshusets afgørelser efter ægtefælleloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således ikke kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Børnebortførelsesloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i børnebortførelsesloven indsættes et nyt kapitel 6 b med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 20 e.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i børnebortførelsesloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men børnebortførelsesloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter børnebortførelsesloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter børnebortførelsesloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter børnebortførelsesloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter børnebortførelsesloven bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke i to situationer.

Børn under 18 år vil for det første kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven.

Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som tolke, når det er nødvendigt i et akut tilfælde. Dette skal ses i lyset af, at centralmyndigheden efter børnebortførelsesloven modtager og videresender anmodninger om tilbagegivelse af bortførte børn. Når behandlingen af en sådan anmodning er akut, vil forslaget betyde, at centralmyndigheden vil kunne anvende et barn som tolk. Der kan eksempelvis i en sag om tilbagegivelse af et barn, der er bortført til udlandet, være behov for meget hurtigt at videregive oplysninger på et udenlandsk sprog til brug for en i udlandet verserende retssag, hvor centralmyndigheden har brug for at kende indholdet af oplysningerne inden videresendelsen.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold eller et akut tilfælde, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold eller et akut tilfælde, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a i Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold, eller det er nødvendigt i et akut tilfælde.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke i to situationer.

Børn under 18 år vil for det første kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven.

Børn under 18 år vil for det andet kunne anvendes som tolke, når det er nødvendigt i et akut tilfælde. Dette skal ses i lyset af, at centralmyndigheden efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven bl.a. modtager og videresender anmodninger om tilbagegivelse af bortførte børn. Der kan eksempelvis i en sag om tilbagegivelse af et barn, der er bortført til udlandet, være behov for meget hurtigt at videregive oplysninger på et udenlandsk sprog til brug for en i udlandet verserende retssag, hvor centralmyndigheden har brug for at kende indholdet af oplysningerne inden videresendelsen.

Når behandlingen af en sådan anmodning er akut, vil forslaget betyde, at centralmyndigheden vil kunne anvende et barn som tolk.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold eller et akut tilfælde, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold eller et akut tilfælde, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Bidragsopkrævningsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 23 e i bidragsopkrævningsloven.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i bidragsopkrævningsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men bidragsopkrævningsloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter bidragsopkrævningsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter bidragsopkrævningsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter bidragsopkrævningsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun parternes børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter bidragsopkrævningsloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 23 a, stk. 1, i bidragsopkrævningsloven, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter bidragsopkrævningsloven kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i retssikkerhedsloven. Efter § 23 a, stk. 3, i bidragsopkrævningsloven, kan Familieretshusets afgørelser efter bidragsopkrævningsloven indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til Ankestyrelsen eller indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder afslag på anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven og forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Lov om Haagerkonventionen af 2007 indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Haagerkonventionen af 2007.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i lov om Haagerkonventionen af 2007 mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men lov om Haagerkonventionen af 2007 indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter lov om Haagerkonventionen af 2007. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om Haagerkonventionen af 2007. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter lov om Haagerkonventionen af 2007. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun parternes børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter lov om Haagerkonventionen af 2007 bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Ægtefællepensionsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 12 a i ægtefællepensionsloven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ægtefællepensionsloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men ægtefællepensionsloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter ægtefællepensionsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter ægtefællepensionsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter ægtefællepensionsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun parternes børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter ægtefællepensionsloven bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 12 a i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige myndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter loven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes eventuelle behandling af sager efter loven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år, og forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn eller børn af andre forældre.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

For så vidt angår klage over anvendelse af et barn som tolk, herunder afslag herpå, i afgørelsessager efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap bemærkes, at der ikke efter loven træffes afgørelser, der kan påklages administrativt.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade et barn fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder om sagsbehandlingen i Ligebehandlingsnævnet.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører eller udøver opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Socialfrikortsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i socialfrikortsloven med overskriften ”Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation”.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der i socialfrikortsloven indføres et forbud mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men socialfrikortsloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter socialfrikortsloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter socialfrikortsloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter socialfrikortsloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun parternes børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter socialfrikortsloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter socialfrikortsloven.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Tilbageholdelsesloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 8 a i tilbageholdelsesloven.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der i tilbageholdelsesloven indføres et forbud mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og eventuel faktisk forvaltningsvirksomhed efter loven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter loven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolk vil gælde for alle børn under 18 år, og forbuddet vil gælde, uanset om der er tale om en forælders egne børn eller børn af andre forældre.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter tilbageholdelsesloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 1, stk. 3, i tilbageholdelsesloven, at der kan klages til Ankestyrelsen, hvis kommunalbestyrelsen ikke i forbindelse med tilbud om støtte til gravide med stofmisbrug i form af døgnophold i henhold til § 107, stk. 2, nr. 2, i serviceloven tilbyder den gravide med stofmisbrug at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse. Det fremgår af § 6 i tilbageholdelsesloven, at afgørelse om tilbageholdelse træffes af botilbuddets leder og snarest muligt skal meddeles til personen med stofmisbrug. Lederens afgørelse skal straks forelægges for kommunalbestyrelsen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Personen med stofmisbrug skal straks have meddelelse om kommunalbestyrelsens afgørelse, som skal være skriftlig. Det fremgår af § 8, stk. 1, i tilbageholdelsesloven, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra personen med stofmisbrug skal indbringe en afgørelse om tilbageholdelse for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i afgørelsessager vil hverken kunne påklages til Ankestyrelsen eller indbringes for retten. Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens manglende tilbud om at indgå en kontrakt om behandling for stofmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter tilbageholdelsesloven. Samtidig vil retten under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tage stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Til nr. 1

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1 og 2.1.7.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i skatteforvaltningsloven indsættes et nyt kapitel 8 a med overskriften »Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 25 a.

Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med skattemyndighederne.

Tolke skal forstås som personer som oversætter fra ét sprog til et andet.

Mundtlig kommunikation skal forstås som al slags mundtlig kommunikation mellem skattemyndigheder og borgere, herunder telefonisk kommunikation og lignende. Skriftlige henvendelser vil således ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation f.eks. via TastSelv ikke er omfattet af forbuddet.

Bestemmelsen skal gælde alle myndigheder på Skatteministeriets område (dvs. Skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, skatteankenævnene, vurderingsankenævnene, motorankenævnene, Landsskatteretten, Skatterådet og spillemyndigheden) med undtagelse af Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område, som ifølge forarbejderne til Lov om Tilsynet med told- og skatteforvaltningens it-område ikke skal betragtes som en skattemyndighed i skatteforvaltningslovens forstand, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, lovforslag nr. L 87, og som normalt ikke har borgerkontakt.

Der vil således som udgangspunkt være tale om et forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation, som dog modereres i det foreslåede stk. 2.

Det foreslås således i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke efter stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om uproblematiske forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering fra skattemyndighederne. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, og om det spørgsmål, som drøftes, er af en sådan karakter, at det er væsentligt, at borgerne forstår det, som oplyses i samtalen, for at borgeren ikke gennem misforståelser eller uvidenhed risikerer et retstab. Borgernes kommunikation med skattemyndighederne vil typisk indeholde væsentligt vejledningsmæssigt indhold, f.eks. om hvad der er skattepligtig indkomst, betalingen af skatter- og afgifter eller angivelse og betaling af moms. Mindreårige har ingen forudsætninger for hverken at forstå eller videreformidle indholdet i et skattemæssigt spørgsmål, og indholdet af disse samtaler vil derfor normalt kunne virke belastende for personer under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade børn fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider, anmodninger om at få tilsendt kopi af forskuds- eller årsopgørelsen og tilgængelighed af information om fremmedsprog.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om uproblematiske forhold, er det skattemyndighedens ansvar at sørge for, at kommunikationen kan foregå på forsvarlig vis.

Til nr. 1

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. omhandler fastlæggelsen af ansvaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrationsloven.

Efter de gældende regler findes der ikke et forbud mod, at personer under 18 år må oversætte fra og til fremmedsprog ved mundtlig kommunikation i lov om lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

For en nærmere beskrivelse af gældende regler henvises til pkt. 2.1.4.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 2 b med titlen »Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke« med en ny bestemmelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 18 c i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det foreslås i § 18 c, stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med myndigheder, der varetager opgaver i beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. dog undtagelsen i bestemmelsens stk. 2. Tolkning skal forstås som oversættelse til og fra et fremmedsprog.

Der vil som udgangspunkt være tale om et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation. Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen, idet forbuddet alene gælder mundtlig kommunikation med kommunen, jf. ovenfor.

Ved »myndigheder« forstås de ansvarlige myndigheder, som udfører opgaver efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Forbuddet vil derfor gælde for jobcentre, kommuner, a-kasser, rehabiliteringsteam samt for kommunens samarbejde med regionen, i det omfang samarbejdet ikke er omfattet af sundhedsloven.

Forbuddet omfatter tilsvarende myndigheder, som er tildelt opgaver i beskæftigelsesindsatsen efter de regelsæt, som lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen henviser til. Det betyder bl.a., at Ankestyrelsen vil være omfattet af forbuddet i forbindelse med deres behandling af klager efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Efter den foreslåede § 18 c, stk. 2, må personer under 18 år tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, skal baseres på en faglig vurdering af, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade den unge fungere som tolk, kan nævnes praktisk forhold som f.eks. beskeder om forsinkelse.

Til nr. 1

Lov om seniorjob omhandler ældre ledige medlemmer af en a-kasses mulighed for beskæftigelse i et seniorjob, herunder generelle regler om ansættelse af personer i seniorjob samt regler om kompensation ved overskridelse af frister m.v., ophør af seniorjob, klageadgang og finansiering.

Der er ikke i lov om seniorjob fastsat særskilte regler om oversættelse og tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 1 a i lov om seniorjob.

Det foreslås, i stk. 1, at personer under 18 år ikke anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2. Med det foreslåede vil der blive indført et forbud mod, at personer under 18 år må anvendes som tolke af offentlige myndigheder efter lov om seniorjob. Forbuddet gælder alle personer under 18 år, herunder også personer som ikke er beslægtet med borgeren, og gælder alt mundtlig kommunikation mellem borgeren og kommunen.

Tolkning skal forstås som oversættelser af mundtlig kommunikation til og fra et fremmedsprog.

Efter det foreslåede vil forbuddet omfatte mundtlig kommunikation om både faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed.

Faktisk forvaltningsvirksomhed vil omfatte de dele, som sædvanligvis foregår ved den myndighedsansvarlige, herunder vejledning og praktiske spørgsmål f.eks. om betingelserne for ret til seniorjob.

Forbuddet omfatter ikke den skriftlige kommunikation, som sker mellem myndighederne og borgere.

Efter den foreslåede stk. 2, må personer under 18 år tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold af dagligdags karakter, skal baseres på en faglig vurdering af myndigheden om hvorvidt indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade den unge fungere som tolk, kan nævnes praktisk forhold som f.eks. beskeder om forsinkelse.

Til nr. 1

Sygedagpengeloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 70 i sygedagpengeloven.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger (herunder en arbejdsgiver) og myndigheder efter sygedagpengeloven. Forbuddet gælder f.eks. også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser, jf. § 77, stk. 1. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også personer, som ikke er beslægtede med borgeren.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig henvendelse til kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om sygedagpenge.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter sygedagpengeloven.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om fremmedsprog.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2 alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om Udbetaling Danmark indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand ved mundtlig kommunikation med Udbetaling Danmark eller i forbindelse med klageinstansernes behandling af klager over Udbetaling Danmarks afgørelser.

Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Udbetaling Danmarks opgavevaretagelse er som udgangspunkt hjemlet i de særlove, som regulerer de pågældende områder. Særlovene er oplistet i §§ 1 og 1 a i lov om Udbetaling Danmark.

Efter § 1 varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om Udbetaling Danmark og følgende love: ¬1) Lov om social pension. ¬2) Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.¬3) Lov om individuel boligstøtte, jf. dog § 1 a, nr. 1. ¬4) Lov om friplejeboliger, jf. dog § 1 a, nr. 41. ¬5) Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. ¬6) Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. ¬7) Lov om opkrævning af underholdsbidrag. ¬8) Lov om en børne- og ungeydelse. ¬9) Repatrieringsloven. ¬10) Lov om aktiv socialpolitik. ¬11) Lov om fleksydelse. ¬12) Lov om delpension. ¬13) Sundhedsloven. ¬14) Lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v.¬15) Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. ¬16) Lov om en skattefri seniorpræmie. ¬17) Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere.

Efter § 1 a varetager Udbetaling Danmark de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til følgende love:

1. § 39 a i lov om individuel boligstøtte. ¬2) Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.¬3) Lov om sygedagpenge. ¬4) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre og § 1, stk. 2, i lov om forhøjelse af hædersgaver. ¬5) Lov om en garantiordning for udlån til nye aktiviteter i mindre og mellemstore virksomheder. ¬6) Lov om støtte til de små øsamfund. ¬7) Lov om tjenestemandspension. ¬8) Lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.¬9) Lov om pensionering af flyveledere. ¬10) Lov om pensioner efter tidligere tjenestemandslove m.v.¬11) Lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland. ¬12) Lov om vederlag og pension m.v. for ministre. ¬13) Lov om pension efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre. ¬14) Lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. ¬15) Lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing. ¬16) Lov om valg til Folketinget. ¬17) Arveloven. ¬18) Lov om statstilskud til zoologiske anlæg. ¬19) Lov om Statens Kunstfonds virksomhed. ¬20) Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. ¬21) Lov om arbejderboliger på landet. ¬22) Jordfordelingsloven. ¬23) Lov om Kongeriget Danmarks Fiskeribank. ¬24) Lov om refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme. ¬25) Lov om statsgaranti for gældssanering til jordbrugere. ¬26) Lov om visse landdistriktsrelaterede tilskudsordninger m.v.¬27) Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. ¬28) Lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.¬29) Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre landbrug m.v.¬30) Lov om forurenet jord. ¬31) Lov om statsgaranterede studielån. ¬32) Lov nr. 580 af 4. maj 2015 om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning. ¬33) SU-loven. ¬34) Lov om statens voksenuddannelsesstøtte. ¬35) Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. ¬36) Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.¬37) Lov om uddannelsesopsparing. ¬38) Lov om almene boliger m.v.¬39) Lov om boligforhold. ¬40) Lov om byfornyelse og udvikling af byer. ¬41) § 99 a i lov om friplejeboliger. ¬42) Lov om boligsparekontrakter. ¬43) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. ¬44) Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.¬45) Lov om Sydslesvigudvalget og visse tilskudsordninger for det danske mindretal i Sydslesvig.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundtlig kommunikation ved Udbetaling Danmarks varetagelse af de opgaver, som i henhold til lov er tillagt Udbetaling Danmark, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede afgørelser på Udbetaling Danmarks myndighedsområder, jf. §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om Udbetaling Danmark.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med Udbetaling Danmark eller kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om en ydelse på Udbetaling Danmarks sagsområder.

Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren.

Forbuddet vil også gælde for kommunen, når kommunen yder vejledning til borgeren, forestår sagsoplysning i tilbagebetalingssager eller træffer afgørelse om at undtage borgeren fra obligatorisk digital selvbetjening på Udbetaling Danmarks sagsområder, jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark.

Forbuddet vil efter forslaget også gælde for mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Miljø- og Fødevareklagenævnet og Styrelsen for Patientklager ved behandling af påklagede afgørelser på de myndighedsområder, som Udbetaling Danmark har fået tillagt efter lov om Udbetaling Danmark og i henhold til de love, der er nævnt i lovens §§ 1 og 1 a, jf. dog stk. 2. Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.

Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om Udbetaling Danmark.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog samt orientering om, hvordan man kan finde vejledning. Det vil bl.a. gælde i en situation, hvor Udbetaling Danmark er nødt til at henvise en borger, som skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning eller for personlig bistand, f.eks. til anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, til kommunen, jf. § 3 i lov om Udbetaling Danmark.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om social pension indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 57 a i lov om social pension.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. § 50, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og kommunen efter lov om social pension.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om en ydelse på kommunens sagsområder efter lov om social pension.

Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil gælde i de tilfælde, hvor kommunen er i mundtlig kontakt med borgere, hvilket f.eks. gælder i forbindelse med varetagelse af opgaver vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til folkepensionister, en række opgaver vedrørende seniorpension, hvis Seniorpensionsenheden anmoder herom, samt vejledning efter lov om social pension.

Forbuddet vil også gælde for Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet. Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.

Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog, orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 53 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. § 49, stk. 1 og 4, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og kommunen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om en ydelse på kommunens sagsområder efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil gælde i situationer, hvor kommunen er i mundtlig kontakt med borgere, hvilket f.eks. gælder i forbindelse med varetagelse af opgaver vedrørende personligt tillæg og helbredstillæg til førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension efter reglerne fra før 2003. Det vil også gælde ved kommunens vejledning efter loven. Forbuddet vil også gælde ved mundtlig kommunikation med Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.

Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om fremmedsprog.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om Seniorpensionsenheden indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der efter § 3 i kapitel 3 indsættes en ny § 3 a i lov om Seniorpensionsenheden.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation efter denne lov og ved mundtlig kommunikation med Seniorpensionsenheden efter kapitel 3 a i lov om social pension, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved mundtlige kommunikation med Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ved behandling af påklagede afgørelser på Seniorpensionsenhedens myndighedsområder, jf. § 2, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om Seniorpensionsenheden.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med Seniorpensionsenheden eller kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om seniorpension.

Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil f.eks. gælde i situationer, hvor kommunen vejleder borgere på Seniorpensionsenheden myndighedsområder efter § 3 og § 4 i lov om Seniorpensionsenheden eller træffer afgørelse om, hvorvidt borgeren skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening på Seniorpensionsenhedens sagsområde.

Forbuddet vil også gælde for mundtlig kommunikation med Ankestyrelsens og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs ved behandling af påklagede afgørelser på Seniorpensionsenhedens myndighedsområde.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som f.eks. e-Boks.

Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om social pension.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog samt orientering om, hvordan man kan finde vejledning. Det vil bl.a. gælde i en situation, hvor Seniorpensionsenheden er nødt til at henvise en borger, som skønnes at have behov for helhedsorienteret vejledning eller for personlig bistand, f.eks. til anvendelse af digitale selvbetjeningsløsninger, til kommunen, jf. §§ 3 og 4 i lov om Seniorpensionsenheden.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om individuel boligstøtte indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der efter § 9 b i kapitel 1 indsættes en ny § 9 c i lov om individuel boligstøtte.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med kommunen, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder også ved Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om individuel boligstøtte, jf. dog stk. 2. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også de personer, som ikke er beslægtede med borgeren. Dette vil gælde i problematiske situationer efter loven, hvor kommunen er i mundtlig kontakt med borgere, hvilket f.eks. gælder i forbindelse med varetagelse af opgaver vedrørende støtte til beboerindskud, depositum, indskud eller lignende. Forbuddet vil også gælde for Ankestyrelsens mundtlige kommunikation ved behandling af påklagede afgørelser på kommunens myndighedsområde, jf. dog stk. 2.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende personer under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med kommunen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om beboerindskudslån.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som fx e-Boks.

Forbuddet vil gælde for både afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om individuel boligstøtte.

Det foreslås i stk. 2 , at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet for samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider, tilgængelighed af information om fremmedsprog, orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder ikke bestemmelser om anvendelse af personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation, men loven indeholder regler om a-kassernes vejledning af sine medlemmer, og i medfør af loven er fastsat regler og praksis om anvendelse af tolke.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.9 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter kapitel 16 c, indsættes et nyt kapitel 16 d med overskriften »Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke«, og at der i det nye kapitel indsættes en ny § 100 e.

Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation, herunder ved mundtlig kommunikation mellem a-kasser og medlemmer efter lov om arbejdsløshedsforsikring. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også personer, som ikke er beslægtede med den person, der har behov for tolkning.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende en person under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med a-kassen om hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om dagpenge.

Forbuddet vil f.eks. også gælde ved mundtlig kommunikation med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og Ankestyrelsen ved behandling af påklagede afgørelser.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlig henvendelse vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked, der ligger i en digital postløsning, som a-kassen anvender til at kommunikere med sine medlemmer.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forbuddet vil ikke ændre ved de nuværende regler og gældende praksis om anvendelse af tolke herunder, at a-kassen som minimum er forpligtet til at forklare sig skriftligt eller mundtligt på engelsk over for medlemmer, at hvis medlemmet hverken behersker dansk eller engelsk i fornødent omfang, kan a-kassen pålægge medlemmet selv at skaffe den nødvendige tolkebistand, og at medlemmet selv skal dække udgiften til tolken.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en faglig vurdering af, om indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om fremmedsprog.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.4.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der før overskriften i § 10 indsættes en ny § 8 b i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Det betyder, at der som udgangspunkt vil være et absolut forbud mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation mellem en borger og myndigheder efter lov om aktiv socialpolitik, jf. dog stk. 2. Forbuddet gælder f.eks. også ved Ankestyrelsens behandling af påklagede afgørelser, jf. dog stk. 2. Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år, herunder også personer, som ikke er beslægtede med borgeren.

Forbuddet betyder f.eks., at man ikke kan anvende personer under 18 år som tolk ved mundtlig kommunikation med kommunen vedrørende hjælp eller vejledning i forbindelse med ansøgning om hjælp.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra ét sprog til et andet.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at eksempelvis skriftlig kommunikation på digitale platforme ikke er omfattet af bestemmelsen. Der er således intet forbud mod, at et barn for eksempel oversætter en skriftlig besked på en digital platform som fx e-Boks.

Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, skal baseres på en faglig vurdering af, hvorvidt indholdet af samtalen kan virke belastende for den pågældende person under 18 år.

Som eksempler på situationer, hvor det sædvanligvis må antages at være uproblematisk at lade personer under 18 år fungere som tolke, kan nævnes samtaler om telefoniske åbningstider og tilgængelighed af information om fremmedsprog.

Det er vurderingen, at der i forhold til situationer omfattet af stk. 2, alene vil kunne være tale om beslutninger, som vedrører faktisk forvaltningsvirksomhed, jf. de ovenfor angivne eksempler.

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet). Af bekendtgørelsen fremgår en række krav til brugen af tolke, herunder tolkens funktion, krav om inhabilitet m.v.

Det forslås, at der i udlændingelovens § 46 f indsættes et nyt stk. 1, hvorefter personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation jf. dog stk. 2.

Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig kommunikation mellem en relevant myndighed eller andre aktører, som udfører virksomhed i henhold til udlændingeloven.

Forbuddet vil gælde generelt for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed. Udlændingemyndighederne samt andre aktører, der udfører virksomhed i henhold til udlændingeloven, skal derfor generelt iagttage forbuddet, herunder i indkvarteringssystemet, på borgerservicecentre under Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration, samt i forbindelse med Hjemrejsestyrelsens virksomhed.

I relation til faktisk forvaltningsvirksomhed vil dette i praksis f.eks. kunne angå situationer, hvor Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration på borgerservicecentrene mundtligt vejleder udlændingen, herunder om indgivelse af en klage over en afgørelse og fristerne herfor. I et sådant tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet og må derfor i nødvendigt omfang indkalde en myndig tolk til at bistå udlændingen.

I relation til afgørelsesvirksomhed vil dette i praksis kunne angå situationer, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration kontakter en udlænding telefonisk med henblik på at indhente yderligere oplysninger til brug for sagsbehandlingen af udlændingens ansøgning om f.eks. opholds- eller arbejdstilladelse. Også i sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet og sikre, at der ikke anvendes en person under 18 år til at tolke.

Det vil også kunne være i tilfælde, hvor en person under 18 år retter henvendelse til udlændingemyndighederne på vegne af sine forældre eller andre familiemedlemmer med henblik på f.eks. at afgive oplysninger af betydning for sagens afgørelse, at få oplyst indholdet af en skriftlig afgørelse eller at få svar på nogle opfølgende spørgsmål til en afgørelse. I også sådanne tilfælde vil myndighederne skulle iagttage forbuddet, og myndighederne må derfor i nødvendigt omfang sikre, at der indkaldes en myndig tolk.

Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises som tolk, vil myndigheden fortsat skulle sikre iagttagelse af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, herunder i nødvendigt omfang ved at sikre at der indkaldes en egnet tolk til samtalen.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolke gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding, som myndighederne m.v. har en mundtlig kommunikation med.

Det foreslås endvidere, at der i udlændingelovens § 46 f indsættes et nyt stk. 2, hvorefter personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle foretages af udlændingemyndighederne, indkvarteringsoperatørerne eller andre aktører, som udfører virksomhed i henhold til udlændingeloven. Der vil skulle foretages en konkret og individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle tages et grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.

Til nr. 1

Integrationsloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning i forbindelse med kontakt mellem myndighederne og udlændinge, der er omfattet af loven.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 b i integrationsloven.

Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som varetager opgaver i henhold til integrationsloven, og udlændinge omfattet af integrationsloven.

Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.

Det gælder bl.a. samtaler mellem en kommune og en udlænding om udlændingens rettigheder og pligter i henhold til integrationsloven, herunder samtaler om en udlændings pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, udarbejdelse og opfølgning på kontrakt efter integrationsloven mellem kommunen og den enkelte udlænding m.v.

Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises som tolk, vil kommunen fortsat skulle sikre iagttagelse af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, herunder i nødvendigt omfang ved at sikre at der indkaldes en egnet tolk til samtalen.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding, som myndighederne mv. har en mundtlig kommunikation med.

stk. 2, at personer under 18 år kan anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrøreret uproblematisk forhold.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle foretages af kommunen eller den aktør, som varetager opgaver i henhold til integrationsloven. Der vil skulle foretages en konkret og individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle tages et grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.

Til nr. 1

Danskuddannelsesloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning i forbindelse med kontakt mellem myndighederne eller sprogskolerne og udlændinge, der er omfattet af loven.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a i danskuddannelsesloven.

Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som varetager opgaver i henhold til danskuddannelsesloven, og udlændinge omfattet af danskuddannelsesloven.

Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.

Det gælder bl.a. samtaler mellem en kommune eller aktør og en udlænding om udlændingens rettigheder og pligter i henhold til danskuddannelsesloven, herunder f.eks. i tilrettelæggelsen af tilbud eller i forbindelse med sprogudbyderens indplacering af udlændingen på danskuddannelsen.

Hvis forbuddet fører til, at en person under 18 år afvises som tolk, vil myndigheden fortsat skulle sikre iagttagelse af den almindelige forvaltningsretlige vejledningspligt, herunder i nødvendigt omfang ved at sikre at der indkaldes en egnet tolk til samtalen.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding, som myndighederne mv. har en mundtlig kommunikation med.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at personer under 18 år kan anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle foretages af kommunen eller den aktør, som varetager opgaver i henhold til danskuddannelsesloven. Der vil skulle foretages en konkret og individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle foretages en konkret vurdering af det grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer og det konkrete behov for at viderebringe en konkret besked eller oplysning. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.

Til nr. 1

Repatrieringsloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning. Dansk Flygtningehjælp varetager og har på nuværende tidspunkt ansvaret for den individuelle rådgivning af herboende personer, som udtrykker ønske om at høre nærmere om muligheden for repatriering, og for den generelle informationsindsats vedrørende repatriering efter repatrieringslovens § 4.

Af repatrieringslovens § 5, 1. og 2. pkt., fremgår, at kommunalbestyrelsen vejleder systematisk i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, og ved en dedikeret samtale, når en udlænding har haft ophold i mere end 5 år og modtaget kontanthjælpslignende ydelser i mere end halvandet år ud af de sidste 3 år, om muligheden for at modtage hjælp til repatriering.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 14 b i repatrieringsloven.

Det foreslås i stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig kommunikation mellem kommuner eller andre aktører, som varetager opgaver i henhold til repatrieringsloven, og udlændinge omfattet af repatrieringsloven.

Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.

Der vil således være tale om et forbud mod at anvende personer under 18 år som tolk, jf. dog det foreslåede stk. 2.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding, som myndighederne mv. har en mundtlig kommunikation med.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at personer under 18 år kan anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle foretages af den myndighed eller den aktør (organisation eller forening), som varetager opgaver i henhold til repatrieringsloven. Der vil skulle foretages en konkret og individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle tages et grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.

Forbuddet vil gælde for den mundtlige kommunikation mellem personen, der ønsker vejledning om mulighederne for repatriering, og de rådgivende og vejledende myndigheder, organisationer eller foreninger mv. som er overladt udførelsen af opgaven. Eventuel skriftlig kommunikation vedrørende repatriering vil således ikke være omfattet af bestemmelsen.

Til nr. 1

Hjemrejseloven foreskriver en række aktiviteter og samtaler, som forudsætter mundtlig kommunikation mellem myndigheder og en udlænding, som ikke har lovligt ophold i Danmark, og som derfor skal udrejse af landet.

Hjemrejseloven indeholder ikke bestemmelser om tolkning i forbindelse med kontakt mellem myndighederne og en udlænding, der er omfattet af loven.

Hjemrejseloven indeholder endvidere visse bestemmelser, som forudsætter, at der træffes afgørelse ved en domstol efter de relevante regler i retsplejeloven. Det er ikke hensigten med dette lovforslag, at de ændringer, som foreslås i hjemrejseloven, tillige skal finde anvendelse på sager, som behandles ved domstolene efter reglerne i retsplejeloven, uanset at sagen behandles på baggrund af en bestemmelse i hjemrejseloven.

Det foreslås, at i overskriften til hjemrejselovens kapitel 11 indsættes efter »Behandling af oplysninger«: »m.v.«. Det skyldes, at der med lovforslagets § 48, nr. 2, indsættes regler om tolkning i hjemrejselovens kapitel 11. Overskriften på kapitlet vil således skulle ændres for at sikre, at overskriften er dækkende for kapitlets indhold.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes en ny § 20 a i hjemrejseloven.

Det foreslås i stk. 1 , at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation, jf. dog stk. 2.

Ved kommunikation forstås i denne sammenhæng mundtlig kommunikation mellem myndigheder eller andre aktører, som f.eks. private udbydere, der varetager opgaver i henhold til hjemrejseloven, og udlændinge omfattet af hjemrejseloven.

Forbuddet vil gælde for mundtlig kommunikation i forbindelse med såvel faktisk forvaltningsvirksomhed som afgørelsesvirksomhed.

Det gælder bl.a. samtaler mellem Hjemrejsestyrelsen og en udlænding om udlændingens rettigheder og pligter i henhold til hjemrejseloven, herunder samtaler om pligt til udrejse, hjemrejsekontrakt, hjemrejsestøtte, forhold på indkvarteringssteder, kontrol- og motivationsfremmende foranstaltninger, samt ved forkyndelse af afgørelser for andre myndigheder i medfør af cirkulære nr. 9187 af 13. marts 2023 om Hjemrejsestyrelsens forkyndelser m.v.

Forbuddet mod at anvende personer under 18 år som tolk gælder, uanset om personen under 18 år har en familiemæssig relation til den udlænding, som myndighederne m.v. har en mundtlig kommunikation med.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at personer under 18 år kan anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Vurderingen af, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle foretages af den myndighed eller den aktør, f.eks. private udbyder, som varetager opgaver i henhold til hjemrejseloven. Der vil skulle foretages en konkret og individuel faglig vurdering i hvert enkelt tilfælde. Der vil i den forbindelse skulle tages et grundlæggende hensyn om at beskytte børn imod belastende situationer. Der vil endvidere skulle tages konkret hensyn til den enkelte persons alder og risikoen for den enkelte persons velfærd og trivsel ved, at vedkommende får indsigt i de oplysninger, der kommunikeres om. Hvis det vurderes, at indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, må den pågældende ikke forestå tolkning.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan bl.a. nævnes praktiske beskeder om tid og sted for en bestemt aftale, åbningstider eller lignende.

Samtaler i forbindelse med afgørelser, som træffes af domstole eller af politiet, vil ikke være omfattet af denne lov.

Til nr. 1

Ældreloven indeholder ikke bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om tolkebistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i indsættes en ny § 31 a i ældreloven.

Det foreslås med stk. 1, at personer under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i ældreloven mod at anvende personer under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, f.eks. leverandør af helhedspleje. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter ældreloven, f.eks. i forbindelse med den daglige tilrettelæggelse og udmøntning af et pleje- og omsorgsforløb.

Forbuddet vil gælde alle personer under 18 år og forbuddet vil gælde, uanset om der f.eks. er tale om borgerens egne slægtninge, f.eks. børn eller børnebørn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at en person under 18 år f.eks. oversætter et dokument for sine forældre eller bedsteforældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af en person under 18 som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter ældreloven være en procesbeslutning. Sådanne sagsbehandlingsspørgsmål kan ikke påklages særskilt til Ankestyrelsen efter retssikkerhedsloven. Sådanne klager skal rettes til borgmesteren i den pågældende kommune. Ankestyrelsen vil dog kunne tage stilling til en beslutning vedrørende anvendelse af en person under 18 år som tolk som led i sin behandling af en klage over kommunens afgørelse efter ældreloven.

Det foreslås med stk. 2, at personer under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at personer under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når det vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år. Ved vurderingen heraf kan personens alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for personen under 18 år, vil personen ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade en person under 18 år fungere som tolk, kan nævnes praktiske beskeder omkring madlevering, pårørendes almindelige samtaler med personalet vedrørende plejen af en nærtstående, praktiske informationer om aktiviteter og invitation vedrørende sociale arrangementer på et plejecenter.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 7, nr. 2, i lov nr. 1659 af 30. december 2024 om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), ændres »2. pkt.« til: »3. pkt.« i friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen træder i kraft den 1. august 2025, jf. § 12, stk. 3, i lov nr. 1659 af 30. december 2024, og er således ikke trådt i kraft endnu.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2024-25, tillæg B, betænkning over L 41, side 5, at der er tale om en konsekvensændring, som følge af § 1, nr. 1, i lov nr. 1544 af 12. december 2023 om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for udsatte og anbragte børn og unge m.v.), idet henvisningen til § 3, stk. 2, 3. pkt., i folkeskoleloven ved en fejl ikke blev rettet i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Den pågældende konsekvensændring blev imidlertid gennemført ved § 2, nr. 1, i lov nr. 636 af 11. juni 2024 om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Hjemtagelse af elevstøtte og præcisering af tilskudsbetingelser), som trådte i kraft den 1. august 2024. Konsekvensændringen i § 7, nr. 2, i lov nr. 1659 af 30. december 2024 om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.), er således en fejl.

Det foreslås derfor, at § 7, nr. 2, i lov nr. 1659 af 30. december 2024 ophæves.

Forslaget er således en konsekvensændring som følge af, at den relevante ændring allerede er gennemført ved § 2, nr. 1, i lov 636 af 11. juni 2024, som er trådt i kraft den 1. august 2024 og således er gældende ret.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslås i stk. 2, at regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 f, stk. 3, jf. lovforslagets § 44.

Efter udlændingelovens § 46 f kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.

Som følge af lovens § 44, om indsættelse af nyt stk. 1 og 2 i udlændingelovens § 46 f vil udlændingelovens § 46 f, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 10. august 2023, blive til udlændingelovens § 46 f, stk. 3.

Stk. 2, vil betyde, at reglerne, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område (nu Udlændinge- og Integrationsministeriet), vil forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter, der udstedes i medfør af udlændingelovens § 46 f, stk. 3.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Baggrunden er, at de familieretlige love, der foreslås ændret ved lovforslagets §§ 17-26, 28 og 29, ikke gælder for Grønland, men kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Der henvises til § 48 i Familieretshusloven, § 67 i ægteskabsloven, § 49 i forældreansvarsloven, § 41 i adoptionsloven, § 38 i børneloven, § 23 i børnebidragsloven, § 32 i navneloven, § 84 i ægtefælleloven, § 24 i børnebortførelsesloven, § 16 i Haagerbørnebeskyttelseskonventionsloven, § 6 i lov om Haagerkonventionen af 2007 og § 18 ægtefællepensionsloven. Bidragsopkrævningsloven, jf. lovforslagets § 27, gælder efter lovens § 25 ikke for Grønland, og loven kan heller ikke sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Det foreslås, at de ved lovforslagets §§ 17-29 foreslåede bestemmelser om anvendelse af personer under 18 år som tolke ikke skal kunne sættes i kraft for Grønland. Det skyldes, at aftalen af 29. september 2022 om forbud mod at bruge børn og unge under 18 år som tolke ikke omfatter Grønland.

Videre er baggrunden for forslaget, at bidragsopkrævningsloven, der oprindeligt blev vedtaget som lov nr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag, efter dennes § 25 gælder direkte for Færøerne. De ændringer af de familieretlige love, der følger af lovforslagets §§ 17-29, kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da de færøske myndigheder har overtaget sagsområdet person-, familie- og arveret samt personnavnelovgivningen, herunder den lovgivning der er omfattet af de nævnte love.

Lov om folkeskolen, jf. § 61, lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. § 45, lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. § 56, lov om kommunale internationale grundskoler, jf. § 22, lov om ungdomsskoler, jf. § 33, dagtilbudsloven, jf. § 111, lov om erhvervsuddannelser, jf. § 72, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. § 9, lov om forberedende grunddannelse, jf. § 51, stu-loven, jf. § 18, lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. § 17, lov om de gymnasiale uddannelser, jf. 77, serviceloven, jf. § 196, stk. 1, barnets lov, jf § 214, stk. 1, socialtilsynsloven, jf. § 28, voksenansvarsloven, jf. § 26, handicapforskelsbehandlingsloven, jf. § 15, socialfrikortsloven, jf. § 11, tilbageholdelsesloven, jf. § 12, skatteforvaltningslovens, jf. § 65, repatrieringsloven, jf. § 19 og ældreloven, jf. § 48, stk. 1, gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning.

Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Det foreslås, at lovens §§ 44 og 48 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Det betyder, at de foreslåede ændringer af udlændingeloven, jf. lovforslagets § 44, samt de foreslåede ændringer af hjemrejseloven, jf. lovforslagets § 48, helt eller delvist vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

Det vil efter den foreslåede bestemmelse være muligt på forskellige tidspunkter at sætte de forskellige bestemmelser i kraft for henholdsvis Færøerne og Grønland.