Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) § 23

Forarbejder til Lov om ændring af en række love på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område, skatteområdet, beskæftigelsesområdet, udlændinge- og integrationsområdet og ældreområdet (Forbud mod anvendelse af personer under 18 år som tolke m.v.) § 23

Til nr. 1

Navneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i navneloven indsættes et nyt kapitel 5 med overskriften »Forbud mod anvendelse af børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation«, og at der i det kapitel indsættes en ny § 27 a.

Det foreslås med stk. 1, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder og med private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige, jf. dog stk. 2.

Tolkning skal forstås som mundtlig oversættelse fra et sprog til et andet, f.eks. fra arabisk til dansk.

Forslaget vil medføre, at der indføres et forbud i navneloven mod at anvende børn under 18 år som tolke ved mundtlig kommunikation med offentlige forvaltningsmyndigheder. Forbuddet vil også gælde for private leverandører, men navneloven indeholder ikke hjemmel til at overlade opgaver til private leverandører. Forbuddet vil dog også gælde for private leverandører, hvis det på et tidspunkt indføres at anvende private leverandører efter navneloven. Forbuddet vil gælde både for afgørelsesvirksomhed og faktisk forvaltningsvirksomhed efter navneloven. Forbuddet vil ikke gælde for domstolenes behandling af sager efter navneloven. Spørgsmålet om anvendelse af børn som tolke i sager hos domstolene vil således skulle afgøres efter retsplejeloven m.v.

Forbuddet mod at anvende børn som tolke vil gælde for alle børn under 18 år og ikke kun det omhandlede barn eller parternes andre børn.

Skriftlige henvendelser vil ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil sige, at skriftlig kommunikation ikke vil være omfattet af forbuddet. Der vil således ikke være forbud mod, at et barn f.eks. oversætter et dokument for sine forældre.

En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, herunder et afslag herpå, vil i en afgørelsessag efter navneloven være en procesbeslutning. Det fremgår af § 21, stk. 1, i navneloven, at personregisterførerens afgørelser efter § 16, stk. 2, 1. pkt., og § 16, stk. 5, 2. pkt., i navneloven kan påklages til Familieretshuset. Familieretshusets afgørelser efter navneloven kan indbringes for familieretten til prøvelse efter bestemmelserne i kapitel 12 i Familieretshusloven. En beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk i sådanne afgørelsessager vil således hverken kunne påklages til Familieretshuset eller kunne indbringes for familieretten. Der vil dog under en prøvelsessag eller en klagesag kunne tages stilling til sagsbehandlingsspørgsmål, herunder en beslutning vedrørende anvendelse af et barn som tolk, hvis dette har betydning for afgørelsen i sagen.

Det foreslås med stk. 2, at børn under 18 år må anvendes som tolke uanset stk. 1, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Forslaget vil være en undtagelse til det foreslåede forbud sådan, at børn under 18 år vil kunne anvendes som tolke, når kommunikationen vedrører et uproblematisk forhold.

Beslutningen om, hvorvidt der er tale om et uproblematisk forhold, vil skulle baseres på en vurdering fra den medarbejder, der håndterer den konkrete mundtlige kommunikation. Ved vurderingen vil der skulle lægges vægt på, om indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet. Ved vurderingen heraf kan barnets alder og modenhed også have betydning. Hvis indholdet af samtalen kan virke belastende for barnet, vil barnet ikke kunne fungere som tolk.

Som eksempler på situationer, hvor det må antages at være uproblematisk at lade barnet fungere som tolk, kan nævnes orientering om, hvordan man kan finde vejledning om anvendelsen af loven, samt anmodninger om et ansøgningsskema eller forklaring på anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

I situationer, hvor der ikke vurderes at være tale om et uproblematisk forhold, vil det være myndighedens ansvar at sørge for, at der er relevant tolkebistand til rådighed.

De ovenstående betragtninger om vurderingen af, om der er tale om et uproblematisk forhold, vil også gælde for de private leverandører, der udfører opgaver for det offentlige.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Navneloven indeholder ikke bestemmelser om fremmedsprogstolkning i forholdet mellem borgeren og det offentlige.

For nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der før overskriften før § 28 indsættes et nyt kapitel 6 med overskriften »Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.«

Dette skyldes, at navneloven efter det foreslåede nye kapitel 5 med den foreslåede nye § 27 a i §§ 28-32 indeholder bestemmelser om lovens ikrafttrædelse og anvendelse for Færøerne og Grønland samt om ændringer i anden lovgivning. Disse bestemmelser bør ikke være omfattet af det foreslåede nye kapitel 5, men bør være placeret i et særskilt kapitel 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.