Bekendtgørelse af lov om folkeskolen›§ 9

Gældende

LBK nr 989 af 27/08/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Folkeskoleloven § 9

Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

Tysk.
Fransk.
Spansk.
Billedkunst.
Medier.
Filmkundskab.
Drama.
Musik.
Håndværk og design.
Madkundskab.
Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
Arbejdskendskab.

Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.

Stk. 4. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

Stk. 5. De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.

Stk. 7. Eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Stk. 8. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Stk. 9. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes efter stk. 6.

Gældende§ 9

Retsinformation

Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.)

Dato

30. december 2024

Ministerium

Børne- og Undervisningsministeriet

Kort navn

LOV nr 1659 af 30/12/2024

Nuværende lovtekst

Konsolideret lovtekst

Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst RENAMED Viewed

@@ -10,37 +10,39 @@
 4) Billedkunst.
 5) Medier.
 6) Filmkundskab.
 7) Drama.
 8) Musik.
-9) Håndværk og design.
-10) Madkundskab.
-11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
-12) Arbejdskendskab.
 Stk. 2.
-Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som
 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1.
 pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.
 Stk. 3.
 Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
 indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
-institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1
 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i
 samråd med forældrene, jf. § 54.
 Stk. 4.
 Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
 indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og
 teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med
 introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år,
 inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene
 kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra
@@ -49,20 +51,27 @@
 forældrene, jf. § 54.
 Stk. 5.
 De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
 valgfag.
 Stk. 6.
 Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.
 Stk. 7.
-Eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120
-undervisningstimer årligt.
 Stk. 8.
-På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene
-billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
 Stk. 9.
 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes
-efter stk. 6.

 4) Billedkunst.
 5) Medier.
 6) Filmkundskab.
 7) Drama.
 8) Musik.
+9) Teknologiforståelse.
+10) Håndværk og design.
+11) Madkundskab.
+12) Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
+13) Arbejdskendskab.
 Stk. 2.
+Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab, der udbydes som
 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1.
 pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.
 Stk. 3.
 Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
 indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
+institutioner. På 7., 8. eller 9. klassetrin skal eleverne udsendes i praktik i 5 dage. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1
 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i
 samråd med forældrene, jf. § 54.
 Stk. 4.
 Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
 indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og
 teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med
 introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år,
 inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene
 kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra
 forældrene, jf. § 54.
 Stk. 5.
 De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
 valgfag.
 Stk. 6.
 Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.
 Stk. 7.
+På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 10, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8, 9 og 11. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
 Stk. 8.
+På 8. og 9. klassetrin skal eleverne tilbydes mindst et af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse, håndværk og design og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4 og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 9. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
 Stk. 9.
+På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 8.
+Stk. 10.
+Der skal ud over valgfag efter stk. 7-9 tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.
+Stk. 11.
 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes
+efter stk. 6.
+Stk. 12.
+Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om elevers deltagelse i praktik m.v., herunder om, hvilke aktiviteter i virksomheden eleverne må deltage i, om skolelederens og virksomhedens eller institutionens ansvar og om udveksling af oplysninger.

Ændringer

Nr 8:	I § 9, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer: »9) Teknologiforståelse« Nr. 9-12 bliver herefter nr. 10-13.
Nr 9:	I § 9, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »musik«: », teknologiforståelse«.
Nr 10:	I § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »På 7., 8. eller 9. klassetrin skal eleverne udsendes i praktik i 5 dage.«
Nr 11:	§ 9, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 8. Der skal ud over valgfag efter 1. pkt. og stk. 8 tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.«
Nr 12:	§ 9, stk. 7, affattes således: »Stk. 7. På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 10, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8, 9 og 11. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.«
Nr 13:	§ 9, stk. 8, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 8. På 8. og 9. klassetrin skal eleverne tilbydes mindst et af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse, håndværk og design og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4 og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 9. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag. Stk. 9. På 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 8. Stk. 10. Der skal ud over valgfag efter stk. 7-9 tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.« Stk. 9 bliver herefter stk. 11.
Nr 14:	I § 9 indsættes som stk. 12: »Stk. 12. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om elevers deltagelse i praktik m.v., herunder om, hvilke aktiviteter i virksomheden eleverne må deltage i, om skolelederens og virksomhedens eller institutionens ansvar og om udveksling af oplysninger.«

Forarbejder

Til nr. 10

Det fremgår af § 9, stk. 3, i folkeskoleloven, at skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf.

pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.

Erhvervspraktik er således i dag ikke obligatorisk for eleverne i folkeskolen. Det er op til skolerne og kommunerne lokalt at sætte rammer for erhvervspraktik i udskolingen. Alle elever i 8. og 9. klasse har dog ret til praktik, også selvom skolerne ikke tilbyder det.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.6.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås at indsætte et nyt punktum i § 9, stk. 3, som 2. pkt., således at det fremgår, at eleverne på 7., 8. eller 9. klassetrin skal udsendes i praktik i fem dage.

Ændringen af bestemmelsen i § 9, stk. 3, vil medføre, at erhvervspraktik bliver obligatorisk for alle elever. Forløbet skal vare i alt fem dage og kan enten ligge i 7., 8. eller 9. klasse.

Det er skolens leder, som beslutter, på hvilket klassetrin, den obligatoriske praktik skal placeres. Skolelederen har i øvrigt frihed til at organisere praktikken efter lokale ønsker og behov. Det kan være fem dage i træk et sted, eller f.eks. to dage et sted og tre et andet sted.

Folkeskolerne skal gennem undervisningen understøtte erhvervspraktikken før, under og efter praktikken i det obligatoriske emne uddannelse og job. Dette skal bidrage til elevernes udbytte af praktikken. Eleverne skal således forberedes på forløbet, have kontakt til det undervisende personale og opgaver undervejs og efterfølgende understøttes i at reflektere over deres erfaringer. Det kræver, at skolen afsætter tid og rammer, der understøtter lærernes rolle i praktikforløbet. Derfor skal opgave placeres inden for rammerne af undervisningen. Det kan i denne forbindelse vælges at inddrage den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleverne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, hvad det vil sige, at gå på arbejde, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i f.eks. landbrugspraktik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner.

Eleven skal finde en praktikplads, evt. i samarbejde med elevens forældre, skole og kommune. Det er skolens leder, der skal sikre tilrettelæggelsen af praktikperioden og herunder også, at alle elever får adgang til en praktikplads i forbindelse med den obligatoriske praktik.

Hvis skolelederen i dialog og samarbejde med elevens forældre og eleven ikke lykkes med at finde en praktikplads, eller hvis det i dialogen vurderes, at eleven ikke har gavn af at deltage i ordinær praktik, skal der i samarbejde med kommunen etableres et alternativt praktikforløb med et klart erhvervsrettet sigte. De alternative praktikforløb kan tilrettelægges centralt i kommunen, så der lokalt kan skabes en fast procedure og organisering for praktikforløb til en afgrænset elevgruppe. Forløbet kan f.eks. etableres på en kommunal arbejdsplads, en institution for erhvervsrettet uddannelse, en institution for forberedende grunduddannelse eller i den kommunale ungdomsskole. Et alternativt praktikforløb kan i helt særlige tilfælde foregå fysisk på folkeskolen (f.eks. hos skolens tekniske personale eller i kantinen), hvis det vurderes at være mest til gavn for eleven og fortsat har et klart erhvervsrettet sigte.

Elever med behov for specialpædagogisk støtte har mulighed for at få støtten med ud i praktik.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved den gældende bestemmelse om, at eleverne på 8. og 9. klassetrin har krav på udsendelse i praktik i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1 uge på 9. klassetrin, men denne ordning vil fortsat være frivillig. Eleverne kan således benytte retten til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse, i det omfang de ikke har gennemført obligatorisk erhvervspraktik i det pågældende år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9. klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, skal eleverne på 7. og 8. klassetrin tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det foreslås, at det fremgår af § 9, stk. 7, 1. pkt., at på 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 10, og kan tilbydes valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8, 9 og 11.

Dermed vil der være pligt til at tilbyde valgfaget håndværk og design til elever i 7. og 8. klasse og samtidig mulighed for at tilbyde et eller flere af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse og madkundskab.

Dermed vil skolerne få mulighed for at udvide elevernes udvalg af prøvebærende praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse med teknologiforståelse. For nærmere om faget henvises til bemærkningerne til folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Udbuddet af valgfag vil kunne ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om, at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Det foreslås endvidere, at det fastslås i § 9, stk. 7, 2. pkt., at eleven vil skulle vælge ét af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det vil betyde, at eleven på 7. og 8. klassetrin skal vælge et af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 8-11, angivne valgfag, dvs. håndværk og design, billedkunst, musik, teknologiforståelse eller madkundskab.

Dermed vil eleverne være forpligtede til at vælge et praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse. De fem valgfag vil alle være toårige trinforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 2, 1. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9, så eleverne vil skulle have det samme valgfag begge år.

Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt, jf. bestemmelsens 1. pkt. og bemærkningerne hertil ovenfor.

Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge om, og eleven vil heller ikke kunne tage valgfaget i 8. og 9. klasse i stedet. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det obligatoriske valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på denne skole, en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervisningen i faget på det pågældende klassetrin.

Skolelederen vil som i dag kunne beslutte at tillade, at den enkelte elev ud fra en saglig begrundelse vælger om. Hvis skolens leder giver denne mulighed for omvalg, medfører det samme forpligtelse til at tilbyde den nødvendige supplerende undervisning (faglige støtte) som ved skoleskift.

Det bemærkes, at der ikke ændres på reglerne om det samlede udbud af valgfag, hvorfor eleverne fortsat vil have mulighed for at vælge yderligere valgfag. Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (fx tysk, fransk eller spansk) som frivillige valgfag, i det omfang fagene tilbydes.

Det foreslåede indgår i en sammenhæng bestående af de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, hvor antallet af valgfag udvides og indholdet af den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 7, flyttes til de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 9 og 10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13.

Det foreslåede vil indebære, at bestemmelsen i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, erstattes med indholdet af den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 8, med tilføjelse af valgfaget teknologiforståelse.

Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og hvor der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 6, at kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.

Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 7, at eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Det foreslås, at § 9, stk. 8, ophæves og i stedet indsættes en række nye stykker om udbuddet af valgfag.

Det foreslås i § 9, stk. 8, at på 8. og 9. klassetrin skal eleverne tilbydes mindst et af valgfagene billedkunst, musik, teknologiforståelse, håndværk og design og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4 og 8-11, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 9. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne skal tilbydes et 2. praktisk/musisk valgfag i 8. og 9. klasse ud over det praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 7.

Fagene, som skolen kan vælge mellem at tilbyde eleverne som 2. praktiske/musiske valgfag, vil være de samme, som skolen kan tilbyde eleverne som 1. praktiske/musiske valgfag i 7. og 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 7. Der vil dog være pligt til at sammensætte valgfagsudbuddet, så eleverne har mulighed for at vælge et andet fag, end deres 1. praktiske/musiske valgfag efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13. Der vil endvidere være en pligt til at sammensætte valgfagsudbuddet, så eleverne har mulighed for at vælge et andet fag end deres valgfag efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 9, jf. hertil nedenfor.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7.

Eleverne vil have pligt til at vælge et af de tilbudte 2. praktiske/musiske valgfag. Det vil betyde, at eleven på 8. og 9. klassetrin skal vælge et andet af de i § 9, stk. 1, nr. 4 og 8-11, angivne valgfag, dvs. håndværk og design, billedkunst, musik, teknologiforståelse eller madkundskab, end eleven afslutter på 8. klassetrin.

Elevens valg vil være begrænset af, hvor mange af disse fag der udbydes lokalt.

De fem valgfag vil alle være toårige trinforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9. Eleverne vil således skulle have det samme valgfag begge år.

Udgangspunktet vil være, at eleven ikke kan vælge om. Hvis eleven skifter til en skole, hvor det ikke er muligt at tilbyde undervisning i det 2. praktiske/musiske valgfag, som eleven tidligere har haft, enten på denne skole, en nærliggende skole eller i den kommunale ungdomsskole, vil eleven være nødt til at vælge om. Det vil medføre, at den nye skole må tilbyde den supplerende undervisning (faglige støtte), der er nødvendig, for at eleven kan følge undervisningen i faget på det pågældende klassetrin.

Det bemærkes, at det 2. praktiske/musiske valgfag ikke vil blive omfattet af et krav om obligatorisk prøveaflæggelse, jf. hertil de foreslåede ændringer til folkeskolelovens § 14 i lovforslagets § 1, nr. 27-33.

Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Det foreslås i § 9, stk. 9, at på 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal eleverne vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 7 og 8.

Det foreslåede vil indebære, at eleverne vil skulle have undervisning i et eller flere andre valgfag end deres praktiske/musiske valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 8, i enten 7. og 8. klasse eller i 8. og 9. klasse. Dermed vil eleverne skulle have yderligere 60 undervisningstimer årligt (vejledende timetal) i valgfag efter elevens valg.

De pågældende valgfag kan være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1, der indeholder en opregning af valgfag for elever i 7.-9. klasse, hvortil der centralt er udarbejdet læreplaner (Fælles Mål). Det kan endvidere være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 5, som indeholder en angivelse af en række af de valgfag, der tilbydes elever i 10. klasse. Det kan herudover være valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6, om kommunale valgfag, hvor kommunen selv skal beskrive mål og indhold for valgfagene.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 6, eller en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. folkeskolelovens § 22, stk. 7-9.

Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes lokalt.

Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4. I skoleårene 2025/26-2026/27 vil den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, skulle finde anvendelse.

Det foreslås i § 9, stk. 10, at der ud over valgfag efter stk. 7-9 skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer på 7.-9. klassetrin.

Det foreslåede vil indebære, at der som hidtil vil skulle tilbydes eleverne valgfagsundervisning i et omfang, så eleverne har mulighed for at vælge at modtage undervisning i et valgfag i yderligere 60 undervisningstimer årligt i 7.-9. klasse.

Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes lokalt.

Eleverne vil således ikke blive afskåret fra at vælge blandt andet et tredje sprogfag (f.eks. tysk, fransk eller spansk) som frivilligt valgfag, i det omfang fagene tilbydes. Det bemærkes, at den samlede årlige undervisningstid vil kunne overstige 1.400 timer årligt for elever, der vælger et sådan valgfag, jf. folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, 2. pkt.

Udbuddet af valgfag kan ske i et samarbejde mellem flere skoler eller den kommunale ungdomsskole, jf. den gældende folkeskolelovs § 22, stk. 7.

Den foreslåede bestemmelse vil – ligesom den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8 – skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor de fornødne faglokaler forventes at være tilvejebragt, og der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4. I skoleårene 2025/26-2026/27 vil den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 11, skulle finde anvendelse.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 12, stk. 6, hvorefter bekendtgørelser udstedt med hjemmel i den gældende folkeskolelovs § 9, stk. 9, forbliver i kraft, når bestemmelsen rykker som følge af tilføjelsen de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 9 og 10, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 4, kan skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.

I henhold til lovens § 25, stk. 2, som er en hensigtserklæring, skal det ved fordelingen af børn i kommunens skoler tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.

Folkeskolelovens § 33, stk. 4, indebærer, at skolelederen kan inddrage den kommunale ungeindsats i beslutningen om at tillade, at en elev efter afslutningen af 7. klasse opfylder undervisningspligten i et særligt tilrettelagt forløb eller erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg.

Efter folkeskolelovens § 33, stk. 5, skal de særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.

Folkeskolelovens § 33, stk. 6 og 7, indeholder bl.a. regler om de betingelser, der gælder ved opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse hhv. erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder bl.a. at tilladelsen til opfyldelse af undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse kan betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 2, hører til hver skole et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.

Efter folkeskolelovens § 54 tilkommer forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.

I henhold til bestemmelsens stk. 2, kan skolen bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret i folkeskoleloven og lov om kommunal indsats for unge under 25 år (ungeindsatsloven) henvises til pkt. 2.2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse om juniormesterlæreordningen som § 9 a i folkeskoleloven.

Det foreslås i § 9 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder juniormesterlæreordning til elever på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen kan uanset § 25, stk. 2, beslutte at samle eleverne i en klasse.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil få pligt til at etablere juniormesterlæreordninger som tilbud til eleverne på 8. og 9. klassetrin. Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt skulle etablere juniormesterlæreordninger, så alle elever kan vælge at modtage undervisning i juniormesterlæreordning, mens de fortsætter i deres hidtidige klasser.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at samle elever i juniormesterlære i én klasse. Dermed vil kommunalbestyrelsen kunne fravige udgangspunktet om, at eleverne i juniormesterlæreordningen bliver undervist sammen med deres klasse på den folkeskole, de er indskrevet på, således at kun klassen med juniormesterlæreelevers undervisning skal tilrettelægges rundt om juniormesterlæreordningen.

Eleverne i juniormesterlære vil således kunne samles i en klasse på hver skole eller i en klasse på én skole i kommunen. Det vil være op til en lokal beslutning, hvorvidt elever, som har valgt juniormesterlære, skal samles i en ny klasse, herunder på tværs af skoler, eller fortsat skal gå i deres oprindelige klasse. I det omfang eleverne samles i en klasse på en eller flere skoler i kommunen, der ikke er elevernes hidtidige skole, vil den nye skole skulle være elevernes distriktsskole, jf. hertil den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 57.

Forslaget vil betyde, at i de tilfælde, hvor eleven bliver i sit klassefællesskab, vil skemaet for hele klassen skulle tage højde for eleven i juniormesterlære. Dette kan i praksis betyde, at de tre-fire dage om ugen, hvor eleven er i skole, skal hele klassen have ugens samlede matematik- og dansktimer, og evt. andre fag, som eleven i juniormesterlæreforløb undervises i.

I det omfang kommunalbestyrelsen beslutter at samle eleverne i juniormesterlære på en af kommunens skoler, vil den skole, hvor eleverne modtager undervisning, blive elevernes distriktsskole, jf. den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 36, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 57.

Alle elever i 8. og 9. klasse, herunder elever der modtager specialundervisning, vil kunne vælge ordningen med samtykke fra forældre, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, hvorefter det vil være eleven i samråd med forældrene, der træffer beslutning om deltagelse.

Det foreslåede vil således betyde, at juniormesterlæreordningen skal være et tilbud til alle elever i 8. og 9. klasse og dermed ikke en visitationsordning.

Juniormesterlæreordningen vil få virkning første gang for de elever, der påbegynder 8. eller 9. klassetrin i skoleåret 2025/26, således at eleverne vil blive undervist efter denne ordning med henblik på afgangseksamen med juniormesterlæreordningen efter 9. klasse i sommeren 2026. Der henvises til lovforslagets § 12, stk. 2, om ikrafttræden.

Det foreslås i § 9 a, stk. 2, at beslutning om deltagelse i juniormesterlæreordning træffes af eleven med forældrenes samtykke, jf. § 54. Ønsker eleven ikke at fortsætte i juniormesterlæreordning, skal eleven tilbydes undervisning efter de almindelige regler.

Det foreslåede vil indebære, at det er eleven, der med forældrenes samtykke træffer beslutning om deltagelse i juniormesterlæreordningen. Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne afvise at lade en elev deltage i juniormesterlæreordning, hvis eleven har truffet beslutningen med forældrenes samtykke. Der vil således ikke kunne stilles krav om f.eks., at eleven skal have et særligt behov for at blive undervist i juniormesterlæreordning. Der vil ikke være noget til hinder for efter aftale med eleven og forældrene evt. at inddrage den kommunale ungeindsats, men det vil ikke kunne opstilles som en forudsætning, at eleven træffer sin beslutning efter inddragelse af den kommunale ungeindsats i medfør af ungeindsatsloven. Der vil heller ikke kunne stilles krav om, at eleven f.eks. ikke må være henvist til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand eller have behov for personlig assistance.

Det foreslåede vil betyde, at elever, der er henvist til segregerede specialundervisningstilbud, også vil kunne vælge juniormesterlæreordning med forældrenes samtykke. Beslutningen om tilrettelæggelsen af elevens juniormesterlæreordning, herunder eventuel godkendelse af praktiksted, vil dog skulle træffes af en skoleleder ved en folkeskole. Det betyder for elever på behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, at tilrettelæggelsen vil skulle drøftes med den skoleleder, som også træffer beslutninger om fritagelse fra fag og prøver for specialundervisningstilbuddets elever.

Det forventes, at kommunalbestyrelsen vil skulle tage stilling til anvendelsen af juniormesterlæreordningen i den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen, som følger af ungeindsatslovens § 5, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 13, i lov nr. 174 af 27. februar 2024 om ændring af bl.a. ungeindsatsloven, der træder i kraft den 1. august 2024. Det forventes herunder, at der tages stilling til, hvordan vejlednings- og undervisningsaktiviteter kædes sammen og integreres i undervisningens fag og emner i den begrænsede fagrække.

Det vil være naturligt at inddrage den kommunale ungeindsats ved den nærmere organisering og tilrettelæggelse af juniormesterlæreordningen i kommunen samt efter samråd med eleven og forældrene i forbindelse med tilrettelæggelsen af den enkelte elevs juniormesterlæreordning.

Eleverne vil endvidere skulle understøttes i deres juniormesterlæreforløb, herunder i forbindelse med opstart af forløbet. Den kommunale ungeindsats vil dermed få en særlig vejledningsforpligtelse over for elever i 7. klasse, som overvejer at påbegynde juniormesterlæreordningen i 8. klasse.

Der findes allerede regler i vejledningsbekendtgørelsen om, at den kommunale ungeindsats f.eks. skal give vejledning om særlige initiativer, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 3-7, og om praktikforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 3 og 4, og § 33, stk. 5, jf. vejledningsbekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 8 og 9.

Det er forventningen, at bemyndigelsen til at fastsætte reglerne i vejledningsbekendtgørelsen i ungeindsatslovens § 3, stk. 6, vil blive benyttet til også at fastsætte regler om, at der gives vejledning om juniormesterlære.

Juniormesterlæreelever vil fortsat kunne tilbydes at deltage i øvrige vejledningsaktiviteter, såsom introduktionskurser, brobygning og kollektiv vejledning m.v., jf. hertil den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 2. pkt., og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det vil derimod være en forudsætning for elevens optagelse, at forældrene giver samtykke hertil, jf. § 54. Det betyder, at retten til at samtykke til optagelse i juniormesterlæreordningen tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Skolen kan anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne, jf. også § 54, stk. 2.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at hvis eleven ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordningen, skal skolen tilbyde eleven undervisning efter de almindelige regler i folkeskoleloven med henblik på, at eleven kan bestå folkeskolens afgangseksamen, medmindre der er grundlag for at fritage eleven fra fag eller prøver.

Det betyder, at folkeskolelovens § 5, stk. 5, om supplerende undervisning m.v., og § 12, stk. 1, 2. pkt., om klassetrinsindplacering, finder anvendelse, hvis en elev ikke ønsker at fortsætte i juniormesterlæreordning.

Det foreslås i § 9 a, stk. 3, at undervisningen i juniormesterlæreordningen i op til fire femtedele af undervisningstiden omfatter fagene dansk og matematik. Skolens leder kan beslutte at give undervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen i op til fire femtedele af undervisningstiden skal følge undervisningen i dansk og matematik.

Undervisningen i folkeskolen vil skulle fylde op til fire femtedele af undervisningstiden. Det betyder, at omfanget af elevens deltagelse i undervisningen i folkeskolen ikke sættes til et bestemt timetal, men til en andel af den undervisningstid, som elevens klasse modtager. Dette vil som udgangspunkt skulle være indtil fire femtedele af de 1.400 timer, som er undervisningstidens samlede varighed efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 3. I det omfang, der træffes beslutning om at reducere undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, vil kravene til omfanget af juniormesterlæreelevernes deltagelse i undervisning i folkeskolen blive reduceret tilsvarende.

Den øvrige undervisningstid vil eleven skulle tilbringe i praktik eller praktiske undervisningsforløb efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, jf. hertil nedenfor. Eleven vil således skulle tilbringe mindst en femtedel af undervisningstiden i praktik eller praktiske undervisningsforløb.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det er op til lokal beslutning, hvordan praktikdagene i løbet af skoleåret tilrettelægges, herunder f.eks. om praktikdagene fastlægges som et uafbrudt forløb eller på ugentlig basis over et skoleforløb.

Det vil være skolelederens ansvar at vurdere, om det samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til de fastsatte krav. Den samlede undervisning for elever i juniormesterlæreforløb skal således tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, som eleven modtager.

Eleverne vil i undervisningstiden i folkeskolen skulle modtage undervisning i minimumstimetallene i dansk og matematik i 8. og 9. klasse. Da elevernes undervisningstid på skolen overstiger disse minimumstimetal, vil skolen skulle give eleverne anden undervisning i den øvrige undervisningstid. Denne undervisning vil som udgangspunkt skulle gives i dansk og matematik eller som undervisningstid efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 a som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42.

Undervisningen i den reducerede fagrække, der som minimum omfatter dansk og matematik, vil skulle have et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Det er op til lokal beslutning, hvordan undervisningen i dansk og matematik og evt. andre fag tilrettelægges.

At der alene er krav til, at eleverne skal undervises i dansk og matematik, kan have indflydelse på, elevernes mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse, idet der på nogle erhvervsuddannelser stilles krav til, at eleverne skal gennemføre eller bestå eksempelvis engelsk og fysik/kemi på bestemte niveauer.

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at kommunerne i videst muligt omfang underviser i engelsk og fysik/kemi.

Den foreslåede bestemmelse vil således også indebære, at skolens leder kan beslutte at give elever i juniormesterlæreordningen undervisning i andre fag m.v., jf. §§ 5, 7, 7 a og 9, i folkeskoleloven.

Det betyder, at skolen lokalt vil kunne vælge, at eleverne også kan følge undervisningen i andre fag end dansk og matematik. Det kunne f.eks. være engelsk og fysik/kemi eller det kunne være historie.

Skolens leder vil endvidere kunne vælge, at eleverne skal modtage undervisning i de obligatoriske emner efter folkeskolelovens § 7, eller deltage i introduktionsforløb og brobygning efter folkeskolelovens § 7 a. Skolens leder vil herudover kunne vælge, at eleverne skal modtage undervisning i valgfag, herunder obligatoriske praktiske/musiske valgfag, eller deltage i erhvervspraktik, jf. § 9.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at de fag m.v., som skolen lokalt vælger at give elever i juniormesterlæreordningen, vil være obligatoriske for eleven. Det vil således være skolelederen, der tager stilling til, hvor mange og hvilke fag og obligatoriske emner m.v., eleverne skal have undervisning i, hvis de deltager i juniormesterlæreordningen på skolen.

Skolelederen vil dog være begrænset af, at eleverne højst vil skulle deltage i undervisning i folkeskolen i fire femtedele af den samlede undervisningstid, hvorfor det skal sikres, at eleverne har tid nok på skolen til at deltage i den fulde undervisningstid i hvert af fagene.

Det bemærkes, at dette ikke afskærer skolelederens mulighed for at tilrettelægge individuelle ordninger for enkelte elever, hvis eleven har behov for det.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 9 a, stk. 2, jf. ovenfor. Det betyder, at det i praksis vil være eleven, der med forældrenes samtykke træffer beslutning om, hvorvidt eleven deltager i juniormesterlæreordningen med den fagrække, skolelederen har besluttet.

Det foreslåede vil indebære, at skolens leder har mulighed for at tilbyde eleverne en juniormesterlæreordning, som svarer til den eud 8/9-ordning, som Børne- og Undervisningsministeriet i perioden fra 2020-2025 gennemfører forsøg med.

Det foreslåede vil ikke ændre på de eksisterende muligheder for, at skolelederen kan tilbyde en elev i 8. og 9. klasse et anderledes udskolingsforløb, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4, hvorfor disse muligheder opretholdes uændret. Det vil derfor stadig være muligt f.eks. at lave forløb, hvor den enkelte elev kun modtager undervisning i udvalgte fag, og/eller at undervisningen gennemføres som praktiske opgaver på eller uden for skolen. Det vil således være op til eleven, elevens forældre og skolelederen at beslutte, hvilken type udskolingsforløb, der er bedst egnet for eleven.

Forslaget vil endvidere indebære, at elever i juniormesterlæreordningen kan have modtaget undervisning i flere prøvebærende fag end dansk og matematik, og derfor vil skulle have mulighed for at gå til prøve i disse fag. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, om mulighed for frivillig aflæggelse af prøver, og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at skolen vil skulle være opmærksom på, at eleven i juniormesterlære skal følge undervisningen i både biologi, geografi og fysik/kemi, hvis eleven skal have mulighed for at aflægge den fælles naturfaglige prøve i biologi, geografi og fysik/kemi.

Det foreslås i § 9 a, stk. 4, at undervisningen efter stk. 3 suppleres med praktik i en virksomhed eller praktiske undervisningsforløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en institution for forberedende grunduddannelse eller i ungdomsskolen i op til to femtedele af undervisningstiden. Praktik og praktiske undervisningsforløb tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.

Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen i op til to femtedele af undervisningstiden deltager i juniormesterlære i en virksomhed eller på en institution for erhvervsrettet uddannelse, på en FGU-institution eller på en ungdomsskole og dermed opholder sig et andet sted end på den folkeskole, hvor de er indskrevet og modtager undervisning i resten af undervisningstiden.

Med en virksomhed menes en juridisk enhed eller produktionsenhed, der er registreret i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-loven). Efter CVR-lovens § 3, nr. 4-7, omfatter dette også en statslig administrativ enhed, en region, en kommune og et kommunalt fællesskab.

Praktik eller praktiske undervisningsforløb vil skulle fylde i op til to femtedele af undervisningstiden. Det betyder, at omfanget af elevens deltagelse i praktik eller praktiske undervisningsforløb ikke sættes til et bestemt timetal, men til en andel af den undervisningstid, som elevens klasse modtager. Dette vil som udgangspunkt skulle være i op til to femtedele af de 1.400 timer, som er undervisningstidens samlede varighed efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, nr. 3. I det omfang, der træffes beslutning om at reducere undervisningstiden efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 42, vil kravene til omfanget af juniormesterlæreelevernes deltagelse i praktik eller praktiske undervisningsforløb i udgangspunktet skulle reduceres tilsvarende.

Skolens leder vil dog ved opgørelsen af elevernes undervisningstid kunne lægge til grund, at praktik i en virksomhed, der har samme varighed som en almindelig arbejdsdag for en fuldtidsansat medarbejder i den pågældende virksomhed, svarer til en femtedel af undervisningstiden. Det vil være en betingelse, at eleven ikke pålægges eller påtager sig over- eller merarbejde, og at alle arbejdsmiljøregler om arbejdstid for børn under 15 år eller i den undervisningspligtige alder overholdes.

Den øvrige undervisningstid vil eleven skulle deltage i undervisningen i folkeskolen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, jf. hertil ovenfor. Eleven vil således skulle tilbringe mindst tre femtedele af undervisningstiden i folkeskolen.

Det vil være forventningen, at praktikken i juniormesterlæreordningen giver eleverne kundskaber og færdigheder, der bl.a. forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling, i overensstemmelse med folkeskolelovens formålsparagraf.

Praktikken i juniormesterlæreordningen vil således skulle supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5 og 9, og obligatoriske emner i form af f.eks. uddannelse og job, jf. folkeskolelovens § 7, som eleven modtager i skolen, så eleverne modtager et vekslende forløb.

Det er således hensigten, at praktikken skal give eleverne mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder på andre måder end gennem den undervisning, der tilbydes i skolen. Det vil for nogle elever kunne være med til at fastholde deres motivation for at gå i skole.

Praktikken vil skulle tilrettelægges med henblik på at understøtte folkeskolens formål, jf. § 1, og supplere den undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5 og 9, og obligatoriske emner, jf. § 7, som eleven modtager efter stk. 3.

Det vil være skolelederens ansvar at vurdere, om det samlede juniormesterlæreforløb for den enkelte elev lever op til kravene i loven. Det er derfor også skolelederens opgave at sikre sig, at de dele af forløbet, der ikke gennemføres i folkeskolen, lever op til forventningerne.

Elever og forældre skal som udgangspunkt selv finde en virksomhed. Skolelederen skal i dialog med forældrene godkende praktikpladsen.

For elever, der ønsker juniormesterlæreordningen, men som ikke kan finde en virksomhedspraktikplads, vil kommunen skulle sørge for, at eleven kan komme i praktiske undervisningsforløb i form af et forløb på en institution for erhvervsrettet uddannelse, en FGU-institution eller den kommunale ungdomsskole. Det foreslåede indebærer, at muligheden for praktik i en virksomhed vil skulle afsøges først, hvorefter de øvrige muligheder aktualiseres. En elev vil dog godt konkret kunne ønske at komme i et praktisk undervisningsforløb på en uddannelsesinstitution frem for en virksomhed.

Der vil skulle indgås en aftale mellem eleven og elevens forældre på den ene side og den virksomhed, som skal være elevens praktiksted på den anden side efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, jf. nedenfor. Der vil endvidere skulle indgås en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og de uddannelsesinstitutioner, der modtager juniormesterlæreelever i praktiske undervisningsforløb, og som ikke er underlagt kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, dvs. institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forberedende grunduddannelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, nedenfor.

Det foreslås i § 9 a, stk. 5 , at ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin afholdes en afsluttende evalueringssamtale mellem eleven og det undervisende personale om elevens erfaringer fra og læringsudbytte af praktik og praktiske undervisningsforløb efter stk. 4. Repræsentanter fra elevens praktiksted, jf. stk. 4, kan deltage i samtalen.

Det foreslåede vil indebære, at elever i juniormesterlæreordningen ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin i tillæg til aflæggelse af deres prøver i dansk og matematik samt eventuelle frivillige prøver, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 6, 4. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36, skal deltage i en evalueringssamtale. Evalueringssamtalen er en obligatorisk afsluttende evalueringssamtale med en lærer fra folkeskolen om elevens oplevelse af læringsudbytte og overvejelser om videre uddannelse og job.

Den afholdte evalueringssamtale vil skulle fremgå af beviset for folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 14, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 34, og bemærkningerne hertil.

Samtalen vil skulle dreje sig om elevens erfaringer og læringsudbytte fra det praktiske forløb i juniormesterlære. Samtalen vil kunne have karakter af en portfoliosamtale, hvor eleven medbringer eksempler på udvalgte opgaver, eleven har arbejdet med i praktikforløbet.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at repræsentanter fra elevens praktiksted kan deltage i evalueringssamtalen. Det vil være skolelederen, som skal invitere praktikstedet til samtalen. Praktiksted skal forstås som en samlebetegnelse for det sted, hvor eleven har deltaget i praktik på en virksomhed henholdsvis deltaget i praktisk undervisningsforløb.

Det foreslåede betyder, at evalueringssamtalen skal afholdes inden for rammerne af de eksisterende ressourcer afsat til undervisningen i fagene.

Det foreslås i § 9 a, stk. 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner uden for den kommunale forvaltning, som er praktiksteder for elever i juniormesterlære, jf. stk. 4.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen eller den, kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, kan indgå overenskomst med en institution for erhvervsrettet uddannelse og en institution for forberedende grunduddannelse (FGU), som tilrettelægger og varetager undervisningen af elever i grundskolen, i det omfang dette følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 4, jf. ovenfor.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen indgår en overenskomst med hver af de uddannelsesinstitutioner – med undtagelse af ungdomsskoler – som gennemfører de praktiske undervisningsforløb for elever i juniormesterlære.

Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutionerne vil skulle leve op til de krav, der vil blive fastsat med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 7, jf. nedenfor.

Ved overenskomsten vil uddannelsesinstitutionen skulle påtage sig at planlægge og gennemføre undervisningen efter folkeskoleloven og på vegne af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for opgaveløsningen i henhold til folkeskoleloven og vil være ansvarlig for, at de praktiske undervisningsforløb lever op til de rammer, der er fastsat i overenskomsten. Kommunalbestyrelsen vil herunder skulle sikre, at elever med behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, modtager den fornødne støtte efter folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, og at elever med særlige behov tilbydes supplerende undervisning, anden faglig støtte og personlig assistance i overensstemmelse med folkeskolelovens § 3 a, samt at der tilbydes den nødvendige pædagogiske-psykologiske rådgivning i forbindelse hermed. Kommunalbestyrelsen vil også skulle sikre, at det praktiske undervisningsforløb lever op til kravene i folkeskolelovens § 18 om undervisningsdifferentiering m.v. Kommunalbestyrelserne vil endvidere med fordel kunne stille krav til, hvordan uddannelsesinstitutionerne koordinerer planlægningen af de praktiske undervisningsforløb med de folkeskoler, hvorfra eleverne kommer.

Det vil derfor påhvile kommunalbestyrelsen at sikre, at de uddannelsesinstitutioner, der indgås overenskomst med, vil være i stand til at løfte opgaven over for de konkrete juniormesterlæreelever, der bliver tilknyttet praktikstedet.

Det vil være muligt for kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den kommunale skoleforvaltning, hvis der skal indgås overenskomst for flere skolers samarbejde med en institution for erhvervsuddannelse eller forberedende grunduddannelse. Det vil også være muligt for kommunalbestyrelsen at uddelegere kompetencen til den kommunale skoleforvaltning, skolelederne eller skolebestyrelserne, hvis der skal indgås overenskomster for de enkelte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2 og 5, samt forvaltningsretlige regler om intern delegation.

Det bemærkes, at der ved ønske om praktik i en virksomhed vil skulle indgås en aftale mellem eleven og elevens forældre på den ene side og en virksomhed på den anden side om praktikforløbet, som kan danne grundlag for skolelederens vurdering af, om praktikken lever op til kravene i loven, herunder også kravene til elevens arbejdsmiljø.

Det vil ikke være en betingelse, at aftalen lever op til alle de samme krav som en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og en uddannelsesinstitution, men mangler i aftalen vil kunne føre til, at skolelederen ikke kan foretage den nødvendige vurdering af praktikken. En praktikaftale, der ikke indeholder de nødvendige oplysninger eller ikke kan antages at ville give eleven det krævede udbytte, vil skulle afvises af skolelederen.

Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 6, 2. pkt., at finansieringen af de praktiske undervisningsforløb er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende uddannelsesinstitution.

Det foreslåede vil indebære, at der ikke ydes statsligt taxameter til praktiske undervisningsforløb. Afregningen for undervisningsforløb og eventuel refusion af udgifter til eleverne i forbindelse med praktik på uddannelsesinstitutioner vil således skulle indgå i overenskomsten mellem praktikstedet og kommunalbestyrelsen. Der vil således ikke kunne kræves særskilt dækning af udgifter til undervisningsmaterialer hos praktikstedet, fra eleven eller elevens forældre. Dette følger også af den gældende folkeskolelovs § 19, stk. 1, hvorefter de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Der vil endvidere ikke kunne kræves særskilt dækning af udgifter til studieture, ekskursioner mv. fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som praktiksted, fra eleven eller elevens forældre. En sådan opkrævning vil i stedet skulle foretages af kommunalbestyrelsen eller den, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget til at træffe beslutning herom efter folkeskolelovens § 40, stk. 5, 2. pkt.

For juniormesterlæreelever, der er i praktik i en virksomhed, vil spørgsmålet om økonomiske forhold skulle være beskrevet i praktikaftalen. Det er forventningen, at det vil have undtagelsens karakter, at eleverne pålægges udgifter ud over betaling for frokost. I det omfang, der stilles krav om, at eleven selv finansierer andre udgifter i forbindelse med praktikken, herunder f.eks. uniform eller arbejdsredskaber, vil skolelederen skulle vejlede eleven og elevens forældre om, at eleven har krav på vederlagsfri undervisning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 19, stk. 1, og at eleven i stedet kan vælge at gennemføre praktikken i en anden virksomhed eller i en uddannelsesinstitution, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med. Hvis betalingsforpligtelsen antager et uforholdsmæssigt omfang, vil skolelederen kunne afvise at godkende praktikstedet, uanset om eleven og elevens forældre er villige til at afholde udgifterne.

Det bemærkes, at praktikstedet vil indtræde i skolens sted i befordringsmæssig henseende, ligesom praktik efter folkeskolelovens § 9, stk. 3. Kommunen skal derfor sørge for befordring til praktikstedet i det omfang dette følger af reglerne i folkeskolelovens § 26 og inden for rammerne af bekendtgørelse nr. 688 af 20. juni 2014 om befordring af elever i folkeskolen. I det omfang, der stilles krav om, at kommunen afholder uforholdsmæssigt store udgifter til befordring på grund af praktikstedets beliggenhed, vil skolelederen kunne afvise at godkende praktikaftalen.

Det bemærkes, at elever i grundskolen, som deltager i praktisk erhvervsorientering m.v., vil være dækket af statens erstatningsordning i det omfang, at den konkrete aktivitet er omfattet af bekendtgørelse nr. 990 af 27. september 2019 om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Formålet med statens erstatningsordning er at sikre, at praktikanter får samme erstatningsretlige stilling som arbejdstagerne på arbejdspladsen, jf. bekendtgørelsens § 1. Endvidere sikrer statens erstatningsordning praktikanter, der kommer til skade i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering m.v., ret til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring, og at Børne- og Undervisningsministeriet yder erstatning for skader, som praktikanter forvolder på andres person eller ejendele, såfremt praktikanten kan gøres ansvarlig for skaden efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. bekendtgørelsens § 2. Det vil dog kræve en bekendtgørelsesændring, førend deltagelse i juniormesterlære vil være omfattet af bekendtgørelsens anvendelsesområde.

Derimod vil erstatningssager mod eleverne fra uddannelsesinstitutioner, der fungerer som praktiksted, være et forhold mellem uddannelsesinstitutionen og eleven, fordi eleven her ikke vil deltage i praktisk erhvervsorientering m.v., men i praktiske undervisningsforløb.

Det foreslås endvidere i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med praktik i virksomheder og praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner.

Kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse vil i denne sammenhæng omfatte både de fysiske rammer om praktikken og de praktiske undervisningsforløb og elevens fremmøde og udbytte af juniormesterlæreforløbet.

Der vil skulle føres løbende tilsyn med virksomhedspraktikker, hvilket forventeligt vil kræve et besøg årligt på virksomheden. Kommunalbestyrelsens tilsyn vil skulle tilrettelægges, således at det kan gennemføres kvalificeret og uden unødigt ressourceforbrug. Eksempelvis vil skolelederne i kommunen kunne aftale, at én af skolelederne på vegne af de andre varetager tilsynet med en virksomhed, hvis virksomheden er praktiksted for flere elever fra forskellige skoler.

I tilfælde, hvor virksomhedspraktikken ikke lever op til det forventede, kan skolelederen træffe beslutning om, at virksomhedspraktikken indstilles, og at eleven derfor skal overgå til et praktisk undervisningsforløb eller en anden virksomhedspraktik.

Der vil tilsvarende skulle føres løbende tilsyn med praktiske undervisningsforløb på uddannelsesinstitutioner, som kommunalbestyrelsen har indgået overenskomst med. Kommunalbestyrelsen vil skulle udpege en medarbejder med de fornødne kvalifikationer til at føre tilsyn med, at praktikstederne planlægger og tilrettelægger de praktiske undervisningsforløb, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens og praktikstedets faglige og sociale fællesskaber. Det kunne f.eks. være en eller flere skoleledere ved kommunens folkeskoler.

Kommunalbestyrelsen vil også skulle føre tilsyn med juniormesterlæreforløbets tilrettelæggelse på uddannelsesinstitutionerne, herunder valg af aktiviteter som eleverne indgår i, herunder eventuelle undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, således at det bliver sikret, at praktikken lever op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Det vil således være kommunalbestyrelsens ansvar, at praktikken lever op til de i folkeskoleloven fastsatte rammer for undervisningen, herunder bl.a. folkeskolelovens § 10 (fagenes mål), § 13 (evaluering) og § 18 (undervisningsdifferentiering). Se hertil de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1.3.

Tilsynet vil endvidere skulle påse, at de medarbejdere på praktikstederne, som tilrettelægger og varetager praktikken, har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer. De undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der skal i praktik, vil have betydning for kravene til praktikstedet. Der vil blandt andet skulle lægges vægt på, om det f.eks. er en elevgruppe med behov for særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer.

Herudover vil der skulle føres tilsyn med elevernes fremmøde. Det vil f.eks. kunne være ved at modtage oplysninger om elevens fremmøde i virksomhedspraktik hver af de dage, der er aftalt med virksomheden. Det vil endvidere kunne være ved at påse, at uddannelsesinstitutioner, der giver praktiske undervisningsforløb, foretager fraværsregistrering i overensstemmelse med den indgåede overenskomst.

Tilsynet med elevernes udbytte af praktikken vil normalt kunne føres gennem særlig opmærksomhed på, om eleverne har den forventede progression i den undervisning, eleverne deltager i på folkeskolen.

Det foreslås i § 9 a, stk. 7 , at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om juniormesterlæreordningen, herunder om tilmelding, deltagelse og framelding, tilrettelæggelse af undervisningen, undervisningens indhold, krav til indhold i og tilrettelæggelsen af praktik og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikstedet, erstatning ved tilskadekomst, erstatning for person- og tingsskade, indgåelse af aftaler mellem elever, deres forældre og virksomheder om praktik, indgåelse af overenskomst mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner om praktiske undervisningsforløb samt om afsluttende evalueringssamtale.

Bemyndigelsen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om frister for, hvornår på skoleåret elever kan tilmelde sig juniormesterlæreordningen, f.eks. af hensyn til skolernes planlægning af undervisningen og kommunernes budgettering, ligesom bemyndigelsen også forventes at blive anvendt til at fastsætte regler om, hvordan og hvornår elever kan framelde sig juniormesterlæreordningen, f.eks. af hensyn til elevens videre færd i uddannelsessystemet. I den forbindelse forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte regler om eventuelle rammer for tilbud om supplerende undervisning.

Derudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte regler om skemalægning og fordeling af elevernes tid på skolen og i praktik uden for skolen.

Det forventes endvidere, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om indholdet af de aftaler, der skal indgås mellem eleven, elevens forældre og virksomheder, og af de overenskomster, der skal indgås mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutioner.

Dette vil kunne omfatte regler om aftalens indhold, antal elever, antal timer, opsigelse og betaling. Det vil endvidere kunne omfatte, hvordan det sikres, at eleverne fremmøder til praktik og praktiske undervisningsforløb, krav til praktikstederne, herunder med hensyn til de pædagogiske kvalifikationer hos medarbejderne, og om skolelederens tilsyn med praktikstedet, herunder hvad skoleleder skal være opmærksom på i forbindelse med tilsynsbesøg. Der vil også kunne fastsættes regler om, hvem der foretager indberetning af data om eleverne til forskellige systemer, herunder til Børne- og Undervisningsministeriet.

Det forventes ligeledes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang en elev kan bortvises fra praktik og praktiske undervisningsforløb, og hvilke konsekvenser det vil have for eleven.

Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om erstatning ved tilskadekomst og erstatning for person- og tingsskade i forbindelse med en elevs deltagelse i virksomhedspraktik i forbindelse med juniormesterlæreordningen. Det forventes, at erstatningsreglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Herudover forventes bemyndigelsen at blive anvendt til at fastsætte regler om de nærmere krav til den afsluttende evalueringssamtale, herunder bl.a. krav om, at samtalen er afholdt, når eleven er fremmødt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at der ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

Tysk.
Fransk.
Spansk.
Billedkunst.
Medier.
Filmkundskab.
Drama.
Musik.
Håndværk og design.
Madkundskab.
Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
Arbejdskendskab.

Det foreslås, at opregningen i § 9, stk. 1, udvides, så der efter musik indsættes et nyt nr. 9 om teknologiforståelse.

Det foreslåede vil indebære, at der indføres et nyt valgfag i teknologiforståelse, som skolerne kan tilbyde eleverne i 7.-9. klasse.

Det nye valgfag i teknologiforståelse vil blive udviklet af Børne- og Undervisningsministeriet. Der vil således blive udarbejdet læreplan (folkeskolens fagplaner), jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil – samt prøvekrav for faget, som vil skulle anvendes, når skolerne udbyder valgfaget.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft fra skoleåret 2027/28, hvor der forventes at foreligge læreplan og prøvekrav for valgfaget i teknologiforståelse, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 9 og 13.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 2, at valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som 2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.

Det foreslås, at der i opregningen i § 9, stk. 2, 1. pkt., efter musik indsættes teknologiforståelse.

Det foreslåede vil indebære, at opregningen af toårige trinforløb udvides fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab til også at omfatte teknologiforståelse.

Den foreslåede løsning indebærer, at teknologiforståelse fremover bliver et 2-årigt trinforløb, således at eleverne kan modtage undervisning i både 7. og 8. klasse med henblik på at aflægge prøve i faget i 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 3, eller i både 8. og 9. klasse som 2. praktiske/musiske valgfag, jf. den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 8, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14. Dermed vil eleverne i alle fem praktiske/musiske valgfag, hvori der skal aflægges prøve, modtage undervisning af samme varighed og omfang uanset fag.

Den foreslåede ændring vil medføre et behov for at udarbejde læreplan og prøvekrav for et toårigt valgfag i teknologiforståelse.

Det toårige valgfag vil skulle gennemføres med en faglig progression over det 2-årige trinforløb. Det vil være muligt at holddanne på tværs af klasser og klassetrin, jf. folkeskolelovens § 25 a.

Kommunerne vil som for de øvrige praktiske/musiske valgfag kunne udbyde en fortsættelse af undervisningen i teknologiforståelse på 9. klassetrin som kommunalt valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11

Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9. klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.

Det foreslås, at § 9, stk. 7, 1. pkt., fastslår, at eleverne på 7. og 8. klassetrin eller 8. og 9. klassetrin skal vælge valgfag, jf. stk. 1, 5 og 6, som ikke er elevens valgfag efter stk. 8.

Det foreslås endvidere, at § 9, stk. 7, 2. pkt., fastslår, at der ud over valgfag efter 1. pkt. og stk. 8 skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 60 undervisningstimer årligt på 7.-9. klassetrin.

Det foreslåede vil indebære, at der som hidtil vil skulle tilbydes eleverne valgfagsundervisning i et omfang, så eleverne har mulighed for at vælge at modtage undervisning i valgfag i yderligere 60 undervisningstimer årligt i 7.-9. klasse.

Elevens valg vil være begrænset af, hvilke fag der udbydes lokalt.

Det bemærkes, at forslaget alene indeholder en regulering af udbuddet af valgfag. Der vil således som hidtil kunne fastsættes lokale rammer for, i hvilket omfang udbudte valgfag bliver oprettet, herunder krav om at der skal være et bestemt antal tilmeldte elever.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft fra skoleåret 2025/26 og finde anvendelse frem til udgangen af skoleåret 2026/27, hvor de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 9, stk. 7-10, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, foreslås at træde i kraft, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 2 og 4.