Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 1, at der efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som

1. er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan,

2. er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan,

3. efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO’er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan, eller

4. efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Det betyder, at der efter ansøgning, som alene vil kunne indgives i Danmark, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, vil kunne meddeles opholdstilladelse i Danmark til personer omfattet af de nævnte grupper. Det bemærkes, at der i praksis i vidt omfang vil være tale om personer, som af danske eller udenlandske myndigheder er blevet evakueret til Danmark. Det er imidlertid efter den foreslåede bestemmelse ikke en betingelse, at de pågældende er blevet evakueret af danske eller udenlandske myndigheder og på denne måde er indrejst i Danmark.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som er tidligere lokalansat på den danske ambassade i Kabul eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan.

Det betyder bl.a., at udlændinge, der har været ansat og således haft et egentlig ansættelsesforhold på den danske ambassade i Kabul, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen. Det vil ikke være afgørende, hvilke arbejdsopgaver den pågældende har varetaget på ambassaden, og der vil således kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke direkte har haft indflydelse på ambassadens arbejde, herunder rengøringspersonale.

Der vil efter bestemmelsen desuden kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Udenrigsministeriets område i Afghanistan. Det betyder bl.a. at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke har været ansat af ambassaden, men har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til ambassaden eller til Udenrigsministeriet i Afghanistan, og således på den baggrund må anses for at have bistået de danske myndigheder i Afghanistan, herunder på en måde, som i et vist omfang vil kunne sidestilles med de lokalansattes.

Det vil efter bestemmelsen ikke være en betingelse, at der har været et egentligt ansættelsesforhold mellem den pågældende og de danske myndigheder, eller at den pågældende direkte er blevet aflønnet af Udenrigsministeriet eller af danske udviklingsmidler.

Bestemmelsen vil uanset det nærmere ansættelsesforhold således foruden ambassadens lokalansatte bl.a. kunne finde anvendelse for udlændinge, der i Afghanistan f.eks. har arbejdet som faglige rådgivere for Udenrigsministeriet, herunder i et Provincial Reconstruction Team, eller udlændinge, der er anvendt som tolke af Udenrigsministeriet.

Endelig bemærkes, at bestemmelsen vil kunne omfatte personer, der tidligere har modtaget finansiel hjælp, regional relokation eller andet som led i tolkeaftalen (Aftale om Håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan, 2013, og tilknyttede ændringer).

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som er tidligere lokalansat af Forsvaret eller har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan.

Det betyder bl.a., at der efter lovforslaget vil kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som i Afghanistan har været lokalansat af Forsvaret i forbindelse med den danske indsats i Afghanistan. I lighed med ordningen for de ambassadeansatte, vil det ikke være afgørende, hvilke arbejdsopgaver den pågældende har varetaget i forbindelse med sit ansættelsesforhold, og bestemmelsen vil således f.eks. kunne omfatte rengøringspersonale.

Der vil efter bestemmelsen desuden kunne meddeles opholdstilladelse, hvis udlændingen har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område. Det betyder bl.a., at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som ikke har været ansat af Forsvaret eller Forsvarsministeriet, men som har haft en anden arbejdsmæssig tilknytning til myndigheder på Forsvarsministeriets område i Afghanistan, og således må anses for at have bistået de danske myndigheder i Afghanistan, herunder på en måde, som i et vist omfang vil kunne sidestilles med de lokalansattes. Det vil herved ikke i sig selv være en betingelse, at der har været et egentligt ansættelsesforhold mellem den pågældende og de danske myndigheder, eller at den pågældende har været direkte aflønnet af Forsvaret.

Bestemmelsen vil således foruden forsvarets lokalansatte omfatte personer, som ikke er direkte ansatte, men som eksempelvis mod et vederlag har udført konkrete opgaver for myndigheder på Forsvarsministeriets område. Derudover vil der navnlig kunne meddeles opholdstilladelse til tolke, der i Afghanistan er blevet anvendt af Forsvaret, men som har været ansat af udenlandske myndigheder eller af andre årsager ikke har haft et egentligt ansættelsesforhold til Forsvaret.

Bestemmelsen vil derimod ikke omfatte personer, der lejlighedsvist har udført håndværksmæssige ydelser for myndigheder på forsvarsministeriets område.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 3, vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet som følge af sin tilknytning til NGO’er eller andre samarbejdspartnere i Afghanistan.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den politiske forståelse om at udvide ordningen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, således at ordningen også ville omfatte en afgrænset gruppe udlændinge med tilknytning til NGO’er eller andre samarbejdspartnere, der i Afghanistan har indgået i nært samarbejde med Danmark

Der er således tale om en afgrænset gruppe, der efter aftale med Udenrigsministeriet er blevet indstillet til at blive omfattet af ordningen.

Med bestemmelsen skabes det retlige grundlag for, at denne gruppe af personer vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget. Ofte vil de pågældende være blevet indstillet af NGO’er eller andre samarbejdspartnere, som den pågældende har været tilknyttet i Afghanistan, men indstillingen vil også kunne være indgivet af personer, der har haft anden arbejdsmæssig forbindelse til den pågældende udlænding. Der vil efter bestemmelsen således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som er indstillet af Udenrigsministeriets rådgivere.

Efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 4, vil der endelig kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, der efter aftale med Udenrigsministeriet er indstillet af FN, NATO eller EU.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den politiske forståelse om at udvide ordningen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning, således at ordningen også ville omfatte en afgrænset gruppe udlændinge, der som følge af ansættelse ved FN, NATO eller EU er blevet indstillet af de pågældende organisationer. Der er således tale om en afgrænset gruppe, der efter aftale med Udenrigsministeriet er blevet indstillet til at blive omfattet af ordningen. Med bestemmelsen skabes det retlige grundlag for, at denne gruppe af personer vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne i forhold til ansøgerens ansættelsesforhold m.v. som udgangspunkt lægger den skønsmæssige vurdering, der er foretaget af Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet i forbindelse med evakueringen, til grund, og at udlændingemyndighederne, såfremt det vurderes nødvendigt, vil kunne konsultere Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 2, at der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle, én fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af stk. 1. Opholdstilladelse efter 1. pkt. kan ikke meddeles, hvis den pågældende ægtefælle eller faste samlever er mindreårig.

Ved fast samlever forstås, at udlændingen på tidspunktet for udrejsen skal have haft et fast samliv på fælles bopæl med en udlænding omfattet af stk. 1. I tilfælde, hvor det er anført, at de pågældende har indgået ægteskab, men hvor det ikke kan lægges til grund, at der foreligger et ægteskab, vil der således kunne meddeles opholdstilladelse til en ansøger, som en udlænding, der er omfattet af stk. 1, har haft et fast samlivsforhold med på fælles bopæl.

For så vidt angår ægtefæller vil det i øvrigt være en betingelse, at ægteskabet er etableret forud for indrejsen.

Der vil alene kunne meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle eller samlever til en udlænding, der er omfattet af § 1, stk. 1. I tilfælde, hvor en udlænding, der er omfattet af § 1, stk. 1, har flere ægtefæller eller faste samlevere, vil der alene kunne gives opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, til en af disse ægtefæller eller faste samlevere. Det vil i den forbindelse være afgørende, om udlændingen, der er omfattet af § 1, stk. 1, alene ønsker at opretholde ægteskabet eller det faste samliv med én af disse personer. Hvis den pågældende måtte ønske at opretholde ægteskabet og/eller det faste samliv med begge personer, vil det være afgørende, om et af ægteskaberne kan anses for retsgyldigt efter dansk ret, eller – hvis dette ikke er tilfældet – hvilket fast samlivsforhold, der først er etableret. Der vil derimod kunne meddeles opholdstilladelse til flere mindreårige børn

Meddelelse af opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever vil desuden være betinget af, at ægtefællen eller samleveren er myndig, dvs. mindst 18 år gammel.

Hvis en ægtefælle eller fast samlever ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, herunder i tilfælde af at ægtefællen er mindreårig, vil der, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger dette, skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv.

Det er ikke afgørende, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, rent faktisk har opnået en opholdstilladelse, og den pågældendes familiemedlemmer vil således f.eks. kunne meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor den pågældende ikke opholder sig i Danmark, er afgået ved døden eller er udelukket fra opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 4. En tidligere ægtefælle som følge af skilsmisse vil ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre det kan lægges til grund, at der efterfølgende har eksisteret et fast samlivsforhold på fælles bopæl, og den pågældende derved vil kunne anses for at være fast samlever.

Den omstændighed, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, ikke har opnået en opholdstilladelse, indebærer ikke, at ægtefæller, samlevere eller mindreårige børn kan opnå en bedre retstilling. Det indebærer f.eks., at i tilfælde, hvor en afdød person har flere tidligere ægtefæller, vil der alene kunne gives opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, til en af disse tidligere ægtefæller. Det vil i den forbindelse være afgørende, om et af ægteskaberne kan anses for retsgyldigt efter dansk ret, eller – hvis dette ikke er tilfældet – hvilket fast samlivsforhold, der først er etableret.

Det vil formentlig i praksis ofte være vanskeligt for en udlænding at dokumentere, at den pågældende er ægtefælle eller en fast samlever til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. Det forudsættes med lovforslaget, at den familiemæssige tilknytning vil kunne lægges til grund med tilsvarende dokumentationskrav, der anvendes i sager om asyl, hvor en familiemæssig tilknytning skal fastslås.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 3, at der, jf. dog stk. 4, efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har anden familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet stk. 1 eller 2, og som

1. er beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje,

2. i en periode af længere varighed har delt husstand med den pågældende, eller

3. må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.

Ved familiemæssig tilknytning forstås i denne sammenhæng, at de pågældende er biologisk beslægtet eller har slægtskab gennem adoption eller ægteskab. Der forstås endvidere en familiemæssig tilknytning, der vil kunne sidestilles med et nært biologisk slægtskab, adoption eller ægteskab. Dette vil bl.a. være tilfældet, hvis en udlænding reelt har haft egenskab af forælder, f.eks. en stedmor, ligesom det vil være tilfældet for f.eks. et stedbarn, eller et barn, der på baggrund af et adoptionslignende forhold reelt er en del af familien.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 1, indebærer, at en udlænding vil kunne meddeles opholdstilladelse, hvis vedkommende i op- eller nedstigende linje er beslægtet med en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2.

Ved slægtsskab i op- eller nedstigende linje forstås i denne sammenhæng børn, børnebørn, forældre, bedsteforældre osv. Bestemmelsen omfatter herunder tilfælde, der må sidestilles med slægtskab i op- eller nedstigende linje, jf. også det ovenfor anførte for så vidt angår familiemæssig tilknytning. I modsætning til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, stk. 2, har barnets alder ingen betydning, og der vil således efter bestemmelsen kunne meddeles opholdstilladelse til børn over 18 år.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 2, indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt den pågældende i en periode af længere varighed har delt husstand med familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2.

Ved en periode af længere varighed skal forstås, at de pågældende på tidspunktet for udrejsen delte og forud herfor i en periode reelt og faktisk har delt husstand.

Den foreslåede § 1, stk. 3, nr. 3, indebærer, at en udlænding, der har familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2, vil kunne meddeles opholdstilladelse, såfremt udlændingen må anses for at have været under forsørgelse af familiemedlemmet omfattet af stk. 1 eller 2. Bestemmelsen tilsigtes bl.a. at kunne finde anvendelse i en situation, hvor en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2 har påtaget sig et særligt forsørgelsesansvar over for et familiemedlem, der ikke har kunnet forsøge sig selv, og som ikke har delt husstand med udlændingen omfattet af stk. 1, eller 2.

Et sådan tilfælde vil for eksempel kunne foreligge, hvis en søster eller bror til en udlænding omfattet af stk. 1 eller 2 på grund af alder eller sygdom har være afhængig af den pågældendes forsørgelse.

Det vil formentlig i praksis ofte være vanskeligt for en udlænding at dokumentere, at den pågældende er i familie, har delt husstand eller er blevet forsørget af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 eller 2. Det forudsættes med lovforslaget, at den familiemæssige tilknytning vil kunne lægges til grund med tilsvarende dokumentationskrav, der anvendes i sager om asyl, hvor en familiemæssig tilknytning skal fastslås.

For så vidt angår opholdstilladelser meddelt efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, bemærkes, at der vil være tale om selvstændige opholdsgrundlag, der således f.eks. i forhold til spørgsmålet om inddragelse ikke vil være betinget af, at udlændingen omfattet af stk. 1 eller 2, bevarer sin opholdstilladelse. Der vil således for udlændinge omfattet af bestemmelserne i § 1, stk. 2 og 3, gælde de samme regler som for udlændinge omfattet af § 1, stk. 1, i forhold til eksempelvis inddragelse af opholdstilladelse. Dette er i modsætning til, hvad der foreslås at skulle gælde for udlændinge, der efter lovforslagets § 3 meddeles familiesammenføring.

Det bemærkes desuden, at opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 1-3, alene er betinget af, at den pågældende er omfattet af en af de ovenfor nævnte persongrupper, og at udlændingen ikke er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 4, der svarer til udlændingelovens regler om udelukkelse fra meddelelse af opholdstilladelse. Opholdstilladelse vil således bl.a. ikke være betinget af, at der foreligger et behov for beskyttelse svarende til betingelserne for at blive meddelt en opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler om asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en udlænding mener at have et beskyttelsesbehov, vil udlændingen kunne ansøge om asyl efter udlændingelovens regler herom.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse vejleder de evakuerede m.v. om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter lovforslaget samt pligten til at udrejse, såfremt man ikke meddeles et opholdsgrundlag i Danmark. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse endvidere kunne vejlede de pågældende om mulighederne for at søge om asyl i Danmark.

Det bemærkes, at det – for så vidt angår, at udlændingemyndighederne har anset de evakuerede udlændinges accept af tilbuddet om evakuering som en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 – forudsættes med lovforslaget, at ansøgningen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, anses som bortfaldet i tilfælde af, at udlændingen meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1-3, medmindre udlændingen udtrykker ønske om en afgørelse. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingen endvidere efterfølgende vil have mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. I de tilfælde, hvor udlændingen derimod meddeles endeligt afslag på opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1-3, forudsættes det med lovforslaget, at udlændingemyndighederne efterfølgende vil skulle træffe en afgørelse om, hvorvidt vedkommende vil kunne meddeles en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 4, at opholdstilladelse efter stk. 3 ikke kan meddeles til en ægtefælle eller en fast samlever.

Det betyder, at en udlænding uden for de tilfælde, som er nævnt i stk. 2, ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, såfremt den pågældendes familiemæssige tilknytning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1 eller 2, er gennem ægteskab eller fast samliv.

Bestemmelsen vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, har en ægtefælle eller samlever, der ikke opfylder betingelserne i lovforslagets § 1, stk. 2, idet udlændingen har flere ægtefæller eller samlevere.

I et sådant tilfælde vil ægtefællen eller samleveren ikke kunne meddeles opholdstilladelse, uanset at den pågældende har andre familiemedlemmer i Danmark, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Dette indebærer f.eks., at der efter lovforslaget ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af den pågældendes tilknytning til eventuelle børn omfattet af § 1, stk. 2.

Bestemmelsen vil endvidere kunne være relevant i tilfælde, hvor udlændingen omfattet af § 1, stk. 2, er et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. En ægtefælle eller fast samlever til et mindreårigt barn, hvis forælder er omfattet af § 1, stk. 1, vil således ikke kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 3.

En udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, vil kunne henvises til at søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv. Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder navnlig anvendelse i de tilfælde, hvor der som følge af Danmarks internationale forpligtelser – herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for familie- og privatliv samt artikel 14 om forbud mod forskelsbehandling, jf. artikel 8 – skal meddeles opholdstilladelse.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 5, at opholdstilladelse efter stk. 1-3 meddeles med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og ikke kan forlænges.

Bestemmelsen indebærer, at opholdstilladelser meddelt efter stk. 1-3 i alle tilfælde skal meddeles med en gyldighedsperiode på 2 år, og at der ikke vil være mulighed for forlængelse. Det bemærkes, at opholdstilladelse vil anses for givet med henblik på midlertidigt ophold i henhold til udlændingelovens bestemmelser.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen ved meddelelse af en opholdstilladelse orienterer udlændingen om vedkommendes rettigheder og vilkårene for opholdstilladelsen, herunder i forhold til bortfald og inddragelse samt muligheder for arbejde.

Det forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelsen vejleder udlændingen om, at opholdstilladelsen alene er gyldig i to år, og at den pågældende således vil have pligt til at udrejse senest på datoen 2 år efter meddelelsen af opholdstilladelsen. Ligesom udlændingen i den forbindelse vil skulle vejledes om, at såfremt vedkommende ikke udrejser inden opholdstilladelsens udløb, vil udlændingen, forudsat vedkommende ikke har opnået lovligt ophold på andet grundlag, opholde sig i Danmark ulovligt, hvilket vil kunne danne grundlag for udvisning efter udlændingelovens regler herom.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 1, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 skal indgives i Danmark, til Udlændingestyrelsen og senest den 24. november 2021.

Bestemmelsen indebærer, at ansøgning om opholdstilladelse efter reglerne i lovforslagets § 1 ikke vil kunne indgives fra udlandet. En ansøgning, der indgives fra udlandet, vil således skulle afvises. Bestemmelsen indebærer endvidere, at en ansøgning som udgangspunkt vil skulle indgives senest den 24. november 2021, ligesom ansøgningen skal indgives til Udlændingestyrelsen.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse påbegynder en grundig vejledning af de evakuerede om vigtigheden af, at der ansøges rettidigt. Ligesom det forudsættes, at Udlændingestyrelsen på styrelsens hjemmeside generelt vejleder herom.

Der er ikke fastsat nogen formkrav til ansøgningen, der således både vil kunne indgives såvel skriftligt som mundtligt. Det bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes med lovforslaget, at eventuelle tilkendegivelser, der gives til Udlændingestyrelsen i perioden fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, fra udlændinge om, at de pågældende ønsker at søge om opholdstilladelse efter lovforslaget, vil blive betragtet som, at de pågældende på tidspunktet for lovens ikrafttræden har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget. Der vil først kunne træffes afgørelser i medfør af loven fra det tidspunkt, hvor loven er trådt i kraft.

Videre følger det af den foreslåede § 2, stk. 2, at ansøgninger, der indgives efter udløbet af fristen i stk. 1, afvises, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Ansøgninger, der indgives efter den 1. december 2021, afvises.

Bestemmelsen indebærer, at uanset fristen i stk. 1 er udløbet, vil en ansøgning kunne behandles, hvis den indgives senest den 1. december 2021, såfremt der foreligger helt særlige omstændigheder. I vurderingen heraf vil det navnlig skulle tages i betragtning, om der er undskyldelige omstændigheder for fristens overskridelse. Undskyldelige omstændigheder vil kunne foreligge, såfremt udlændingen på grund af sygdom eller andre forhold ikke har været i stand til at indgive en ansøgning inden fristen i stk. 1. Derudover vil længden af fristoverskridelsen efter omstændighederne kunne have betydning, navnlig i tilfælde, hvor fristoverskridelsen i vidt omfang skyldes udlændingens fejltagelse. Det forhold, at man først er indrejst i Danmark kort tid inden udløbet af fristen i stk. 1 og således af den grund ikke har været opmærksom på fristen, eller man først er indrejst efter udløbet af fristen i stk. 1, vil ikke kunne udgøre helt særlige omstændigheder.

Det følger af den foreslåede § 2, stk. 3, at en udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en udlænding vil have ret til at opholde sig i Danmark under sagens behandling på et processuelt ophold. Den pågældende vil således have ret til at opholde sig i landet, til der er truffet en materiel afgørelse om opholdsspørgsmålet. Den pågældende vil dermed have et lovligt ophold i udlændingelovens forstand, men det processuelle ophold giver ikke i sig selv udlændingen yderligere rettigheder, som eksempelvis beskæftigelse eller videregående uddannelse m.v.

Det følger af den foreslåede § 3, stk. 1, at der uanset betingelserne i § 2, stk. 1, efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1. Endvidere kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn af en udlænding omfattet af § 1, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer, at der uanset om betingelserne i § 2, stk. 1, er opfyldt, vil kunne meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn til en udlænding med opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1

Det betyder at en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn kan blive familiesammenført med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, uanset tidspunktet for indgivelsen, og uanset om ansøgningen indgives i Danmark eller i udlandet. En ansøgning vil således kunne indgives fysisk på en dansk repræsentation i udlandet eller digitalt til Udlændingestyrelsen. Det er dog en betingelse, at udlændingen omfattet af § 1, stk. 1, har en gyldig opholdstilladelse.

Bestemmelsen tilsigtes at kunne finde anvendelse i bl.a. en situation, hvor en ægtefælle, en fast samlever eller et mindreårigt barn ikke er blevet evakueret af f.eks. sikkerhedsmæssige årsager eller af praktiske grunde. Det vil imidlertid ikke være en betingelse, at udlændingen har været hindret i at blive evakueret, og bestemmelsen vil således også f.eks. kunne finde anvendelse, hvis udlændingen oprindeligt ikke har ønsket at blive evakueret, men senere har fortrudt sin beslutning.

For at en ægtefælle eller en fast samlever vil kunne meddeles opholdstilladelse, er det en betingelse, at de har haft fælles bopæl med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, og at det kan lægges til grund, at der består et ægteskab eller et fast samliv mellem de pågældende. Det er derudover en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever er myndig, og at den herboende udlænding ikke allerede har en ægtefælle eller en fast samlever, der opholder sig i Danmark.

Ved fast samlever forstås i denne sammenhæng, at udlændingen skal have haft et fast samliv af længere varighed med en udlænding omfattet af § 1, stk. 1 på fælles bopæl.

For at et mindreårigt barn vil kunne meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, er det en betingelse, at slægtskabet, og hvis det vurderes nødvendigt, barnets alder kan lægges til grund af udlændingemyndighederne. Det er efter bestemmelsen i øvrigt et krav, at barnet er ugift.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, at opholdstilladelse efter stk. 1 meddeles med henblik på midlertidigt ophold, tidsbegrænses indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse og ikke kan forlænges.

Bestemmelsen indebærer, at en opholdstilladelse efter stk. 1 højst vil kunne meddeles indtil udløbet af det herboende familiemedlems opholdstilladelse efter denne lov.

Som for opholdstilladelse meddelt efter lovforslagets øvrige bestemmelser, vil opholdstilladelser meddelt efter § 3, stk. 1, ikke kunne forlænges. Det bemærkes, at opholdstilladelse vil anses for givet med henblik på midlertidigt ophold i henhold til udlændingelovens bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 1, at en udlænding ikke kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis 1) udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, 2) udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller 3) udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 1, og indebærer, at en udlænding i de nævnte tilfælde vil være udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov.

Det bemærkes, at bestemmelserne i § 4, stk. 1, nr. 1-3, gælder undtagelsesfrit og således ikke vil kunne fraviges på grund af særlige individuelle forhold. En udlænding, der må anses for en fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller som er omfattet af flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde, vil dermed under ingen omstændigheder kunne meddeles opholdstilladelse efter denne lov.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, kan en udlænding uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, gives opholdstilladelse efter denne lov, hvis 1) udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, 2) der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24, 3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4, 4) udlændingen er indberettet til SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen, eller 5) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 2.

Den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 1 og 2, indebærer, at en udlænding vil kunne udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov, såfremt udlændingen uden for landet har begået kriminalitet, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24. Dette har en selvstændig betydning i forhold til den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, nr. 3, i det omfang den forbrydelse, der er tale om, ikke er af en sådan karakter, at der er anledning til at bringe flygtningekonventionens udelukkelsesgrunde i anvendelse. Bestemmelsen kan således anvendes over for udlændinge, om hvem det antages, at den pågældende har begået et forhold af en vis grovhed, jf. udlændingelovens §§ 22-24, som dog ikke har karakter af en forbrydelse, der er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 F.

For så vidt angår § 4, stk. 2, nr. 4, bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft primo 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 4, stk. 2, nr. 4, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

Efter den foreslåede bestemmelse § 4, stk. 3, kan en udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger i et af de lande, der er nævnt i udlændingelovens § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b eller er meddelt indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen svarer i sit indhold til udlændingelovens § 10, stk. 4, og indebærer, at en udlænding som udgangspunkt vil skulle udelukkes fra at blive meddelt opholdstilladelse efter denne lov, såfremt vedkommende er udvist af Danmark med indrejseforbud, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 1 og 2 og 4, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 4, stk. 4, at en udlænding, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke kan meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis der foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 5 eller 6.

Bestemmelsen indebærer, at en udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 3, ikke vil kunne gives opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 5, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 174 af 25. marts 2009, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en udlænding, som er optaget på den liste, der er nævnt i udlændingelovens § 29 c, stk. 1 (sanktionslisten), ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, medmindre særlige grunde taler derfor.

For så vidt angår udlændingelovens § 10, stk. 6, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 48 af 9. november 2016, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A.

Der skal efter de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 2-4, ved afgørelse af, hvorvidt der skal gives opholdstilladelse efter lovforslaget, tages højde for, om sådanne særlige forhold gør sig gældende, at der alligevel skal gives opholdstilladelse.

Der skal således foretages en afvejning mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, herunder hensynet til familiens enhed, der kan tale for, at ansøgningen om opholdstilladelse imødekommes.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 5, indberetter udlændingemyndighederne en udlænding, der er meddelt afslag på opholdstilladelse efter stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen indebærer, at udlændingemyndighederne skal indberette en udlænding som uønsket i SIS II, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse som følge udelukkelsesgrundene efter lovforslagets § 4, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft primo 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 4, stk. 6, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

For så vidt angår udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 3, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 5, at et indrejseforbud bortfalder, hvis en udlænding under de betingelser, der er nævnt i § 4, stk. 3 og 4, meddeles opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 32, stk. 8, og indebærer, at et fastsat indrejseforbud vil bortfalde, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse under de i § 4, stk. 3 og 4, nævnte betingelser.

Det betyder, at et indrejseforbud vil bortfalde, såfremt der ikke er grundlag for at udelukke udlændingen for opholdstilladelse, og udlændingen derved meddeles opholdstilladelse.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 1, at til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 2, at justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at oplysningerne af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

Bestemmelserne svarer i deres indhold til henholdsvis udlændingelovens § 45 b, stk. 1 og 2. For så vidt angår udlændingelovens § 45 b, stk. 1 og 2, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 209 af 28. april 2009, jf. Folketingstidende 2008-9, tillæg A.

Bestemmelserne indebærer, at det er justitsministeren, der afgør, hvorvidt en udlænding må anses for en fare for statens sikkerhed i henhold lovforslagets § 4, stk. 1, nr. 1.

Det følger af den foreslåede § 6, stk. 3, at ved domstolsprøvelse af en farevurdering efter stk. 1 finder reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 45 d, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår domstolsprøvelse af en farevurdering efter udlændingelovens § 45 b. Bestemmelsen indebærer, at den særlige domstolsbehandling, der finder anvendelse for visse beslutninger truffet i henhold til udlændingeloven, ligeledes finder anvendelse for beslutninger truffet efter denne lovs § 6.

Det følger af den foreslåede § 7, at udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 14, stk. 1, der fritager en række udlændinge med opholdstilladelse fra krav om arbejdstilladelse.

Det følger af den foreslåede § 8, stk. 1, at en opholdstilladelse efter denne lov skal inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis

1. grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede,

2. opholdstilladelsen er opnået ved svig, eller

3. der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 4, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til inddragelsesreglerne i udlændingelovens § 19, stk. 1, sammenholdt med § 19 a. Det betyder, at betingelserne for inddragelse af en opholdstilladelse efter denne lov med enkelte tilpasninger sidestilles reglerne i udlændingeloven for inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter §§ 7 og 8.

Det bemærkes imidlertid, at efter udlændingelovens § 19 vil en tidsbegrænset opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 skulle inddrages, hvis forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Da det efter lovforslaget ikke er afgørende for opholdstilladelsen, at udlændingen har et beskyttelsesbehov, vil en opholdstilladelse ikke kunne inddrages under henvisning til ændrede forhold i hjemlandet. Det bemærkes i denne forbindelse, at ferieophold eller andet korterevarende ophold i Afghanistan, endvidere ikke vil kunne danne grundlag for en inddragelse af opholdstilladelsen.

Efter den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, vil en opholdstilladelse skulle inddrages, hvis grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede.

Det betyder bl.a., at en opholdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil skulle inddrages i tilfælde, hvor der er meddelt opholdstilladelse på et fejlagtigt grundlag, dog uden det skyldes svig. Det må imidlertid være en betingelse, at udlændingen reelt ikke var berettiget til at blive meddelt opholdstilladelse, og at de forkerte oplysninger således har haft afgørende betydning for afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at en opholdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, vil skulle inddrages, såfremt grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.

Dette vil være relevant for opholdstilladelser meddelt efter lovforslagets § 3, hvor grundlaget for opholdstilladelsen f.eks. ikke længere vil være til stede, hvis en udlænding, og den herboende, som den pågældende er blevet ægtefællesammenført med, har ophævet samlivet.

En udlænding med opholdstilladelse efter lovforslagets § 3 vil således som udgangspunkt skulle have sin opholdstilladelse inddraget, hvis udlændingen f.eks. er blevet skilt fra sin ægtefælle, som vedkommende er blevet familiesammenført med. Ligeledes vil en opholdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages, såfremt ægtefællen er død eller selv har fået inddraget sin opholdstilladelse efter reglerne i stk. 1.

Et mindreårigt barn, der er blevet familiesammenført til sin far eller mor, vil dog efter den foreslåede bestemmelse ikke skulle have inddraget sin opholdstilladelse alene på baggrund af, at vedkommende fylder 18 år.

Det bemærkes, at for så vidt angår opholdstilladelser meddelt på baggrund af familiemæssig tilknytning efter de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 2 og 3, vil der i disse tilfælde være tale om selvstændige opholdsgrundlag. Det indebærer, at der vil gælde de samme regler for inddragelse som for udlændinge omfattet af § 1, stk. 1. Det indebærer endvidere, at en opholdstilladelse efter § 1, stk. 2 og 3, således f.eks. ikke vil kunne inddrages under henvisning til, at vedkommendes samliv med sin ægtefælle er ophævet. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt. 2.1.2.

For at en opholdstilladelse efter lovforslagets § 3 vil kunne inddrages efter stk. 1, er det en forudsætning, at den pågældende ikke er omfattet af den foreslåede stk. 2.

For så vidt angår udlændingelovens § 19 a, henvises til bemærkninger i lovforslag L 140 af 15. januar 2019, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg A.

Efter den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2, vil en opholdstilladelse endvidere skulle inddrages, hvis opholdstilladelsen er opnået ved svig. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er uden betydning, om det er ansøgeren selv eller en tredjemand, herunder et familiemedlem, der har afgivet de svigagtige oplysninger.

Endelig følger det af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, at en opholdstilladelse vil skulle inddrages, såfremt der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 4, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, svarer i sit indhold til udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2-3. Bestemmelsen indebærer, at en opholdstilladelse efter lovforslaget altid vil skulle inddrages, hvis udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller for en alvorlig trussel for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller hvis udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at en opholdstilladelse efter lovforslaget altid vil skulle inddrages, når der foreligger oplysninger om forhold, som efter lovforslagets § 4, stk. 2, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse. Det betyder bl.a., at en opholdstilladelse vil skulle inddrages, hvis udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning ved dom, såfremt pådømmelsen var sket her i landet. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Såfremt en udlænding, hvis opholdstilladelse er blevet inddraget, påberåber sig, at tvangsmæssig udsendelse vil være i strid med refoulementsforbuddet i udlændingelovens § 31, forudsættes det, at Udlændingestyrelsen vejleder den pågældende om muligheden for at ansøge om asyl. Det bemærkes i den forbindelse, at alene den omstændighed, at en udlænding påberåber sig at være i risiko for forfølgelse eller overgreb i sit hjemland, efter omstændighederne vil kunne betragtes som en ansøgning om asyl. Der vil herefter ved asylsagens afgørelse blive taget stilling til, om den pågældende kan udsendes tvangsmæssigt.

For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Efter den foreslåede bestemmelse § 8, stk. 2, skal der ved afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af en opholdstilladelse meddelt efter § 3 tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, stk. 1, er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 19, stk. 7 og 8. Bestemmelsen indebærer, at inddragelse i særlige tilfælde vil kunne undlades, såfremt opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast, eller at den pågældende udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 1, stk. 1 er afgået ved døden.

For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 7, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 129 af 30. januar 2013, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A. For så vidt angår udlændingelovens § 19, stk. 8, henvises til bemærkningerne til lovforslag L 106 af 14. januar 2014, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A.

Efter den foreslåede § 8, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 19, stk. 9, og indebærer, at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra den pågældende udlænding vil have mulighed for at afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om inddragelse efter stk. 1.

Bestemmelsen vil således bl.a. kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er i besiddelse af oplysninger, som peger i retning af, at grundlaget for en opholdstilladelse var urigtigt eller ikke længere er til stede, eller at udlændingen har opnået sin opholdstilladelse ved svig.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 1, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 171 af 20. februar 2004, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A.

Efter den foreslåede § 8, stk. 4, indberetter udlændingemyndighederne en udlænding, der har fået sin opholdstilladelse inddraget i medfør af stk. 1, nr. 3, som uønsket i SIS II.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen indebærer, at udlændingemyndighederne skal indberette en udlænding som uønsket i SIS II, hvis udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse som følge udelukkelsesgrundene efter forslagets § 4, stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2.

Det bemærkes, at i medfør af lov nr. 721 af 27. april 2021 om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS), forordninger om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) samt forordninger om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) ændres »SIS II« til »SIS«, og »SIS II-forordningen« ændres til »SIS-forordningen«. Den pågældende ændring er endnu ikke trådt i kraft, men forventes, efter udlændinge- og integrationsministerens fastsættelse heraf, at træde i kraft primo 2022. Når ændringen er trådt i kraft, vil »SIS II« i den foreslåede § 10, stk. 4, skulle forstås som »SIS«, og »SIS II-forordningen« vil skulle forstås som »SIS-forordningen«.

For så vidt angår udlændingelovens § 58 g, stk. 1, nr. 4, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 1, at en afgørelse, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse, hvis udlændingen ikke har ret til ophold på andet grundlag. Afgørelsen skal meddeles skriftligt. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til reglerne i udlændingelovens § 33, stk. 1, og indebærer, at afgørelser, hvorved der meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse.

Udlændingen har pligt til at udrejse i overensstemmelse med den fastsatte udrejsefrist og vil ved fristens overskridelse opholde sig i Danmark ulovligt. Det betyder, at udlændingen herefter vil være omfattet af hjemrejselovens bestemmelser, herunder at udlændingen vil kunne udsendes tvangsmæssigt, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Der henvises i den forbindelse til lovforslaget pkt. 2.7.4.

Bestemmelsen omfatter afslag på ansøgning om opholdstilladelse og afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse.

Efter den foreslåede bestemmelses pkt. 2 vil en afgørelse som nævnt i 1. pkt. skulle meddeles udlændingen skriftligt.

Endelig indebærer bestemmelsens 3. pkt., at udlændingen efter anmodning vil skulle gives en skriftlig eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen eller beslutningen på et sprog, vedkommende forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 1, kan der bl.a. henvises til bemærkninger i lovforslag L 189 af 5.maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 2, at udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes til et senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelsen af opholdstilladelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at for afgørelser omfattet af stk. 1 vil der som udgangspunkt skulle fastsættes en udrejsefrist på 7 dage i overensstemmelse med udrejsefristen, der følger af udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt. Såfremt udlændingen er omfattet af EU-reglerne, vil udrejsefristen dog skulle fastsættes til 1 måned. I påtrængende tilfælde vil udrejsefristen dog skulle fastsættes til straks.

Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse, foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse.

Bestemmelsen indebærer endelig, at udrejsefristen kan fastsættes til et senere tidspunkt, såfremt særlige grunde taler derfor. Særlige grunde kan for eksempel være hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning. Udrejsefristen vil dog ikke kunne fastsættes til et senere tidspunkt end 2 år fra meddelelse af opholdstilladelse.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 3, at de regler i udlændingelovens § 32 om indrejseforbud, der gælder for udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist fastsat efter denne lov, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 2.

Bestemmelsen indebærer, at der i overensstemmelse med reglerne i udlændingeloven skal fastsætte et indrejseforbud, såfremt udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen.

For udlændinge omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed kan der dog alene fastsættes et indrejseforbud, såfremt det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2. Der vil følgelig ikke kunne fastsættes indrejseforbud i sager, hvor en udlænding omfattet af EU-reglerne udvises af andre grunde, jf. opholdsdirektivets artikel 15. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en unionsborger eller dennes familiemedlem ikke udrejser i overensstemmelse med en pålagt udrejsefrist og opholder sig her ulovligt.

Det bemærkes, at en tredjelandsstatsborger, som tidligere har haft en opholdsret efter EU-reglerne, som udgangspunkt også vil være omfattet af udlændingelovenes § 32, stk. 2, jf. EU-Domstolens dom af 10. september 2019 i sagen C-94/18, Nalini Chenchooliah, idet den pågældende fortsat i almindelighed vil være at anse for omfattet af de proceduremæssige garantier i opholdsdirektivets artikel 15.

Det følger af den foreslåede § 9, stk. 4, at stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller frafaldes klage, hvorved der er tillagt opsættende virkning, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 33, stk. 3, og indebærer, der i forbindelse med en stadfæstelse af en afgørelser, der er tillagt opsættende virkning, eller frafald af klage, vil skulle fastsættes en ny frist for udrejse.

Bestemmelsen omfatter endvidere tilfælde, hvor der meddeles afslag på en genoptagelsesanmodning, som er tillagt opsættende virkning. Der vil således også i disse tilfælde skulle fastsættes en ny udrejsefrist.

For så vidt angår udlændingelovens § 33, stk. 3, henvises der til bemærkninger i lovforslag L 189 af 5.maj 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 1, at en udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles eller inddrages. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i denne lovs § 13 og § 14. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 1. Bestemmelsen indebærer en pligt for de udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter lovforslaget, til at meddele de oplysninger, som er nødvendige til en bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til loven kan gives, inddrages eller bortfalde.

En ansøgers undladelse af at opfylde oplysningspligten vil efter en konkret vurdering kunne medføre, at der meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, eller at en meddelt tilladelse inddrages eller bortfalder.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 2, at dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf. Dette betyder, at beslaglæggelse af dokumenter og genstande, der ønskes taget i bevaring, og ransagning som udgangspunkt skal ske efter retskendelse. Tilsvarende skal legemsindgreb i form af legemsundersøgelse som udgangspunkt ske efter forudgående retskendelse. Indgreb kan dog i visse tilfælde foretages uden retskendelse, f.eks. kan ransagning foretages uden retskendelse, hvis der meddeles samtykke til indgrebet. Tilsvarende kan legemsundersøgelse foretages, såfremt der foreligger samtykke. Indgreb kan også foretages uden forudgående retskendelse, hvis indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes. I sådanne tilfælde skal sagen snarest muligst og senest inden 24 timer forelægges for retten, der ved kendelse afgør, om indgrebet kan godkendes.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 9. Bestemmelsen indebærer, at dokumenter, herunder særligt legitimations- og rejsedokumenter af enhver art, og genstande, der kan bidrage til at belyse udlændingens identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.

Det følger af den foreslåede §10, stk. 3, at udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter denne lov, efter at være tilsagt personligt til at møde hos Udlændingestyrelsen, uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til udlændingelovens § 40, stk. 10. Bestemmelsen indebærer, at en udlændings udeblivelse uden anmeldt lovligt forfald fra at møde hos Udlændingestyrelsen efter tilsigelse, skal medføre, at ansøgningen uden videre bortfalder. Der skal således ikke træffes nogen afgørelsen om, at ansøgningen er bortfaldet. Det forudsættes imidlertid, at Udlændingestyrelsen orienterer udlændingen om ansøgningens bortfald.

Ansøgningens bortfald indebærer, at udlændingen, forudsat at udlændingen ikke har ophold på andet grundlag, ikke vil have ret til opholde sig i Danmark og således vil have pligt til at udrejse.

Bortfald af en ansøgning er ikke til hinder for, at der på ny ansøges om opholdstilladelse efter lovforslagets bestemmelser, forudsat at ansøgningen indgives inden for fristen i lovforslagets § 2.

Udlændingestyrelsen kan efter bestemmelsen beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for bortfaldet.

Dette vil f.eks. kunne ske i tilfælde, hvor ansøgeren alene i et enkeltstående tilfælde er udeblevet fra et møde med Udlændingestyrelsen. Hvis ansøgeren gentagne gange udebliver, vil det bl.a. kunne indgå i vurderingen, hvor mange gange ansøgeren er udeblevet, om udeblivelserne skyldes undskyldelige omstændigheder, og om ansøgeren i øvrigt må anses for at samarbejde med myndighederne.

Efter den foreslåede § 10, stk. 4, kan udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 4. Bestemmelsen indebærer, at udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, alene vil kunne kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne forinden oplysningerne er tilvejebragt, har givet skriftligt tilsagn herom. Bestemmelsen afskærer ikke myndighederne fra i særlige tilfælde at betale i videre omfang, end der er givet skriftligt tilsagn om.

Det følger af den foreslåede § 10, stk. 5, at afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at erklæringen afgives på tro og love.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40, stk. 6, og indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vil kunne kræve, at en erklæring, der er afgivet til oplysning af en sag efter denne lov, afgives på tro og love.

Det betyder, at afgivelse af en falsk erklæring vil kunne straffes efter straffelovens § 161.

Efter den foreslåede § 10, stk. 6, kan udlændingemyndighederne ved behandling af en ansøgning efter denne lov kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, eller med henblik på at fastslå en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøgeren oplyser.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til udlændingelovens § 40 c. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vil kunne stille krav om, at ansøgeren og den udlænding, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning.

Det tiltænkes, at bestemmelsen navnlig vil kunne finde anvendelse i sager om familiesammenføring efter lovforslagets § 3, hvis der ikke er fremlagt dokumentation for det påberåbte slægtskab, eller hvis de dokumenter, der er fremlagt ikke kan ægthedsvurderes. Bestemmelsen vil dog også kunne finde anvendelse i sager, hvor udlændingen påberåber at være omfattet af § 1, stk. 2 eller 3, hvis der er begrundet mistanke om, at oplysningerne om slægtskabet er falske.

Afgørelsen af, om der kan meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, vil dog altid skulle bygge på en samlet vurdering af sagens oplysninger.

Ønsker ansøgeren eller den udlænding, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, ikke at medvirke til en dna-undersøgelse, kan den pågældende ikke tvinges hertil, men manglende medvirken kan tillægges processuel skadevirkning. Der kan i denne forbindelse lægges vægt på, med hvilken sikkerhed de foreliggende oplysninger i sagen fastslår slægtskabet, og om den manglende medvirken beror på undskyldelige omstændigheder.

Det følger af den foreslåede § 11, at Udlændingestyrelsen i egne sagsbehandlingssystemer foretager den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter denne lov: 1) Navn. 2) Fødselsdato. 3) Fødselsland. 4) Statsborgerskabsforhold.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold til udlændingelovens § 40 e. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen fastlægger en udlændings fulde navn, fødselsdato, fødselsland samt statsborgerskabsforhold og registrerer oplysningerne i egne sagsbehandlingssystemer.

Opstår der tvivl om indholdet af de grundlæggende personoplysninger under andre myndigheders sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med en kommunes behandling af udlændingens anmeldelse af indrejse efter CPR-loven, er det udlændingemyndighederne, der træffer afgørelse herom.

Udlændingestyrelsen kan efter anmodning fra udlændingen selv, en anden offentlig myndighed eller på eget initiativ træffe afgørelse om ændring af de registrerede personoplysninger, der er registreret efter bestemmelsen, hvis det efterfølgende viser sig, at oplysningerne ikke er korrekte, herunder hvis udlændingen på et senere tidspunkt fremlægger oplysninger fra udlandet, der dokumenterer, at udlændingen har et andet navn eller fødselsdato m.v. end det, der er registreret om den pågældende.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til udlændingelovens § 40 e i lovforslag L 11 af 2. oktober 2013, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 12, stk. 1, at der til brug for identifikation og identitetskontrol i forbindelse med behandlingen af ansøgninger efter denne lov optages fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter loven.

Det følger af den foreslåede § 12, stk. 2, at for optagelse af fingeraftryk efter denne lov finder udlændingelovens § 40 a, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

Endelig følger af den foreslåede § 12, stk. 3, at for optagelse af personfotografi efter denne lov finder udlændingelovens § 40 b, stk. 3-12, tilsvarende anvendelse.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at der i henhold til reglerne i udlændingelovens § 40 a og 40 b optages fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som indgiver ansøgning om opholdstillade efter lovforslaget. Det betyder, at registrering af fingeraftryk i vid udstrækning vil skulle foretages i overensstemmelse med de gældende regler for optagelse af fingeraftryk og personfotografi i forbindelse med sager vedrørende ansøgning om asyl.

Det bemærkes imidlertid, at bestemmelserne i udlændingelovens § 40 a, stk. 1 og stk. 13-16, samt § 40 b, stk. 1, og 13-15, som særligt finder anvendelse i forbindelse med ansøgninger om asyl, ikke finder anvendelse efter de foreslåede bestemmelser. Det betyder bl.a., at udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget, som udgangspunkt ikke skal registreres i Eurodac-systemet, medmindre betingelser herfor i udlændingeloven er opfyldt.

For så vidt angår opbevaring af de optagne fingeraftryk og personfotografi henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 40 a, stk. 14, og § 40 b, stk. 13, jf. lovforslagets § 20, nr. 5 og 6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets bemærkninger.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 1, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 2, at efterretningstjenesterne uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov.

Det følger af den foreslåede § 13, stk. 3, at efterretningstjenesterne uden udlændingens samtykke indbyrdes kan udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlændingelovens § 45 a, stk. 1-3, og indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, for så vidt angår sager efter lovforslaget, vil kunne udveksle oplysninger med efterretningstjenesterne i overensstemmelse med udlændingelovens regler. Der henvises til bemærkninger til udlændingelovens § 45 a, stk. 1-3, i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 1, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet uden udlændingens samtykke kan videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlændingelovens § 45 c, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet vil kunne videregive oplysninger fra en sag efter denne lov til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark. Der henvises til bemærkningerne til udlændingelovens § 45 c i lovforslag L 32 af 13. december 2001, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 2, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden og uden samtykke fra udlændingen kan videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

Det følger af den foreslåede § 14, stk. 3, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden og uden samtykke fra udlændingen kan videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.

De foreslåede bestemmelser svarer i deres indhold til udlændingelovens § 45 c, stk. 2 og 3. Bestemmelserne indebærer, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet, vil kunne videregive oplysninger fra sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for anklagemyndighedens efterforskning af en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover. Der henvises til bemærkninger til udlændingelovens § 45 c, stk. 2 og 3, i lovforslag L 11 af 8. oktober 2008, jf. Folketingstidende 2008-9, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 15, at Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om, 1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, eller 2) at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller er inddraget og om udfaldet af en eventuel klage herover.

Den foreslåede bestemmelse svarer i sit indhold med enkelte tilpasninger til udlændingelovens § 44 a. Bestemmelsen indebærer, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke vil kunne videregive oplysninger til kommunen om, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller inddraget.

Når en udlænding meddeles opholdstilladelse vil Udlændingestyrelsen skulle videregive oplysningerne til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres efter integrationslovens § 10, stk. 1.

I tilfælde, hvor en udlændings opholdstilladelse bortfalder eller inddrages, videregiver Udlændingestyrelsen de nævnte oplysninger til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig på afgørelsestidspunktet eller på tidspunktet for konstateringen af, at opholdstilladelsen er bortfaldet. Hvis udlændingens opholdstilladelse er konstateret bortfaldet, og udlændingen på dette tidspunkt opholder sig i udlandet, videregives oplysningerne om, at opholdstilladelsen er bortfaldet, til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen senest boede eller opholdt sig forud for udrejsen.

For så vidt angår udlændingelovens § 44 a henvises der bl.a. til bemærkninger i lovforslag L 152 af 28. februar 2002, jf. Folketingstidende 2001-2, tillæg A.

Det følger af den foreslåede § 16, at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet bistår Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager efter denne lov.

Bestemmelsen indebærer, at Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet kan bistå udlændingemyndighederne med tilvejebringelsen af oplysninger i sager efter lovforslaget.

Det tilsigtes, at Udenrigsministeriets og Forsvarsministeriets bistand navnlig vil bestå i at videregive oplysninger om ansøgernes konkrete ansættelses- eller familieforhold eller oplysninger, som Udenrigsministeriets eller Forsvarsministeriet er kommet i besiddelse af i forbindelse med evakueringen til Danmark. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet vil ligeledes kunne anmodes om andre oplysninger af konkret betydning for afgørelsen af en sag.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 1, at afgørelser efter denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det som udgangspunkt vil være Udlændingestyrelsen, der får kompetence til at træffe afgørelser i sager om opholdstilladelse efter lovforslaget.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 2, at Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der for Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse og afgørelser om inddragelse efter denne lov vil være klageadgang til Udlændingenævnet.

Fristen på 8 uger svarer til den normale frist for indgivelse af klager til Udlændingenævnet i udlændingelovens § 46 a, stk. 3.

Ved »fået meddelelse« forstås, at afgørelsen er kommet frem til udlændingen eller dennes partsrepræsentant, hvis udlændingen har en sådan, enten ved forkyndelse eller ved almindelig eller digital post. Med hensyn til afgørelser sendt med brev eller digital post henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 3, at der tillægges opsættende virkning ved afgørelser efter denne lov, der påklages inden 7 dage efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Fristen svarer til reglerne for at tillægge afgørelser opsættende virkning i udlændingelovens § 33 b.

Det betyder, at retsvirkningerne af Udlændingestyrelsens afgørelse, herunder i forhold til udrejsefristen, ikke vil træde i kraft, før der er truffet endelig afgørelse i sagen, såfremt klagen er indgivet inden 7 dage.

Det følger af den foreslåede § 17, stk. 4, at Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behandles eller tillægges opsættende virkning, selv om fristen i stk. 2 eller 3 er udløbet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at uanset fristen i henholdsvis stk. 2 og 3 er udløbet, kan en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse behandles eller tillægges opsættende virkning, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. I vurderingen af, om der foreligger særlige tilfælde, skal det tages i betragtning, om der er undskyldende omstændigheder for fristens overskridelse, ligesom fristoverskridelsens længde og sandsynligheden for, at Udlændingenævnet giver klageren medhold, kan være af betydning.

Det følger af den foreslåede § 18, stk. 1, at en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter udlændingeloven. Er opholdstilladelsen inddraget, jf. § 8, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det betyder, at en udlænding på baggrund af sin opholdstilladelse efter lovforslaget som udgangspunkt vil kunne indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser i lighed med, hvad der gælder for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Bestemmelsen tilsigter navnlig at tilvejebringe en adgang til i Danmark at ansøge om opholdstilladelse efter de af udlændingelovens bestemmelser, hvorefter indgivelse af ansøgning i Danmark er betinget af, at vedkommende har et gyldigt ophold eller en gyldig opholdstilladelse efter udlændingelovens regler. Der kan i denne forbindelse f.eks. henvises til reglerne i udlændingelovens § 9, stk. 25, § 9 a, stk. 6, og § 9 c, stk. 6.

Er opholdstilladelsen inddraget, jf. lovforslagets § 8, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, vil ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven kun kunne indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det betyder, at en udlænding, over for hvem Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at vedkommendes opholdstilladelse skal inddrages efter lovforslagets § 8 eller er bortfaldet efter udlændingelovens § 17, alene vil kunne indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige dette. Det bemærkes, at en udlænding, hvis opholdstilladelse er bortfaldet, eller som har fået en endelig afgørelse om inddragelse ikke vil have mulighed for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. den foreslåede bestemmelses 1. pkt.

Det bemærkes, at meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser eller ret til at opholde sig i Danmark på andet grundlag ikke medfører, at en opholdstilladelse efter denne lov bortfalder. Det kan f.eks. være i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, idet EU-rettens almindelige forrang indebærer, at reglerne i lovforslaget kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, har en udlænding ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, som kan indgives her i landet, jf. stk. 1.

Det betyder, at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, mens vedkommende havde en opholdstilladelse efter lovforslaget, vil have ret til at opholde sig i Danmark under behandlingen af sagen, herunder når opholdstilladelsen efter lovforslaget er udløbet.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det betyder, at loven dagen efter, at denne efter stadfæstelsen kundgøres i Lovtidende, vil træde i kraft.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at langt hovedparten af persongruppen omfattet af lovforslagets anvendelsesområde ultimo august 2021 blev evakueret til Danmark og siden har været indkvarteret i indkvarteringsfaciliteter tilvejebragt af Udlændingestyrelsen.

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 9, stk. 10, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.

Det foreslås, at den lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. indsættes i § 9, stk. 10, hvorefter efter stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det betyder, at der vil kunne meddeles tilladeles til familiesammenføring til en udlænding, der har haft lovligt ophold i Danmark i medfør af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Til nr. 2

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år (arbejdsmarkedstilknytningsordningen).

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12, foreslås det, at udlændinge, hvis opholdstilladelse efter i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber, skal omfattes af arbejdsmarkedstilknytningsordningen.

En udlænding, hvis opholdstilladelse efter den foreslåede lov, udløber, vil med forslaget således kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft en varighed af mindst 2 år.

Til nr. 3

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen) og 13 (om jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytningsordningen), er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Med det foreslåede § 9 a, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod. Særlige grunde kan eksempelvis være en kortere overskridelse af fristen på grund af alvorlig sygdom, som kan dokumenteres.

Til nr. 4

Adgangen til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12 (arbejdsmarkedstilknytningsordningen) og 13 (om jobskifte inden for samme branche som dannede grundlag for opholdstilladelse som følge af arbejdsmarkedstilknytningsordningen), er reguleret i udlændingelovens § 9 a, stk. 6.

Det følger af § 9 a, stk. 6, 3. pkt., at en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, i overensstemmelse med indgivelsesreglerne i § 9 a, stk. 6, 1. og 2. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Med lovforslagets § 20, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt 3. punktum i § 9 a, stk. 6, hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, der indgives efter, at udlændingens opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er udløbet, afvises, medmindre særlige grunde taler herimod.

Med forslaget om i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver 4. pkt., at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., foreslås det, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12, i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 6, 3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 12.

Til nr. 5

Efter udlændingelovens § 40 a, stk. 14, opbevares til brug for identifikation og identitetskontrol fingeraftryk, der er optaget efter § 40 a, stk. 1, nr. 1 og 3, i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket. Fingeraftryk, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Det foreslås, at der i § 40 a, stk. 14, 1. pkt., indsættes en henvisning til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det betyder, at fingeraftryk, der til brug for identifikation og identitetskontrol optages efter lovforslagets § 12, stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket. Det betyder endvidere, at sådanne fingeraftryk slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Fingeraftryk, der optages efter lovforslaget, vil således blive opbevaret svarende til de gældende regler for opbevaring af fingeraftryk for udlændinge omfattet af udlændingelovens § 7.

Til nr. 6

Efter udlændingelovens § 40 b, stk. 13, opbevares til brug for identifikation og identitetskontrol personfotografi, der er optaget efter § 40 b, stk. 1, i 20 år efter optagelsen af personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af personfotografiet. Personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Det foreslås, at der i § 40 b, stk. 13, 1. pkt., indsættes en henvisning til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det betyder, at personfotografi, der til brug for identifikation og identitetskontrol optages efter lovforslagets § 12, stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af personfotografiet. Det betyder endvidere, at et sådant personfotografi slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.

Personfotografi, der optages efter lovforslaget, vil således blive opbevaret svarende til de gældende regler for opbevaring af personfotografi for udlændinge omfattet af udlændingelovens § 7.

Til nr. 1

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6 eller 4) udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 3, at lade »eller« udgå af sætningen, således at sætningen afsluttes med et komma.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 21, nr. 3, hvorefter det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. til opregningen i integrationslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til pkt. 2.7.2 lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6 eller 4) udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i integrationslovens § 2, stk. 2, nr. 4, at ændre punktummet til », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 21, nr. 3, hvorefter det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. til opregningen i integrationslovens § 2, stk. 2.

Der henvises til pkt. 2.7.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 3

Det fremgår af integrationslovens § 2, stk. 1, at loven omfatter flygtninge, familiesammenførte udlændinge og indvandrere. Videre fremgår det af lovens § 2, stk. 2, at der ved flygtninge forstås udlændinge, der har opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, medmindre udlændingen er omfattet af lovens stk. 3, 4, 5 eller 6 eller 4) udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås, at der i integrationslovens § 2, stk. 2, indsættes et nr. 5, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. bliver omfattet af integrationslovens regler for flygtninge.

Det bemærkes, at det, som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1, ikke er en betingelse for at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, at udlændingen har et beskyttelsesbehov. Det skal i forlængelse heraf understreges, at der ved at klassificere de pågældende udlændinge som ”flygtninge” i integrationslovens forstand, ikke er taget stilling til eventuelle spørgsmål om, hvorvidt de pågældende personer opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller 8 (asyl).

Den foreslåede bestemmelse indebærer alene, at udlændinge omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. vil blive klassificeret som flygtninge i integrationslovens forstand, hvilket indebærer, at de pågældende vil kunne modtage en integrationsindsats, forudsat at integrationslovens øvrige betingelser er opfyldt.

Udlændinge omfattet af lovforslaget vil ligeledes blive omfattet af reglerne om boligplacering af flygtninge i integrationslovens kapitel 3, hvilket bl.a. vil sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af personkredsen, der vil blive foretaget bl.a. under hensyntagen til de pågældendes personlige forhold samt forholdene i kommunerne, jf. integrationslovens § 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 1, at lovens personkreds omfatter flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte, herunder familiesammenførte til danske statsborgere, samt udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingeloven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af disse. Repatrieringsloven gælder endvidere for visse danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab. Forståelsen af de oplistede grupper fremgår af repatrieringslovens § 3, stk. 2-4.

En person, der ikke er omfattet af repatrieringslovens personkreds, kan ansøge udlændinge- og integrationsministeren om at blive omfattet af repatrieringsloven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 6.

Det foreslås således i repatrieringslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., at udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af repatrieringslovens personkreds.

Baggrunden herfor er at sikre, at de udlændinge, der er omfattet af lovforslagets personkreds, vil være omfattet af muligheden for at vende tilbage til hjemlandet, et tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning med repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlændinge med midlertidig opholdstilladelse efter reglerne i dette lovforslag, efter ansøgning vil have mulighed for at opnå hjælp til repatriering fra tidspunktet for meddelelsen af den midlertidige opholdstilladelse efter de nugældende regler i repatrieringsloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 1

Det fremgår af hjemrejselovens § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5a ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.

Det foreslås, at hjemrejselovens § 1, stk. 1, ændres således, at bestemmelsen tillige omfatter udlændinge, der heller ikke efter regler i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Udlændinge, der ikke efter den lov har ret til at opholde sig her i landet, er derfor omfattet af pligten til at udrejse.

Baggrunden for forslaget er, at det er et grundlæggende princip, at en udlænding har pligt til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet.

Den foreslåede ændring indebærer, at også udlændinge som har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået de danske myndigheder m.v., vil blive omfattet af forpligtelsen til at udrejse, hvis den pågældendes opholdstilladelse udløber, inddrages eller på anden vis bortfalder.

Pligten til at udrejse vil således tillige gælde for udlændinge omfattet af den pågældende lov, som f.eks. får afslag på opholdstilladelse efter loven, eller som frafalder deres ansøgning.

Den foreslåede ændring indebærer videre, at de pågældende udlændinge tillige vil være omfattet af Hjemrejsestyrelsens kompetence til at føre kontrol med, om en udlænding er udrejst, jf. hjemrejselovens § 1, stk. 2, og at de pågældende udlændinge, hvis de ikke udrejser, vil være omfattet af hjemrejselovens § 1, stk. 3, hvorefter det gælder, at om nødvendigt kan en udlænding omfattet af hjemrejselovens § 1, stk. 1, udrejse med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, samt at politiet om nødvendigt kan bistå Hjemrejsestyrelsen i den henseende.

Endelig bemærkes, at den foreslåede ordning vil indebære, at udlændinge som har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., i øvrigt vil blive omfattet af hjemrejseloven, herunder hjemrejselovens § 3 om medvirken.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af hjemrejselovens § 8, stk. 1, at der kan gives hjemrejsestøtte til en udlænding, der, jf. § 3, stk. 2, medvirker til sin udrejse, jf. dog stk. 3 og 4, og at hvis en udlænding medvirker til sin hjemrejse efter hjemrejselovens § 3, stk. 3, kan der alene gives reduceret hjemrejsestøtte.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 1, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet eller har frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 2, kan der ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt efter en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 e, nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

Efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 3, ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 2, er nægtet forlænget eller inddraget efter udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1.

Endelig kan der efter hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 4, ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der har haft opholdstilladelse i mindst 5 år, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person, der ikke er omfattet af nr. 2 eller udlændingelovens §§ 9 m eller 9 n, inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens §§ 11, stk. 2, og 19, stk. 1.

Det foreslås, at der i hjemrejselovens § 8, stk. 2, som nyt nr. 5 indsættes, at til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., inddraget efter den lovs § 9, stk. 1, nr. 1, kan der ydes hjemrejsestøtte.

Det foreslås videre, at der i hjemrejselovens § 8, stk. 2, og som nyt nr. 6 indsættes, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget efter § 8, stk. 1, nr. 1, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før den midlertidige opholdstilladelses udløb, kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1.

Baggrunden for forslagene er, at fokus på at fremme frivillig udrejse for udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, øges, og at det for den enkelte udlænding er den bedste løsning, at hjemrejsen sker frivilligt, samt at det samfundsøkonomisk er en gevinst. Hertil kommer, at muligheden for at modtage støtte kan være et effektivt motivationsfremmende middel i forhold til at fremme udlændingens samarbejde med myndighederne om hjemrejsen, og adgangen til hjemrejsestøtte derfor bør gælde for udlændinge, der medvirker til deres udrejse.

Baggrunden for forslagene er endvidere, at udlændinge, som har opnået opholdstilladelse i henhold til den foreslåede lov om midlertidig ophold til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., får mulighed for at opnå økonomisk støtte for at understøtte, at de pågældende vender tilbage til Afghanistan på en bæredygtig måde, når den midlertidige opholdstilladelse i Danmark inddrages efter den lovs § 9, stk. 1, nr. 1, eller når den midlertidige opholdstilladelse efter sit indhold udløber.

De foreslåede nye numre indebærer, at adgangen til hjemrejsestøtte tillige vil omfatte udlændinge omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., herunder udlændinge, som har fået inddraget deres opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1, og udlændinge, som indgiver ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før den midlertidige opholdstilladelses udløb.

Det bemærkes i den forbindelse, at de sædvanlige betingelser for at opnå hjemrejsestøtte skal være opfyldt, herunder at den pågældende udlænding medvirker til sin hjemrejse, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, og at ansøgning om hjemrejsestøtte for udlændinge, der efter nærmere omstændigheder har fået inddraget en opholdstilladelse, vil skulle indgives inden udrejsefristens udløb.

Den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtte afhænger således af, om den pågældende udlænding medvirker til sin udrejse, dvs. at udlændingen medvirker fra den endelige afgørelse, der pålægger udlændingen at udrejse af landet, og frem til den faktiske udrejse, eller at udlændingen indgiver en ansøgning om hjemrejsestøtte inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, dog tidligst 2 måneder før opholdstilladelsen efter sit indhold udløber. En udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse, og som derfor udsendes tvangsmæssigt, vil være afskåret fra at modtage hjemrejsestøtte.

Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse eller ej, vil således være afgørende for den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtten.

Det bemærkes i den forbindelse, at en ansøgning om hjemrejsestøtte for den omfattede personkreds vil blive betragtet som, at den pågældende medvirker til sin udrejse. Ansøger den pågældende derimod ikke inden udløbet af udrejsefristen eller inden udløbet af den midlertidige opholdstilladelse, vil vedkommende ikke længere have mulighed for at modtage hjemrejsestøtte efter de foreslåede bestemmelser hjemrejselovens i § 8, stk. 2, nr. 5 og 6, jf. § 8, stk. 1. Der henvises til bemærkninger til hjemrejselovens § 8, stk. 2, jf. Folketingstidende 2020-21, Tillæg A, L 203 som fremsat, siderne 48 og 130.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1, til 1) udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, 2) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, 3) udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, 4) udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, 5) udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, og 6) udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Lovforslagets § 23, nr. 5, medfører, at opregningen i hjemrejselovens § 8, stk. 4, ændres således, at der indsættes et nyt nr. 7.

Det foreslås derfor, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 5, konsekvensrettes således, at det tydeliggøres, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 5 ikke fremover er næstsidste nummer i opregningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 4

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1, til 1) udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, 2) udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, 3) udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, 4) udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, 5) udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, og 6) udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Lovforslagets § 23, nr. 5, medfører, at opregningen i hjemrejselovens § 8, stk. 4, ændres således, at der indsættes et nyt nr. 7.

Det foreslås derfor, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 6, konsekvensrettes således, at det tydeliggøres, at hjemrejselovens § 8, stk. 4, nr. 6 fremover er næstsidste nummer i opregningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af hjemrejselovens § 8, stk. 4, at der bl.a. ikke kan gives hjemrejsestøtte efter lovens § 1 til udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, og udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, og udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, og udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller 2, og udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 eller 13, samt udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Det foreslås, at det i hjemrejselovens § 8, stk. 4, som et nyt nr. 7 fastsættes, at der ikke kan gives hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1, til udlændinge, der efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. er udelukket fra at opnå opholdstilladelse

Baggrunden for forslaget er, at udlændinge, der er udelukket fra opholdstilladelse efter § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, fordi udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed eller fordi udlændingen må anses for en alvorlig trussel med den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., er en persongruppe, der er uønskede i Danmark.

Baggrunden for forslaget er videre, at udlændinge, der er omfattet af disse udelukkelsesgrunde og dermed ikke kan opnå opholdstilladelse, heller ikke bør have adgang til at opnå hjemrejsestøtte efter hjemrejseloven. Formålet med bestemmelsen er således at udelukke udlændinge, der har begået en række alvorlige lovovertrædelser som f.eks. forbrydelser mod statens sikkerhed, terrorisme m.v. fra at modtage hjemrejsestøtte af hensyn til retsfølelsen.

Forslaget medfører, at udlændinge, der, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. er udelukket fra at opnå opholdstilladelse, ikke kan opnå hjemrejsestøtte efter hjemrejselovens § 8, stk. 1.

Virkningen af forslaget er videre, at udlændinge, der, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 eller 2, i den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., sidestilles med udlændinge, der er udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 10, stk. 1 eller 2, i relation til opnåelse af hjemrejsestøtte, idet ingen af persongrupperne vil have adgang dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.4 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan udenlandske elever på erhvervsuddannelser indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, når eleven er omfattet af bestemmelsens nr. 1-5. Det gælder bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3 (flygtninge), og § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge).

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for en række ydelser. Endeligt følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse indsættes et nyt nr. 4 som omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Forslaget vil medføre, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil indgå i tilskudsberegningen efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever efter en række andre regler sidestilles med andre elever, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, og at der vil gælde samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk. 3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j. Endelig vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger af eleverne ikke vil skulle ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan udenlandske elever på erhvervsuddannelser indgå i beregningen af en række aktivitetsbestemte statslige taxametertilskud til uddannelsesinstitutionerne, når eleven er omfattet af bestemmelsens nr. 1-5. Det gælder bl.a. udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1- 3 (flygtninge), og § 8, stk. 1 eller 2 (kvoteflygtninge).

Det har også betydning i en række andre bestemmelser, om en elev indgår i tilskudsberegningen. Efter § 66 k, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser er det med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2 og tilskud efter stk. 3, at eleven indgår i tilskudsberegningen. Tilsvarende er det en betingelse for at udløse ret til tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og opnå økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., i det omfang elever med en uddannelsesaftale i det relevante hovedforløb er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren til uddannelser efter kapitel 7 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for en række ydelser. Endeligt følger det af de administrativt fastsatte regler om tilskud til kostafdelinger i § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at indkvartering på kostafdelinger af udenlandske elever, der ikke indgår i tilskudsberegningen, sker efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås, at der i § 19, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, indsættes et nyt nr. 4, som omfatter udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Forslaget vil medføre, at udenlandske elever på erhvervsuddannelser, der er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil indgå i tilskudsberegningen efter lov om erhvervsuddannelser.

Forslaget vil endvidere medføre, at disse elever efter en række andre regler sidestilles med andre elever, der er omfattet af tilskudsberegningen. De vil efter lov om erhvervsuddannelser § 66 k, stk. 4, få ret til skolepraktikydelse efter § 66 k, stk. 1, og at der vil gælde samme regler for refusion af lønudgifter m.v. efter § 66 k, stk. stk. 2, og for tilskud til virksomheder efter § 66 k, stk. 3, som der gælder for andre udlændinge, der er omfattet af tilskudsberegningen. Tilsvarende gælder med hensyn til reglerne om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver og reglerne om økonomisk støtte til værktøj, værnemidler, befordring og lign., jf. § 67 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Efter § 17 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er det ligeledes en betingelse for lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter efter kapitel 2 a, befordringstilskud efter kapitel 3, for mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4 og for at indgå i opgørelsen af praktikårselever og tilskud efter § 21 j. Endelig vil lovforslaget medføre, at indkvartering på kostafdelinger af eleverne ikke vil skulle ske som indtægtsdækket virksomhed, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1125 af 1. juni 2021 om optagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.5 i lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 1

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i § 2 c, nr. 4, at lade »eller« udgå af sætningen, således at sætningen afsluttes med et komma.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 26, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., til opremsningen i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 2

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås i § 2 c, nr. 5, at ændre punktummet til », eller«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 26, nr. 3, hvori det foreslås at tilføje gruppen af udlændinge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., til opremsningen i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Til nr. 3

Efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. forstås ved I-kursister i samme lov en flygtning eller en familiesammenført udlænding til en flygtning, der henvises til danskuddannelse som led i et selvforsørgelses- eller hjemrejseprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 1, eller andre familiesammenførte udlændinge, der henvises til danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens § 16, stk. 2, herunder 1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, 3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1 eller 2, eller 5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 e.

Det foreslås, at der i § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indsættes et nr. 6, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil blive omfattet af gruppen af integrationskursister (I-kursister)

Med den foreslåede ændring af integrationslovens § 2, stk. 2, jf. lovforslagets § 21, nr. 1, foreslås det, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af integrationsloven og dennes tilbud om et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram efter integrationslovens § 16. Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet omfatter efter integrationslovens § 21 et tilbud om danskuddannelse i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Den foreslåede ændring indebærer, at det tydeligt fremgår, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, fremover vil blive omfattet af gruppen af integrationskursister (I-kursister) efter § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Der henvises til pkt. 2.7.6 lovforslagets bemærkninger.

Til nr. 1-3

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 27, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 8 og 9, i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 10, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b.

Det foreslås i stk. 1, at loven ophæves den 1. juni 2024.

Det betyder, at det foreslåede midlertidige opholdsgrundlag til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., automatisk ophæves den 1. juni 2024.

Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgninger om opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 skal være indgivet senest den 24. november 2021, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, og at opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 alene meddeles for 2 år uden mulighed for forlængelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 5. Med den foreslåede udløbsbestemmelse den 1. juni 2024 vil alle ansøgninger om opholdstilladelse efter lovforslagets § 1 således skulle være færdigbehandlet og meddelt udlændingen senest den 1. juni 2022. Hvis Udlændingestyrelsen har meddelt udlændingen afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslagets §1, vil Udlændingenævnet således skulle have færdigbehandlet en eventuel klagesag senest den 1. juni 2022.

Det bemærkes endvidere, at de foreslåede ændringer af henholdsvis udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven, hjemrejseloven, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om erhvervsuddannelser og lov om social service, der gennemføres med lovforslaget, jf. lovforslagets §§ 20-27, af lovtekniske grunde vil blive ophævet ved fremsættelse af lovforslag herom i folketingsåret 2023/24.

Det foreslås i stk. 2, at klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov, der er påklaget til Udlændingenævnet, inden loven ophæves, færdigbehandles i overensstemmelse med loven.

Det betyder, at Udlændingenævnet i overensstemmelse med bestemmelserne i loven vil skulle færdigbehandle eventuelle klager over Udlændingestyrelsens afgørelser, der er indgivet inden den 1. juni 2024. Det vil navnlig kunne være relevant i tilfælde af klager over Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter lovforslagets § 3, idet ansøgninger om opholdstilladelse efter denne bestemmelse efter lovforslaget kan indgives løbende.

Det bemærkes, at det fra den 1. juni 2024 ikke længere vil være muligt at blive meddelt opholdstilladelse efter lovforslaget, men at en klager imidlertid fortsat vil kunne have en interesse i, at en klage færdigbehandles. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis Udlændingestyrelsen har meddelt afslag under henvisning til, at ansøgeren har afgivet svigagtige oplysninger eller er udelukket fra opholdstilladelse efter lovforslagets § 4.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Det bemærkes i den forbindelse, at den gruppe af udlændinge, der bl.a. er omfattet af lovforslaget, og som i vidt omfang er blevet evakueret ud af Afghanistan sammen med deres nærmeste familie på baggrund af deres bistand til danske myndigheder m.v., er blevet evakueret til Danmark og nu efter lovforslaget kan meddeles et midlertidigt 2-årigt ophold i Danmark.