Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1242 af 27/10/2025

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandselskaber § 7

Forsyningsvirksomheder må kun deltage i tilknyttet virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. § 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommuners afståelse af vandselskaber § 7

Efter bestemmelsen kan virksomheder omfattet af § 1 ikke påbegynde væsentlige nye aktiviteter, der ikke har samme karakter, som den allerede drevne virksomhed omfattet af § 1. Bestemmelsen skal sikre, at der ikke uden modregning efter § 5 i lovforslaget og § 15 i lov om kommunale udligninger og generelle tilskud til kommuner, anvendes midler oparbejdet i vandsektoren til aktiviteter uden for denne sektor, samt at midler oparbejdet i en spildevandsforsyning hhv. vandforsyning kun anvendes til samme aktivitetstype. I overensstemmelse hermed er det bestemt, at midler, der anvendes i strid med forbudet, skal betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3.

Forbudet omfatter også væsentlige nye aktiviteter i helt eller delvis ejede (datter)selskaber. Dette gælder også selv om forsyningsvirksomhedens ejerandel iså lille, at forsyningsvirksomheden ikke kan modsætte sig den nye aktivitet. I så fald betragtes imidlertid kun en forholdsmæssig andel af de anvendte midler som uddeling efter § 2, stk. 3.