Lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren § 12

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 1, at kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven gælder også på virksomheder i en koncern med aktiviteter omfattet af disse love. En CO2-fangstvirksomhed i koncern med en elproduktionsvirksomhed eller varmeproduktionsvirksomhed eller i samme virksomhed som sådanne virksomheder vil derfor i dag være omfattet af elforsyningsloven og varmeforsyningslovens modregningsregler.

Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven regulerer imidlertid ikke de tilfælde, hvor en virksomhed alene varetager CO2-fangstaktiviteter og samtidig ikke er i koncern med enten en virksomhed omfattet af elforsyningsloven eller varmeforsyningsloven.

Med bestemmelsen i § 12, stk. 1, foreslås det, at kommuner vil skulle registrere modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af denne lov, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder.

Kommuner vil ved modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af denne lov skulle registrere sådanne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele.

Uddelinger og vederlag ved afståelse vil omfatte enhver form for vederlag, der tilflyder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt vil kunne støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen. Der vil ikke kunne fradrages ved uddelinger og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handelsomkostninger (udgifter til eksterne rådgivere, tingslysningsafgift m.v.) ikke vil kunne fradrages.

Bestemmelsen vil også gælde, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed, som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed, der ejer kapitalandele i en CO2-fangstvirksomhed. Registreringspligten vil omfatte alle de virksomheder, som kommunerne direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur med virksomheder, der udøver eller i perioden efter lovens ikrafttræden har udøvet aktiviteter omfattet af lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, lov om elforsyning eller lov om varmeforsyning. Pligten vil derfor kunne omfatte virksomheder, hvis aktiviteter ikke er omfattet af denne lov eller el- og varmeforsyningslovene, som f.eks. vand, gas, biogas og affald.

Det antages, at der ikke i en hel eller delvis kommunalt ejet koncernstruktur findes virksomheder, som udøver andre aktiviteter end disse øvrige forsyningsaktiviteter, som enten oprindeligt udsprang af aktiviteter reguleret af denne lov eller af el- og varmeforsyningslovene, eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten og dermed underlagt hvile i sig selv-princippet. I det omfang der i koncerner måtte findes virksomheder, der driver andre aktiviteter end de nævnte, må det tilsvarende antages, at disse oprindeligt er udsprunget af aktiviteter reguleret af denne lov eller af el- og varmeforsyningslovene eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der vil derfor ikke blive fastsat undtagelser for uddelinger og vederlag, som måtte kunne henføres til sådanne aktiviteter.

Bestemmelsens omfang er tilsvarende den gældende modregningsordning på el- og varmeområdet efter disse love og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

De registrerede uddelinger fra og vederlag ved afståelsen af ejerandele udgør grundlaget for beregningen af modregning i statstilskuddet.

Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven regulerer som nævnt ikke de tilfælde, hvor en virksomhed alene varetager CO2-fangstaktiviteter og samtidig ikke er i koncern med en virksomhed omfattet af disse love.

De indsatte modregningsregler i denne lov vil blandt andet dække de tilfælde, således at der ikke vil være en kommune, som på grund af en bestemt selskabsorganisering vil falde uden for modregningsreglerne. Formålet med modregningsreglerne opnås således, nemlig at der ikke må anvendes midler, som stammer fra forsyningssektoren, på kommunale opgaver uden modregning. CO2-fangst er en kommerciel aktivitet, som en kommune alene vil kunne deltage i som følge af hjemlen i den foreslåede § 3. Det er ikke hensigten, at værdi fra denne virksomhed vil skulle kunne føres tilbage til kommunen og anvendes på kommunale kerneopgaver uden modregning. Der henvises til pkt. 3.5.2.5 for en nærmere beskrivelse af overvejelserne.

Bestemmelsen vil således medføre, at kommuner, der ejer CO2-fangstvirksomheder, og som modtager uddelinger eller vederlag fra afståelse af ejerandele fra virksomheder i en koncern med en CO2-fangstvirksomhed, vil blive pålagt at registrere dem, så registreringen som følge af den foreslåede § 12, stk. 9, vil kunne gøres til genstand for modregning i statstilskuddet.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., at selskabsmæssige omstruktureringer ikke er omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejet ejerandele i virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Der er ikke i dag gældende regler for, hvordan selskabsmæssige omstruktureringer omfattet af fusionsskattelovens regler skal håndteres for virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en el- eller varmeproduktionsvirksomhed.

Med bestemmelsen § 12, stk. 2, foreslås det, at selskabsmæssige omstruktureringer ikke vil være omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke vil opnå andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består af den selskabsmæssige omstrukturering. Dette vil dog være betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af det foreslåede stk. 1.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at kommuner ikke i visse tilfælde af selskabsomstruktureringer vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslåede stk. 1.

Det vil dog være en forudsætning, at kommunen alene i forbindelse med omstruktureringen vil opnå ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består af den selskabsmæssige omstrukturering. Hvis en kommune ved en selskabsmæssig omstrukturering opnår en mindre ejerandel end før omstruktureringen, vil det blive betragtet som en afståelse af ejerandele, og de overskydende ejerandele vil skulle registreres, jf. det foreslåede stk. 1.

Det vil i øvrigt kun i det omfang, hvor de vederlag, som kommunen opnår som led i den selskabsmæssige omstrukturering, alene vil bestå i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, at registreringspligten ikke vil blive udløst.

En senere realisering af de værdier, som kommunen har i form af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, vil medføre registreringspligt. Pligten vil således indtræde på det tidspunkt, hvor kommunen faktisk oppebærer de pågældende værdier.

Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering, hvor dele af vederlaget ikke består i ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, vil der for disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er omfattet af stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at en kommune ikke i de nævnte tilfælde af selskabsomstruktureringer vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslåede stk. 1, idet selskabsmæssige omstruktureringer ikke vil blive betragtet som afståelse af ejerandele, der vil kunne føre til modregning i kommunens statstilskud (bloktilskud) i medfør af det foreslåede stk. 9.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 3, at registreringen, jf. stk. 1, skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 3. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Der er i dag ikke gældende regler for, hvad registreringen af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, skal omfatte.

Med bestemmelsen § 12, stk. 3, foreslås det, at registreringen vil skulle omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.

Bestemmelsen fastsætter de nærmere forudsætninger for, hvad registrering af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i CO2-fangstvirksomhederne vil skulle indebære. Det vil således af registreringen skulle fremgå, hvilken dato uddelingen eller vederlaget har været til rådighed for kommunen, og herudover vil beløbsstørrelsen på uddelingen eller vederlaget skulle fremgå.

Rådighedsdatoen vil være det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse af ejerandele. Tidspunktet for rådigheden vil være relevant for de foreslåede § 12, stk. 4-6, samt stk. 8 og 9.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at reduktion i statstilskuddet (bloktilskuddet) først vil ske, når udlodningen er til rådighed for kommunen. Hermed vil det blive sikret, at der ikke vil blive foretaget modregning i kommunens bloktilskud, før kommunen har oppebåret den værdi, som stammer fra uddelingerne eller vederlaget.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 4, at ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 4.

Der er i dag ikke gældende regler for afståelsestidspunktet af uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som ikke samtidig er i koncern med en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, til fonde eller andre selvejende institutioner.

Med bestemmelsen § 12, stk. 4, foreslås det, at ved afståelse af ejerandele omfattet af det foreslåede stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution vil afståelsestidspunktet blive anset for rådighedsdato efter det foreslåede stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Bestemmelsen vil skulle modvirke tvivl om rækkevidden af de foreslåede stk. 1 og 3 i relation til overdragelser til fonde eller anden selvejende institution. Efter det foreslåede stk. 1 vil der skulle ske registrering af modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af denne lov eller virksomheder, der direkte eller indirekte har ejet andele i sådanne virksomheder.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for vederlag, der tilflyder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt vil kunne støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen jf. det foreslåede stk. 3.

I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution består i, at fonden efter sit formål løbende også vil skulle varetage kommunale aktiviteter, må rådighedsdatoen allerede fastsættes til tidspunktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden, og vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Det skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene efter overdragelsen vil være til fri rådighed for aktiviteter uden for denne lov.

Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende institution sker vederlagsfrit, og fonden efter sit formål udelukkende vil skulle varetage aktiviteter omfattet af denne lov, kunne der argumenteres for, at kommunen ikke i relation til det foreslåede stk. 1 vil opnå noget vederlag umiddelbart i forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved vil opnå nogen udvidet rådighed over værdien af de pågældende ejerandele.

Vil der imidlertid senere ske en ændring af fondens formål (permutation), eller måtte midlerne ved fondens opløsning helt eller delvis komme kommunen til gode, vil der på dette tidspunkt skulle opgøres og registreres et vederlag for kommunen efter stk. 1. Det samme gælder, hvis det i fondens formål indgår, at denne løbende vil kunne uddele midler eller på anden måde støtte kommunale aktiviteter uden for fondens egen virksomhed. I så fald vil vederlaget løbende skulle opgøres og registreres i forbindelse med ydelsen af støtten. Dette anses dog ikke for en hensigtsmæssig retstilstand.

Overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende institutioner vil således medføre, at der vil skulle føres tilsyn med fondens vedtægter og virksomhed ikke alene ved afståelse af de pågældende ejerandele, men i hele fondens levetid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af den pågældende fond eller den anden selvejende institution, som efter sit vedtægtsmæssige formål vil varetage nærmere angivne kommunale interesser, er det fundet rimeligt, at kommunen ved overdragelsen til fonden anses for at have rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der på afståelsestidspunktet vil skulle ske modregning i kommunens statstilskud (registrering af vederlag efter stk. 1).

Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning vil ske på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de ejerandele, som kommunen har rådet over, uanset om kommunen måtte indskyde eller overdrage de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden.

Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet vil blive anset for rådighedstidspunkt for det samlede vederlag, selv om kommunen på afståelsestidspunktet ikke modtager nogen del af vederlaget, idet dette først vil skulle betales på et senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller når bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved vil fastsættelsen af rådighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4 afvige fra fastsættelsen af rådighedsdatoen efter stk. 3, hvor rådighedsdatoen vil være det eller de tidspunkter, hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen.

Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har modtaget et vederlag, som overstiger den på afståelsestidspunktet opgjorte markedsværdi, vil der ikke komme noget yderligere beløb til modregning, idet afregningen er sket en gang for alle.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 5, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5.

Der er i dag ikke gældende regler for tidspunktet for kommuners indberetning til Forsyningstilsynet angående registreringer af uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en el- eller varmeproduktionsvirksomhed.

Med bestemmelsen § 12, stk. 5, foreslås det, at kommuner senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet vil skulle indberette de registreringer, som kommunen har foretaget efter de foreslåede stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgive erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.

Den foreslåede bestemmelse vil rette sig mod de kommuner, som varetager eller direkte eller indirekte deltager i virksomhed omfattet af det foreslåede stk. 1.

Kommunen vil skulle indberette de registreringer, som er foretaget i det foregående kalenderår, det vil sige fra den 1. januar til den 31. december. Kommunen vil derudover, såfremt der ikke er foretaget registreringer i den nævnte periode, skulle afgive erklæring herom. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 14, hvorefter der bl.a. vil blive udstedt regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af stk. 5.

Formålet er dels at lette kommunernes arbejde med at sikre, at de lever op til kravene i den foreslåede bestemmelse i § 12, og dels at lette tilsynet med, at de nødvendige registreringer foretages og indberettes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 14.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 6, at indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forretning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der sker reduktion efter stk. 10. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke gældende regler for, hvad indberetningen af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, nærmere skal omfatte.

Det foreslås med bestemmelsen i § 12, stk. 6, at indberetningen vil skulle angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og vil skulle ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere vil indberetningen skulle angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i indberetningsåret, hvor der efter det foreslåede stk. 9 vil ske reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Rentesatsen vil blive fastsat til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder Forsyningstilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, vil tilsynet kunne forlange yderligere dokumentation.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvorefter kommuner indberetter de registrerede uddelinger og vederlag efter det foreslåede stk. 1 til Forsyningstilsynet. Bestemmelsen vil endvidere skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3, som beskriver, at registreringen efter stk. 1 vil skulle omfatte rådighedsdatoen samt beløbets størrelse.

Bestemmelsen har sammenhæng med lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, idet den vil følge forrentningsbestemmelsen til den fremrykkede modregning i statstilskuddet, således at der alene vil blive beregnet forrentning af rådighedsbeløbet frem til den 1. november i det år, hvor den fremrykkede modregning foretages, dvs. medio i den 3-måneders afregningsperiode fra begyndelsen af oktober måned til begyndelsen af december måned i året efter modtagelsen af rådighedsbeløbet, for de kommuner, hvor modregningen fuldt ud gennemføres i det første år.

For øvrige kommuner, hvor modregningen strækker sig ud over det første år, vil forrentningen blive beregnet indtil 1. juli i det efterfølgende år, således at forrentningsperioden for disse kommuner vil være uændret i forhold til den gældende forrentningsbestemmelse.

De berørte kommuner vil beregne forrentningen af rådighedsbeløbet frem til den 1. november i indberetningsåret. Herefter vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregne forrentningen af det ved årets udgang resterende modregningsbeløb fra 1. november i indberetningsåret til 1. juli i året efter indberetningsåret. I praksis vil denne forrentning kunne beregnes, når størrelsen af det midtvejsregulerede statstilskud kendes.

Renteberegningen vil navnlig have til formål at modvirke spekulation i periodisering af rådighedsbeløbene.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 8, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 kan fratrække forskellige beløb. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Der er ikke i dag gældende regler for kommuners mulighed for ved indberetning af registrerede uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der alene varetager CO2-fangstaktiviteter, og som samtidig ikke er i koncern med enten en el- eller varmeproduktionsvirksomhed, at fradrage visse beløb ved indberetningen.

Med bestemmelsen § 12, stk. 7, foreslås det, at kommuner ved indberetning efter det foreslåede stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 vil kunne fratrække beløb, som i medfør af de foreslåede § 13, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i medfør af det foreslåede stk. 9. Kommuner vil endvidere ved indberetning efter stk. 5 kunne fratrække 1) et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af lov om gasforsyning, og 2) beløb, som i medfør af lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med de foreslåede § 13, stk. 1 og 6, hvorefter en økonomisk disposition blandt virksomheder omfattet af § 13, stk. 1, vil kunne føre til reduktion af kommunens statstilskud. Såfremt en kommune har fået reduceret statstilskuddet på baggrund af afgørelser truffet i medfør af de foreslåede § 13, stk. 1 og 6, og efterfølgende ønsker at sælge sin virksomhed, vil det beløb, der har givet anledning til modregning, kunne fratrækkes. I modsat fald ville kommunen blive modregnet to gange for det samme beløb.

Nr. 1 er foreslået indsat for at undgå, at samme beløb vil kunne føre til reduktion af statstilskuddet både efter gasforsyningsloven § 35 og det foreslåede stk. 1. Det vil indebære, at der både vil kunne ske fradrag for nettoprovenu og for indskudskapital, som er blevet godkendt af Forsyningstilsynet, da indskudskapitalen ellers vil blive modregnet efter denne lovs regler. Et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkend eller fastsat i medfør af gasforsyningslovens § 35, stk. 5, jf. stk. 1, eller stk. 9, 2. pkt., og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35, stk. 6-8, i gasforsyningsloven, vil kommunen således ved indberetning efter stk. 5 kunne fratrække.

Nr. 2 er foreslået indsat for at undgå, at samme beløb vil kunne føre til en reduktion af kommunens statstilskud efter begge de nævnte love. Det vil medføre, at kommuner i forbindelse med indberetningen efter denne lov vil kunne fratrække beløb, der har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, vil kommunen således ved indberetning efter stk. 5 kunne fratrække.

I bestemmelsen fremgår formuleringen ”har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud”. Der er således to scenarier, der kan føre til, at et forhold er omfattet af bestemmelsen. Dels vil forhold, som allerede har ført til en reduktion være omfattet, eller med andre ord en reduktion, som er sket på et tidligere tidspunkt. Den anden situation er, når en reduktion samtidig vil føre til en reduktion efter andre regler. Her er der tale om et scenarie, hvor en reduktion kan falde ind under to regelsæt samtidig. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt ikke har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer omfattet af § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, vil det være det andet regelsæt, hvor registreringen skal ske efter, og fradraget kan ske efter § 12, stk. 7. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer omfattet af § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, vil der for kommunen være valgfrihed mellem fradragsreglerne i de to regelsæt. Det medfører således ikke dobbelt fradrag, at et forhold efter to regelsæt kan fradrages ved registrering, men i stedet, at der er valgfrihed mellem regelsættene.

Bestemmelsens formål er at undgå, at en kommune vil blive modregnet dobbelt.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 9, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 8 kan godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 9.

Der findes i dag ikke gældende regler for afgørelser om, hvorvidt indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag kan godkendes, og om hvem der kan træffe afgørelse i disse henseende.

Med bestemmelsen § 12, stk. 8, foreslås det, at Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter det foreslåede stk. 7 vil kunne godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, vil tilsynet fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

De registreringer, som vil skulle indsendes til Forsyningstilsynet efter forslagets stk. 5, vil skulle godkendes af Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet må vurdere, om de indsendte registreringer er i overensstemmelse denne lov. Finder Forsyningstilsynet, at det ikke er tilfældet, vil Forsyningstilsynet kunne foretage ændringer i opgørelsen, før den godkendes.

Forsyningstilsynets afgørelser vil blive truffet efter almindelige forvaltningsretlige regler for bevis- og værdiskøn. Forsyningstilsynets afgørelse vil kunne påklages til Energiklagenævnet i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 24.

Vil en klage føre til en ændret afgørelse, vil Forsyningstilsynet i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 skulle indberette det til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter ved tilskudsberegningen tage højde for den ændrede afgørelse.

Med den foreslåede bestemmelse vil det således blive sikret, at Forsyningstilsynet vil have beføjelse til at træffe afgørelse om godkendelse af kommunernes indberetninger, og at Forsyningstilsynet, hvor dette ikke vurderes at være tilfældet, vil have beføjelse til at kunne fastsætte andre rådighedsbeløb m.v.

Det følger af elforsyningslovens § 37, stk. 10, at Forsyningstilsynet senest den 1. maj hvert år giver Erhvervsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Erhvervsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) reducerer herefter kommunens statstilskud. Tilsvarende følger af varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10. Der henvises nærmere til pkt. 3.5.1.5 i de almindelige bemærkninger.

Der findes ikke i dag gældende regler om Forsyningstilsynets meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb med forrentning og eventuelt fradrag og Indenrigs- og Sundhedsministeriets reduktion af kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning m.v.

Med bestemmelsen § 12, stk. 9, foreslås det, at Forsyningstilsynet senest den 1. maj hvert år vil skulle give Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter reducere kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis beløbet efter 2. pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet beregne en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen vil blive fastsat til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en kommunes statstilskud vil blive reduceret svarende til det nettoprovenu, kommunen har opnået som følge af modtagne uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele. Det vil være forudsat, at et eventuelt nettotab ikke vil medføre regulering af statstilskuddet.

Der vil i reduktionen endvidere blive taget højde for den rentefordel, som salget vil give kommunen mulighed for. Reduktionen vil efter loven ikke kunne finde sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil således af hensyn til tilskuds- og udligningsberegningen skulle have modtaget meddelelse om, at der vil skulle ske reduktion inden 1. juni i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i det følgende år. I praksis vil forretningen kunne beregnes, når den samlede størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsreduktioner, der skal foregå, foreligger.

Forrentningen vil skulle beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed over beløbet i overensstemmelse med stk. 3. Den periode, for hvilken renten vil skulle beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller reduktionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen overstiger kommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske en reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle beregnes en rente af det nettoprovenu, som statstilskuddet vil skulle reduceres med dog med fradrag af de reduktioner, der allerede har fundet sted.

For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstilskuddet, vil der således skulle beregnes en forretning fra det tidspunkt, hvor kommunen har rådighed over beløbet til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens rådighed over beløbet vil således blive anset for – som en gennemsnitsbetragtning – at være ophørt pr. 1. juli i året.

Hvis det fulde beløb ikke vil kunne reduceres i statstilskuddet det første år, vil der endvidere af det resterende beløb skulle beregnes den forrentning i endnu et år osv. Der vil ikke blive beregnet ’rentes-rente’.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at Forsyningstilsynet vil give meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de rådighedsbeløb, som tilsynet har godkendt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter kunne benytte oplysningerne med henblik på at reducere de pågældende kommuners statsstilskud (bloktilskud).