Lov om forsyning med teknisk vand § 8

De kommunale modregningsregler fremgår af lovene på de forskellige forsyningsområder, herunder i stoploven, § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l og elforsyningslovens § 37.

De kommunale modregningsregler i stoploven finder anvendelse på kommunalt ejede vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. stoplovens § 1. Modregningsreglerne i både stoploven og lovene på de forskellige forsyningsområder omfatter også uddelinger fra selskaber i en koncern med aktiviteter omfattet af de pågældende love, som vil skulle registreres efter en af lovene, hvis de ikke er registreret efter modregningsreglerne på andre forsyningsområder.

Modregningsreglerne i stoploven regulerer ikke de tilfælde, hvor et selskab alene udøver forsyningsaktiviteter med teknisk vand og samtidig ikke er i koncern med et selskab omfattet af vandsektorloven. Der er således ikke gældende regler for kommunal modregning af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber, der alene varetager forsyningsaktiviteter med teknisk vand, og som samtidig ikke er i koncern med et forsyningsselskab omfattet af enten stoploven, lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningsloven eller elforsyningsloven.

Det følger af stoplovens § 2, stk. 1 og 2, at kommunen registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunalt ejede vandselskaber, der er eller i perioden efter den 1. februar 2007 har været omfattet af stoplovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.1.1 om gældende ret for de kommunale modregningsregler i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås at indsætte en § 8 i lov om forsyning med teknisk vand med regler for kommunal modregning.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i det kommunale teknisk vand-selskab eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant selskab.

Uddelinger og vederlag ved afståelse vil omfatte enhver form for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen. Der vil ikke kunne fradrages ved uddelinger og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handelsomkostninger (udgifter til eksterne rådgivere, tingslysningsafgift m.v.) ikke vil kunne fradrages.

Bestemmelsen vil også gælde, hvis sælgeren eller overdrageren er et selskab, som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af et selskab, der ejer kapitalandele i et teknisk vand-selskab. Registreringspligten vil omfatte alle de selskaber, som kommunerne direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur med selskaber, der udøver eller i perioden efter lovens ikrafttræden har udøvet aktiviteter omfattet af denne lov. Pligten vil derfor kunne omfatte selskaber, hvis aktiviteter ikke er omfattet af denne lov, som f.eks. vand, el, varme, gas, biogas og affald, såfremt de udøves i samme koncern som et teknisk vand-selskab og de ikke allerede bliver omfattet af modregningsreglerne på andre forsyningsområder.

Det antages, at der ikke i en hel eller delvis kommunalt ejet koncernstruktur findes selskaber, som udøver andre aktiviteter end disse øvrige forsyningsaktiviteter, som enten oprindeligt udsprang af aktiviteter reguleret af denne lov eller af vandsektorloven, eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten og dermed underlagt hvile i sig selv-princippet. I det omfang, der i koncerner måtte findes selskaber, der driver andre aktiviteter end de nævnte, må det tilsvarende antages, at disse oprindeligt er udsprunget af aktiviteter reguleret af denne lov eller af vandsektorloven eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der vil derfor ikke blive fastsat undtagelser for uddelinger og vederlag, som måtte kunne henføres til sådanne aktiviteter.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kommuner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.

Såfremt kommunen efter § 8, stk. 1, ikke registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse, efter rådighedsdatoen efter stk. 3 og inden fristen for indberetning til Vandsektortilsynet udløber efter stk. 5, vil kommunen som følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 1, kunne pålægges bøde.

Bestemmelsen vil således medføre, at kommuner, der ejer teknisk vand-selskaber, og som modtager uddelinger eller vederlag fra afståelse af ejerandele fra selskaber i en koncern med et teknisk vand-selskab, vil blive pålagt at registrere dem, så registreringen som følge af det foreslåede § 8, stk. 9, vil kunne udgøre grundlaget for beregningen af modregning i statstilskuddet.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 1, og stoplovens § 2, stk. 1 og 2. Bestemmelsen indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse til stoplovens § 2, stk. 3, hvilket betyder, at kommunen ikke har registreringspligt for uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele eller aktiviteter i teknisk vand-selskaber til f.eks. andre virksomheder, som direkte eller indirekte er ejet af kommunen, men hvor kommunen ikke er modtager.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at selskabsmæssige omstruktureringer ikke er omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk. 1.

Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at kommuner i visse tilfælde af selskabsomstruktureringer ikke vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslåede stk. 1. Det vil dog være en forudsætning, at kommunen alene i forbindelse med omstruktureringen vil opnå ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består af den selskabsmæssige omstrukturering. Hvis en kommune ved en selskabsmæssig omstrukturering opnår en mindre ejerandel end før omstruktureringen, vil det blive betragtet som en afståelse af ejerandele, og de overskydende ejerandele vil skulle registreres, jf. det foreslåede stk. 1.

En senere realisering af de værdier, som kommunen har i form af ejerandele i selskaber omfattet af stk. 1, vil medføre registreringspligt. Pligten vil således indtræde på det tidspunkt, hvor kommunen faktisk oppebærer de pågældende værdier.

Hvis der er tale om en selskabsmæssig omstrukturering, hvor dele af vederlaget ikke består i ejerandele i teknisk vand-selskaber, vil der for disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er omfattet af stk. 1.

Udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et vandselskab er ikke omfattet af undtagelsen fra modregning i reglerne om selskabsmæssige omstruktureringer, jf. stoplovens § 2, stk. 4, og lovforslagets § 8, stk. 2, da disse undtagelser f.eks. omhandler et vandselskab, der deles i to, men hvor der både før og efter omstrukturering er tale om vandselskaber, eller et teknisk vand-selskab, der deles i to teknisk vand-selskaber. Der vil derfor skulle ske modregning ved udskillelse af forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra et eksisterende vandselskab til et teknisk vand-selskab, hvis takstmidler forlader vandselskabet, f.eks. hvis aktiverne har en værdi, som vandselskabet ikke kompenseres for. Udskillelse af kommunale forsyningsaktiviteter med teknisk vand fra eksisterende selskaber, som følge af lovens ikrafttræden og overgangsperiodens udløb, jf. lovforslagets § 15, hvor takstmidler forlader vandselskabet ved udskillelsen, vil således ikke kunne anses som en selskabsmæssig omstrukturering og der vil være registreringspligt efter stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive sikret, at en kommune ikke i de nævnte tilfælde af selskabsomstruktureringer vil skulle registrere uddelinger eller vederlag efter det foreslåede stk. 1, idet selskabsmæssige omstruktureringer ikke vil blive betragtet som afståelse af ejerandele, der vil kunne føre til modregning i kommunens statstilskud (bloktilskud) i medfør af det foreslåede stk. 9.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 2, elforsyningslovens § 37, stk. 2, og stoplovens § 2, stk. 4.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede bemyndigelse i stk. 10.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at registrering efter stk. 1 skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets størrelse.

Bestemmelsen fastsætter det nærmere indhold af, hvad registrering af uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i teknisk vand-selskaber vil skulle indebære. Det vil således af registreringen skulle fremgå, hvilken dato uddelingen eller vederlaget har været til rådighed for kommunen eller selskabet, og herudover vil beløbsstørrelsen på uddelingen eller vederlaget skulle fremgå.

Rådighedsdatoen vil være det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse af ejerandele. Tidspunktet for rådigheden vil være relevant for de foreslåede § 8, stk. 4-6, 8 og 9.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre, at reduktion i statstilskuddet (bloktilskuddet) først vil ske, når udlodningen er til rådighed for kommunen. Hermed vil det blive sikret, at der ikke vil blive foretaget modregning i kommunens bloktilskud, før kommunen har oppebåret den værdi, som stammer fra uddelingerne eller vederlaget.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 3, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 3, elforsyningslovens § 37, stk. 3, og stoplovens § 3, stk. 1.

Det foreslås i § 8, stk. 4, at ved afståelse af ejerandele omfattet af det foreslåede stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for rådighedsdatoen efter stk. 3, og der vil efter stk. 1 skulle registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende ejerandele.

Bestemmelsen vil skulle modvirke tvivl om rækkevidden af de foreslåede stk. 1 og 3, i relation til overdragelser til fonde eller anden selvejende institution. Efter det foreslåede stk. 1 vil der skulle ske registrering af modtagne uddelinger og vederlag ved afståelse af ejerandele i selskaber omfattet af denne lov eller selskaber, der direkte eller indirekte har ejet andele i sådanne selskaber.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for vederlag, der tilfalder kommuner, herunder også i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse vil kunne bestå i kontante beløb, men de vil også kunne bestå i fysiske aktiver, serviceydelser eller rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer m.v., og støtte til aktiviteter, som kommunen selv lovligt kan støtte.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, vil der skulle foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen jf. det foreslåede stk. 3.

I det omfang vederlaget ved overdragelse af ejerandele til en fond eller anden selvejende institution består i, at fonden efter sit formål løbende også vil skulle varetage kommunale aktiviteter, må rådighedsdatoen allerede fastsættes til tidspunktet for kommunens afståelse af ejerandelene til fonden, og vederlaget vil svare til markedsværdien af de pågældende ejerandele. Det skyldes, at den fulde værdi af ejerandelene efter overdragelsen vil være til fri rådighed for aktiviteter som ikke er omfattet af denne lov.

Hvis overdragelsen til en fond eller anden selvejende institution sker vederlagsfrit, og fonden efter sit formål udelukkende vil skulle varetage aktiviteter omfattet af denne lov, kunne der argumenteres for, at kommunen ikke i relation til det foreslåede stk. 1 vil opnå noget vederlag umiddelbart i forbindelse med overdragelsen, idet kommunen ikke herved vil opnå nogen udvidet rådighed over værdien af de pågældende ejerandele.

Vil der imidlertid senere ske en ændring af fondens formål (permutation), eller måtte midlerne ved fondens opløsning helt eller delvis komme kommunen til gode, vil der på dette tidspunkt skulle opgøres og registreres et vederlag for kommunen efter stk. 1. Det samme gælder, hvis det i fondens formål indgår, at fonden løbende vil kunne uddele midler eller på anden måde støtte kommunale aktiviteter uden for fondens egen virksomhed. I så fald vil vederlaget løbende skulle opgøres og registreres i forbindelse med ydelsen af støtten. Dette anses ikke for en hensigtsmæssig retstilstand.

Overdragelser til kommunale fonde og andre selvejende institutioner vil således medføre, at der ikke alene ved afståelse af de pågældende ejerandele vil skulle føres tilsyn med fondens vedtægter og virksomhed, men i hele fondens levetid. Da kommunen typisk vil være stifter eller medstifter af den pågældende fond eller den anden selvejende institution, som efter sit vedtægtsmæssige formål vil varetage nærmere angivne kommunale interesser, er det fundet rimeligt, at kommunen ved overdragelsen til fonden anses for at have rådet over værdien af ejerandelene med den virkning, at der på afståelsestidspunktet vil skulle ske modregning i kommunens statstilskud (registrering af vederlag efter stk. 1).

Endvidere er det fundet rimeligt, at denne modregning vil ske på grundlag af et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de ejerandele, som kommunen har rådet over, uanset om kommunen måtte indskyde eller overdrage de pågældende ejerandele vederlagsfrit til fonden.

Det følger af det anførte, at afståelsestidspunktet vil blive anset for rådighedstidspunkt for det samlede vederlag, selv om kommunen på afståelsestidspunktet ikke modtager nogen del af vederlaget, idet dette først vil skulle betales på et senere tidspunkt, f.eks. i rater over en flerårig periode, eller når bestemte forudsætninger måtte blive opfyldt. Derved vil fastsættelsen af rådighedsdatoen efter det foreslåede stk. 4 kunne afvige fra fastsættelsen af rådighedsdatoen efter stk. 3, hvor rådighedsdatoen vil være det eller de tidspunkter, hvor vederlaget stilles til disposition for kommunen.

Selv om det senere måtte vise sig, at kommunen samlet har modtaget et vederlag, som overstiger den på afståelsestidspunktet opgjorte markedsværdi, vil der ikke komme noget yderligere beløb til modregning, idet afregningen er sket en gang for alle.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 4, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 4, elforsyningslovens § 37, stk. 4, og stoplovens § 3, stk. 2.

Det foreslås i § 8, stk. 5, at kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, senest den 1. september hvert år til Vandsektortilsynet indberetter de registreringer, som kommunen har foretaget efter de foreslåede stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår.

Kommuner, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, vil skulle forstås som de kommuner, som ejer et kommunalt teknisk vand-selskab efter definitionen i lovforslagets § 2, nr. 3.

Kommunen vil skulle indberette de registreringer, som er foretaget i det foregående kalenderår, dvs. fra den 1. januar til den 31. december. Bestemmelsen vil skulle ses i sammenhæng med den foreslåede § 9, hvorefter der bl.a. vil blive fastsat regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af stk. 5. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 9.

Såfremt kommunen efter § 8, stk. 5, senest den 1. september hvert år ikke har indberettet de registreringer til Vandsektortilsynet, som kommunen har foretaget, vil kommunen som følge af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 2, kunne pålægges bøde.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 5, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 5, elforsyningslovens § 37, stk. 5, og stoplovens § 4, stk. 1, bortset fra kravene om at kommunen skal afgive erklæring om at der ikke foretaget registreringer af uddelinger og vederlag.

Det foreslås i § 8, stk. 6, at indberetning efter stk. 5 skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. november i det år, hvor der sker meddelelse i medfør af stk. 9. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 5, hvorefter kommuner indberetter de registrerede uddelinger og vederlag efter det foreslåede stk. 1 til Vandsektortilsynet. Bestemmelsen vil endvidere skulle ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3, hvorefter registreringen efter stk. 1 vil skulle omfatte rådighedsdatoen samt beløbets størrelse.

Bestemmelsen har sammenhæng med de ændrede indberetningstidspunkter efter § 5, nr. 4-6, i lov nr. 132 af 16. februar 2016 om ændring af lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og forskellige andre love (Opfølgning på politisk forlig om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor). Dette betyder, at der med den foreslåede stk. 6, vil skulle foretages en renteberegning fra rådighedsdatoen og frem til den 1. november i året efter indberetningen. Bestemmelsen vil medføre, at fristerne for kommunernes indberetninger i modregningsreglerne i denne lov vil følge fristerne for kommunernes indberetninger efter stoploven.

Renteberegningen vil navnlig have til formål at modvirke spekulation i periodisering af rådighedsbeløbene.

Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 6, 1.-3. pkt., i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 6, 1-3. pkt., elforsyningslovens § 37, stk. 6, 1-3. pkt., og stoplovens § 4, stk. 2. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 11 om oplysningspligt til Vandsektortilsynet.

Det foreslås i § 8, stk. 7, at kommuner ved indberetning efter det foreslåede stk. 5 kan fratrække en række beløb.

Det foreslås med nr. 1, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 kan fratrække indskudskapital, som kommunen har indskudt i det pågældende teknisk vand-selskab, jf. det foreslåede § 7, stk. 2.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at en kommune vil kunne blive modregnet, hvis kommunen trækker sin indskudskapital ud af teknisk vand-selskabet. Eftersom en kommune eller et kommunalt selskab ikke må yde tilskud til forsyningsaktiviteter med teknisk vand efter overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab, jf. det foreslåede § 7, stk. 1, vil der kunne opstå situationer, hvor en kommune eller et kommunalt selskab har indskudt en indskudskapital, som senere viser sig at have været større end nødvendigt. Bestemmelsen vil således indebære, at kommunens indskud foretaget ved overtagelsen eller etableringen af et teknisk vand-selskab efter det foreslåede § 7, stk. 2, vil kunne trækkes ud af det kommunale teknisk vand-selskab, uden at kommunen vil kunne blive modregnet.

Det foreslås med nr. 2, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 kan fratrække nettoprovenu og indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1 eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil kunne føre til reduktion af statstilskuddet både efter gasforsyningslovens § 35 og det foreslåede stk. 1. Det vil indebære, at der både vil kunne ske fradrag for nettoprovenu og for indskudskapital, som er blevet godkendt af Forsyningstilsynet, da nettoprovenuet eller indskudskapitalen ellers vil blive modregnet efter reglerne i denne lov. Et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af gasforsyningslovens § 35, stk. 5, jf. stk. 1, eller stk. 9, 2. pkt., og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i gasforsyningsloven vil kommunen således ved indberetning efter stk. 5 kunne fratrække. Bestemmelsens formål er at undgå, at en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen vil svare til § 12, stk. 7, nr. 1, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 1, og stoplovens § 4, stk. 3, 3. pkt.

Det foreslås med nr. 3, at kommuner ved indberetning efter stk. 5 kan fratrække beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 1, eller § 13, stk. 1 eller 6, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 1, eller § 37 a, stk. 1 eller 6, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 1, eller § 23 m, stk. 1 eller 6, i lov om varmeforsyning, har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, § 12, stk. 10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning.

Bestemmelsen har til formål at undgå, at samme beløb vil kunne føre til en reduktion af kommunens statstilskud efter både denne lov, stoploven, elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren. Det vil medføre, at kommuner i forbindelse med indberetningen efter det foreslåede stk. 5 vil kunne fratrække beløb, der har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i medfør af § 6 i stoploven, § 12, stk. 10, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, § 37, stk. 10, i lov om elforsyning eller § 23 l, stk. 10, i lov om varmeforsyning. Bestemmelsens formål er at undgå, at en kommune vil blive modregnet dobbelt. Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 7, nr. 2, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 8, nr. 1, elforsyningslovens § 37, stk. 8, nr. 2, og stoplovens § 4, stk. 3.

I de foreslåede nr. 2 og 3 fremgår formuleringen »har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud«. Der er således to scenarier, der kan føre til, at et forhold er omfattet af bestemmelserne. Dels vil forhold, som allerede har ført til en reduktion være omfattet, eller med andre ord en reduktion, som er sket på et tidligere tidspunkt. Den anden situation er, når en reduktion samtidig vil føre til en reduktion efter andre regler. Her er der tale om et scenarie, hvor en reduktion kan falde ind under to regelsæt samtidig. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt ikke har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer omfattet af stk. 1 vil det være det andet regelsæt, som registreringen skal ske efter, og fradraget kan ske efter stk. 7. I det tilfælde, hvor det andet regelsæt har en tilsvarende fradragsmulighed for registreringer omfattet af stk. 1 vil der for kommunen være valgfrihed mellem fradragsreglerne i de to regelsæt. Det vil således ikke medføre dobbelt fradrag, at et forhold efter to regelsæt kan fradrages ved registrering, men i stedet at der vil være valgfrihed mellem regelsættene. De pågældende regelsæt er § 12 i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, elforsyningslovens § 37, og stoploven.

Det foreslås i § 8, stk. 8, at Vandsektortilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og eventuelle fradrag efter stk. 7 kan godkendes. Kan Vandsektortilsynet ikke godkende disse, fastsætter Vandsektortilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag. Vandsektortilsynet kan også fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag i tilfælde, hvor en kommune har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1, men hvor kommunen ikke har foretaget indberetning efter stk. 5.

De registreringer, som vil skulle indberettes til Vandsektortilsynet efter forslagets stk. 5, vil således efter det foreslåede stk. 8 skulle godkendes af Vandsektortilsynet. Vandsektortilsynet vil skulle vurdere, om de indsendte registreringer er i overensstemmelse med denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, f.eks. at registreringerne omfatter indholdet som oplistet i stk. 3. Finder Vandsektortilsynet, at det ikke er tilfældet, vil Vandsektortilsynet kunne foretage ændringer i opgørelsen, før den godkendes.

Såfremt en kommune, der helt eller delvist og direkte eller indirekte ejer et teknisk vand-selskab, ikke har foretaget indberetning efter stk. 5, men kommunen har modtaget uddelinger fra eller vederlag ved afståelse af ejerandele i et kommunalt teknisk vand-selskab, eller selskaber, der direkte eller indirekte ejer andele i et sådant selskab, vil Vandsektortilsynet kunne fastsætte rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.

Vandsektortilsynets afgørelser vil skulle træffes efter de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder om bevis- og værdiskøn. Hvis Vandsektortilsynet ad anden vej end kommunernes registrering, indberetning eller dokumentation får relevante oplysninger, f.eks. igennem borgerhenvendelser eller Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskaber, vil Vandsektortilsynet skulle tage disse oplysninger med i betragtning for afgørelsen.

Vandsektortilsynets afgørelse vil desuden kunne genoptages, hvis Vandsektortilsynet senere kommer i besiddelse af oplysninger, som giver anledning hertil. Fører en genoptagelse til en ændret afgørelse, vil Vandsektortilsynet i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i stk. 9 skulle meddele de nye godkendte rådighedsbeløb til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter ved tilskudsberegningen tage højde for den ændrede afgørelse.

Vandsektortilsynet er efter vandsektorlovens § 9, stk. 2, uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, hvorfor Vandsektortilsynets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 8, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 9, elforsyningslovens § 37, stk. 9, og stoplovens § 5.

Det foreslås i § 8, stk. 9, at Vandsektortilsynet hvert år senest den 1. marts i året efter indberetningsfristen, jf. stk. 5, giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de efter stk. 8 godkendte rådighedsbeløb inklusive beregnet forrentning og med eventuelle fradrag efter stk. 7. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Overstiger beløbet efter 2. pkt. det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Indenrigs- og Sundhedsministeriet en forrentning af restbeløbet fra den 1. november i meddelelsesåret til den 1. juli året efter. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i meddelelsesåret.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en kommunes statstilskud vil blive reduceret svarende til det nettoprovenu, som kommunen har opnået som følge af modtagne uddelinger eller vederlag ved afståelse af ejerandele. Det vil være forudsat, at et eventuelt nettotab ikke vil medføre regulering af statstilskuddet.

Der vil endvidere blive taget højde for den rentefordel, som salget, afståelsen eller uddelingen vil give kommunen mulighed for. Reduktionen vil efter loven ikke kunne finde sted i statstilskud, hvortil der allerede er givet tilsagn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil således af hensyn til tilskuds- og udligningsberegningen skulle have modtaget meddelelse om, at der vil skulle ske reduktion inden 1. juli i et år, for at reduktionen vil kunne finde sted i det følgende år. I praksis vil forretningen kunne beregnes, når den samlede størrelse og tidsfølgen af den eller de statstilskudsreduktioner, der skal foregå, foreligger.

Forrentningen vil skulle beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen har haft rådighed over beløbet i overensstemmelse med stk. 3. Den periode, for hvilken renten vil skulle beregnes, vil afhænge af, hvornår reduktionen eller reduktionerne finder sted. I det omfang tilskudsreduktionen overstiger kommunens samlede statstilskud for et år, vil der ske en reduktion for det beregnede rentebeløb. Der vil her skulle beregnes en rente af det nettoprovenu, som statstilskuddet vil skulle reduceres med, dog med fradrag af de reduktioner, der allerede har fundet sted.

For det beløb, som indgår i den første reduktion af statstilskuddet, vil der således skulle beregnes en forretning fra det tidspunkt, hvor kommunen har rådighed over beløbet til 1. juli det år, hvor reduktionen finder sted. Kommunens rådighed over beløbet vil således blive anset for – som en gennemsnitsbetragtning – at være ophørt pr. 1. juli i det pågældende år.

Hvis det fulde beløb ikke vil kunne reduceres i statstilskuddet det første år, vil der endvidere af det resterende beløb skulle beregnes den forrentning i endnu et år osv. Der vil ikke blive beregnet ’rentes-rente’.

Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at Vandsektortilsynet giver meddelelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om de rådighedsbeløb, som Vandsektortilsynet har godkendt. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil herefter kunne benytte oplysningerne med henblik på at reducere de pågældende kommuners statstilskud (bloktilskud).

Vandsektortilsynet sender en skriftlig melding til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvorvidt der er indberettet registrerede rådighedsbeløb, der skal modregnes. Dette gælder også i tilfælde af, at der ikke er registrerede rådighedsbeløb.

Bestemmelsen vil overordnet svare til § 12, stk. 9, i lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, varmeforsyningslovens § 23 l, stk. 10, elforsyningslovens § 37, stk. 10, og stoplovens § 6.

Det foreslås i § 8, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registreringsfri selskabsmæssige omstruktureringer efter stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for, hvornår en selskabsmæssig omstrukturering er registreringsfritaget, herunder hvad der forstås ved direkte eller indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold, og om den værdiansættelse, som sker forud for den selskabsmæssige omstrukturering. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte særlige kriterier for værdiansættelse, som – hvis de opfyldes – medfører, at værdiansættelsen ikke udløser modregning. Værdiansættelsen vil i sådanne tilfælde i sig selv være lovlig. Bemyndigelsen vil også bl.a. kunne anvendes til at fastsætte, at Vandsektortilsynet forudgående kan godkende, at en valgt værdiansættelse er korrekt og dermed ikke medfører modregning. Formålet med bemyndigelsen er at gøre værdiansættelse af selskaber lettere med henblik på at lette processen for selskabsmæssige omstruktureringer, herunder fusioner.

Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte regler om selskabsmæssige omstruktureringer, som involverer datterselskaber. Ministeren vil kunne fastsætte betingelser for, hvornår der er tale om registreringsfrie selskabsmæssige omstruktureringer, herunder f.eks. krav om, at ejerandelene til nyoprettede selskaber fordeles efter værdien af de overførte funktioner for at sikre, at ejerandele forbliver i samme indbyrdes forhold efter omstruktureringen.

Bestemmelsen vil svare til stoplovens § 2, stk. 5.