Vandsektorloven § 18

Den foreslåede bestemmelse i § 18 omhandler, hvilke aktiviteter vandselskaber lovligt kan udøve udover selve forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med princippet om, at pengene skal blive i sektoren, idet bestemmelsen begrænser et vandselskabs mulighed for at drive andre aktiviteter og dermed muligheden for, at midler fra vandsektoren anvendes på andre områder.

Reglerne kan umiddelbart minde om reglerne på elforsynings- og naturgasforsyningsområdet, men reglernes forudsætninger er meget forskellige. Derfor skal det understreges, at de foreslåede bestemmelser og bemærkningerne til nærværende forslag ikke kan bruges til fortolkning af reglerne på elforsyningsområdet og naturgasforsyningsområdet.

Den foreslåede bestemmelse regulerer alle vandselskaber uanset ejerskab. Kommunernes deltagelse i vandselskaber er omfattet af lov om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger og af de særlige regler, der gælder for kommuners opgavevaretagelse. Til sidst i bemærkningerne vil der blive redegjort for, hvorledes bestemmelsen forholder sig til den særlige regulering, som kommunalt ejede selskaber, herunder de kommunale fællesskaber, der i medfør af overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 32 ikke er omfattet af kravet om selskabsudskillelse, er omfattet af.

Til stk. 1, 1.og 2. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., kan vandselskaber deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden. Bestemmelsen omfatter enhver deltagelse, herunder finansiel og ledelsesmæssig deltagelse. Aktiviteten skal udøves på kommercielle vilkår, og tilknyttede aktiviteter med et omfang, der overskrider grænsen i 2. pkt., kan ikke udøves i samme selskab som et vandselskab.

Vandselskabers adgang til at udøve anden virksomhed er betinget af to krav.

Det første krav er, at den anden virksomhed skal have »nær tilknytning« til enten vand- eller spildevandsforsyning. Ved »nær tilknytning« forstås en naturlig og snæver sammenhæng mellem henholdsvis vand- eller spildevandsaktiviteten og den tilknyttede aktivitet. Den tilknyttede aktivitet skal således udspringe af en aktivitet omfattet af vand- eller spildevandsforsyning.

Det andet krav er, at den virksomhed, som den tilknyttede aktivitet udspringer af, skal være en primær virksomhed eller en »hovedvirksomhed« i forhold til den nært tilknyttede aktivitet. Hovedvirksomheden skal være en virksomhed omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. At hovedvirksomheden er den primære virksomhed indebærer, at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den hovedvirksomhed, som den knytter sig til. Deltager et vandselskab i flere tilknyttede aktiviteter, vil den samlede tilknyttede virksomhed også skulle have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end hovedvirksomheden.

Forslaget i 2. pkt. fastsætter, at den tilknyttede virksomhed kan have andre ejerskabsforhold end vandselskabet. Det betyder ikke alene, at der kan være forskel i de ejerandele, ejerkredsen har i den tilknyttede virksomhed henholdsvis hovedvirksomheden, men også at ejerkredsen kan være forskellig. Dog vil en kommune ikke have hjemmel til at eje andele i den tilknyttede virksomhed, hvis kommunen ikke samtidig helt eller delvist er ejer af hovedvirksomheden, jf. nærmere nedenfor vedrørende de særlige forhold for kommunalt ejede selskaber.

Elforsyningslovens regler om tilknyttede aktiviteter regulerer kun kommunernes aktiviteter. I elforsyningsloven forstås kravet om nær tilknytning således, at hvis en kommune kun ejer en andel af den virksomhed, der udøver tilknyttede aktiviteter omfattet af loven, vil virksomheden alene kunne udgøre en hovedvirksomhed for den tilknyttede aktivitet, hvis den tilknyttede aktivitet udøves i et selskab med samme ejerskabsforhold som hovedvirksomheden. Som det fremgår, foreslås der en anden forståelse af begrebet »nær tilknytning« i dette lovforslag. Det bemærkes, at det ikke er hensigten med nærværende lovforslag at ændre forståelsen af begrebet »nær tilknytning« i elforsyningsloven. Generelt skal det understreges, at de foreslåede bestemmelser og bemærkninger i dette lovforslag ikke kan bruges til støtte for en udvidende fortolkning af elforsyningslovens regler.

Det bemærkes, at den tilknyttede virksomhed ikke er omfattet af prisloftsreguleringen. Tilknyttet virksomhed skal, som det fremgår af den foreslåede § 18, stk. 1, udøves på kommercielle vilkår.

Vandselskaberne skal være opmærksomme på, at der kan være andre krav efter anden lovgivning, som skal overholdes ved påbegyndelse og drift af tilknyttede aktiviteter. Dette gælder f.eks. EU’s regler om statsstøtte.

Vandselskaber er monopolvirksomhed i den forstand, at forbrugerne ikke frit kan vælge leverandør. Takstopkrævningen i vandselskaberne er reguleret af bestemmelserne om, hvilke udgifter der kan indregnes i taksterne, og de foreslåede bestemmelser om et prisloft over taksterne. Vandselskabernes tilknyttede aktiviteter udøves i modsætning til vandselskabets hovedvirksomhed på et konkurrenceudsat marked med private aktører.

Som nævnt er det et krav, at de tilknyttede aktiviteter udøves på kommercielle vilkår. Vurderingen af, om aktiviteterne udøves på kommercielle vilkår, sker på baggrund af det såkaldte markedsøkonomiske investorprincip. Det markedsøkonomiske investorprincip betyder, at vandselskabet ved sit engagement i tilknyttede aktiviteter handler som en normal markedsinvestor, der søger et normalt udbytte.

En måde at afklare, om vandselskabet har handlet eller handler som en privat markedsinvestor, er, om private virksomheder også har investeret i tilsvarende virksomhed på lignende vilkår. Det kan også påvises ved, at vandselskabet beregner sig et normalt udbytte eller en rente, der svarer til markedsrenten. Den faktiske rente må i så fald udregnes i hvert enkelt tilfælde og sammenlignes med den aktuelle markedsrente for en lignende finansiering. Man skal imidlertid være opmærksom på, at alle forhold i den konkrete sag indgår i vurderingen af, om vandselskabet har handlet som en normal markedsinvestor.

Det markedsøkonomiske investorprincip anvendes også til at afgrænse krydssubsidiering over for almindelige økonomiske dispositioner. Krydssubsidiering kan ske i form af overførsel af økonomiske midler eller i form af ydelser, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget. Som eksempel herpå kan nævnes udveksling af personel, finansiel eller teknisk bistand mellem de involverede aktiviteter samt ved køb og salg af ydelser eller aktiver på gunstige vilkår. Følges det markedsøkonomiske investorprincip, vil der ikke være tale om krydssubsidiering.

Ministeren vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 udstede regler, der har til formål at sikre, at vandselskaberne ved udøvelse af tilknyttede aktiviteter handler som en privat markedsinvestor. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3.

Til stk. 1, 3. og 4. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 3. pkt. er en undtagelse fra kravet i stk. 1, 1. pkt. om udskillelse af anden virksomhed i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Vandselskabet kan inden for selve vandselskabet udøve anden virksomhed med nær tilknytning til hovedvirksomheden, såfremt de samlede indtægter herfra udgør mindre end kr. 2 mio. årligt. Beløbet pristalsreguleres, jf. stk. 2. Kravet om, at anden virksomhed skal udøves på kommercielle vilkår, gælder også for den del af virksomheden, der med hjemmel i stk. 1, 3. pkt. udøves inden for vandselskabet. For denne virksomhed gælder der desuden et krav om regnskabsmæssig adskillelse fra vandselskabets forsyningsaktiviteter, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 4. pkt.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er en bestemmelse om pristalsregulering af beløbsgrænsen på kr. 2 mio. årligt i stk. 1, 3. pkt. Bestemmelsen foreskriver, hvordan pristalsreguleringen skal foretages, og at reguleringen foretages første gang med virkning for 2011.

Til stk. 3

Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætte regler om anden virksomhed efter stk. 1. Ministeren vil med hjemmel i denne bestemmelse præcisere betingelserne for, at vandselskaber kan investere i anden virksomhed. For det første skal vandselskabets investering ud fra almindeligt kendskab til forholdene på det pågældende marked på investeringstidspunktet forventes at give en normal forrentning efter sædvanlige forretningsmæssige principper. For det andet må vandselskaberne ikke ved fakturering af ydelser mellem hovedvirksomheden og den tilknyttede virksomhed påføre andre virksomheder urimelig konkurrence eller påføre hovedvirksomheden en urimelig økonomisk risiko. Fordelingen af fællesomkostninger mellem hovedvirksomheden og de tilknyttede aktiviteter skal ske efter rimelige, driftsøkonomiske principper.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vil endvidere blive udnyttet til i bekendtgørelsesform udtømmende at opregne de aktiviteter, der opfylder kravene for lovligt at kunne udøves af vandselskaber.

Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen blive foretaget en konkret vurdering af den anden aktivitet og dens sammenhæng med vand- eller spildevandsforsyningsaktiviteten. I denne vurdering vil primært indgå en række parametre som aktivitetens karakter, hensynet til at undgå værdispild, særlig ekspertise, lovgivningskrav m.v. Enkelte vandselskaber udøver i dag anden virksomhed i nær tilknytning til hovedvirksomheden. I det omfang et vandselskab allerede udøver en sådan anden virksomhed med nær tilknytning til hovedvirksomheden i overensstemmelse med gældende ret, kan denne anden virksomhed fortsætte. Disse vandselskaber vil således alene blive mødt med et krav om selskabsudskillelse, såfremt omsætningen i den anden virksomhed overstiger 2 mio. kr. årligt.

Der vil blive foretaget en samlet vurdering af parametrene, og udgangspunktet vil være, at flere parametre skal være opfyldt for, at en aktivitet kan anses for nært tilknyttet. Særlig ekspertise kan således ikke i sig selv begrunde en nær tilknytning. Som eksempler på aktiviteter kan nævnes udleje af overskydende kapacitet eller salg af bi- eller overskudsprodukter skabt i forbindelse med vand- eller spildevandsaktiviteter.

Udnyttelse af overskuds- eller biprodukter, som udspringer af et vandselskab, kan være tilknyttet virksomhed. Hvis der skal ske en væsentlig forarbejdning af overskuds- eller biprodukter, for at produkterne bliver anvendelige eller salgbare, vil udnyttelsen miste sin karakter af at være en tilknyttet aktivitet.

Hvis der gennemføres foranstaltninger, der tjener flere formål, skal der som hidtil fortages en forholdsmæssig fordeling af såvel investerings- som driftsomkostningerne. Hvis der f.eks. gennemføres et kombineret spildevands- og naturbeskyttelsesprojekt, skal omkostningerne således fordeles forholdsmæssigt mellem det takstfinansierede (vandselskabets) og det skattefinansierede (kommunalbestyrelsens) område. I denne situation varetager spildevandsforsyningsselskabet således sin del af opgaven som en del af sin hovedvirksomhed.

Det fremgår af vandforsyningslovens § 52 a, at der i vandpriserne kan indregnes udgifter til rådgivning af vandforsyningens kunder om vandbesparelser, finansiering af vandbesparende foranstaltninger samt deltagelse i vandværkssamarbejder og lignende. Denne type aktiviteter er en del af hovedvirksomheden og falder således udenfor bestemmelsen om tilknyttet aktivitet.

Kommunen kan med hjemmel i den foreslåede ændring til vandforsyningslovens § 67 henholdsvis miljøbeskyttelseslovens § 32, jf. det samtidig fremsatte samlelovforslag, indhente oplysninger fra vandselskaberne bl.a. til brug for kommunens planlægning.

En fælles, obligatorisk tømningsordning for samletanke eller bundfældningstanke er ikke en tilknyttet aktivitet, men en aktivitet, som vandselskabet har pligt til at udføre, hvis kommunalbestyrelsen har indført den pågældende ordning. En tømningsordning er reguleret efter hvile i sig selv-princippet og finansieres via bidrag fra de tilsluttede brugere. Ordningen udøves således ikke på kommercielle vilkår.

Stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om, at indtægter fra visse aktiviteter i relation til kravet om udskillelse ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede indtægter fra anden virksomhed. Som en konsekvens heraf vil vandselskabets indtægter fra sådanne aktiviteter ikke skulle indgå i beregningen af, om vandselskabets samlede indtægter fra anden virksomhed, der udføres inden for vandselskabet, udgør mere end 2 mio. kr. årligt og dermed omfattes af kravet om selskabsudskillelse. Med andre ord vil aktiviteten således kunne udføres inden for vandselskabet uden at influere på vandselskabets muligheder for i øvrigt at udføre tilknyttede aktiviteter inden for vandselskabet.

Ministeren kan endvidere med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætte regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et af ministeren fastsat beløb. Bemyndigelsen vil blive udnyttet således, at ministeren fastsætter regler om, at omsætningen i den tilknyttede virksomhed maksimalt må udgøre et absolut beløb afhængig af omsætningen i vandselskabet på grundlag af en såkaldt trappemodel. Ved udstedelsen af bekendtgørelsen vil følgende beløbsgrænser blive lagt til grund i trappemodellen: Omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 2,5 mio. kr. årligt, hvis vandselskabets årlige omsætning er under 250 mio. kr., omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 6 mio. kr., hvis vandselskabets årlige omsætning er mellem 250 til 750 mio. kr. og omsætningen i den tilknyttede virksomhed må maksimalt udgøre 10 mio. kr., hvis vandselskabets årlige omsætning udgør mere end 750 mio. kr.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder endvidere en bemyndigelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at beløbsgrænsen, jf. ovenfor, kan være større for tilknyttede virksomheder, hvor en af ministeren fastsat andel af selskabet ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Formålet med bemyndigelsen er at give ministeren mulighed for at udstede regler, der tilskynder vandselskaberne til at arbejde sammen med private investorer.

Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at udstede regler, hvorefter den maksimalt tilladte omsætning i de tilknyttede virksomheder differentieres afhængig af, hvor stor en del af selskabet der ejes af private ejere, der ikke samtidig ejer vandselskaber. Omsætningsgrænserne kan fastsættes både som en absolut grænse for omsætningens størrelse i de tilknyttede virksomheder, eller de kan fastsættes relativt i forhold til størrelsen af omsætningen i det vandselskab, som er hovedvirksomhed i forhold til den tilknyttede virksomhed. Herudover kan ministeren eksempelvis udstede regler om, at den tilknyttede virksomhed ikke nødvendigvis skal holdes under omsætningsgrænsen hvert enkelt år, men at aktiviteterne over en periode af f.eks. 3 års varighed samlet set skal holde sig under omsætningsgrænsen.

Bemyndigelsen kan ikke bruges til at udstede regler, der fraviger bestemmelsen i stk. 1 om, at en tilknyttet virksomhed skal udskilles fra vandselskabet i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, hvis de samlede indtægter fra den tilknyttede virksomhed, der udøves indenfor vandselskabet, udgør mere end 2 mio.kr. årligt.

Endelig indeholder stk. 3 en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om revision for de vandselskaber, der udøver sideordnede aktiviteter. Bestemmelsen svarer til den enslydende bestemmelse i § 20, 3. pkt., der omfatter vandselskaberne. Der henvises til denne bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Særligt vedrørende kommunalt ejede selskaber

I § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger er der en bestemmelse om, at forsyningsvirksomheder ikke må påbegynde væsentlige nye aktiviteter, der ikke har samme karakter, som den aktivitet forsyningsvirksomheden allerede udfører. Bestemmelsen omfatter kun kommunalt ejede forsyninger og vedrører primært modregning i kommunale bloktilskud. Ved det samtidig fremsatte samlelovforslag foreslås § 7 i lov nr. 534 af 6. juni 2007 om kommuners afståelse af vandforsyninger og spildevandsforsyninger (stoploven) ændret således, at forsyningsvirksomheden må deltage i anden virksomhed som reguleret af § 18 i denne lov. Midler anvendt i strid med § 18 betragtes som uddelinger efter § 2, stk. 3, i stoploven. Endvidere foreslås det, at miljøministeren kan træffe afgørelse om, at forsyningsvirksomheder skal afstå eller afvikle deltagelse i anden virksomhed, der ikke er omfattet af § 18 i denne lov.

Det vil også efter den foreslåede ændring af stoploven være sådan, at kommunerne skal registrere uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele, jf. stoplovens § 2.

Det er almindeligt antaget, at kommuner uden særlig hjemmel er afskåret fra alene eller i samarbejde med andre at drive handel, håndværk, industri eller finansiel virksomhed. § 18, stk. 1, giver kommunerne hjemmel til at deltage i selskaber, der udøver anden virksomhed med nær tilknytning til vandselskabet, der er hovedvirksomheden. Hjemlen for kommunen til at udøve aktiviteter med nær tilknytning til vand- eller spildevandsforsyning er således betinget af, at kommunen deltager i et vandselskab, og at vandselskabet er hovedvirksomhed i forhold til den tilknyttede aktivitet. Kravet om hovedvirksomhed indebærer, at vand- eller spildevandsforsyningen skal være reel og ikke en aktivitet, som blot udøves for at kunne udøve den tilknyttede aktivitet.

Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at én kommune som udgangspunkt ikke kan have bestemmende indflydelse i et selskab. Dette udgangspunkt fraviges for så vidt angår selskaber med tilknyttede aktiviteter omfattet af § 18. Disse selskaber er heller ikke omfattet af lov om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber.