BEK nr 1061 af 01/09/2015
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016 § 3
Ved opgørelsen af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 1-2 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i tilskudsåret.
Stk. 2. Ved den foreløbige beregning af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 3 opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i beregningsåret.
Stk. 3. Det faktiske beskatningsniveau for en kommune, jf. § 13, stk. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, beregnes som summen af den beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.