Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2026›§ 3
BEK nr 936 af 26/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2026 § 3
Ved opgørelsen af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner anvendes de efter § 1, stk. 1 og 2, opgjorte beskatningsgrundlag, det gennemsnitlige beskatningsniveau i henhold til § 2 samt kommunens udskrivningsprocent i tilskudsåret.
Stk. 2. Ved den foreløbige beregning af overudligningen efter § 13 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, anvendes de efter § 1, stk. 3, opgjorte beskatningsgrundlag, udskrivningsgrundlag og grundværdier samt kommunens udskrivningsprocent og grundskyldspromille i beregningsåret.