LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 355
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan med undtagelse af § 336 og § 343, § 344, § 345, § 346, § 347, § 348, § 349, § 350, § 351, § 352, § 353 og § 354 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 2. § 335 og § 341 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 355
Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og Grønland, men med undtagelse af §§ 336 og 343-354 kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne, da forsikringsområdet på Færøerne er overtaget og dermed reguleres af færøske love.
Det foreslås at præcisere, at forslagets §§ 336 og 343-354 ikke gælder for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemler til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland
Det foreslås i stk. 2, at forslagets §§ 335 og 341 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Bestemmelserne er konsekvensrettelser af andre ikraftsatte love for Færøerne. Stk. 2 er derfor anordningshjemlen for konsekvensrettelserne.