Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 233

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 233

Den gældende § 256 i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler for administrators beregning af forpligtelserne.

Den foreslåede § 233 viderefører den gældende § 256 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, at administrator skal beregne de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og opgøre størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne ved administrationens begyndelse.

Hvis administrator ikke har aktuarmæssig ekspertise, jf. lovforslagets § 227, stk. 3, som henviser til lovforslagets § 140, og dermed ikke selv kan opgøre de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab, skal administrator sørge for, at de bliver opgjort af en uafhængig aktuar. Administrator kan under alle omstændigheder lade de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab opgøre af en uafhængig aktuar.

De forsikringsmæssige hensættelser skal opgøres efter de for forsikringsselskaber almindeligt gældende regler herom.

Det er nødvendigt, at forsikringsaftalerne bliver underlagt en uafhængig beregning ved beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab og opgørelsen af størrelsen af anmeldte og forfaldne krav efter forsikringsaftalerne, da selskabets anvendte beregningsgrundlag kan være årsagen til selskabets truende økonomiske situation, som har ført til administrationens iværksættelse.

Administrationens begyndelse anses for at være det tidspunkt, hvor Finanstilsynets træffer afgørelse om administrationens iværksættelse og administrators udnævnelse.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at forsikringskrav, som før administrationens begyndelse var forfaldne eller anmeldt, skal afgøres efter de før dette tidspunkt gældende regler.

Det foreslås i 2. pkt., at forsikringer, som forfalder senere, foreløbig kun skal udbetales med så stort et beløb, som administrator efter omstændighederne finder forsvarligt.

Det foreslås i 3. pkt., at hvis den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene, jf. stk. 4, viser, at der på denne måde er udbetalt for meget, kan tilbagebetaling ikke kræves.

De regler, der var gældende før administrationens begyndelse, vil være selskabets forsikringsbetingelser og sædvanlige praksis. Forsikringskravene bliver dermed vurderet og afgjort efter de regler, som selskabet fulgte i tiden op til administrationens begyndelse. For så vidt angår de forsikringskrav, der forfalder senere, vil de stadig blive opgjort efter de gældende forsikringsbetingelser, og det er fortsat disse, der er afgørende for, om et forsikringskrav skal imødekommes. Når administrator har vurderet, at et forsikringskrav skal imødekommes, foretager administrator et skøn over, hvor stort et beløb der i bekræftende fald skal udbetales. Administrator vil ved sit skøn fastsætte en procentsats, hvormed alle forfaldne anerkendte krav foreløbig kan udbetales. Hvis der ikke er fuld dækning, må den resterende del være at betragte som anmeldt i administrationsboet med mulighed for efterbetaling, når den endelige opgørelse af de forsikredes krav er sket. Opnår den forsikrede ikke fuld dækning for sit krav, må den resterende del anses for at være anmeldt i administrationsboet og kan samtidigt anmeldes i et eventuelt konkursbo.

Det foreslås i stk. 3, at de forsikringsmæssige hensættelser til regnskab beregnes under anvendelse af det for selskabet anmeldte beregningsgrundlag, jf. § 29, medmindre administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag, der anmeldes til Finanstilsynet.

Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis det af selskabet anmeldte grundlag i relation til den konkrete forsikringsbestand viser sig ikke længere at være i overensstemmelse med lovforslagets § 30, som anfører, at det efter § 29, nr. 1-5, anmeldte grundlag skal være betryggende og rimeligt over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Det nye beregningsgrundlag skal i givet fald anmeldes til Finanstilsynet.

Det foreslås i stk. 4, at fastsættelse af forsikringsbeløbene, herunder en eventuel nedsættelse heraf, jf. § 234, stk. 1, 4. pkt., eller § 235, stk. 1, 1. pkt., foretages i overensstemmelse med beregningsgrundlaget efter stk. 3 og efter en fordeling af selskabets aktiver, der i det enkelte tilfælde må anses for rimelig under hensyn til forholdene i forsikringsbestanden, herunder indholdet af forsikringsaftalerne.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sætte begrænsningerne for den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene.

Det følger af lovforslagets § 234, stk. 1, 4. pkt., at det skal angives, hvis overenskomsten, der skal ledsage en ansøgning til Erhvervsministeren om overdragelse af forsikringsbestanden til et eller flere andre forsikringsselskaber, jf. § 234, stk. 1, 1. til 3. pkt., medfører nedsættelse af forsikringsbeløbene eller ændring af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne.

Det følger af lovforslagets § 235, stk. 1, 1. pkt., at hvis forsikringsbestanden ikke kan overdrages i henhold til § 234, skal administrator foretage den endelige fastsættelse af forsikringsbeløbene i henhold til den foretagne opgørelse samt eventuelle ændringer af forsikringsvilkårene, herunder af bonusreglerne, og sammenkalde en generalforsamling af forsikringstagerne til stiftelse af et gensidigt selskab med administrationsboet som stifter, jf. §§ 23, 24 og 25 i selskabsloven.

Vurderingen af, efter hvilket princip det vil være rimeligt at foretage en fordeling af midlerne, afhænger af de konkrete forhold i forsikringsbestanden, herunder af forsikringsaftalernes indhold. En rimelig fordeling kan dog ofte tage sit udgangspunkt i det såkaldte kontributionsprincip.

For så vidt angår den del af midlerne, der under et administrationsbo fordeles til bonusberettigede forsikringer, vil en rimelig fordeling af midlerne efter kontributionsprincippet være, at der tilstræbes en fordeling i forhold til, hvorledes midlerne er tilvejebragt. Fordelingen skal således afspejle det forhold, hvorefter der er bidraget til midlernes opbygning. Ved vurderingen heraf tages der i fornødent omfang hensyn til de indbetalte præmier og forrentningen heraf, udbetalte ydelser samt omkostninger og risikodækning.

For bonusberettigede forsikringer, hvor midlerne under et administrationsbo fordeles efter kontributionsprincippet, kan årsagen til etableringen af administrationsbo være af betydning. Administrationsboet kan være etableret som følge af, at der er anmeldt et nyt beregningsgrundlag, fordi det hidtil anvendte beregningsgrundlag ikke længere kunne anses for betryggende. Der vil i disse tilfælde være mindst risiko for nedsættelse af forsikringsbeløbene for de forsikringer, hvor skærpelsen af beregningsgrundlaget har mindst eller ingen betydning for livsforsikringshensættelserne. Tilsvarende forhold gør sig gældende, hvis administrator finder det nødvendigt at fastsætte et andet beregningsgrundlag end det, der er anmeldt af selskabet.