Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 220

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 220

Det følger af den gældende § 249 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, indenfor en af tilsynet fastsat frist at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis selskabet ikke overholder loven, deres tekniske grundlag m.v.

Den foreslåede bestemmelse i § 220 viderefører den gældende § 249 i lov om finansiel virksomhed med en række sproglige ændringer og en materiel ændring. Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynets adgang til at give påbud til et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, tilsvarende finder anvendelse, hvis et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, ikke overholder regler udstedt i medfør af loven. Der er herudover ikke tiltænkt materielle ændringer.

Bestemmelsen implementerer artikel 34, artikel 41, stk. 5, 2. afsnit, artikel 85 og artikel 141 i Solvens II-direktivet.

Bestemmelsen omhandler de situationer, hvor Finanstilsynet skal påbyde et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, at foretage bestemte foranstaltninger. Bestemmelsen gælder kun for forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed.

De situationer, bestemmelsen omhandler, er knap så alvorlige som de situationer, der er nævnt i lovforslagets §§ 223 og 225, hvor selskabets kapitalgrundlag er i fare. Bestemmelsen omhandler således de situationer, hvor selskabets økonomiske situation eller andre forhold ikke kan anses for at være forsvarlige, hvilket oftest indebærer en øget risiko for forsikringstagerne.

Bestemmelsen er placeret under reglerne om genoprettelse og andre foranstaltninger, fordi den ikke er tænkt som en umiddelbar hjemmel for Finanstilsynet til at gribe ind over for enhver overtrædelse af loven. Denne hjemmel ligger derimod i Finanstilsynets pligt til at påse overholdelsen af lovens regler, jf. lovforslagets § 259. Der henvises til bemærkningerne hertil. Bestemmelsen tager således sigte på de situationer, hvor Finanstilsynet finder, at overtrædelsen synes at være udtryk for dybereliggende problemer i selskabet som eksempelvis svigtende ledelse, manglende kontrolsystemer, dårlige forretningsgange eller vaklende økonomi.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, indenfor en frist fastsat af tilsynet at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis selskabet ikke overholder denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen omhandler den situation, hvor selskabet ikke overholder lovens regler eller regler udstedt i medfør heraf, og Finanstilsynet vurderer, at dette er eller kan være til fare for forsikringstagernes interesser. Finanstilsynet er i sådanne tilfælde forpligtet til at påbyde selskabet at foretage de foranstaltninger, som Finanstilsynet vurderer er nødvendige for at bringe overtrædelsen til ophør.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, indenfor en frist fastsat af tilsynet at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis selskabet afviger fra det grundlag, som gælder for dets virksomhed.

Ved »det grundlag, som gælder for dets virksomhed« forstås selskabets tekniske grundlag, jf. forslagets §§ 29 og 30.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, indenfor en frist fastsat af tilsynet at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis det grundlag, der er er nævnt i nr. 2, eller den måde, hvorpå selskabets midler er anbragt, ikke er betryggende.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor der er tale om mere grundlæggende problemer i selskabet, og hvor der er behov for at gribe mere radikalt ind.

Hvis selskabets midler ikke er anbragt på en betryggende måde, kan Finanstilsynet også gribe ind i medfør af forslagets § 222.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, indenfor en frist fastsat af tilsynet at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis det viser sig, at de midler, der er henlagt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, ikke er betryggende.

Bestemmelsen omhandler den del af selskabets aktivmasse, der er udvalgt til at dække de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, jf. investeringsreglerne i den foreslåede § 175.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet påbyder et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, indenfor en frist fastsat af tilsynet at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige, hvis selskabets økonomiske stilling er forringet i en sådan grad, at de forsikredes interesser er udsat for fare.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter ikke, at selskabet handler i strid med øvrige regler i lovforslaget.

Det foreslås i stk. 2, at hvis de påbudte foranstaltninger ikke er truffet inden den fastsatte frist, og skønnes undladelsen at medføre fare for de forsikrede, kan selskabets forsikringsbestand tages under administration i henhold til §§ 227-235.

Er der tale om, at selskabet ikke kan skaffe tilstrækkelige aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens, vil dette altid medføre fare for de forsikrede. Da bestemmelsen tager sigte på situationer, hvor det må antages, at der er tale om dybereliggende problemer, vil en manglende imødekommelse af de påbudte foranstaltninger i langt de fleste tilfælde medføre fare for de forsikrede. Hvis det imidlertid skønnes, at de manglende foranstaltninger ikke indebærer en fare for de forsikrede, må Finanstilsynet gribe til andre midler.

Det foreslås i stk. 3, at en forsikringsbestand skal tages under administration, hvis det viser sig, at der inden den fastsatte frist ikke kan fremskaffes de midler, der er nødvendige til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens.

I sådanne tilfælde har Finanstilsynet pligt til at tage forsikringsbestanden under administration. Bestemmelsen forudsætter, at Finanstilsynet forinden har påbudt forsikringsselskabet at fremskaffe de nødvendige midler til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens.

Det foreslås i stk. 4, at hvis et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed, træder i likvidation, kan Finanstilsynet træffe bestemmelse om, at selskabets forsikringsbestand tages under administration.

Efter stk. 4 kan forsikringsbestanden tages under administration, hvis selskabet træder i likvidation, hvilket kan besluttes af selskabet selv eller af Finanstilsynet.

Det foreslås i stk. 5, at hvis Finanstilsynet finder, at det, når forsikringsbestanden er taget under administration, tillige vil være påkrævet, at selskabet opløses, træffer tilsynet beslutning herom.

En opløsning vil skulle ske efter reglerne i lovforslagets kapitel 17.