Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 718 af 13/06/2023

Erhvervsministeriet

Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 337

I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 355 af 2. april 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 10 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 12 i lov nr. 2601 af 28. december 2021 og § 4 i lov nr. 409 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:

  1. I § 1, stk. 1, ændres »lov om finansiel virksomhed« til: »lov om forsikringsvirksomhed«.

  2. I § 2, stk. 2, ændres »lov om finansiel virksomhed« til: »lov om forsikringsvirksomhed«.

  3. I § 73, stk. 1, ændres »§ 200 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 194 i lov om forsikringsvirksomhed«.

  4. I § 81, stk. 6, ændres »§ 253, § 254, § 255, § 256, § 257 og § 258 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 227, § 228, § 229, § 230, § 231, § 232, § 233, § 234 og § 235 i lov om forsikringsvirksomhed«.

  5. I § 84, stk. 2, ændres »§ 253, § 254, § 255, § 256, § 257 og § 258 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 227, § 228, § 229, § 230, § 231, § 232, § 233, § 234 og § 235 i lov om forsikringsvirksomhed«

  6. I § 87, stk. 2, ændres »§ 253, § 254, § 255, § 256, § 257 og § 258 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 227, § 228, § 229, § 230, § 231, § 232, § 233, § 234 og § 235 i lov om forsikringsvirksomhed«.

  7. I § 117, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 373 i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 312, § 313, § 314, § 315, § 316, § 317, § 318 og § 319 i lov om forsikringsvirksomhed«.


Krydsreferencer

1 love refererer til denne paragraf

Detaljer

Forarbejder til Lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 337

Til nr. 1

lov om firmapensionskasser § 1, stk. 1, angiver, at ethvert løfte om pension (pensionstilsagn) i forbindelse med et ansættelsesforhold skal afdækkes i enten et forsikringsselskab eller en pensionskasse, der i henhold til lov om finansiel virksomhed må udøve forsikringsvirksomhed, eller i en firmapensionskasse, der har tilladelse i henhold til denne lov.

Det foreslås at ændre i § 1, stk. 1, således at henvisningen til lov om finansiel virksomhed ændres til lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny lov om forsikringsvirksomhed, hvor forsikringsselskaber udskilles fra lov om finansiel virksomhed og videreføres i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 2

lov om firmapensionskasser § 2, stk. 2, angiver, at forsikringsselskaber og pensionskasser, der er under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed, og løfter om pension, der er omfattet af § 1, stk. 2, ikke er omfattet af loven.

Det foreslås at ændre i § 2, stk. 2, således at henvisningen til lov om finansiel virksomhed ændres til lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny lov om forsikringsvirksomhed, hvor forsikringsselskaber udskilles fra lov om finansiel virksomhed og videreføres i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 3

lov om firmapensionskasser § 73, stk. 1, angiver blandt andet, at § 200 i lov om finansiel virksomhed med de fornødne tilpasninger finder anvendelse for firmapensionskasser.

§ 200 i lov om finansiel virksomhed angiver, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal meddele Finanstilsynet ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende den finansielle virksomhed, som revisoren bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor. Det fremgår af § 200, stk. 3, at bestemmelsens stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på forsikringsselskaber. I § 200 a i lov om finansiel virksomhed findes en tilsvarende bestemmelse, som finder anvendelse på forsikringsselskaber.

Det foreslås at ændre i § 73, stk. 1, således at henvisningen til § 200 i lov om finansiel virksomhed ændres til § 194 i lov om forsikringsvirksomhed.

Ændringen indebærer, at henvisningen i lov om firmapensionskasser ændres til den bestemmelse i lovforslaget, der viderefører § 200 a, som finder anvendelse på forsikringsselskaber. Henvisningen til § 200 i lov om finansiel virksomhed udgår, idet den ikke finder anvendelse på forsikringsselskaber.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om forsikringsvirksomhed, hvor § 200 a ophæves og indsættes som § 194 i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 4

lov om firmapensionskasser § 81, stk. 6, angiver, at §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed om administration af en livsforsikringsbestand også gælder for en bestand af pensionstilsagn.

Det foreslås at ændre i § 81, stk. 6, således at henvisningen til §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed ændres til §§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om forsikringsvirksomhed, hvor §§ 253-258 ophæves i lov om finansiel virksomhed og indsættes som § 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 5

lov om firmapensionskasser § 84, stk. 2, angiver, at hvis de påbudte foranstaltninger ikke er truffet inden for den frist, der er fastsat i henhold til stk. 1, og undladelsen skønnes at medføre fare for medlemsbestanden, så kan pensionstilsagnene tages under administration efter reglerne i §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at ændre i § 84, stk. 2, således at henvisningen til §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed ændres til §§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om forsikringsvirksomhed, hvor §§ 253-258 ophæves i lov om finansiel virksomhed og indsættes som § 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 6

lov om firmapensionskasser § 87, stk. 2, angiver, at hvis en firmapensionskasse skal opløses efter stk. 1, kan Finanstilsynet træffe beslutning om, at pensionstilsagnene skal søges overdraget til et forsikringsselskab eller til en anden pensionskasse, eller at bestanden af pensionstilsagn skal tages under administration i overensstemmelse med §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, eller at der skal ske udlodning af firmapensionskassens formue.

Det foreslås at ændre i § 87, stk. 2, således at henvisningen til §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed ændres til §§ 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om en ny lov om forsikringsvirksomhed, hvor §§ 253-258 ophæves i lov om finansiel virksomhed og indsættes som § 227-235 i lov om forsikringsvirksomhed.

Til nr. 7

lov om firmapensionskasser § 117, stk. 2, 2. pkt., angiver, at overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i § 73, stk. 1, kan straffes, i det omfang en sådan overtrædelse kan straffes efter § 373 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at ændre i § 117, stk. 2, 2. pkt., således at henvisningen til § 373 i lov om finansiel virksomhed ændres til §§ 312-319 i lov om forsikringsvirksomhed.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om en ny lov om forsikringsvirksomhed, hvor forsikringsselskaber udskilles fra lov om finansiel virksomhed og videreføres med lov om forsikringsvirksomhed.