Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 223

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 223

Det følger af den gældende § 248 a i lov om finansiel virksomhed, at hvis et gruppe 1-forsikringsselskab ikke opfylder solvenskapitalkravet, skal selskabet udarbejde en genopretningsplan, som skal forelægges Finanstilsynet til godkendelse senest to måneder efter, at selskabet har konstateret, at det bryder med solvenskapitalkravet.

Den foreslåede § 223 viderefører den gældende § 248 a i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 138, stk. 2-4, i Solvens II-direktivet.

Det foreslås i stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab, som ikke opfylder solvenskapitalkravet, jf. § 154, skal udarbejde en plan for genoprettelse, der beskriver de foranstaltninger, der er nødvendige, for at forsikringsselskabet kan opfylde solvenskapitalkravet. Planen for genoprettelse skal forelægges Finanstilsynet til godkendelse senest 2 måneder efter, at forsikringsselskabet har konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet.

Det fremgår af bestemmelsen, at et gruppe 1-forsikringsselskab senest to måneder efter, at det har konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet, skal forelægge en plan for genoprettelse til godkendelse hos Finanstilsynet.

Ved vurdering af planen vil Finanstilsynet lægge vægt på, om den indebærer, at det kapitalgrundlag, der kan anvendes til at dække solvenskapitalkravet, genoprettes indenfor fristen i stk. 2, og at der er tilfredsstillende sikkerhed for, at selskabet også i fremtiden er i stand til at sikre nuværende og kommende forsikringstagere tilstrækkeligt.

Overtrædelse af lovforslagets § 223, stk. 1, foreslås strafbelagt med lovforslagets § 312, stk. 2.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets § 223 er gruppe 1-forsikringsselskab. Den strafbare handling består i, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der ikke opfylder solvenskapitalkravet, undlader at udarbejde en plan for genoprettelse, der beskriver de foranstaltninger, der er nødvendige, for at selskabet kan opfylde solvenskapitalkravet, eller undlader at forelægge en sådan genopretningsplan for Finanstilsynet til godkendeles senest 2 måneder efter, at selskabet har konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet. Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at planen for genoprettelse skal føre til, at solvenskapitalkravet opfyldes senest 6 måneder efter, at selskabet konstaterede den manglende opfyldelse heraf.

Det foreslås i 2. pkt., at Finanstilsynet kan forlænge denne frist med 3 måneder én gang, hvis selskabet kan sandsynliggøre, at det vil blive i stand til at opfylde solvenskapitalkravet, hvis fristen forlænges.

I medfør af stk. 2 skal selskabet senest 6 måneder efter konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet igen opfylde solvenskapitalkravet. Dette kan for eksempel gøres ved at afsætte det nødvendige kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller ved at reducere risikoprofilen. Finanstilsynet kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder. For at Finanstilsynet kan forlænge fristen, skal selskabet sandsynliggøre, at det er i stand til at leve op til solvenskapitalkravet, hvis fristen forlænges. Forlængelse efter stk. 2 kan kun ske én enkelt gang.

Kommissionen har fastlagt nærmere regler om forlængelse af fristen som en del af niveau 2-reguleringen ved vedtagelsen af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at i særlige tilfælde, hvor Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger vurderer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, der berører forsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet, kan Finanstilsynet, efter høring af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, forlænge fristen i stk. 2.

Det foreslås i 2. pkt., at fristforlængelse kan meddeles ad flere omgange, men den samlede fristforlængelse må ikke overstige 7 år.

Finanstilsynet kan herefter i særlige tilfælde og efter høring af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) forlænge fristen i stk. 2. Ved særlige tilfælde forstås de tilfælde, hvor Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) vurderer, at der foreligger en usædvanlig ugunstig situation, der berører forsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller branchen. Fristen kan forlænges ad flere omgange, men den samlede fristforlængelse kan ikke overstige en periode på 7 år. Den konkrete fastsættelse af fristen skal tage hensyn til alle relevante faktorer, herunder den gennemsnitlige varighed af de forsikringsmæssige hensættelser til solvens.

Efter anmodning fra Finanstilsynet erklærer EIOPA, om der foreligger en usædvanlig ugunstig situation. Finanstilsynet kan anmode herom, hvis forsikringsselskaber, der udgør en betydelig del af markedet eller af de berørte brancher, efter al sandsynlighed ikke kan opfylde kravene i stk. 2. Det fremgår af artikel 138, stk. 4, i Solvens II-direktivet, at der er tale om en usædvanlig ugunstig situation, når den finansielle situation i et forsikringsselskab, i alvorlig eller skadelig grad, er berørt af en eller flere af følgende hændelser:

1. Et fald på de finansielle markeder, der er uforudset, brat og voldsomt.

2. En situation med vedvarende lav rente.

3. En katastrofe, der har store konsekvenser.

Når det berørte forsikringsselskab har fået tilladelse fra Finanstilsynet til at udøve forsikringsvirksomhed efter lovforslagets § 11, vil EIOPA i samarbejde med Finanstilsynet regelmæssigt vurdere, om ovenstående betingelser fortsat er opfyldt. EIOPA vil, ligeledes i samarbejde med Finanstilsynet, erklære, når en usædvanlig ugunstig situation er ophørt med at eksistere.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at hvis fristen forlænges efter stk. 3, skal selskabet hver tredje måned indsende en redegørelse til Finanstilsynet, der beskriver de hidtidige foranstaltninger og fremskridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet.

Det foreslås i 2. pkt., at hvis redegørelsen viser, at der ikke er sket betydelige fremskridt med henblik på at opfylde solvenskapitalkravet, kan Finanstilsynet tilbagekalde forlængelsen af fristen.

Bestemmelsen indebærer, at forsikringsselskaber, der har fået forlænget fristen efter stk. 3, hver tredje måned skal indsende en redegørelse til Finanstilsynet. Redegørelsen skal beskrive de hidtidige foranstaltninger og fremskridt i retning af at genskabe det nødvendige kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller at reducere risikoprofilen for derved at opfylde solvenskapitalkravet. Finanstilsynet kan tilbagekalde forlængelsen af fristen, hvis forsikringsselskabets redegørelse viser, at der ikke er sket betydelige fremskridt i retning af at genskabe det nødvendige kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller at reducere risikoprofilen mellem datoen for konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet og datoen for forelæggelsen af redegørelsen. Da forsikringsselskabet ved tilbagekaldelsen af fristforlængelsen ikke kan opfylde solvenskapitalkravet i medfør af § 154 og ikke indenfor den fastsatte frist i medfør af denne bestemmelse har været i stand til at opfylde kravet, vil Finanstilsynet kunne inddrage forsikringsselskabets tilladelse efter § 199, stk. 2, 1. pkt.

Hvorvidt der er sket betydelige fremskridt, vil afhænge af en konkret vurdering af det enkelte selskab.

Overtrædelse af lovforslagets § 223, stk. 4, foreslås strafbelagt med lovforslagets § 312, stk. 2.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af lovforslagets § 223 er et gruppe 1-forsikringsselskab. Den strafbare handling består i, at et gruppe 1-forsikringsselskab undlader at indsende en redegørelse hver tredje måned. Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, planen for genoprettelse skal indeholde.

Bestemmelsen bemyndiger således Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om de oplysninger, planen for genoprettelse skal indeholde, og den periode, planen skal vedrøre.

Den foreslåede bestemmelse vidererfører § 248 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Med hjemmel i § 248 a, stk. 5, er bekendtgørelse nr. 356 af 8. april 2015 om driftsplaner, planer for genoprettelse, finansieringsplaner og individuelt solvensbehov for forsikringsselskaber udstedt. Bekendtgørelsen vil fortsat være i kraft efter lovforslagets ikrafttræden, jf. lovforslagets § 322.