LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 319
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser, bestemmelser i forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om strafansvar, eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af § 14, stk. 1, § 95, stk. 1-4, § 117, stk. 1 og 5, §§ 118-120, 132 og 138, § 139, stk. 1-3, og stk. 4, 1. pkt., § 153, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 154, stk. 1 og 5, § 155, stk. 1, § 156, stk. 1, § 158, stk. 1, § 159, stk. 1, § 173, stk. 1 og 2, § 180, stk. 2, §§ 183 og 184, § 185, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 187, 1. pkt., § 193, stk. 3 og 7, § 219, stk. 1, 2 og 4, § 223, stk. 1 og 4, § 224, stk. 1, § 225, stk. 1, § 269, stk. 2, § 273, stk. 3 og 6, § 332, stk. 5, eller artikel 6, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP᾽er).
Krydsreferencer
3 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 319
Det følger af § 373, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 8 fastlægger, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser m.v., er fem år, jf. dog stk. 9. I stk. 9 er forældelsesfristen for overtrædelse af de nævnte bestemmelser 10 år.
Bestemmelserne foreslås videreført med redaktionelle ændringer og sproglige tilpasninger. Der er ikke tilsigtet materielle ændringer med de foreslåede bestemmelser.
Det foreslås i stk. 1, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter og forbud for virksomheden, er de mulige ansvarssubjekter ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden - oftest ledelsen. Der vil kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden. Ved valg af ansvarssubjekt er det udgangspunktet, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der kan i en række tilfælde være anledning til - udover tiltalen mod den juridiske person - tillige at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed. Der bør som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det foreslås i stk. 2, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser, bestemmelser i forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om strafansvar, eller regler udstedt i medfør af loven skal være fem år, jf. dog stk. 3.
Det følger af straffelovens § 93, stk. 1, at forældelsesfristen, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i et år for overtrædelsen, er to år, og at forældelsesfristen, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i fire år for overtrædelsen, er fem år.
Det følger af den foreslåede § 312, stk. 2, at straffen for overtrædelse af § 14, stk. 1, § 37, 2. pkt., § 38, stk. 1-4, § 47, 2. pkt., § 54, stk. 1 og 2, § 61, stk. 1, 5 og 6, § 62, 1. pkt., § 63, stk. 1, §§ 64 og 82, § 84, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 87, stk. 1, §§ 91 og 92, § 94, stk. 1, 2 og 4, § 96, stk. 1, § 97, stk. 1-4, § 98, stk. 1 og 2, § 99, § 101, stk. 1, § 105, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 105, stk. 3, § 106, § 117, stk. 1 og 3, §§ 119 og 120, § 127, stk. 3, jf. § 105, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 138, § 154, stk. 1-3, § 155, stk. 1, § 156, stk. 1 og 4, § 158, stk. 1, § 159, stk. 1, § 160, stk. 1, § 165, stk. 1, § 173, stk. 1 og 2, § 188, § 189, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1, § 200, stk. 1, § 223, stk. 1 og 4, § 224, stk. 1, § 225, stk. 1, § 258, stk. 1, § 269, stk. 2, og § 333, stk. 1, 2 og 4, artikel 6, 7, 9, 18-26 og 26 b-26 e, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 og artikel 5-7, 18-30, 33-42, 44-46, 48, 50, og 52-56 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 ikke kan overstige fængsel i 4 måneder. For disse bestemmelser er der tale en frist, der er længere end den generelle regel, der følger af straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1.
Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i virksomheden. Da Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end to års intervaller, kan der være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser, såfremt der ikke gælder en forlænget forældelsesfrist.
Det følger af forslagets § 314, at straffen er op til to års fængsel, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed undlader at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Forældelsesfristen for overtrædelse af § 314, stk. 1, er således den samme, som følger af den generelle regel i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.
Det følger af forslagets § 314, stk. 2, at straffen er op til 2 års fængsel for personer, der er knyttet til et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i forsikringsselskabet, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Forældelsesfristen for overtrædelse af § 314, stk. 2, er således den samme, som følger af den generelle regel i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2.
Det foreslås i stk. 3, at forældelsesfristen skal være 10 år for overtrædelse af lovens § 14, stk. 1, § 95, stk. 1-4, § 117, stk. 1-5, §§ 118-120, 132, 138, § 139, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 153, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 154, stk. 1 og 5, § 155, stk. 1, § 156, stk. 1 og 4, § 158, stk. 1, § 159, stk. 1, § 173, stk. 1 og 2, § 180, stk. 2, §§ 183 og 184 § 185, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 187, 1. pkt., § 193, stk. 3 og 7, § 219, stk. 1, 3 og 5, § 223, stk. 1 og 4, § 224, stk. 1, § 225, stk. 1, § 269, stk. 2, § 273, stk. 3 og 6, § 333, stk. 1, 2 og 4, eller artikel 6, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1286/2014/EU af 26. november 2014.
Fælles for de anførte bestemmelser i forslaget er, at de enten er grove derved, at deres overtrædelse kan have alvorlige økonomiske konsekvenser for en virksomhed, indskyderne, investorerne m.v., eller bestemmelserne kan være karakteristeret ved, at de er alvorlige og vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.
Dette kan skyldes, at en konstatering af en overtrædelse ofte vil kræve gennemgang af omfattende materiale og længerevarende undersøgelser. Som eksempel på en overtrædelse, der er særligt grov, kan nævnes manglende tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed efter den foreslåede § 14.
Det er således hensigten, at den foreslåede forældelsesfrist skal medvirke til at sikre en øget og styrket håndhævelses- og sanktioneringsmulighed over for både grove overtrædelser, men også overtrædelser, som isoleret set ikke nødvendigvis er meget alvorlige, men som kan være vanskelige for Finanstilsynet at føre et effektivt tilsyn med.