Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 222

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 222

Det følger af den gældende § 251 i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet ved visse foranstaltninger kan forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover.

Den foreslåede § 222 viderefører den gældende § 251 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Bestemmelsen implementerer artikel 137 og 140 i Solvens II-direktivet.

Det foreslås i stk. 1, at som led i de i foranstaltninger, der er nævnt i § 220, stk. 1, § 221, stk. 1, § 223, stk. 2, § 224, stk. 2, og § 225, kan Finanstilsynet forbyde selskabet at råde over dets aktiver eller begrænse dets rådighed herover. § 219 finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen gælder både forsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve livsforsikringssvirksomhed og forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, og både gruppe 1- og gruppe 2-forsikringsselskaber.

Finanstilsynet skal underrette værtslandenes tilsynsmyndigheder, hvis forsikringsselskabet driver grænseoverskridende virksomhed eller har etableret en filial i et andet land indenfor Den Europæiske Union.

Et forbud vil kun undtagelsesvist blive brugt som led i foranstaltningerne nævnt i § 223, mens selskabets situation ved manglende opfyldelse af reglerne om henholdsvis minimumsbasiskapitalen og minimumskapitalkravet oftere vil føre til et forbud. Dette skyldes, at forsikringsselskabets manglende opfyldelse af henholdsvis kravet til minimumsbasiskapitalen og minimumskapitalkravet er langt mere risikabelt for forsikringstagerne end manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet. Der vil derfor være forskel på Finanstilsynets reaktion alt efter, hvor påvirket forsikringsselskabets økonomiske situation vurderes at være.

Bestemmelsen fastsætter, at bestemmelserne i § 219 finder tilsvarende anvendelse, når Finanstilsynet skal forbyde eller begrænse et selskabs rådighed over dets aktiver. Hvis Finanstilsynet bringer denne bestemmelse i anvendelse, skal hele selskabets aktivmasse undergives reglerne i § 219.

Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynet underretter tilsynsmyndighederne i værtslandene om alle foranstaltninger om gruppe 1-forsikringsselskaber truffet efter stk. 1.

Bestemmelsen gennemfører dele af Solvens II-direktivets artikel 138 og 139.

Bestemmelsen indebærer en underretningsforpligtelse over for tilsynsmyndighederne i værtslande om foranstaltningerne i stk. 1. Bestemmelsen gælder kun over for foranstaltninger truffet over for gruppe 1-forsikringsselskaber.

I situationer, hvor Finanstilsynet er hjemlandets tilsynsmyndighed, skal tilsynsmyndigheder i et værtsland efter anmodning fra Finanstilsynet træffe de samme foranstaltninger i værtslandet. Finanstilsynet angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger. Den samme forpligtelse gælder for Finanstilsynet i situationer, hvor en tilsynsmyndighed i et andet værtsland har truffet en lignende afgørelse.