Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 42
§ 54 i den gældende lov om forsikringsformidling fastsætter hvilke overtrædelser af loven, der kan straffes.
Den foreslåede § 42 fastsætter, hvilke overtrædelser af loven, der kan straffes. Den foreslåede bestemmelse fastsætter endvidere strafansvar for juridiske personer samt forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser og regler udstedt i medfør heraf.
Bestemmelsen nyaffatter § 54 i den gældende lov om forsikringsformidling. Efter den gældende lov kan man alene straffes med bøde, hvor det i lovforslaget foreslås, at enkelte bestemmelser fremover kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, ligesom en række nye bestemmelser, som er indført i loven med dette lovforslag bliver strafbelagt. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.12.3. i de almindelige bemærkninger om straffebestemmelser.
Bestemmelsen gennemfører artikel 31, stk. 1, 2 og 4, og artikel 33, stk. 1, litra a-d, og stk. 2, litra a-c, i forsikringsdistributionsdirektivet.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden er de mulige ansvarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne virksomheden, jf. forslaget til § 42, stk. 5, og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, oftest ledelsen.
Der vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller mod både virksomheden og en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, og endelig vil der også kunne rejses tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virksomheden for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer, har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og denne ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordne ansatte.
Det foreslås i stk. 1, at overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 7, stk. 1 og 2, § 8, § 9, stk. 2 og 3, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, § 10, stk. 2, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. For beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de strafbelagte bestemmelser henvises der til bemærkningerne til de strafbelagte bestemmelser.
Ved udmålingen af bøder bør der, ud over de almindelige strafudmålingsprincipper i straffelovens kapitel 10, indgå betragtninger om, at der skal være en sammenhæng mellem virksomhedernes finansielle styrke, grovheden af overtrædelsen og bødestørrelsen. Baggrunden herfor, er for at sikre, at sanktionsniveauet for overtrædelser er mærkbart for alle aktører, således at bøder vil have en pønal og præventiv effekt. Vurderingen af overtrædelsens grovhed bør foregå uafhængigt af gerningsmandens økonomiske forhold. Anvendelsen af fængselsstraf vil især være relevant, men ikke begrænset til tilfælde af særligt grove, gentagne, systematiske eller forsætlige overtrædelser af lovens krav. Der henvises i øvrigt til straffelovens § 80.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter andre alvorligere bestemmelser i straffeloven.
Det foreslås i stk. 2, at overtrædelse af § 7, stk. 3, § 13, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1, § 19, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, § 19, stk. 4, jf. stk. 1, § 20, stk. 5, jf. stk. 1-4 og § 20, stk. 6, jf. stk. 1, straffes med bøde.
For en beskrivelse af ansvarssubjekter og den strafbare handling vedrørende de strafbelagte bestemmelser henvises der til bemærkningerne til de strafbelagte bestemmelser.
Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at den pågældende ikke kan straffes for handlingen eller undladelsen efter bestemmelser i straffeloven.
Det foreslås i stk. 3, at en formidler eller person, der ikke efterkommer et påbud eller forbud, som er givet i medfør af §§ 22, 23, 24, 25, 27 og 28, eller undlader at meddele oplysninger efter § 26, stk. 1, straffes med bøde.
§ 22 omhandler Finanstilsynet tilsyn med overholdelsen af loven. § 23 omhandler Forbrugerombudsmandens mulighed for at anlægge sager. § 24 omhandler Finanstilsynets tilsyn med de grænseoverskridende virksomheder, og § 25 omhandler Finanstilsynets tilsyn med de danske filialer af udenlandske virksomheder.
For så vidt angår §§ 27 og 28 omhandler disse bestemmelser påbud til en formidler om at afsætte et direktionsmedlem eller en ansat med ansvar for distribution af accessoriske forsikringer.
For så vidt angår § 26, stk. 1, pålægger bestemmelsen en pligt for virksomheder omfattet af loven samt leverandører og underleverandører til disse til at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme gælder udenlandske forsikringsformidlere, genforsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere, som har hjemsted i et andet EU/EØS-land m.v., og som udøver virksomhed her i landet gennem etablering af en filial eller gennem en agent.
Det er ikke vurderet nødvendigt, at foreslå ændringer i det nuværende bødeniveau.
Det foreslås i stk. 4, at et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller i en genforsikringsformidler, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 1 og 3, straffes med bøde.
Et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller i en genforsikringsformidler kan pålægges bøde, hvis den pågældende ikke efterkommer et påbud om at nedlægge sit hverv som følge af, at denne ikke længere lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
Egnetheds- og hæderlighedskravene foreslås videreført i § 9, for så vidt angår forsikringsformidlere og genforsikringsformidlere.
I lovforslagets § 27, stk. 1, får Finanstilsynet mulighed for at påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, hvis dette ikke lever op til egnetheds- og hæderlighedskravene.
I lovforslagets § 27, stk. 3, får Finanstilsynet mulighed for at påbyde et bestyrelsesmedlem i en forsikringsformidler eller i en genforsikringsformidler at nedlægge sit hverv, når der er rejst tiltale mod bestyrelsesmedlemmet i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at personen ikke opfylder kravene i § 9, stk. 1, nr. 2-5.
I tilfælde af at et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud om at nedlægge sit hverv, foreslås det, at der gives mulighed for at straffe det pågældende bestyrelsesmedlem med bøde.
Det foreslås i stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen viderefører uden indholdsmæssige ændringer § 54, stk. 3, i den nugældende lov om forsikringsformidling.
Det fremgår af straffeloven § 27, stk. 1, 1. pkt., i straffeloven, at strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhandler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige strafsubjekter virksomheden og/eller en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvilket oftest er medlemmer af ledelsen. Udgangspunktet er, at der rejses tiltale mod virksomheden (dvs. den juridiske person) for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale mod en eller flere personer med tilknytning til virksomheden, hvis en eller nogle af disse personer har medvirket forsætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædelsen ikke er af underordnet karakter. Der skal som udgangspunkt ikke rejses tiltale mod underordnede ansatte.
Det foreslås i stk. 6, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Bestemmelsen er ny og svarer til, hvad der i øvrigt gælder på det finansielle område.
Med forslaget fraviges den almindelige forældelsesfrist på 2 år efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den 5-årige forældelsesfrist svarer til den almindeligt gældende forældelsesfrist i den finansielle lovgivning. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i virksomheden. Da tilsynsmyndighedernes undersøgelser ofte foretages med mere end 2 års interval, ville der kunne være indtruffet forældelse ved konstatering af disse overtrædelser, hvis ikke fristen var forlænget.
Det foreslås i stk. 7, at for regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde.
Derefter kan der i forskrifter, der udstedes af med hjemmel i lovens bestemmelser, fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Der vil ikke i bekendtgørelserne kunne fastsættes straf for simpel uagtsom overtrædelse af bestemmelserne.
Det foreslås i stk. 8, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelser af bestemmelser indeholdt i forordninger udsted i medfør af forsikringsdistributionsdirektivet.
I artikel 38 i forsikringsdistributionsdirektivet tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter indenfor dette lovforslags område. De delegerede retsakter forventes først vedtaget efter lovforslagets fremsættelse, og indholdet af de delegerede retsakter kendes således ikke til fulde. Derfor foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om muligheden for at strafpålægge overtrædelser af forordninger udstedt i medfør af distributionsdirektivet, således at dette kan fastsættes, når indholdet af de delegerede retsakter kendes.
