Lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister

Kilde

Efter den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i dna-profilregisterloven opbevarer og fører politiet Det Centrale Dna-profilregister, der tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer. Det Centrale Dna-profilregister inddeles i en persondel og en spordel, og registeret består af et manuelt register og et edb-register, jf. dna-profilregisterlovens § 1, stk. 2 og 3.

Lovforslagets kapitel 1 regulerer lovens anvendelsesområde og formål. Det foreslås i stk. 1, at denne lov finder anvendelse på Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister, der tjener som internt arbejdsregister for politiet i forbindelse med identifikation af personer og sammenligning af spor.

Det foreslåede indebærer for dna-profilregisteret, at den gældende § 1, stk. 1, i dna-profilregisterloven videreføres, idet der dog er foretaget enkelte præciseringer af sproglig karakter. Det er således præciseret i bestemmelsen, at politiet også anvender registrene til sammenligning af spor - og ikke alene til identifikation af personer i forbindelse med efterforskning. Det skyldes, at det også er af politimæssig betydning at kunne fastslå, om en dna-profil eller et personaftryk fra et spor fra en eller forskellige efterforskninger af forbrydelser stammer fra samme person, desuagtet at personen ikke er identificeret. Der er med præciseringen ikke tilsigtet en ændring af gældende ret.

Det foreslåede indebærer desuden, at loven tillige finder anvendelse på Det Centrale Fingeraftryksregister. Det foreslåede medfører ingen ændring af Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregisters formål, funktion og anvendelse.

Kilde

Det følger af § 2, stk. 2, nr. 1, i dna-profilregisterloven, at der i dna-profilregisterets persondel må optages dna-profiler af personer, som er eller har været sigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, eller for en overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2, hvis dna-analysen er udført i den pågældende sag på grundlag af biologisk materiale udtaget efter reglerne i retsplejelovens kapitel 72.

Det følger endvidere af § 2, stk. 2, nr. 2, i dna-profilregisterloven, at der i dna-profilregisterets spordel må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er fundet på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en forbrydelse.

I lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, er fastsat den centrale afgrænsning af den personkreds og de oplysninger, som efter loven vil kunne optages i dna-profilregisterets persondel.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der i dna-profilregisterets persondel må optages dna-profiler, hvis dna-analysen er udført på grundlag af biologisk materiale udtaget efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, eller § 792 b, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 1, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 1, i dna-profilregisterloven med sproglige ændringer, og der er ikke tilsigtet en ændring af gældende ret.

Bestemmelsen indebærer, at der alene i persondelen kan registreres dna-profiler fra biologisk materiale udtaget af politiet til brug for efterforskningen af den straffesag, som danner grundlag for registreringen, og at der således ikke kan anvendes biologisk materiale udtaget fra uvedkommende myndigheder til andet formål. Således vil der f.eks. ikke kunne ske registrering af dna-profiler, der er baseret på biologisk materiale udtaget i forbindelse med undersøgelse eller behandling i sundhedsvæsenets regi.

Opbevaringen og sletning m.v. af en dna-profil, som optages i medfør af stk. 1, nr. 1, reguleres af den foreslåede § 6.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der må optages dna-profiler, hvis dna-analysen er udført på grundlag af biologisk materiale udtaget på baggrund af en beslutning truffet af udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed, og som vurderes at ville kunne være udtaget efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, eller § 792 b, stk. 1, såfremt forholdet var undergivet dansk straffemyndighed.

Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende dna-profilregisterlov og omfatter personidentificerede dna-profiler. Bestemmelsen indebærer, at der i dna-profilregisteret må optages dna-profiler af personer, hvis dna-profil ville kunne optages efter kriterierne i § 2, stk. 1, nr. 1, såfremt forholdet var undergivet dansk straffemyndighed. Bestemmelsen sidestiller herved kriterierne for en eventuel optagelse af dna-profiler fra udenlandske myndigheder i dna-profilregisteret med kriterierne for optagelse af dna-profiler i dna-profilregisteret efter dansk ret.

Optagelse i henhold til den foreslåede bestemmelse forudsætter, at en optagelse er i overensstemmelse med øvrig lovgivning på området, herunder eksempelvis EU-regulering. Der påhviler desuden ikke politiet en pligt til at optage dna-profiler fra udenlandske myndigheder i dna-profilregisteret, men bestemmelsen giver politiet en adgang hertil, såfremt politiet vurderer det af politimæssig betydning i forbindelse med identifikation af personer og sammenligning af spor.

Bestemmelsen vil i praksis f.eks. kunne finde anvendelse i det tilfælde, hvor en udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed foretager en hit-søgning i det danske dna-profilregister. I denne situation vil politiet kunne optage en eventuel dna-profil, der modtages fra udenlandske myndigheder, i dna-profilregisteret.

I de tilfælde, hvor politiet optager en dna-profil fra en udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed, vil oplysningernes nærmere regulering, herunder sletning, være omfattet af reglerne i dette lovforslag, medmindre andet følger af særlovgivning, herunder EU-retten.

Opbevaringen og sletning m.v. af en dna-profil, som optages i medfør af stk. 1, nr. 2, reguleres af den foreslåede § 7.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der i dna-profilregisterets spordel må optages dna-profiler af biologisk materiale, der er sikret fra spor i forbindelse med politiets efterforskning.

Bestemmelsen omfatter ikke-personidentificerede dna-profiler, der er tilvejebragt på grundlag af biologiske spor, f.eks. blod og sæd, fundet på gerningssteder, personer, effekter m.v.

Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, nr. 2, i dna-profilregisterloven med sproglige ændringer. Der er ikke tilsigtet en ændring af gældende ret.

Det foreslås endvidere i stk. 2, 2. pkt., at det samme gælder dna-profiler af biologisk materiale, der er sikret fra spor på baggrund af en beslutning truffet af udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning i udlandet.

Bestemmelsens foreslåede stk. 2, 2. pkt., er ny i forhold til den gældende dna-profilregisterlov og indebærer, at ikke-personidentificerede dna-profiler fra spor, der modtages fra udenlandske myndigheder, må optages i dna-profilregisterets spordel, såfremt der er adgang hertil efter dansk ret, hvis forholdet var undergivet dansk straffemyndighed.

En sådan optagelse vil i almindelighed bruges, hvis politiet vurderer optagelsen for at være af politimæssig betydning i forbindelse med identifikation af personer og sammenligning af spor, og forudsætter at øvrig særregulering, herunder EU-retten, ikke er til hinder herfor.

Det kan eksempelvis være relevant i forbindelse med en terrorhændelse i udlandet, hvor der i udlandet er udstedt en efterlysning af en mistænkt gerningsmand, hvis identitet ikke er fastslået, og hvor dansk politi anmodes om at søge og registrere oplysninger om personen med henblik på dennes identifikation i det tilfælde, at vedkommende senere optages i dna-profilregisteret i kraft af en sigtelse for en overtrædelse på dansk territorium.

Opbevaringen og sletning m.v. af en dna-profil, som optages i medfør af stk. 2, reguleres af den foreslåede § 8.

Kilde

Fingeraftryksregisteret indeholder personaftryk, der omfatter ethvert form for aftryk af en person, herunder finger-, hånd- og fodaftryk.

Der er ikke fastsat regler for optagelse af personaftryk i fingeraftryksregisteret, men det følger af fast praksis, at personaftryk, som politiet har optaget i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 792 a, stk. 1, og § 792 b, stk. 1, er blevet optaget i fingeraftryksregisteret. Det følger desuden af praksis, at fingeraftryk optaget i medfør af udleveringsloven og udlændingeloven opbevares i Det Centrale Fingeraftryksregister.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at der i fingeraftryksregisterets filer for personaftryk må optages personaftryk, som er optaget efter retsplejelovens § 792 a, stk. 1, eller § 792 b, stk. 1. Sådanne personaftryk omfatter ethvert form for aftryk af en identificeret person, herunder finger-, hånd- og fodaftryk.

Bestemmelsen er en kodificering af gældende administrative praksis for optagelse af aftryk af personer i fingeraftryksregisterets filer for personaftryk, og der er ikke tilsigtet en ændring heraf.

Bestemmelsen indebærer, at et personaftryk, der er optaget efter reglerne i retsplejelovens § 792 a, stk. 1, eller § 792 b, stk. 1, om legemsbesigtigelse, kan optages i fingeraftryksregisteret.

Opbevaringen og sletning m.v. af et personaftryk, som optages i medfør af stk. 1, nr. 1, reguleres af den foreslåede § 6.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at der i fingeraftryksregisterets filer for personaftryk må optages personaftryk, som er optaget på baggrund af beslutning truffet af udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed, og som vurderes at ville kunne være optaget efter retsplejelovens § 792 a, stk. 1, eller § 792 b, stk. 1, såfremt forholdet var undergivet dansk straffemyndighed. Sådanne personaftryk omfatter ethvert form for aftryk af en identificeret person, herunder finger-, hånd- og fodaftryk.

Bestemmelsen er en udvidelse i forhold til den gældende administrative praksis for optagelse af personaftryk i fingeraftryksregisteret. Lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2, fastsætter en tilsvarende bestemmelse for dna-profiler i dna-profilregisterets persondel.

Optagelse i henhold til den foreslåede bestemmelse forudsætter således, at politiet kan optage personaftryk optaget af udenlandske myndigheder, såfremt der er adgang til optagelse af aftryk efter retsplejelovens § 792 a, stk. 1, eller § 792 b, stk. 1, hvis forholdet var undergivet dansk straffe-myndighed.

Optagelse i henhold til den foreslåede bestemmelse forudsætter, at en optagelse er i overensstemmelse med øvrig lovgivning på området, herunder eksempelvis EU-retten. Der påhviler desuden ikke politiet en pligt til at optage personaftryk fra udenlandske myndigheder i fingeraftryksregisteret, men bestemmelsen giver politiet en adgang hertil. En sådan optagelse vil i almindelighed bruges, hvis politiet vurderer optagelsen for at være af politimæssig betydning i forbindelse med identifikation af personer og sammenligning af spor.

Bestemmelsen vil i praksis f.eks. kunne finde anvendelse i det tilfælde, hvor en udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed i kraft af en søgning fremsender et identificeret personaftryk til politiet.

Opbevaringen og sletning m.v. af et personaftryk, som optages i medfør af stk. 1, nr. 2, reguleres af den foreslåede § 7.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at der i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk må optages personaftryk, der er sikret fra spor i forbindelse med politiets efterforskning. Sådanne personaftryk omfatter ethvert aftryk af en ikke-identificeret person, herunder finger-, hånd- og fodaftryk, der sikret i forbindelse med politiets efterforskning.

Bestemmelsens stk. 2, 1. pkt., er en kodificering af gældende administrativ praksis for optagelse af personaftryk i fingeraftryksregisterets særskilte filer for sporaftryk (den nuværende S-fil), og der er ikke tilsigtet en ændring heraf. Bestemmelsen indebærer, at aftryk fra uidentificerede personer, som politiet finder som spor på gerningssteder eller på effekter, personer eller steder med tilknytning til en overtrædelse, kan optages i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det samme gælder personaftryk, der er sikret fra spor på baggrund af en beslutning truffet af udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed i forbindelse med efterforskning i udlandet.

Bestemmelsens stk. 2, 2 pkt., er en udvidelse i forhold til den gældende administrative praksis for optagelse af personaftryk i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk.

Bestemmelsen indebærer, at aftryk af uidentificerede personer, der modtages fra udenlandske myndigheder, må optages i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk efter samme regler som personaftryk sikret fra spor optages efter dansk ret. Herved sidestilles kravene til optagelse af udenlandske uidentificerede personaftryk med reglerne for optagelse af uidentificerede personaftryk i Danmark. En sådan optagelse vil i almindelighed bruges, hvis politiet vurderer optagelsen for at være af politimæssig betydning i forbindelse med identifikation af personer og sammenligning af spor, og forudsætter at øvrig særregulering, herunder EU-retten, ikke er til hinder herfor.

Det kan eksempelvis være relevant i forbindelse med en terrorhændelse i udlandet, hvor der i udlandet er udstedt en efterlysning af en mistænkt gerningsmand, hvis identitet ikke er fastslået, og hvor dansk politi anmodes om at søge og registrere oplysninger om personen med henblik på dennes identifikation i det tilfælde, at vedkommende senere optages i fingeraftryksregisteret i kraft af en sigtelse for en overtrædelse på dansk territorium.

Lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt., indeholder en tilsvarende bestemmelse for dna-profiler i dna-profilregisterets spordel.

Opbevaringen og sletning m.v. af et personaftryk, som optages i medfør af stk. 2, reguleres af den foreslåede § 8.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at der endvidere kan optages oplysninger i registrene, hvis det følger af anden lovgivning.

Bestemmelsen er ny og har til formål at sikre, at der i medfør af hjemmel i øvrig lovgivning kan optages oplysninger i Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister. Bestemmelsen indebærer, at lovforslagets regler for optagelse i §§ 2 og 3 suppleres af de særbestemmelser i øvrig lovgivning, der måtte give hjemmel til optagelse af oplysninger i registrene.

Som eksempel kan nævnes udlændingeloven og udleveringsloven. Udlændingelovens § 40 a, stk. 3, indeholder således hjemmel til optagelse af udlændinges fingeraftryk i et register, der føres af politiet, og udleveringslovens § 33 indeholder hjemmel til optagelse af fingeraftryk af personer, der begæres udleveret med henblik på senere identifikation.

Det bemærkes i den forbindelse, at opbevaring og sletning af oplysninger optaget i kraft af anden lovgivning reguleres af de respektive særlove herom. Eksempelvis vil sletning af fingeraftryk, som er optaget i medfør af udlændingeloven, som opbevares i fingeraftryksregisteret, således være reguleret af de fastsatte slettefrister i udlændingeloven og ikke af dette lovforslag.

Det foreslåede indebærer ikke en ændring af den gældende retstilstand, idet det bemærkes, at der i dag – med hjemmel i bl.a. udlændingeloven – opbevares fingeraftryk i fingeraftryksregisteret i kraft af særlovgivning.

Kilde

Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i dna-profilregisterloven, at dna-profilregisteret ud over de i § 2, stk. 2, nævnte oplysninger kun må indeholde oplysninger af betydning for registerets praktiske anvendelse og førelse. Der findes ikke en tilsvarende specifik bestemmelse for fingeraftryksregisteret.

Det foreslås i stk. 1, at registrene må ud over de i §§ 2-4 nævnte oplysninger indeholde oplysninger af betydning for registrenes praktiske anvendelse og førelse, herunder identifikationsoplysninger i tilknytning til registrerede oplysninger.

Bestemmelsen indebærer, at der i tilknytning til en registrering i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret blandt andet kan registreres oplysninger om vedkommendes navn, adresse, cpr. nummer, nationalitet, sagens fakta og afgørelse m.v.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at politiet alene registrerer personoplysninger om registrerede personer, som er nødvendige for at systemunderstøtte registrene. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at sådanne oplysninger registreres i politiets øvrige sagsbehandlingssystemer. Sådanne oplysninger kan således registreres i selve dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret og/eller i et af politiets øvrige systemer. Det er således ikke en forudsætning, at oplysningerne registreres i selve dna-profilregisteret eller fingeraftryksregisteret, da oplysningerne alternativt vil kunne registreres i et centralt register, forudsat dette føres af politiet.

Baggrunden for registreringen af sådanne oplysninger er at understøtte behandlingen af oplysninger i registrene, herunder rettidig sletning. Det forudsættes i den forbindelse, at registreringen af oplysningen er nødvendig herfor. Det forudsættes endvidere, at sådanne oplysninger slettes fra dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret, når dna-profilen eller personaftrykket, som oplysningen relaterer sig til, slettes efter lovforslagets kapitel 3.

Kilde

Den nugældende § 3 i dna-profilregisterloven indeholder regler om sletning af oplysninger i dna-profilregisteret. Det følger af bestemmelsen, at oplysninger i registerets persondel skal slettes straks, når sigtelse er opgivet som grundløs (stk.1, nr. 1), når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår (stk. 1, nr. 2), når den registrerede person er fyldt 80 år (stk. 1, nr. 3), når oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende (stk. 1, nr. 4), når oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet (stk. 1, nr. 5), eller når andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor (stk. 1, nr. 6). Sletning af oplysninger i registerets persondel kan dog undlades i de i stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen, jf. § 3, stk. 3.

Herudover følger det af dna-profilregisterlovens § 3, stk. 2, at oplysninger om en registreret person skal slettes senest 2 år efter den pågældendes død.

For så vidt angår sletning af personaftryk i fingeraftryksregisteret følger det af retsplejelovens § 792 f, stk. 2, at politiet ikke må opbevare materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer, der ikke har været sigtet. Herudover følger det af fast administrativ praksis, at sletning af personaftryk i videst muligt omfang følger slettefristerne som fastsat i dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1-6.

Lovforslagets § 6 fastsætter slettefristerne for oplysninger registreret i Det Centrale Dna-profilregisters persondel og Det Centrale Fingeraftryksregisters filer for personaftryk.

Lovforslagets § 6, stk. 1, fastsætter specifikke slettefrister for oplysninger om sigtede, men ikke dømte. Lovforslagets § 6, stk. 2 og 3, fastsætter specifikke slettefrister for oplysninger om dømte. Lovforslagets § 6, stk. 4-6, fastsætter fælles bestemmelser for sletning af oplysninger fra sigtede, men ikke dømte personer, og dømte personer.

Opbevaringen og sletning m.v. af oplysninger, som optages i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2 eller § 3, stk. 1, nr. 2, på baggrund af en beslutning truffet af udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed, og som vurderes at ville kunne være udtaget efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, eller § 792 b, stk. 1, hvis forholdet var undergivet dansk straffemyndighed, reguleres ikke af bestemmelsen, men af den foreslåede § 7.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 10 hverdage fra sigtelsen endeligt er opgivet som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den nugældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 1, for dna-profiler i dna-profilregisterloven. Den foreslåede bestemmelse er for personaftryk en kodificering af gældende administrativ praksis for sletning i fingeraftryksregisteret. Der er med bestemmelsen dermed ikke tilsigtet en ændring af gældende ret og administrativ praksis. Det er dog i bestemmelsens ordlyd præciseret, at sletning skal ske i forbindelse med den endelige afgørelse om opgivelsen af sigtelsen som grundløs. Det er som nyt foreslået, at sletning skal ske senest inden for 10 hverdage fra den endelige afgørelse, frem for straks efter gældende ret, hvilket er fastsat af hensyn til sagsgangen i forbindelse med sletningen.

Bestemmelsen indebærer, at hvis en sigtelse opgives som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, hvor der i forbindelse med sigtelsen er optaget oplysninger i registrene efter retsplejelovens kapitel 72, skal oplysningerne i registrene slettes inden for 10 hverdage fra den endelige afgørelse herom.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 10 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år.

Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 3, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 15 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 4, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 20 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722, når den laveste strafferamme for overtrædelsen hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Opbevaringsperioden for sigtede, men ikke dømte personers dna-profiler og personaftryk fastsættes ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er eller har været rejst sigtelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets grovhed. Det er strafferammen på gerningstidspunktet, som er afgørende.

I de tilfælde, hvor et straffedelikt indeholder mere end én strafferamme, f.eks. fordi der kan straffes for enten en simpel eller en kvalificeret form for overtrædelse af deliktet, vil den laveste strafferamme af de to i sådanne tilfælde blive lagt til grund ved fastlæggelsen af opbevaringsperioden for oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Eksempelvis udgør strafferammen for tyveri efter straffelovens § 276 fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 2. Ved tyveri af mindre strafværdighed er straffen bøde, jf. straffelovens § 287. Ved tyveri af særligt grov beskaffenhed m.v. udgør strafferammen indtil 6 år, jf. straffelovens § 286, stk. 1. Det indebærer, at hvis der i den konkrete sag er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, (grundet tyveri af særlig grov beskaffenhed m.v.) hvor strafferammen er fængsel indtil 6 år efter straffelovens § 286, vil opbevaringsperioden for oplysningen skulle fastlægges ud fra strafferammen for § 285, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel indtil 1 år og 6 måneder, da denne strafferamme er lavest af de to strafferammer. I denne situation vil oplysningerne således skulle opbevares i 10 år i registrene, da den relevante strafferammes maksimum (1 år og 6 måneder) ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.

Tilsvarende vil der i en sag, hvor der f.eks. er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 241, stk. 1, 1. pkt. (om uagtsomt manddrab), der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 10 år, blive lagt den laveste strafferamme til grund for opbevaringen (uden skelen til eventuelle særligt skærpende omstændigheder i den konkrete sag). Idet den laveste strafferamme i bestemmelsen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, vil oplysningerne således blive opbevaret i 10 år i registrene, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.

Det kan forekomme under en straffesag, at den sigtelse, der har dannet grundlag for optagelse af en oplysning i registrene, ændres. Det kan ske som led i efterforskningen, at politiet ændrer sigtelsen. Det kan også ske som led i tiltalerejsningen, idet anklagemyndigheden vurderer, at forholdet bør henføres under end anden bestemmelse end den, der er rejst sigtelse for. Det kan også ske, at retten i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, henfører forholdet under en anden bestemmelse end den, der er rejst tiltale for. I de tilfælde, hvor forholdet under sagen henføres til en anden bestemmelse, er det den af retten pådømte forhold, som er afgørende for, hvor længe oplysninger kan opbevares.

Det indebærer f.eks., at hvis politiet i en sag rejser sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, anklagemyndigheden rejser i stedet tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, og retten henfører forholdet til straffelovens § 244, stk. 1, skal optagne oplysninger i forbindelse med politiets sigtelse opbevares ud fra den bestemmelse, som retten henregner forholdet til, dvs. i det konkrete tilfælde ud fra den laveste strafferamme indeholdt i straffelovens § 244.

Det indebærer også, at der skal ske sletning af oplysninger i de situationer, hvor retten henfører forholdet til en bestemmelse, som ikke opfylder optagelsesbetingelserne i §§ 2 eller 3.

I tilfælde af, at oplysninger om en person er omfattet af to forskellige bestemmelser om sletning, er det den bestemmelse, der giver adgang til længst opbevaring, der fastsætter opbevaringsperioden. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en person ved samme dom bliver dømt for et forhold og frifundet for et andet forhold, og begge forhold opfylder betingelserne for optagelse efter §§ 2 eller 3. Det vil herefter være det opbevaringsgrundlag, som giver adgang til den længste opbevaringsperiode, som er afgørende.

Tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor der allerede er optaget oplysninger om en person i registrene, og hvor der senere identificeres en yderligere adgang til at optage oplysninger om vedkommende, jf. §§ 2 eller 3, og hvor dette opbevaringsgrundlag hjemler en længere opbevaringsperiode af oplysningerne end det oprindelige, ske sletning af den allerede optagne oplysning i overensstemmelse med slettefristen for det længste opbevaringsgrundlag.

Det indebærer eksempelvis, at hvis en registreret person, hvor dennes oplysninger skal opbevares i 10 år i registrene som følge af frifindelse for en overtrædelse, hvis laveste strafferamme ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år, inden udløbet af 10-års slettefristen dømmes i en anden sag for en overtrædelse, hvis strafferamme hjemler højere straf end fængsel i 6 år, vil den oprindeligt optagne dna-profil kunne opbevares i overensstemmelse med det længste opbevaringsgrundlag, som udgør domfældelsen (dvs. 40 år fra fældende dom, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3).

Politiet har herved i sådanne tilfælde adgang til at forlænge opbevaringsperioden af den oprindeligt optagne dna-profil, eller alternativt at optage en ny dna-profil fra vedkommende ved sigtelsen i den anden sag, hvis der vurderes behov herfor. Baggrunden herfor er dels et hensyn til den registrerede ikke bør udsættes for unødvendige legemsindgreb og dels et ressourcehensyn, da udarbejdelse af en dna-profil er en tidskrævende og omkostningstung procedure, som kan virke uhensigtsmæssig i det tilfælde, hvor vedkommendes dna-profil allerede er optaget i dna-profilregisteret i kraft af andet opbevaringsgrundlag.

Fristen på enten henholdsvis 10, 15 eller 20 års opbevaring løber – ligesom efter den gældende dna-profilregisterlov – fra den endelige afgørelse, dvs. fra endelig frifindende dom, endelig afgørelse om påtaleopgivelse eller endelig tiltalefrafald uden vilkår. Det indebærer navnlig, at omgørelsesfri-sten efter retsplejelovens § 724, stk. 2, i givet fald skal være udløbet.

Den foreslåede ordning skal gælde for allerede optagne dna-profiler i dna-profilregisteret og personaftryk i fingeraftryksregisteret ved lovens ikrafttræden og for fremtidige oplysninger, som optages i registrene. Dette er bl.a. med hensyn til at styrke politiets efterforskning og for at sikre en ensartet regulering.

Oplysninger fra sigtede, men ikke dømte personer, er i dag omfattet af en 10-årig opbevaringsperiode. De foreslåede bestemmelser vil således indebære en længere opbevaringsperiode for visse oplysninger end hidtil efter gældende ret.

Der lægges med lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1-3, op til, at der fastsættes differentierede slettefrister på henholdsvis 15, 25, og 40 år for dømtes oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 1, at oplysninger om dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 2, skal senest slettes, jf. dog stk. 3-6, når der er forløbet 15 år fra endelig fældende dom, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 2 år.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at oplysninger om dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 2, skal senest slettes, jf. dog stk. 3-6, når der er forløbet 25 år fra endelig fældende dom, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at oplysninger om dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 2, skal senest slettes, jf. dog stk. 3-6, når der er forløbet 40 år fra endelig fældende dom, når den laveste strafferamme for overtrædelsen hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 1-3, finder tillige anvendelse for dømte, som er idømt tidsbestemte foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 og dømte, som er idømt en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.

Opbevaringsperioden for dømtes dna-profiler og personaftryk fastsættes ud fra strafferammen for den overtrædelse, der har været rejst sigtelse og sket domfældelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets grovhed. Det er strafferammen på gerningstidspunktet, som er afgørende.

I de tilfælde, hvor et straffedelikt indeholder mere end én strafferamme, f.eks. fordi der kan straffes for enten en simpel eller en kvalificeret form for overtrædelse af deliktet, vil den laveste strafferamme af de to i sådanne tilfælde blive lagt til grund ved fastlæggelsen af opbevaringsperioden for oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Eksempelvis udgør strafferammen for tyveri efter straffelovens § 276 fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 2. Ved tyveri af mindre strafværdighed er straffen bøde, jf. straffelovens § 287. Ved tyveri af særligt grov beskaffenhed m.v. udgør strafferammen indtil 6 år, jf. straffelovens § 286, stk. 1. Det indebærer, at hvis der i den konkrete sag er rejst sigtelse og sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, (grundet tyveri af særlig grov beskaffenhed m.v.) hvor strafferammen er fængsel indtil 6 år efter straffelovens § 286, vil opbevaringsperioden for oplysningen skulle fastlægges ud fra strafferammen for § 285, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel indtil 1 år og 6 måneder, da denne strafferamme er lavest af de to strafferammer. I denne situation vil oplysningerne således skulle opbevares i 15 år i registrene, da den relevante strafferammes maksimum (1 år og 6 måneder) ikke hjemler højere straf end fængsel i 2 år, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1.

Tilsvarende vil der i en sag, hvor der f.eks. er rejst sigtelse og sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 241, stk. 1, 1. pkt. (om uagtsomt manddrab), der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 10 år, blive lagt den laveste strafferamme til grund for opbevaringen (uden skelen til eventuelle særligt skærpende omstændigheder i den konkrete sag). Idet den laveste strafferamme i bestemmelsen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, vil oplysningerne således blive opbevaret i 15 år i registrene, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1.

Det kan forekomme under en straffesag, at den sigtelse, der har dannet grundlag for optagelse af en oplysning i registrene, ændres. Det kan ske som led i efterforskningen, at politiet ændrer sigtelsen. Det kan også ske som led i tiltalerejsningen, idet anklagemyndigheden vurderer, at forholdet bør henføres under end anden bestemmelse end den, der er rejst sigtelse for. Det kan også ske, at retten i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, henfører forholdet under en anden bestemmelse end den, der er rejst tiltale for. I de tilfælde, hvor forholdet under sagen henføres til en anden bestemmelse, er det den af retten pådømte forhold, som er afgørende for, hvor længe oplysninger kan opbevares.

Det indebærer f.eks., at hvis politiet i en sag rejser sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, anklagemyndigheden i stedet rejser tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, og retten henfører forholdet til straffelovens § 244, stk. 1, skal optagne oplysninger i forbindelse med politiets sigtelse opbevares ud fra den bestemmelse, som retten henregner forholdet til, dvs. i det konkrete tilfælde ud fra den laveste strafferamme indeholdt i straffelovens § 244.

Det indebærer også, at der skal ske sletning af oplysninger i de situationer, hvor retten henfører forholdet til en bestemmelse, som ikke opfylder optagelsesbetingelserne i §§ 2 eller 3.

I tilfælde af, at oplysninger om en person er omfattet af to forskellige bestemmelser om sletning, er det den bestemmelse, der giver adgang til længst opbevaring, der fastsætter opbevaringsperioden. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en person ved samme dom bliver dømt for et forhold og frifundet for et andet forhold, og begge forhold opfylder betingelserne for optagelse efter §§ 2 eller 3. Det vil herefter være det opbevaringsgrundlag, som giver adgang til den længste opbevaringsperiode, som er afgørende.

Tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor der allerede er optaget oplysninger om en person i registrene, og hvor der senere identificeres en yderligere adgang til at optage oplysninger om vedkommende, jf. §§ 2 eller 3, og hvor dette opbevaringsgrundlag hjemler en længere opbevaringsperiode af oplysningerne end det oprindelige, ske sletning af den allerede optagne oplysning i overensstemmelse med slettefristen for det længste opbevaringsgrundlag.

Det indebærer eksempelvis, at hvis en registreret person, hvor dennes oplysninger skal opbevares i 10 år i registrene som følge af frifindelse for en overtrædelse, hvis laveste strafferamme ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år, inden udløbet af 10-års slettefristen dømmes i en anden sag for en overtrædelse, hvis strafferamme hjemler højere straf end fængsel i 6 år, vil den oprindeligt optagne dna-profil kunne opbevares i overensstemmelse med det længste opbevaringsgrundlag, som udgør domfældelsen (dvs. 40 år fra fældende dom, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3).

Politiet har herved i sådanne tilfælde adgang til at forlænge opbevaringsperioden af den oprindeligt optagne dna-profil, eller alternativt at optage en ny dna-profil fra vedkommende ved sigtelsen i den anden sag, hvis der vurderes behov herfor. Baggrunden herfor er dels et hensyn til den registrerede ikke bør udsættes for unødvendige legemsindgreb og dels et ressourcehensyn, da udarbejdelse af en dna-profil er en tidskrævende og omkostningstung procedure, som kan virke uhensigtsmæssig i det tilfælde, hvor vedkommendes dna-profil allerede er optaget i dna-profilregisteret i kraft af andet opbevaringsgrundlag.

Fristen på enten henholdsvis 15, 25 eller 40 års opbevaring løber fra datoen for endelig fældende dom. Det indebærer i de tilfælde, hvor en sag ankes, at fristen vil løbe fra ankeinstansens endelige dom efter udløbet af eventuelle klagefrister.

Det foreslås i stk. 3, at sletning efter stk. 2, nr. 3, kan undlades, når den laveste strafferamme for overtrædelsen hjemler højere straf end fængsel i 16 år, eller hvis den pågældende er idømt en tidsubestemt foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70, jf. dog stk. 6.

Det foreslåede indebærer, at der for oplysninger om dømte, der er blevet dømt for en lovovertrædelse, hvis strafferamme hjemler højere straf end fængsel i 16 år, eller oplysninger om personer, der er idømt tidsubestemt foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70, ikke vil skulle ske sletning efter et bestemt antal år. Opbevaringsperioden for sådanne oplysninger er i stedet reguleret af de generelle databeskyttelsesretlige regler i retshåndhævelsesloven, hvorefter personoplysninger (herunder dna-profiler og personaftryk) ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den, oplysningerne vedrører, i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Det foreslås i stk. 4, at oplysninger skal slettes straks, hvis oplysningerne er optaget på grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende eller som retten finder uhjemlet, jf. retsplejelovens § 792 f, stk. 3, eller som politiet selv efterfølgende finder uhjemlet.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at det følger af retsplejelovens § 792 f, stk. 3, at oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved indgreb, som retten nægter at godkende i medfør af retsplejelovens § 792 c, stk. 3, 2. pkt. eller som retten i medfør af § 746, stk. 1, finder uhjemlede, skal straks tilintetgøres.

Der er tale om en uændret videreførsel af gældende ret for dna-profiler efter dna-profilregisterloven med enkelte rettelser af sproglig karakter og gældende administrativ praksis for fingeraftryksregisteret.

Det foreslås i stk. 5, at sletning kan undlades, hvis det ud fra hensynet til en verserende efterforskning undtagelsesvis findes nødvendigt.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvor politiet efter en konkret vurdering og på baggrund af en verserende efterforskning undtagelsesvis finder behov for at bevare oplysningerne i registrene til trods for udløbet af en slettefrist i dette lovforslag.

Bestemmelsen er navnlig tiltænkt anvendt i de tilfælde, hvor en person har fået optaget sine oplysninger i registrene i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 2 eller 3, og den registrerede person herefter som forurettet indgår i en igangværende efterforskning, men hvor politiet ikke kan optage den forurettedes dna-profil og personaftryk. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet ved bortførte, forsvundne eller afdøde personer, hvor der er mistanke om, at der er begået en forbrydelse mod dem. I dette tilfælde vil der undtagelsesvist være behov for at kunne bevare oplysningerne til brug den igangværende efterforskning, f.eks. med det formål at foretage sammenligning af afdøde og/eller efterlystes oplysninger med de oplysninger fra spor, der er sikret på gerningsstedet for den formodede forbrydelse.

Det forudsættes, at oplysningerne alene opbevares, indtil sagen er afgjort, hvorefter de slettes fra registrene.

Det foreslås i stk. 6, at oplysninger skal på begæring slettes, når hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person. Sletning efter 1. pkt. skal ske senest efter 10 hverdage efter, at der er truffet endelig afgørelse herom.

Bestemmelsen har til hensigt at give adgang til, at politiet efter begæring fra den registrerede kan slette oplysninger i det tilfælde, når hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person. Bestemmelsen gælder uanset, hvilken slettefrist oplysningerne er omfattet af i dette lovforslag, og finder således anvendelse både for oplysninger om sigtede, men ikke dømte personer og dømte personer.

Der skal ved vurderingen af, om der undtagelsesvis skal ske sletning forud for udløbet af den lovbestemte opbevaringsperiode, inddrages en række hensyn, herunder den lovbestemte opbevaringsperiode, den registreredes alder ved optagelsen, arten og grovheden af det strafbare forhold, der danner grundlag for optagelsen, længden af en eventuelt idømt straf og eventuelt øvrig kriminalitet begået af den registrerede. Det vil i den forbindelse tale for, at anmodningen skal imødekommes, hvis der er tale om en kortere straf i forhold til normalstraffe for forholdet, og der er få år til udløbet af den lovbestemte opbevaringsperiode. Opregningen er ikke udtømmende, og der kan således lægges vægt på yderligere hensyn.

Bestemmelsen indebærer, at der før udløbet af de fastsatte slettefrister i lovforslaget, ved en samlet, konkret vurdering på baggrund af bl.a. de nævnte hensyn vil kunne ske sletning på begæring af den registrerede, hvis fortsat opbevaring af den pågældendes oplysninger undtagelsesvis vurderes ikke at være proportional. Såfremt der træffes afgørelse om at imødekomme den registreredes begæring, løber fristen for sletning inden for 10 hverdage fra den endelige afgørelse.

Bestemmelsen forudsættes – i overensstemmelse med gældende ret – desuden anvendt, hvor en anden person, uden at denne har været sigtet som medgerningsperson, senere dømmes for det forhold, som har dannet grundlag for registreringen.

Anmodninger om sletning af oplysninger i registrene behandles af National Enhed for Særlig Kriminalitet. Afgørelser om afslag på anmodninger om sletning af oplysninger kan påklages til Rigspolitiet. Rigspolitiets afgørelse kan ikke påklages til anden myndighed, jf. retsplejelovens § 109, stk. 3. Herudover kan der klages over politiets behandling af personoplysninger til Datatilsynet, der fører tilsyn med reglerne i retshåndhævelsesloven.

Den foreslåede ordning finder anvendelse for allerede optagne dna-profiler i dna-profilregisteret og personaftryk i fingeraftryksregisteret ved lovens ikrafttræden og for fremtidige oplysninger, som optages i registrene.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at oplysninger i registrene, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 2, eller § 3, stk. 1, nr. 2, skal slettes, når oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning. § 6, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse på sådanne oplysninger.

Bestemmelsen er ny og er rettet mod oplysninger i dna-profilregisterets persondel og i fingeraftryksregisterets filer for personaftryk, der er optaget i kraft af samarbejde med udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed.

Bestemmelsen indebærer, at sådanne oplysningers sletning beror på en konkret vurdering af, hvornår oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning.

Der skal ved vurderingen, hvorvidt oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning, bl.a. lægges vægt på den registreredes alder ved optagelsen, arten og grovheden af det strafbare forhold, der danner grundlag for optagelsen, længden af en eventuelt idømt straf og eventuel øvrig kriminalitet begået af den registrerede. Der kan desuden lægges vægt på, hvor lang tid oplysningerne vil kunne opbevares, hvis forholdet var pådømt af en dansk domstol eller afgjort af dansk anklagemyndighed.

Der er med bestemmelsen ikke tilsigtet en fravigelse af retshåndhævelsesloven, som supplerer bestemmelsen, og som således fortsat finder anvendelse for optagne oplysninger.

Kilde

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, i dna-profilregisterloven, at oplysninger i dna-profilregisterets spordel skal slettes, når (1) sporfundet er personidentificeret, når (2) oplysningerne ikke længere er af politimæssig betydning, eller når (3) andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor. Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, dna-profilregisterloven, at sletning i dna-profilregisterets spordel kan undlades i det i § 4, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde, hvis den identificerede person ikke er eller har været sigtet for den pågældende overtrædelse og vedkommende meddeler samtykke til fortsat registrering.

Den foreslåede § 8 regulerer opbevaring af oplysninger i dna-profilregisterets spordel og fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk. Registrenes spordel og filer for sporaftryk er kendetegnet ved at indeholde ikke-personidentificerede dna-profiler og ikke-personidentificerede personaftryk fra spor optaget ved politiets efterforskning.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1-2, at dna-profiler optaget i dna-profilregisterets spordel og personaftryk optaget i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk skal gøres utilgængelige for søgning i registrene, når oplysningen er personidentificeret (nr. 1), eller når oplysningen ikke længere er af politimæssig betydning (nr. 2).

At en oplysning gøres utilgængelig for søgning i registrene indebærer i praksis for dna-profiler, at profilen slettes fra registerets spordel. For personaftryk indebærer det, at aftrykket ikke længere er søgbart i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk. Forskellen skal bl.a. ses i lyset af, at der er tale om forskellige systemer uden ens it-opsætninger, og at det ikke vil være muligt at slette personaftryk i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk uden samtidigt at slette dokumentationen for identifikationen (hittet) og øvrige spor i den konkrete sag, herunder fra andre eventuelle medgerningspersoner. Det ændrer dog ikke på, at opbevaringen af sådanne personaftryk i øvrigt skal ske under iagttagelsen af de generelle databeskyttelsesretlige regler om bl.a. opbevaringsbegrænsning.

For så vidt angår stk. 1, nr. 1, følger det heraf, at oplysningen skal gøres utilgængelig for søgninger, når oplysningen er personidentificeret. Den identificerede persons dna-profil og/eller personaftryk vil i stedet kunne optages i dna-profilregisterets persondel eller fingeraftryksregisterets filer for personaftryk, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lovforslagets §§ 2 eller 3.

Det forudsættes det i den forbindelse, at der er tale om en fuldstændig identifikation. Ved såkaldte blandingsprofiler optaget i medfør af § 2, stk. 2, der indeholder oplysninger fra mere end en person, vil der således ikke ske sletning, blot den ene person er identificeret. For så vidt angår blandingsprofiler, hvori der både indgår dna fra gerningspersonen og f.eks. forurettede, vil der således først ske sletning, når både gerningspersonens og forurettedes identitet er fastslået. Det indebærer, at forurettedes oplysninger vil blive opbevaret i medfør af den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, indtil også gerningspersonen er identificeret, eller oplysningen ikke længere er af politimæssig betydning, jf. stk. 1, nr. 2. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår personaftryk optaget i medfør af § 3, stk. 2, idet det dog bemærkes, at disse gøres utilgængelige i fingeraftryksregisteret ved henholdsvis personidentifikation eller ophør af politimæssig betydning, jf. ovenfor.

For så vidt angår stk. 1, nr. 2, hvorefter oplysningen skal gøres utilgængelig for søgninger, når oplysningen ikke længere er af politimæssig betydning, vil det f.eks. kunne være tilfældet, hvis politiets efterforskning af sagen efterfølgende har ført til den vurdering, at den pågældende dna-profil eller personaftryk sikret fra sporet ikke relaterer sig til et strafbart forhold. Bestemmelsen vil også betyde, at oplysningen fra sporet skal gøres utilgængelig fra søgninger i registrene, når forbrydelsen er opklaret. Oplysningen vil i stedet kunne optages i registrenes persondel, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. lovforslagets §§ 2 eller 3. Tilsvarende vil også være tilfældet, hvis oplysningen fra sporet senere viser sig at relatere sig til forbrydelsen uden at stamme fra gerningspersonen.

Oplysningens alder kan have betydning for den politimæssige betydning, hvor denne vil blive svækket i takt med oplysningens stigende alder. Overtrædelsens grovhed har også betydning for oplysningens politimæssige betydning. Det vil således tale for at opbevare oplysninger fra et spor i lang tid, hvis der er tale om en særlig grov overtrædelse, og for en kortere opbevaringsperiode, hvis der er tale om en mindre overtrædelse.

Den foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, indebærer, at der – som hidtil efter dna-profilregisterloven – ikke er fastsat en nærmere bestemt øvre tidsgrænse for, hvor lang tid uidentificerede dna-profiler og personaftryk sikret fra spor ved politiets efterforskning må opbevares.

Bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, er en videreførelse af gældende ret for så vidt angår sletning af dna-profiler i dna-profilregisterets spordel. For så vidt angår personaftryk indebærer bestemmelsen en kodificering af den gældende administrative praksis for sletning af personaftryk i fingeraftryksregisterets filer for sporaftryk.

Kilde

Det følger af den gældende bestemmelse i dna-profilregisterlovens § 7, stk. 1, 2. pkt., at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opbevaring m.v. af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om en dna-profil optaget i registeret. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler er ikke på nuværende tidspunkt udnyttet. Der findes for så vidt angår personaftryk ikke en tilsvarende bestemmelse.

Det foreslås i stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om opbevaring og destruktion af biologisk materiale, som har dannet grundlag for oplysninger om dna-profiler optaget i dna-profilregisteret og personaftryk optaget i fingeraftryksregisteret.

Bestemmelsen indebærer for så vidt angår dna-profiler en videreførsel af dna-profilregisterlovens § 7, 2. pkt. Bestemmelsen er for så vidt angår personaftryk ny.

Det forudsættes at udnyttelse af bemyndigelsen i givet fald vil ske ved inddragelse af relevante parter, herunder Retsgenetisk Afdeling, Københavns Universitet, sundhedsmyndighederne og politiet.

Kilde

Den gældende bestemmelse i dna-profilregisterlovens § 5, stk. 1, indeholder en bestemmelse, der fastslår, hvornår der til brug for identifikation af personer kan videregives oplysninger fra registeret. Det følger således af bestemmelsen, at oplysninger kan videregives til politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet, den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Union eller et tredjeland, der deltager i samarbejdet under Schengenkonventionen, til brug for en kriminalefterforskning eller kriminalefterretningsoperation, udenlandske domstole samt politi og anklagemyndigheder til brug for offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt, Københavns Universitet, Retsgenetisk Afdeling, såfremt det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen af en straffesag, og Folketingets Ombudsmand.

Endvidere kan den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Union til brug for efterforskningen af en konkret straffesag ved elektronisk søgning sammenligne en dna-profil, der indgår i efterforskningen, med registerets dna-profiler, jf. stk. 2.

Det følger endvidere af dna-profilregisterlovens § 5 a, som ikke er sat i kraft, af justitsministeren kan på grundlag af en overenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske Union fastsætte, at § 5, stk. 2, finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.

Herudover må videregivelse af oplysninger fra dna-profilregisteret ikke finde sted, jf. § 5, stk. 3.

Det foreslås i stk. 1, at den kompetente retshåndhævende myndighed i en medlemsstat i Den Europæiske Union kan til brug for efterforskningen af en konkret straffesag ved elektronisk søgning sammenligne dna-profiler og personaftryk, der indgår i efterforskningen, med dna-profiler i dna-profilregisteret og personaftryk i fingeraftryksregisteret.

Bestemmelsen giver adgang for de retshåndhævende myndigheder i en medlemsstat i Den Europæiske Union til at søge i Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister. Formålet med bestemmelsen er at skabe grundlag for, at en anden medlemsstats nationale kontaktpunkt selv skal kunne foretage en elektronisk sammenligning af en dna-profil og personaftryk, der indgår i en efterforskning, med dna-profilerne i dna-registeret og personaftryk i fingeraftryksregisteret. Forslaget gennemfører Prümafgørelsens artikel 3, hvorefter der gives medlemsstaternes nationale kontaktpunkter terminaladgang til elektronisk søgning i de øvrige medlemsstaters dna-profilregistre. Adgangen til registeret vil være baseret på et såkaldt »hit/no hit«- system, idet en søgende medlemsstats nationale kontaktpunkt umiddelbart kun vil modtage oplysninger om, hvorvidt der foreligger et »hit« (overensstemmende dna-profil eller person-aftryk). Bestemmelsen giver således alene en begrænset terminaladgang til registrene.

Hvis den søgende medlemsstat herefter ønsker yderligere oplysninger om eventuelle overensstemmende dna-profiler og personaftryk, må der fremsættes anmodning til den pågældende medlemsstat efter bestemmelserne om retshjælp m.v. En søgning må alene foretages til brug for efterforskningen af en konkret straffesag. Ordet efterforskning omfatter forebyggelse af strafbare handlinger, i samme omfang som forebyggelse er omfattet af Prümafgørelsens artikel 9.

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af det gældende § 5, stk. 2, i dna-profilregisterloven for så vidt angår dna-profiler samt § 116 a i retsplejeloven for så vidt angår personaftryk i fingeraftryksregisteret. Den foreslåede adgang omfatter hele fingeraftryksregisters filer, herunder fingeraftryk optaget i udlændingesager (B-filen).

Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren på grundlag af en overenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske Union kan fastsætte, at stk. 1 finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og denne stat.

Formålet med det foreslåede stk. 2, er at skabe grundlag for, at de retshåndhævende myndigheder i stater uden for Den Europæiske Union på baggrund af en gensidig overenskomst selv skal kunne foretage en elektronisk sammenligning af en dna-profil og et personaftryk, der indgår i en efterforskning, med dna-profilerne i dna-registeret og personaftryk i fingeraftryksregisteret under samme forudsætninger som en søgning efter stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en uændret videreførelse af § 5 a, i dna-profilregisterloven samt § 116 b i retsplejeloven, som begge ikke er sat i kraft.

Det fremgår af pkt. 5.1.4 i bemærkningerne til det lovforslag, hvormed den gældende § 5 a i dna-profilregisterloven blev indført, at den foreslåede hjemmel til at fastsætte, at reglerne i dna‑loven også skal finde anvendelse i forhold til stater uden for Den Europæiske Union på grundlag af gensidig overenskomst, indebærer, at gennemførelse af sådanne fremtidige aftaler ikke vil kræve ændringer af dna‑loven m.v., og hjemlen vil forudsætningsvis give regeringen bemyndigelse til at godkende og ratificere sådanne aftaler. Det fremgår samtidig bl.a., at det forudsættes, at Justitsministeriet orienterer Folketingets Retsudvalg, inden Danmark indgår en aftale med et land uden for Den Europæiske Union om søgning i danske registre over dna-profiler og personaftryk. En tilsvarende ordning forudsættes for så vidt angår den foreslåede § 10, stk. 2.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til dna-profilregisterlovens § 5 a, at med henblik på at gennemføre den foreslåede ordning foreslås det, at der i dna-loven indsættes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren på grundlag af en overenskomst herom med en stat uden for Den Europæiske Union kan fastsætte, at lovens § 5, stk. 2, om EU-medlemsstaters adgang til elektronisk søgning i dna-registeret også finder anvendelse i forholdet mellem Danmark og vedkommende stat. En søgning i medfør af den foreslåede bestemmelse må alene foretages til brug for efterforskningen af en konkret straffesag.

Der vil alene blive etableret terminaladgang til søgning i registeret på såkaldt "hit/no hit"-basis, jf. herom pkt. 2.6 ovenfor. Hvis den søgende stat vil have yderligere oplysninger på grundlag af et "hit", vil der således skulle fremsættes anmodning efter reglerne om retshjælp m.v.

Der henvises til pkt. 5.2.1. i de almindelige bemærkninger, jf. Folketingstidende 2009-2010, Tillæg A, L 152, som fremsat.

Herudover vil videregivelse af personoplysninger fra henholdsvis dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret fremover primært være reguleret af de generelle databeskyttelsesregler. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

De dele af lovforslaget, der ikke kræver tilpasninger af politiets it-systemer, herunder lovforslagets §§ 1-5 om bl.a. optagelse af oplysninger i registrene, forventes at blive sat i kraft i umiddelbar forlængelse af lovforslagets vedtagelse.

De dele af lovforslaget, der kræver tilpasninger af politiets it-understøttelse, vil derimod først blive sat i kraft, når den fornødne systemunderstøttelse hos politiet er til stede. Det drejer sig navnlig om lovforslagets § 6 om indførelse af differentierede slettefrister for oplysninger for sigtede, men ikke dømte personer og dømte personer i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret. Det er på nuværende tidspunkt uvist, hvornår dette vil kunne ske, men det er forventningen, at det ikke vil ske inden for de nærmeste år, idet det forudsætter store tilpasninger af it-understøttelsen.

Det foreslås i stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 434 af 31. maj 2000 om oprettelse af et centralt dna-profilregister. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven ophæves på forskellige tidspunkter.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at den gældende dna-profilregisterlov gradvis kan ophæves i forbindelse med, at de forskellige dele af lovforslaget sættes i kraft. Det indebærer, at dna-profilregisterlovens regler om henholdsvis optagelse og sletning af oplysninger vil blive ophævet i forbindelse med, at lovforslagets regler om henholdsvis optagelse og sletning af oplysninger vil blive sat i kraft.

Kilde

Det foreslås i stk. 1, at § 116 a og § 116 b i retsplejeloven ophæves.

Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 10, stk. 1 og 2, der fastsætter tilsvarende regler for personaftryk i lovforslaget, som i dag følger af retsplejelovens §§ 116 a og 116 b.

Kilde

Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, i dna-profilregisterloven, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft med de ændringer, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

For Færøerne er dna-profilregisterloven sat i kraft ved kongelig anordning nr. 480 af 23. maj 2011. Efterfølgende ændringer af den danske dna-profilregisterlov er sat i kraft ved anordning nr. 976 af 8. september 2014. Der henvises til anordningsbekendtgørelse nr. 1158 af 28. oktober 2014.

For Grønland er dna-profilregisterloven sat i kraft ved kongelig anordning nr. 1465 af 11. december 2018.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men §§ 1-10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.

De foreslåede ændringer af retsplejeloven finder ikke anvendelse for Færøerne eller Grønland, idet Færøerne og Grønland har egne retsplejelove.

---