Lov om Det Centrale Dna-profilregister og Det Centrale Fingeraftryksregister § 6

Den nugældende § 3 i dna-profilregisterloven indeholder regler om sletning af oplysninger i dna-profilregisteret. Det følger af bestemmelsen, at oplysninger i registerets persondel skal slettes straks, når sigtelse er opgivet som grundløs (stk.1, nr. 1), når der er forløbet 10 år fra frifindelse, afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår (stk. 1, nr. 2), når den registrerede person er fyldt 80 år (stk. 1, nr. 3), når oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende (stk. 1, nr. 4), når oplysningerne er tilvejebragt på grundlag af et legemsindgreb, som retten eller politiet selv efterfølgende finder uhjemlet (stk. 1, nr. 5), eller når andre særlige grunde undtagelsesvis taler herfor (stk. 1, nr. 6). Sletning af oplysninger i registerets persondel kan dog undlades i de i stk. 1, nr. 3, nævnte tilfælde, hvis det efter en konkret vurdering undtagelsesvis findes nødvendigt at opretholde registreringen, jf. § 3, stk. 3.

Herudover følger det af dna-profilregisterlovens § 3, stk. 2, at oplysninger om en registreret person skal slettes senest 2 år efter den pågældendes død.

For så vidt angår sletning af personaftryk i fingeraftryksregisteret følger det af retsplejelovens § 792 f, stk. 2, at politiet ikke må opbevare materiale og andre oplysninger, der er tilvejebragt ved legemsindgreb, og som vedrører personer, der ikke har været sigtet. Herudover følger det af fast administrativ praksis, at sletning af personaftryk i videst muligt omfang følger slettefristerne som fastsat i dna-profilregisterlovens § 3, stk. 1, nr. 1-6.

Lovforslagets § 6 fastsætter slettefristerne for oplysninger registreret i Det Centrale Dna-profilregisters persondel og Det Centrale Fingeraftryksregisters filer for personaftryk.

Lovforslagets § 6, stk. 1, fastsætter specifikke slettefrister for oplysninger om sigtede, men ikke dømte. Lovforslagets § 6, stk. 2 og 3, fastsætter specifikke slettefrister for oplysninger om dømte. Lovforslagets § 6, stk. 4-6, fastsætter fælles bestemmelser for sletning af oplysninger fra sigtede, men ikke dømte personer, og dømte personer.

Opbevaringen og sletning m.v. af oplysninger, som optages i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2 eller § 3, stk. 1, nr. 2, på baggrund af en beslutning truffet af udenlandsk domstol, politi eller anklagemyndighed, og som vurderes at ville kunne være udtaget efter retsplejelovens § 792 a, stk. 2, eller § 792 b, stk. 1, hvis forholdet var undergivet dansk straffemyndighed, reguleres ikke af bestemmelsen, men af den foreslåede § 7.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 10 hverdage fra sigtelsen endeligt er opgivet som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den nugældende bestemmelse i § 3, stk. 1, nr. 1, for dna-profiler i dna-profilregisterloven. Den foreslåede bestemmelse er for personaftryk en kodificering af gældende administrativ praksis for sletning i fingeraftryksregisteret. Der er med bestemmelsen dermed ikke tilsigtet en ændring af gældende ret og administrativ praksis. Det er dog i bestemmelsens ordlyd præciseret, at sletning skal ske i forbindelse med den endelige afgørelse om opgivelsen af sigtelsen som grundløs. Det er som nyt foreslået, at sletning skal ske senest inden for 10 hverdage fra den endelige afgørelse, frem for straks efter gældende ret, hvilket er fastsat af hensyn til sagsgangen i forbindelse med sletningen.

Bestemmelsen indebærer, at hvis en sigtelse opgives som grundløs efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1, hvor der i forbindelse med sigtelsen er optaget oplysninger i registrene efter retsplejelovens kapitel 72, skal oplysningerne i registrene slettes inden for 10 hverdage fra den endelige afgørelse herom.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 10 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år.

Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 3, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 15 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Det foreslås endvidere i stk. 1, nr. 4, at oplysninger om sigtede, men ikke dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 1, skal senest slettes, jf. dog stk. 4-6, når der er forløbet 20 år fra endelig frifindende dom, afgørelse om påtaleopgivelse efter § 721, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller tiltalefrafald uden vilkår efter retsplejelovens § 722, når den laveste strafferamme for overtrædelsen hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Opbevaringsperioden for sigtede, men ikke dømte personers dna-profiler og personaftryk fastsættes ud fra strafferammen for den overtrædelse, der er eller har været rejst sigtelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets grovhed. Det er strafferammen på gerningstidspunktet, som er afgørende.

I de tilfælde, hvor et straffedelikt indeholder mere end én strafferamme, f.eks. fordi der kan straffes for enten en simpel eller en kvalificeret form for overtrædelse af deliktet, vil den laveste strafferamme af de to i sådanne tilfælde blive lagt til grund ved fastlæggelsen af opbevaringsperioden for oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Eksempelvis udgør strafferammen for tyveri efter straffelovens § 276 fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 2. Ved tyveri af mindre strafværdighed er straffen bøde, jf. straffelovens § 287. Ved tyveri af særligt grov beskaffenhed m.v. udgør strafferammen indtil 6 år, jf. straffelovens § 286, stk. 1. Det indebærer, at hvis der i den konkrete sag er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, (grundet tyveri af særlig grov beskaffenhed m.v.) hvor strafferammen er fængsel indtil 6 år efter straffelovens § 286, vil opbevaringsperioden for oplysningen skulle fastlægges ud fra strafferammen for § 285, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel indtil 1 år og 6 måneder, da denne strafferamme er lavest af de to strafferammer. I denne situation vil oplysningerne således skulle opbevares i 10 år i registrene, da den relevante strafferammes maksimum (1 år og 6 måneder) ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.

Tilsvarende vil der i en sag, hvor der f.eks. er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 241, stk. 1, 1. pkt. (om uagtsomt manddrab), der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 10 år, blive lagt den laveste strafferamme til grund for opbevaringen (uden skelen til eventuelle særligt skærpende omstændigheder i den konkrete sag). Idet den laveste strafferamme i bestemmelsen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, vil oplysningerne således blive opbevaret i 10 år i registrene, jf. lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2.

Det kan forekomme under en straffesag, at den sigtelse, der har dannet grundlag for optagelse af en oplysning i registrene, ændres. Det kan ske som led i efterforskningen, at politiet ændrer sigtelsen. Det kan også ske som led i tiltalerejsningen, idet anklagemyndigheden vurderer, at forholdet bør henføres under end anden bestemmelse end den, der er rejst sigtelse for. Det kan også ske, at retten i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, henfører forholdet under en anden bestemmelse end den, der er rejst tiltale for. I de tilfælde, hvor forholdet under sagen henføres til en anden bestemmelse, er det den af retten pådømte forhold, som er afgørende for, hvor længe oplysninger kan opbevares.

Det indebærer f.eks., at hvis politiet i en sag rejser sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, anklagemyndigheden rejser i stedet tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, og retten henfører forholdet til straffelovens § 244, stk. 1, skal optagne oplysninger i forbindelse med politiets sigtelse opbevares ud fra den bestemmelse, som retten henregner forholdet til, dvs. i det konkrete tilfælde ud fra den laveste strafferamme indeholdt i straffelovens § 244.

Det indebærer også, at der skal ske sletning af oplysninger i de situationer, hvor retten henfører forholdet til en bestemmelse, som ikke opfylder optagelsesbetingelserne i §§ 2 eller 3.

I tilfælde af, at oplysninger om en person er omfattet af to forskellige bestemmelser om sletning, er det den bestemmelse, der giver adgang til længst opbevaring, der fastsætter opbevaringsperioden. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en person ved samme dom bliver dømt for et forhold og frifundet for et andet forhold, og begge forhold opfylder betingelserne for optagelse efter §§ 2 eller 3. Det vil herefter være det opbevaringsgrundlag, som giver adgang til den længste opbevaringsperiode, som er afgørende.

Tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor der allerede er optaget oplysninger om en person i registrene, og hvor der senere identificeres en yderligere adgang til at optage oplysninger om vedkommende, jf. §§ 2 eller 3, og hvor dette opbevaringsgrundlag hjemler en længere opbevaringsperiode af oplysningerne end det oprindelige, ske sletning af den allerede optagne oplysning i overensstemmelse med slettefristen for det længste opbevaringsgrundlag.

Det indebærer eksempelvis, at hvis en registreret person, hvor dennes oplysninger skal opbevares i 10 år i registrene som følge af frifindelse for en overtrædelse, hvis laveste strafferamme ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år, inden udløbet af 10-års slettefristen dømmes i en anden sag for en overtrædelse, hvis strafferamme hjemler højere straf end fængsel i 6 år, vil den oprindeligt optagne dna-profil kunne opbevares i overensstemmelse med det længste opbevaringsgrundlag, som udgør domfældelsen (dvs. 40 år fra fældende dom, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3).

Politiet har herved i sådanne tilfælde adgang til at forlænge opbevaringsperioden af den oprindeligt optagne dna-profil, eller alternativt at optage en ny dna-profil fra vedkommende ved sigtelsen i den anden sag, hvis der vurderes behov herfor. Baggrunden herfor er dels et hensyn til den registrerede ikke bør udsættes for unødvendige legemsindgreb og dels et ressourcehensyn, da udarbejdelse af en dna-profil er en tidskrævende og omkostningstung procedure, som kan virke uhensigtsmæssig i det tilfælde, hvor vedkommendes dna-profil allerede er optaget i dna-profilregisteret i kraft af andet opbevaringsgrundlag.

Fristen på enten henholdsvis 10, 15 eller 20 års opbevaring løber – ligesom efter den gældende dna-profilregisterlov – fra den endelige afgørelse, dvs. fra endelig frifindende dom, endelig afgørelse om påtaleopgivelse eller endelig tiltalefrafald uden vilkår. Det indebærer navnlig, at omgørelsesfri-sten efter retsplejelovens § 724, stk. 2, i givet fald skal være udløbet.

Den foreslåede ordning skal gælde for allerede optagne dna-profiler i dna-profilregisteret og personaftryk i fingeraftryksregisteret ved lovens ikrafttræden og for fremtidige oplysninger, som optages i registrene. Dette er bl.a. med hensyn til at styrke politiets efterforskning og for at sikre en ensartet regulering.

Oplysninger fra sigtede, men ikke dømte personer, er i dag omfattet af en 10-årig opbevaringsperiode. De foreslåede bestemmelser vil således indebære en længere opbevaringsperiode for visse oplysninger end hidtil efter gældende ret.

Der lægges med lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1-3, op til, at der fastsættes differentierede slettefrister på henholdsvis 15, 25, og 40 år for dømtes oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Det foreslås således i stk. 2, nr. 1, at oplysninger om dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 2, skal senest slettes, jf. dog stk. 3-6, når der er forløbet 15 år fra endelig fældende dom, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 2 år.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at oplysninger om dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 2, skal senest slettes, jf. dog stk. 3-6, når der er forløbet 25 år fra endelig fældende dom, når den laveste strafferamme for overtrædelsen ikke hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at oplysninger om dømte, som er optaget efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller § 3, stk. 1, nr. 2, skal senest slettes, jf. dog stk. 3-6, når der er forløbet 40 år fra endelig fældende dom, når den laveste strafferamme for overtrædelsen hjemler højere straf end fængsel i 6 år.

Den foreslåede § 6, stk. 2, nr. 1-3, finder tillige anvendelse for dømte, som er idømt tidsbestemte foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69 og dømte, som er idømt en ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a.

Opbevaringsperioden for dømtes dna-profiler og personaftryk fastsættes ud fra strafferammen for den overtrædelse, der har været rejst sigtelse og sket domfældelse for, idet strafferammen må anses for en indikation på forholdets grovhed. Det er strafferammen på gerningstidspunktet, som er afgørende.

I de tilfælde, hvor et straffedelikt indeholder mere end én strafferamme, f.eks. fordi der kan straffes for enten en simpel eller en kvalificeret form for overtrædelse af deliktet, vil den laveste strafferamme af de to i sådanne tilfælde blive lagt til grund ved fastlæggelsen af opbevaringsperioden for oplysninger i dna-profilregisteret og fingeraftryksregisteret.

Eksempelvis udgør strafferammen for tyveri efter straffelovens § 276 fængsel indtil 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 2. Ved tyveri af mindre strafværdighed er straffen bøde, jf. straffelovens § 287. Ved tyveri af særligt grov beskaffenhed m.v. udgør strafferammen indtil 6 år, jf. straffelovens § 286, stk. 1. Det indebærer, at hvis der i den konkrete sag er rejst sigtelse og sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 276, jf. § 286, stk. 1, (grundet tyveri af særlig grov beskaffenhed m.v.) hvor strafferammen er fængsel indtil 6 år efter straffelovens § 286, vil opbevaringsperioden for oplysningen skulle fastlægges ud fra strafferammen for § 285, stk. 1, hvor strafferammen er fængsel indtil 1 år og 6 måneder, da denne strafferamme er lavest af de to strafferammer. I denne situation vil oplysningerne således skulle opbevares i 15 år i registrene, da den relevante strafferammes maksimum (1 år og 6 måneder) ikke hjemler højere straf end fængsel i 2 år, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1.

Tilsvarende vil der i en sag, hvor der f.eks. er rejst sigtelse og sket domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 241, stk. 1, 1. pkt. (om uagtsomt manddrab), der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder fængsel indtil 10 år, blive lagt den laveste strafferamme til grund for opbevaringen (uden skelen til eventuelle særligt skærpende omstændigheder i den konkrete sag). Idet den laveste strafferamme i bestemmelsen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, vil oplysningerne således blive opbevaret i 15 år i registrene, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 1.

Det kan forekomme under en straffesag, at den sigtelse, der har dannet grundlag for optagelse af en oplysning i registrene, ændres. Det kan ske som led i efterforskningen, at politiet ændrer sigtelsen. Det kan også ske som led i tiltalerejsningen, idet anklagemyndigheden vurderer, at forholdet bør henføres under end anden bestemmelse end den, der er rejst sigtelse for. Det kan også ske, at retten i medfør af retsplejelovens § 883, stk. 4, henfører forholdet under en anden bestemmelse end den, der er rejst tiltale for. I de tilfælde, hvor forholdet under sagen henføres til en anden bestemmelse, er det den af retten pådømte forhold, som er afgørende for, hvor længe oplysninger kan opbevares.

Det indebærer f.eks., at hvis politiet i en sag rejser sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, anklagemyndigheden i stedet rejser tiltale efter straffelovens § 245, stk. 1, og retten henfører forholdet til straffelovens § 244, stk. 1, skal optagne oplysninger i forbindelse med politiets sigtelse opbevares ud fra den bestemmelse, som retten henregner forholdet til, dvs. i det konkrete tilfælde ud fra den laveste strafferamme indeholdt i straffelovens § 244.

Det indebærer også, at der skal ske sletning af oplysninger i de situationer, hvor retten henfører forholdet til en bestemmelse, som ikke opfylder optagelsesbetingelserne i §§ 2 eller 3.

I tilfælde af, at oplysninger om en person er omfattet af to forskellige bestemmelser om sletning, er det den bestemmelse, der giver adgang til længst opbevaring, der fastsætter opbevaringsperioden. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en person ved samme dom bliver dømt for et forhold og frifundet for et andet forhold, og begge forhold opfylder betingelserne for optagelse efter §§ 2 eller 3. Det vil herefter være det opbevaringsgrundlag, som giver adgang til den længste opbevaringsperiode, som er afgørende.

Tilsvarende skal der i de tilfælde, hvor der allerede er optaget oplysninger om en person i registrene, og hvor der senere identificeres en yderligere adgang til at optage oplysninger om vedkommende, jf. §§ 2 eller 3, og hvor dette opbevaringsgrundlag hjemler en længere opbevaringsperiode af oplysningerne end det oprindelige, ske sletning af den allerede optagne oplysning i overensstemmelse med slettefristen for det længste opbevaringsgrundlag.

Det indebærer eksempelvis, at hvis en registreret person, hvor dennes oplysninger skal opbevares i 10 år i registrene som følge af frifindelse for en overtrædelse, hvis laveste strafferamme ikke hjemler højere straf end fængsel i 4 år, inden udløbet af 10-års slettefristen dømmes i en anden sag for en overtrædelse, hvis strafferamme hjemler højere straf end fængsel i 6 år, vil den oprindeligt optagne dna-profil kunne opbevares i overensstemmelse med det længste opbevaringsgrundlag, som udgør domfældelsen (dvs. 40 år fra fældende dom, jf. lovforslagets § 6, stk. 2, nr. 3).

Politiet har herved i sådanne tilfælde adgang til at forlænge opbevaringsperioden af den oprindeligt optagne dna-profil, eller alternativt at optage en ny dna-profil fra vedkommende ved sigtelsen i den anden sag, hvis der vurderes behov herfor. Baggrunden herfor er dels et hensyn til den registrerede ikke bør udsættes for unødvendige legemsindgreb og dels et ressourcehensyn, da udarbejdelse af en dna-profil er en tidskrævende og omkostningstung procedure, som kan virke uhensigtsmæssig i det tilfælde, hvor vedkommendes dna-profil allerede er optaget i dna-profilregisteret i kraft af andet opbevaringsgrundlag.

Fristen på enten henholdsvis 15, 25 eller 40 års opbevaring løber fra datoen for endelig fældende dom. Det indebærer i de tilfælde, hvor en sag ankes, at fristen vil løbe fra ankeinstansens endelige dom efter udløbet af eventuelle klagefrister.

Det foreslås i stk. 3, at sletning efter stk. 2, nr. 3, kan undlades, når den laveste strafferamme for overtrædelsen hjemler højere straf end fængsel i 16 år, eller hvis den pågældende er idømt en tidsubestemt foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70, jf. dog stk. 6.

Det foreslåede indebærer, at der for oplysninger om dømte, der er blevet dømt for en lovovertrædelse, hvis strafferamme hjemler højere straf end fængsel i 16 år, eller oplysninger om personer, der er idømt tidsubestemt foranstaltning efter straffelovens §§ 68 eller 69 eller forvaring efter straffelovens § 70, ikke vil skulle ske sletning efter et bestemt antal år. Opbevaringsperioden for sådanne oplysninger er i stedet reguleret af de generelle databeskyttelsesretlige regler i retshåndhævelsesloven, hvorefter personoplysninger (herunder dna-profiler og personaftryk) ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den, oplysningerne vedrører, i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Det foreslås i stk. 4, at oplysninger skal slettes straks, hvis oplysningerne er optaget på grundlag af et legemsindgreb, som retten nægter at godkende eller som retten finder uhjemlet, jf. retsplejelovens § 792 f, stk. 3, eller som politiet selv efterfølgende finder uhjemlet.

Det foreslåede skal ses i lyset af, at det følger af retsplejelovens § 792 f, stk. 3, at oplysninger og materiale, der er tilvejebragt ved indgreb, som retten nægter at godkende i medfør af retsplejelovens § 792 c, stk. 3, 2. pkt. eller som retten i medfør af § 746, stk. 1, finder uhjemlede, skal straks tilintetgøres.

Der er tale om en uændret videreførsel af gældende ret for dna-profiler efter dna-profilregisterloven med enkelte rettelser af sproglig karakter og gældende administrativ praksis for fingeraftryksregisteret.

Det foreslås i stk. 5, at sletning kan undlades, hvis det ud fra hensynet til en verserende efterforskning undtagelsesvis findes nødvendigt.

Bestemmelsen finder anvendelse, hvor politiet efter en konkret vurdering og på baggrund af en verserende efterforskning undtagelsesvis finder behov for at bevare oplysningerne i registrene til trods for udløbet af en slettefrist i dette lovforslag.

Bestemmelsen er navnlig tiltænkt anvendt i de tilfælde, hvor en person har fået optaget sine oplysninger i registrene i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 2 eller 3, og den registrerede person herefter som forurettet indgår i en igangværende efterforskning, men hvor politiet ikke kan optage den forurettedes dna-profil og personaftryk. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet ved bortførte, forsvundne eller afdøde personer, hvor der er mistanke om, at der er begået en forbrydelse mod dem. I dette tilfælde vil der undtagelsesvist være behov for at kunne bevare oplysningerne til brug den igangværende efterforskning, f.eks. med det formål at foretage sammenligning af afdøde og/eller efterlystes oplysninger med de oplysninger fra spor, der er sikret på gerningsstedet for den formodede forbrydelse.

Det forudsættes, at oplysningerne alene opbevares, indtil sagen er afgjort, hvorefter de slettes fra registrene.

Det foreslås i stk. 6, at oplysninger skal på begæring slettes, når hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person. Sletning efter 1. pkt. skal ske senest efter 10 hverdage efter, at der er truffet endelig afgørelse herom.

Bestemmelsen har til hensigt at give adgang til, at politiet efter begæring fra den registrerede kan slette oplysninger i det tilfælde, når hensynet til oplysningernes politimæssige betydning undtagelsesvis findes at burde vige for hensynet til den registrerede person. Bestemmelsen gælder uanset, hvilken slettefrist oplysningerne er omfattet af i dette lovforslag, og finder således anvendelse både for oplysninger om sigtede, men ikke dømte personer og dømte personer.

Der skal ved vurderingen af, om der undtagelsesvis skal ske sletning forud for udløbet af den lovbestemte opbevaringsperiode, inddrages en række hensyn, herunder den lovbestemte opbevaringsperiode, den registreredes alder ved optagelsen, arten og grovheden af det strafbare forhold, der danner grundlag for optagelsen, længden af en eventuelt idømt straf og eventuelt øvrig kriminalitet begået af den registrerede. Det vil i den forbindelse tale for, at anmodningen skal imødekommes, hvis der er tale om en kortere straf i forhold til normalstraffe for forholdet, og der er få år til udløbet af den lovbestemte opbevaringsperiode. Opregningen er ikke udtømmende, og der kan således lægges vægt på yderligere hensyn.

Bestemmelsen indebærer, at der før udløbet af de fastsatte slettefrister i lovforslaget, ved en samlet, konkret vurdering på baggrund af bl.a. de nævnte hensyn vil kunne ske sletning på begæring af den registrerede, hvis fortsat opbevaring af den pågældendes oplysninger undtagelsesvis vurderes ikke at være proportional. Såfremt der træffes afgørelse om at imødekomme den registreredes begæring, løber fristen for sletning inden for 10 hverdage fra den endelige afgørelse.

Bestemmelsen forudsættes – i overensstemmelse med gældende ret – desuden anvendt, hvor en anden person, uden at denne har været sigtet som medgerningsperson, senere dømmes for det forhold, som har dannet grundlag for registreringen.

Anmodninger om sletning af oplysninger i registrene behandles af National Enhed for Særlig Kriminalitet. Afgørelser om afslag på anmodninger om sletning af oplysninger kan påklages til Rigspolitiet. Rigspolitiets afgørelse kan ikke påklages til anden myndighed, jf. retsplejelovens § 109, stk. 3. Herudover kan der klages over politiets behandling af personoplysninger til Datatilsynet, der fører tilsyn med reglerne i retshåndhævelsesloven.

Den foreslåede ordning finder anvendelse for allerede optagne dna-profiler i dna-profilregisteret og personaftryk i fingeraftryksregisteret ved lovens ikrafttræden og for fremtidige oplysninger, som optages i registrene.