Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om betalinger § 31
§ 39 g, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter kravene og beregningsmetoden til et e-pengeinstituts basiskapital. Endvidere bestemmes det, at hvis et e-pengeinstitut udbyder betalingstjenester, der ikke er nært tilknyttet accessorisk til udstedelse af elektroniske penge, skal basiskapitalen tillægges et beløb svarende til det tilsvarende krav til et betalingsinstituts basiskapital.
Med forslaget til § 31 videreføres § 39 g, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge uden ændringer. Bestemmelsen gennemfører artikel 5 i 2. e-pengedirektiv.
Det foreslås i stk. 1, at et e-pengeinstitut skal til enhver tid som minimum have en basiskapital, som svarer til det højeste af følgende beløb: Startkapitalen, jf.§ 21, eller et beløb, som svarer til 2 pct. af de gennemsnitlige udestående elektroniske penge.
Bestemmelsen forudsætter, at den krævede startkapital skal være intakt, som betingelse for fremover at opretholde en tilladelse. Der stilles imidlertid yderligere krav til størrelsen af den løbende kapital. Et e-pengeinstitut skal til enhver tid som minimum have en basiskapital, som svarer til startkapitalen eller et beløb svarende til 2 pct. af de gennemsnitlige udestående elektroniske penge, der er betegnet som metode D i 2. e-pengedirektiv, afhængig af, hvilket beløb der er højest. De gennemsnitlige udestående elektroniske penge beregnes i henhold til stk. 3.
Det foreslås i stk. 2, at udbyder et e-penge-institut udbyder betalingstjenester omfattet af bilag 1, som ikke er nært tilknyttede accessoriske tjenester til udstedelse af elektroniske penge, skal der ved beregningen af beløb i henhold til stk. 1, nr. 2, tillægges et beløb, som beregnes i overensstemmelse med § 32, stk. 1, nr. 2. og stk. 2. Ved beregningen finder § 32, stk. 3-5, og regler i medfør heraf tilsvarende anvendelse
Med nært tilknyttede accessoriske tjenester forstås en tjenester, som er nødvendig for, den almindelige drift i forbindelse med udstedelsen af de elektroniske penge, således at der kan udstedes, indløses og betales med de elektroniske penge. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 18, stk. 1, nr. 1.
Efter den foreslåede stk. 2 finder lovforslagets § 32, og regler i medfør heraf, tilsvarende anvendelse ved opgørelsen. Det fremgår af § 32, stk. 2, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for anvendelsen af de beregningsmetoder, der er beskrevet i lovforslagets bilag 2, herunder hvilke af disse beregningsmetoder det enkelte betalingsinstitut skal anvende ved opgørelsen af kapitalkravet i henhold til stk. 1, nr. 2. Der skal herved tages hensyn til den type af betalingstjenester, som udbydes, samt omfanget heraf.
Det foreslås i stk. 3, at gennemsnittet af udestående elektroniske penge, jf. stk. 1, nr. 2, beregnes som de samlede krav på udstederen, der hidrører fra udestående elektroniske penge, opgjort på baggrund af det daglige udestående ved udgangen af hver dag i de foregående 6 måneder. Opgørelsen foretages den første dag i hver måned. Hvis virksomheden ikke har gennemført 6 måneders drift på datoen for beregningen, anvendes som grundlag for beregningen de eventuelt gennemførte måneder med drift og virksomhedens estimater for de gennemsnitlige udestående elektroniske penge for det kommende år.
Bestemmelsen fastsætter, at virksomheden til brug for beregningen skal anvende eventuelt gennemførte måneder med drift samt virksomhedens estimater for de gennemsnitlige udestående elektroniske penge for det kommende år, hvis virksomheden ikke har gennemført seks måneders drift på datoen for beregningen. Har virksomheden eksempelvis haft fem måneders drift anvendes disse måneder i beregningen sammen med virksomhedens estimat for de gennemsnitlige udestående elektroniske penge for det kommende år divideret med 12.
Det foreslås i stk. 4, at ved beregning i henhold til stk. 1, nr. 2, kan Finanstilsynet ud fra en risikovurdering af det enkelte e-pengeinstitut beslutte, at instituttets basiskapital skal være op til 20 pct. højere og indtil 20 pct. lavere end det beløb, der fremkommer ved anvendelse af den anviste beregningsmetode.
Finanstilsynet kan på baggrund af en konkret vurdering fastætte, at det enkelte instituts basiskapital skal være op til 20 pct. højere og indtil 20 pct. lavere. Der er tale om en konkret risikovurdering, hvor Finanstilsynet inddrager virksomheden forretningsmodel og de betalingstjenester, der udbydes, samt om instituttet udøver andre aktiviteter, jf. § 18, som kan få direkte eller indirekte indflydelse på instituttets økonomiske situation. Det kan eksempelvis komme på tale at hæve kapitalkravet, hvis der er tale om en helt ny type betalingstjeneste, hvor de iboende risici derfor ikke kendes i tilstrækkeligt omfang på forhånd eller hvis betalingstjeneste indebærer en væsentlig eksponering overfor andre risici såsom valuta- eller afviklingsrisici. Derudover kan det komme på tale at hæve kravet til basiskapitalen, hvis virksomheden udbyder kredit, jf. § 20, stk. 4, nr. 4. Endelige kan det komme på tale at hæve kravet til basiskapital, hvis instituttet udøver andre aktiviteter, jf. § 18, og disse aktiviteter kan have en negativ indflydelse på instituttets økonomiske situation, eksempelvis i det tilfælde hvor betalings- og e-pengeaktiviteterne udgør en lille andel af selskabets samlede virksomhed.
Det foreslås i stk. 5, at basiskapitalen opgøres i overensstemmelse med § 33.
Basiskapitalen fastsættes i overensstemmeles med § 33, hvilket indebærer, at basiskapitalen består af kernekapitalen, som defineret i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, tillagt den supplerende kapital med fradrag, som defineret i overensstemmelse med artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, jf. dog stk. 3.
Basiskapitalen defineres i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 118 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (herefter CRR). Derudover kan Finanstilsynet, jf. § 33, stk. 3, fastsætte supplerende regler.
Kernekapitalen skal bestå af minimum 75 pct. egentlig kernekapital. Den supplerende kapital må maksimalt udgøre en tredjedel af kernekapitalen.
Kernekapital forstås i overensstemmelse med artikel 25 i CRR.
Supplerende kapital forstås i overensstemmelse med artikel 71 i CRR.
Egentlig kernekapital forstås i overensstemmelse med artikel 50 i CRR
