Bekendtgørelse om fastsættelse af kapitalkrav, opgørelse af kapitalgrundlag, regnskabsindberetninger og revisionens gennemførelse i betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter1)
I medfør af § 32, stk. 3 og 5, § 33 stk. 3, § 34, stk. 9, og § 152, stk. 7, i lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger fastsættes:
Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, der har opnået tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut, jf. kapitel 2 i lov om betalinger.
En virksomhed med tilladelse som betalingsinstitut må udbyde betalingstjenester, når Finanstilsynet har godkendt, at betalingsinstituttets kapitalgrundlag svarer til det højeste af følgende beløb:
Startkapitalen, jf. § 12 i lov om betalinger.
Selskabets individuelle kapitalkrav, der fremkommer efter beregning i henhold til en af de tre metoder, som er beskrevet i bilag 2 til lov om betalinger, og som fastsættes af Finanstilsynet i overensstemmelse med § 32, stk. 2 og 4, i lov om betalinger.
For e-pengeinstituttet, der udbyder betalingstjenester omfattet af bilag 1 til lov om betalinger, som ikke er nært tilknyttede accessoriske tjenester til udstedelse af elektroniske penge, jf. § 31, stk. 2, i lov om betalinger, gælder §§ 4-10.
Anmodning til Finanstilsynet om fastsættelse af betalingsinstituttets individuelle kapitalkrav skal indeholde følgende
senest reviderede årsregnskab, såfremt et sådant er udarbejdet,
seneste halvårsregnskab, hvis der er forløbet mere end 9 måneder af det igangværende regnskabsår, eller hvis halvårsregnskabet foreligger på anmodningstidspunktet,
oversigt over betalingsinstituttets nuværende og planlagte forretningsaktiviteter, herunder beskrivelse af planlagte betalingstjenester,
forretningsplan med en budgetprognose for de tre første regnskabsår,
opgørelse af betalingsinstituttets kapitalgrundlag ved anvendelse af et af Finanstilsynet udarbejdet skema,
opgørelse af betalingsinstituttets mulige kapitalkrav ved anvendelse af et af Finanstilsynet udarbejdet skema, og
betalingsinstituttets begrundede indstilling om valg af beregningsmetode til opgørelse af instituttets individuelle kapitalkrav, jf. bilag 2 til lov om betalinger.
Finanstilsynet fastsætter betalingsinstituttets individuelle kapitalkrav på grundlag af en samlet vurdering af følgende
den type eller de typer af betalingstjenester, som instituttet har tilladelse til at udbyde, og det forventede omfang heraf,
instituttets operationelle risici,
instituttets markedsrisici og kreditrisici, hvor dette skønnes relevant,
omfanget af brugermidler, som instituttet skønnes at komme i besiddelse af, og
andre aktiviteter, som instituttet måtte udøve, jf. § 18 i lov om betalinger, og de hermed forbundne risici.
Stk. 2. I forbindelse med fastsættelsen af det individuelle kapitalkrav tager Finanstilsynet stilling til følgende
fastsættelse af beregningsmetode til opgørelse af instituttets individuelle kapitalkrav, jf. bilag 2 til lov om betalinger, og
hvorvidt instituttets kapitalgrundlag skal være op til 20 pct. højere eller indtil 20 pct. lavere end det beløb, der fremkommer ved anvendelse af den fastsatte beregningsmetode.
Finanstilsynet skal ved fastsættelsen af det individuelle kapitalkrav sikre, at der ikke forekommer gentagen anvendelse af elementer, som kan indgå i betalingsinstituttets kapitalgrundlag, når betalingsinstituttet indgår i samme koncern som et andet betalingsinstitut, pengeinstitut, investeringsselskab, porteføljemanagementselskab eller forsikringsselskab. Det samme gælder, hvis et betalingsinstitut udfører andre aktiviteter, jf. § 18 i lov om betalinger.
Senest tre måneder efter modtagelse af en anmodning, jf. § 3, eller hvis anmodningen er ufuldstændig, efter modtagelse af alle de oplysninger, der er nødvendige for at træffe beslutningen, underretter Finanstilsynet betalingsinstituttet om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Betalingsinstituttet er forpligtet til at underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved fastsættelse af betalingsinstituttets individuelle kapitalkrav.
Finanstilsynet kan til enhver tid fastsætte et nyt individuelt kapitalkrav, hvis Finanstilsynet vurderer, at forudsætningerne har ændret sig. I så fald underretter Finanstilsynet betalingsinstituttet herom med en rimelig frist til at dokumentere, at instituttet fortsat opfylder betingelserne i § 2.
Opgørelse af kapitalgrundlaget for betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter skal ske i overensstemmelse med § 33, stk. 1 og 2, i lov om betalinger.
Inden betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet indgår aftale om hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter, der indeholder vilkår om konvertering, skal generalforsamlingen beslutte, at aftalen indgås eller bemyndige bestyrelsen til at indgå aftalen ved en bestemmelse i vedtægterne og samtidig bemyndige bestyrelsen til at foretage den dertil hørende kapitalforhøjelse til brug for konverteringen. Sidstnævnte bemyndigelse skal foreligge forud for indgåelse af aftalen om hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter for, at der kan ske medregning i hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter.
Stk. 2. For generalforsamlingens beslutning om at indgå aftale om hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter, der indeholder vilkår om konvertering, i betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter, finder § 167, stk. 1-3, og § 168 i selskabsloven anvendelse.
Stk. 3. Generalforsamlingens bemyndigelse til bestyrelsen til efter stk. 1 at indgå aftale om hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter, der indeholder vilkår om konvertering, og den dertil hørende kapitalforhøjelse til brug for konverteringen, gives for en eller flere perioder på indtil fem år ad gangen. Fristen gælder alene for indgåelse af aftalen om den hybride kernekapital eller de supplerende kapitalinstrumenter og ikke for den eventuelle efterfølgende kapitalforhøjelse som følge af konverteringen.
Stk. 4. Ved bemyndigelse efter stk. 1 skal vedtægterne angive følgende:
Datoen for ophøret af den periode, der er nævnt i stk. 3.
Det højeste beløb hvormed bestyrelsen kan forhøje kapitalen.
Bestemmelser om forholdene nævnt i § 158, nr. 5, 6, og 9-11, i selskabsloven.
Stk. 5. For betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter kan bestyrelsen med bemyndigelse efter stk. 1 træffe beslutning om udstedelse af hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter. § 169, stk. 2, i selskabsloven finder her anvendelse på bestyrelsens beslutning. Bestyrelsen skal tage stilling til modtagers retsstilling, hvis forholdene nævnt i § 169, stk. 3, i selskabsloven gennemføres inden konvertering sker på udsteders initiativ. § 169, stk. 4 og 5, §§ 170 og 171 i selskabsloven finder anvendelse på bestyrelsens beslutning efter 1. pkt.
Stk. 6. For betalingsinstitutter eller e-pengeinstitutter finder §§ 172-177 i selskabsloven om registrering m.v. anvendelse på generalforsamlingens beslutning efter stk. 1.
I forhold til kvalificerede andele i medfør af artikel 89, stk. 3, andet afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal virksomheder omfattet af bestemmelsen anvende metoden i artikel 89, stk. 3, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet skal hvert halvår, senest den 1. april og senest den 1. oktober, indsende følgende skemaer til Finanstilsynet i elektronisk form
opgørelse af betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets kapitalgrundlag,
opgørelse af betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets individuelle kapitalkrav efter den af Finanstilsynet fastsatte metode, og
opgørelse af øvrige regnskabsmæssige oplysninger til brug for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Stk. 2. Finanstilsynet udarbejder de skemaer, der skal anvendes ved opgørelserne af kapitalgrundlag, kapitalkrav og øvrige regnskabsmæssige oplysninger, jf. stk. 1.
Stk. 3. Ved indsendelse den 1. april skal følgende materiale vedlægges:
det af bestyrelsen godkendte årsregnskab og
det af moderselskabets bestyrelse godkendte årsregnskab for koncernen, hvis betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet indgår i en koncern.
Stk. 4. Ved indsendelse senest den 1. oktober skal følgende materiale vedlægges:
det af bestyrelsen godkendte halvårsregnskab og
det af moderselskabets bestyrelse godkendte halvårsregnskab for koncernen, hvis betalingsinstituttet indgår i en koncern.
Den eksterne revision skal revidere årsrapporten, herunder koncernregnskabet, i overensstemmelse med god revisorskik og kontrollere, om disse er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle andre bestemmelsers krav til regnskabsaflæggelsen.
Stk. 2. Et betalingsinstitut eller e-pengeinstitut skal udarbejde et revisionsprotokollat til årsrapporten, uanset om instituttet gennem anden lovgivning er pålagt at udarbejde et revisionsprotokollat eller ej.
Stk. 3. I protokollatet vedrørende årsrapporten skal der afgives erklæring om, hvorvidt betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis. I denne forbindelse skal den eksterne revisor endvidere erklære, om
betalingsinstituttets eller e-pengeinstituttets samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, og om
den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende e-pengeinstitutter.
Overtrædelse af §§ 2, 8 og § 14, stk. 1 og 3-4, straffes med bøde.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:
Bekendtgørelse nr. 1029 af 3. november 2009 om fastsættelse af kapitalkrav, regnskabsindberetninger og revisionens gennemførsel i betalingsinstitutter.
Bekendtgørelse nr. 721 af 24. juni 2011 om regnskabsindberetninger og revisionens gennemførelse i e-pengeinstitutter.
/ Louise Buchter
Officielle noter
Stk. 7. Generalforsamlingens bemyndigelse efter stk. 1 bortfalder, hvis udsteder ikke længere er en virksomhed omfattet af stk. 1, 1. pkt.
Stk. 8. Ophører en virksomhed med at være omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan hybrid kernekapital eller supplerende kapitalinstrumenter i lighed med anden fremmedkapital fortsat ikke indregnes som en del af selskabets selskabskapital.