Efter §§ 83, 83 a, 85, 86, 87 og 97 i serviceloven tilbyder kommunalbestyrelsen personlig hjælp, omsorg, pleje og ledsagelse m.v. til beboere i almene plejeboliger, jf. § 5, stk. 2, i almenboligloven, eller på plejehjem, jf. § 192 i serviceloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at en eller flere kommunalbestyrelser kan etablere et selskab, der driver lokalplejehjem, som skal levere hjælp og støtte m.v. efter ældreloven eller serviceloven til personer, der opfylder betingelserne for at få anvist en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., eller et plejehjem, jf. § 47 i ældreloven.

Det følger af § 5, stk. 2 i almenboligloven, at plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om social service. Det følger af § 47 i ældreloven, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand.

Forslaget vil betyde, at en kommunalbestyrelse vil få mulighed for at oprette et kommunalt aktieselskab, der driver lokalplejehjem, på linje med de eksisterende former for plejehjem.

Lokalplejehjem vil skulle tilbyde beboerne hjælp og støtte m.v. efter samme bestemmelser som den hjælp, der tilbydes beboerne på andre plejehjem og plejeboliger m.v., og beboerne vil skulle opfylde de almindelige betingelser i almenboligloven for at blive anvist en bolig på et lokalplejehjem. Endvidere vil reglerne i almenboligloven om frit valg af ældrebolig også skulle gælde for lokalplejehjem.

I modsætning til andre almene plejeboliger eller kommunale plejehjem vil kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem, kunne tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser ud over, hvad den enkelte beboer er berettiget til efter gældende lov. Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne dertil.

Et lokalplejehjem vil skulle drives af et aktieselskab, der ledes af en professionel bestyrelse, og som ikke vil være underlagt de rammer, som gælder for øvrige almene plejeboliger og kommunens plejehjem. Der henvises til lovforslagets §§ 3 og 4 og bemærkningerne dertil.

Forslaget vil ikke betyde, at kommunalbestyrelserne vil blive pålagt at oprette lokalplejehjem, men de vil få mulighed for at oprette lokalplejehjem.

Det foreslås med stk. 2, at kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til lokalplejehjem efter § 54, stk. 1 og § 57, stk. 1, i almenboligloven.

Det fremgår af § 54, stk. 1, i almenboligloven, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. § 192 i serviceloven, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Det fremgår af § 57, stk. 1, at ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Etablering og drift af den plejehjemsbygning, der er knyttet til lokalplejehjemmet, vil være omfattet af almenboligloven, herunder lovens bestemmelser vedrørende personkreds, anvisningsret, frit valg m.v.

Forslaget vil betyde, at boliger, der er tilknyttet lokalplejehjemmet, indgår i den kommunale plejeboligforsyning, og at kommunalbestyrelsen har anvisningsretten til boligerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret, herunder kommunalfuldmagtsreglerne, må plejeboliger efter almenboligloven eller plejehjem efter serviceloven ikke drive virksomhed med fortjeneste for øje, herunder ved at tilbyde tilkøbsydelser

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at det kommunale aktieselskab på markedsvilkår kan sælge tilkøbsydelser til beboerne udover, hvad den enkelte beboer er berettiget til efter gældende lovgivning, jf. dog stk. 2.

Forslaget vil betyde, at et lokalplejehjem vil kunne tilbyde den enkelte beboer at tilkøbe en ydelse, som ligger udover det, beboeren vil være berettiget til efter gældende lovgivning. Tilkøbsydelser vil eksempelvis kunne omfatte ekstra rengøring, mad til pårørende, forplejning i forbindelse med fejring af mærkedage m.v. Der vil kunne være tale om både løbende ydelser og enkeltstående ydelser.

Det kommunale aktieselskab vil skulle fastsætte, hvilke tilkøbsydelser og priser herfor, der vil være gældende. Bestyrelsen vil skulle godkende overordnede ydelser og prisniveau for en ydelsestype, men vil kunne overlade det til direktionen at fastsætte ydelser og konkrete priser inden for en overordnet ramme. Eksempelvis vil bestyrelsen kunne godkende, at beboere kan købe forplejning til gæster i forbindelse med fejring af en mærkedag. Bestyrelsen vil også skulle godkende et prisniveau for en sådan forplejning. Direktionen vil indenfor de overordnede ydelser og prisniveauer kunne fastsætte en konkret pris ift. hvilke konkrete ydelser, der kan være genstand for tilkøb. Bestyrelsen skal dermed ikke godkende de enkelte tilkøb. Prisfastsættelsen skal ske på markedsmæssige vilkår. Salg kan dog ikke ske til under kostprisen, uanset at det er markedsprisen.

Forslaget vil betyde, at et kommunalt aktieselskab, der driver lokalplejehjem, vil kunne opnå fortjeneste. Eventuel fortjeneste for salg af tilkøbsydelser vil skulle beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven. Det vil være op til bestyrelsen for det aktieselskab, der vil skulle eje og drive lokalplejehjemmet at beslutte, hvordan et evt. overskud skal anvendes.

Tilkøbsydelser vil således være et supplement til de ydelser, som den enkelte beboer har ret til efter gældende lovgivning, og tilkøbsydelser må derfor ikke erstatte hjælp og pleje, som beboerne er berettigede til. Tilkøbsydelser skal derfor være ydelser, der ligger ud over, hvad beboeren er berettiget til efter gældende lovgivning.

Bliver en beboer efter gældende lovgivning berettiget til en ydelse, som beboeren hidtil har tilkøbt, vil tilkøbet bortfalde, og ydelsen vil skulle leveres som andre ydelser efter gældende lovgivning.

Kommunalbestyrelsen vil, som led i deres tilsynsforpligtelse efter lovforslagets § 11, stk. 1, skulle påse, at lokalplejehjemmet ikke sælger tilkøbsydelser, som beboerne er berettigede til efter gældende lovgivning.

Videre foreslås det med stk. 2, at lokalplejehjem ikke må tilbyde ydelser eller udvise adfærd, der kan være konkurrenceforvridende.

Forslaget vil betyde, at lokalplejehjemmets bestyrelse vil skulle påse, at prisen for tilkøbsydelser fastsættes således, at der ikke vil være tale om konkurrenceforvridning. Dermed kan lokalplejehjem ikke tage en pris, der er højere eller lavere end markedsprisen for en bestemt ydelse.

Et lokalplejehjem vil skulle betragtes som et offentligt organ i indkøbssammenhænge. Lokalplejehjems indkøb, herunder indkøb der foretages med henblik på at kunne tilbyde tilkøbsydelser, vil således være omfattet af udbudsreglerne.

Det kommunale aktieselskabs salg af tilkøb vil skulle fremgå særskilt i selskabets regnskab, således at der sikres åbenhed om aktieselskabets prisfastsættelse af ydelserne. Der henvises til lovforslagets § 9, stk. 1, og bemærkningerne dertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Efter kommunalfuldmagtsreglerne må en kommune ikke uden særskilt lovhjemmel have bestemmende indflydelse i et selskab. Efter serviceloven må en kommune endvidere ikke drive plejehjem i selskabsform. Det samme gør sig gældende for plejeboliger efter almenboligloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt 2.1.1. og 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at et kommunalt aktieselskab, der driver lokalplejehjem, skal etableres efter reglerne i selskabsloven og herefter vil være omfattet af reglerne heri. Det kommunale aktieselskab kan alene ejes af en eller flere kommuner.

Forslaget vil medføre, at en eller flere kommuner vil kunne oprette lokalplejehjem på et privatretligt grundlag, hvor én kommune vil kunne have bestemmende indflydelse.

Private investorer vil således ikke kunne investere i eller være medejer af lokalplejehjem, ligesom den kommunale ejer ikke vil kunne sælge det kommunale aktieselskab til private investorer. Hvis flere kommuner ønsker at indgå samarbejde om etablering af et lokalplejehjem, aftales ejerfordelingen mellem de pågældende kommuner i en ejeraftale.

Et kommunalt aktieselskab oprettet efter denne lov kan drive et eller flere lokalplejehjem. Beslutningen om at lade det kommunale aktieselskab drive flere lokalplejehjem vil dog skulle bero på en vurdering af, at det vil understøtte det overordnede formål med lokalplejehjem, herunder øgede muligheder for at tilpasse organiseringen og driften ud fra lokale forhold.

Den foreslåede ordning vil også indebære, at det kommunale aktieselskabs ejer/ejere vil kunne beslutte at opløse det kommunale aktieselskab efter reglerne herom i selskabsloven. Dette vil betyde, at driften af selskabet ikke vil kunne videreføres. Det kommunale aktieselskab, der driver lokalplejehjemmet, vil derfor enten skulle nedlægges eller videreføres som et kommunalt plejehjem.

Forslaget vil desuden medføre, at de ledelsesprincipper, der følger af selskabsloven, også vil være gældende for kommunale aktieselskaber efter denne lov, herunder princippet om, at generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.

Generalforsamlingen vil således udgøre kommunens mulighed for at udøve sin ret til at træffe beslutninger i selskabet og kontrollere, at bestyrelsen i tilstrækkelig grad varetager kommunens og selskabets interesser.

Det foreslås med stk. 2, at § 140 i selskabsloven ikke finder anvendelse for aktieselskaber omfattet af denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at § 140 i selskabsloven, hvorefter medarbejdere i et kapitalselskab kan have ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan, ikke finder anvendelse.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslagets § 4, stk. 3, foreslås, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer. Den foreslåede bestemmelse vil træde i stedet for § 140, stk. 1, i selskabsloven, hvoraf det fremgår, at i kapitalselskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 2 og 3 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med stk. 3, at bestyrelsen for det kommunale aktieselskab skal sikre, at ansatte på lokalplejehjem har løn- og arbejdsvilkår mindst svarende til, hvad der fremgår af landsdækkende kollektive overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Henvisning til landsdækkende overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, er velkendt fra forskellige ansættelsesretlige love og bruges eksempelvis også til at fastlægge et niveau for løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med, at der indsættes en arbejdsklausul i kontrakter, som en offentlig ordregiver indgår med en privat leverandør om levering af en tjenesteydelse.

Det foreslåede vil indebære, at medarbejdere på lokalplejehjem har vilkår, der mindst svarer til, hvad der er fastsat i de på det pågældende faglige område mest repræsentative parters landsdækkende overenskomster. Hvis kommunale overenskomster videreføres i lokalplejehjemmet, anses de for indgået af de på fagområdet mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og dermed for at falde ind under den foreslåede bestemmelse.

I forhold til, hvilke overenskomster der må anses for indgået af de på fagområdet mest repræsentative parter, vil dette herudover bero på en konkret vurdering. Denne vurdering kan blandt andet tage udgangspunkt i, hvor mange medlemmer den pågældende lønmodtagerorganisation, som er part i overenskomsten, har, og hvor mange der er dækket af den pågældende lønmodtagerorganisations overenskomster. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst.

Det er heller ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at stille krav om, at lokalplejehjem skal være omfattet af kollektive overenskomster, men alene at stille krav om, at de pågældende overenskomstvilkår som minimum iagttages, og der vil således være mulighed for at iværksætte kollektive kampskridt med henblik på etablering af et overenskomstforhold i overensstemmelse med gældende arbejdsretlig praksis. En del af baggrunden for, at der er mulighed for at anvende kollektive kampskridt i overensstemmelse med gældende arbejdsretlig praksis, er, at selvom ansatte på lokalplejehjemmet har vilkår mindst svarende til, hvad der følger af de landsdækkende kollektive overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, vil en faglig organisations mulighed for at føre kontrol med og håndhæve sådanne vilkår fordre, at den faglige organisation har indgået overenskomst med lokalplejehjemmet. De ansatte på lokalplejehjemmet og de faglige organisationer kan således ikke støtte ret på den foreslåede bestemmelse om overenskomstmæssige vilkår, idet der alene er tale om en forpligtelse for bestyrelsen for det kommunale aktieselskab, og hvis bestyrelsen ikke lever op til denne forpligtelse, er det et anliggende for kommunalbestyrelsen, som i medfør af den foreslåede § 11 skal føre tilsyn.

Det foreslås med stk. 4, at en kommune, der er ejer eller medejer af et aktieselskab, der driver lokalplejehjem, vil kunne modtage og anvende det overskud, selskabet udlodder. Det omfatter også overskud, der overstiger den almindelige forrentning af indskudskapitalen.

Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at en kommune, der er ejer eller medejer af et aktieselskab, der driver lokalplejehjem, vil få hjemmel til at modtage det overskud, det kommunale aktieselskab vil kunne udlodde efter selskabslovens bestemmelser til den eller de kommuner, der er ejere eller medejere af selskabet. Med forslaget vil udlodningen dermed ikke være begrænset til en almindelig forrentning af indskudskapitalen. Med forslaget vil kommunalbestyrelsen, under iagttagelse af de kommunale bevillingsregler, kunne beslutte, hvordan det udloddede overskud skal anvendes.

Det foreslås med stk. 5, at kommunalbestyrelsen mod modtagelse af aktier kan indskyde aktiver i et kommunalt aktieselskab, der skal drive lokalplejehjem. Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at kommunalbestyrelsen som ejer kan tilføre selskabet de fornødne ressourcer til at drive plejehjem.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at lade aktiver fra et eksisterende plejehjem indskyde i det kommunale aktieselskab, der skal eje og drive lokalplejehjemmet, eller beslutte at tilvejebringe al nødvendigt inventar. Dette vil indgå i værdiansættelsen som apportindskud. Alternativt skal kapitalindskuddet have et niveau, der muliggør, at det kommunale aktieselskabs bestyrelse og ledelse kan indrette lokalplejehjemmet funktionelt.

Det følger af selskabslovens § 4, stk. 2, at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr. Indskuddet kan have form af kontantindskud eller apportindskud. Kommunalbestyrelsen modtager aktier i selskabet som modydelse for de indskudte aktiver.

De værdier, kommunalbestyrelsen indskyder i det kommunale aktieselskab i forbindelse med etableringen, indgår i selskabskapitalen. Kommunalbestyrelsen kan indskyde likvide midler i lokalplejehjemmet, såfremt aktivernes værdi er minimum 400.000 kr. Indskudskapitalen i selskabet vil som udgangspunkt svare til egenkapitalen i åbningsbalancen.

Kommunalbestyrelsen vil have adgang til løbende at foretage kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier, jf. selskabslovens §§ 153-177.

Alle kommunale indskud i form af likvide midler i lokalplejehjem m.v. vil skulle registreres som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist som anlægsudgifter efterreglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af selskabslovens regler, at et aktieselskab kan ledes af enten en bestyrelse eller et tilsynsråd.

Det foreslås med stk. 1, at det kommunale aktieselskab ledes af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem, skal ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen vil skulle varetage den overordnede strategiske ledelse inden for rammerne af den af generalforsamlingen udstukne retning.

Det foreslås med stk. 2, at de kommunale ejere skal sikre, at det i vedtægten for det kommunale aktieselskab fremgår, at generalforsamlingen udpeger formanden og en eventuel næstformand for bestyrelsen.

Denne bestemmelse vil medføre, at ejerne fortsat vil have indflydelse på udpegningen af bestyrelsens ledelse.

Det vil skulle fremgå af bestemmelserne, der udstedes efter den foreslåede § 5, stk. 3, at kommunale repræsentanter, herunder medlemmer af kommunalbestyrelsen i en ejerkommune, ikke vil kunne udpeges til formands- og næstformandsposten.

Det er med aftale om ældrereformen besluttet, at det skal være professionelle bestyrelser, der skal lede lokalplejehjemmene.

Kommunalbestyrelsen vil efter lovforslagets § 11 have pligt til at føre tilsyn med, at et lokalplejehjem varetager sine opgaver inden for rammerne af lovgivningen. Dette tilsyn vil være rettet mod det kommunale aktieselskab og ikke mod det enkelte bestyrelsesmedlem i selskabet. Medlemmer af selskabets bestyrelse vil uanset grundlaget for deres udpegning ikke kunne bindes af instruktioner fra ejerkommunen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af selskabslovens § 140, stk. 1, at medarbejdere i et kapitalselskab kan have ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan.

Det foreslås med lovens § 3, stk. 3, at § 140, stk. 1, i selskabsloven ikke finder anvendelse for aktieselskaber omfattet af denne lov.

Det foreslås med stk. 3, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer og antal medarbejderrepræsentanter samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer.

Det foreslåede vil således indebære, at der skabes lovhjemmel til, at ældreministeren kan fastsætte regler om bestyrelsens sammensætning.

Med aftale om ældrereformen er der enighed om, at lokalplejehjem skal styres af selvstændige, professionelle bestyrelser bestående af repræsentanter fra lokalområdet og det lokale erhvervsliv, som får eget ansvar for plejehjemmets strategi, drift, udvikling, kvalitet og økonomiske styring.

Forslaget vil betyde, at ældreministeren vil kunne fastsætte regler, som vil skulle sikre, at bestyrelsens medlemmer tilsammen har de nødvendige kompetencer til at sikre det kommunale aktieselskabs drift, udvikling, kvalitet og økonomiske styring. Der vil derudover kunne fastsættes regler om den samlede bestyrelses erfaringer med kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, pleje- og sundhedsfaglighed samt erfaring med at drive velfærdsinstitutioner. Der vil også kunne fastsættes regler om krav til formandens og en eventuel næstformands kompetencer af hensyn til at sikre, at disse besidder relevante erfaringer og kompetencer. Herudover vil § 131 i selskabsloven om habilitet være gældende for kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem.

Formålet med at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte nærmere regler om bestyrelsessammensætning er at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i regelfastsættelsen. Det skal navnlig ses i lyset af, at der er tale om en ny konstruktion, hvor der kan være behov for at tilpasse reglerne på baggrund af de løbende erfaringer. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der skulle vise sig behov for, at bestyrelsen bestrider andre typer af kompetencer, eller hvis der er behov for at justere antallet af bestyrelsesmedlemmer.

Bestyrelsens arbejde vil i relation til beføjelser og procedurer være omfattet af selskabsloven.

Vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer følger reglerne i selskabsloven.

Formålet med vederlag til bestyrelsesmedlemmerne er at gøre det muligt at tiltrække bestyrelsesmedlemmer med relevante kompetencer og erfaring. Vederlagsniveauet vil skulle afspejle en ansvarlig anvendelse af offentlige midler.

Det bemærkes desuden, at årsregnskabsloven i sin helhed vil finde anvendelse. Det indebærer bl.a., at generalforsamlingen vil skulle godkende det samlede årsregnskab for det kommunale aktieselskab, herunder bestyrelsens vederlag. Generalforsamlingen kan desuden, i f.eks. en ejerpolitik, tilkendegive hvilket vederlag, den agter at godkende.

Vederlaget må, i overensstemmelse med selskabslovens § 138, stk. 1, ikke overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang, samt hvad der må anses for forsvarligt i forhold til selskabets og, i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af selskabslovens § 111, at i aktieselskaber, der ledes af en bestyrelse, skal bestyrelsen ansætte en direktion.

Det foreslås med § 5, at lederen af lokalplejehjemmet skal være medlem af direktionen.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den daglige leder af lokalplejehjemmet vil skulle indgå i direktionen.

Antallet af øvrige medlemmer af direktionen vil skulle fastsætte i selskabets vedtægter. Øvrige medlemmer af direktionen kan eksempelvis være økonomichefen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med § 6, at ældreministeren fastsætter regler om, at en kommunal ejer kan varetage administrative opgaver for et kommunalt aktieselskab, der driver lokalplejehjem, herunder om det kommunale aktieselskabs betaling herfor.

Bestemmelsen vil medføre, at visse administrative opgaver for et kommunalt aktieselskab, der driver et lokalplejehjem, vil kunne varetages af en kommune. Det kunne f.eks. være drift af IT-systemer, bogholderi, forbrugsafregning, fakturering, statistik og administrativ og juridisk bistand vedrørende personalemæssige forhold.

Endvidere vil bemyndigelsen skulle anvendes til at bestemme, at det kommunale aktieselskab, der driver lokalplejehjemmet, skal betale kommunen for denne opgavevaretagelse, og at betalingen skal ske på markedsvilkår.

Forslaget vil betyde, at ældreministeren vil kunne fastsætte regler om, at en kommune vil kunne varetage administrative opgaver for et kommunalt aktieselskab, der driver lokalplejehjem, herunder om aktieselskabets betaling for denne opgavevaretagelse.

Bestemmelsen skal sikre, at det kommunale aktieselskabs bestyrelse og ledelse har mulighed for at afsøge forskellige muligheder for varetagelse af administrative opgaver. Det kommunale aktieselskab vil kunne varetage opgaverne selv, udlicitere til private leverandører eller indhente bistand ved den kommunale ejer. Kommunen vil ikke uden aftale med det kommunale aktieselskab være forpligtet til at varetage disse administrative opgaver for lokalplejehjemmet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af § 5, stk. 2, i almenboligloven, at almene ældreboliger er kommunale og regionale ældreboliger, som har modtaget støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010.

Det følger af § 192 i serviceloven, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at det kommunale aktieselskab driver lokalplejehjem i lokaler, der er etableret efter § 5, stk. 2, i almenboligloven eller § 47 i ældreloven.

Forslaget vil betyde, at det kommunale aktieselskab vil kunne drive lokalplejehjem i lokaler, der er etableret som ældreboliger efter § 5, stk. 2, i almenboligloven eller i plejehjem efter § 47 i ældreloven.

Forslaget vil ligeledes betyde, at anvisningsretten følger § 54, stk. 1, og § 57, stk. 1, i almenboligloven.

Det foreslås med stk. 2, at lokalplejehjem indgår kontrakt med bygningsejeren om leje af servicearealer efter § 5, stk. 7, i lov om almene boliger m.v. eller af servicearealer knyttet til plejehjem efter § 47 i ældreloven. En kontrakt efter 1. pkt. må ikke være tidsbegrænset.

Forslaget vil indebære, at lokalplejehjemmet vil skulle indgå kontrakt om leje af servicearealer eller indtræde som lejer i en eksisterende lejekontrakt mellem kommunalbestyrelsen og ejeren af servicearealet.

For så vidt angår almene plejeboliger vil forslaget betyde, at den formelle relation mellem aktieselskabet og bygningsejeren vil være lejekontrakten vedrørende servicearealet. Denne lejekontrakt vil være en erhvervslejekontrakt, som vil skulle indgås på markedsvilkår.

I lejekontrakten vil parterne bl.a. kunne aftale, hvem af parterne, der står for indvendig vedligeholdelse af servicearealet, og om det kommunale aktieselskab, som lejer, har ret til at ændre servicearealet.

Boligerne på lokalplejehjemmet vil skulle anvises af kommunalbestyrelsen, og der vil skulle indgås en lejekontrakt mellem bygningsejeren og beboeren efter reglerne herom i almenlejeloven.

Beslutninger vedrørende driften af boligejendommen skal træffes efter reglerne i almenboligloven, herunder reglerne om beboerdemokrati.

Det forhold, at beslutninger vedrørende boligejendommen som udgangspunkt træffes af beboerne, vil ikke forhindre, at der løbende kan være en dialog mellem det kommunale aktieselskab, bygningsejeren og beboerne om moderniseringsarbejder, tilrettelæggelsen af driften m.v. af boligejendommen.

Det kommunale aktieselskab vil skulle betale en markedsleje, som modsvarer deres anvendelse af plejehjemmets servicedel, og som ikke er dækket af beboerbetalingen. Lejen vil skulle dække alle forhold vedr. drift og vedligehold af servicearealet, med mindre det fremgår af lejekontrakten, at lejer er ansvarlig for vedligehold.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af § 174, stk. 1, i serviceloven, at den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter loven. Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.

Det følger af § 32 i friplejeboligloven, at friplejeboligleverandøren fastsætter vejledende takster for ydelser efter lov om social service, jf. lovens § 174, som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen i den kommune, der har visiteret borgeren til en plejebolig eller en lignende boform, jf. § 3, stk. 1, kan med udgangspunkt i de vejledende takster aftale den pris, som kommunalbestyrelsen skal betale for den leverede hjælp og støtte, som borgeren er visiteret til.

Det følger af friplejeboliglovens § 32, stk. 2, at såfremt der ikke indgås en aftale mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren, jf. stk. 1, skal afregningspriserne for de ydelser, som friplejeboligleverandøren skal levere i henhold til lov om social service, fastsættes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.

Det følger af friplejelovens § 32, stk. 3, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om afregning, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser i henhold til stk. 2. Ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunalbestyrelsens visitation af borgere, om gennemsigtighed i forhold til indplacering af borgere i kommunens visitationsstruktur og om leverandørernes mulighed for at få indsigt i og få efterprøvet beregningerne.

Det foreslås med § 8, at ældreministeren fastsætter regler om kommunalbestyrelsens betaling for den hjælp og støtte efter ældreloven, som et lokalplejehjem skal levere, herunder om kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser, anvendelse af en fast overheadsats, efterregulering og efterbetaling af afregningspriser.

Forslaget vil betyde, at ældreministeren vil skulle fastsætte regler om kommunalbestyrelsens betaling for den hjælp og støtte efter ældreloven, som et lokalplejehjem vil skulle levere. Ved fastsættelsen af disse regler vil det skulle tilstræbes, at afregningen for levering af hjælp og støtte i vidt omfang ligner afregningsmodellen for friplejehjem.

Afregningsprisen for den leverede hjælp og støtte vil som udgangspunkt skulle fastsættes efter aftale mellem det kommunale aktieselskab og opholdskommunen. Kan der ikke opnås enighed om afregningsprisen, skal prisen fastsættes af eller aftales med den kommune, hvor lokalplejehjemmet er beliggende. Kan der heller ikke her opnås enighed om afregningsprisen, fastsætter beliggenhedskommunen beløbet på baggrund af kommunens egne langsigtede gennemsnitlige omkostninger til drift af et tilsvarende tilbud.

Fastsættes afregningsprisen på baggrund af beliggenhedskommunens egne langsigtede gennemsnitlige omkostninger til drift af et tilsvarende tilbud, skal afregningsprisen dække alle de direkte omkostninger, dvs. omkostninger, der kan relateres direkte til en given aktivitet, f.eks. løn til personale og tjenesteydelser, og de indirekte omkostninger. Herved forstås omkostninger, der ikke direkte kan henføres til den pågældende aktivitet, f.eks. fællesudgifter til lokaler, decentral og central administration.

Det kommunale aktieselskab skal inden for den fastsatte afregningspris afholde udgifter til evt. vederlag til bestyrelsen og udarbejdelse af revideret regnskab, jf. § 9, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Årsregnskabslovens kapitel 6 indeholder en række krav til aflæggelse af årsregnskab.

Det foreslås med stk.1, at det kommunale aktieselskabs årsregnskab skal indeholde et særskilt regnskab for salg af tilkøbsydelser, jf. § 2.

Bestemmelsen vil sikre en tydelig adskillelse af regnskab for den hjælp og støtte, lokalplejehjemmet vil kunne yde efter gældende lov, jf. lovforslagets § 1 og tilkøbsydelser efter lovforslagets § 2, stk. 1.

Det foreslås med stk. 2, at årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Bestemmelsen vil betyde, at årsregnskabet vil skulle revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Regnskabet vil således ikke kunne revideres af kommunens økonomiforvaltning m.v. Revisoren vil med sin påtegning skulle afgive erklæring om, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven og giver et retvisende billede af selskabets økonomiske formåen, dets aktiver og passiver.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at et kommunalt aktieselskab, der driver lokalplejehjem, kun kan optage lån med ejerens eller ejernes godkendelse.

Forslaget vil betyde, at et aktieselskab, der er oprettet efter lovforslaget, kun vil kunne optage lån, hvis den kommune eller de kommuner, der ejer selskabet godkender det.

Eventuel låntagning vil efter de gældende regler skulle henregnes til kommunalbestyrelsens låntagning.

Med stk. 2 foreslås det, at en kommunalbestyrelse ikke må yde lån til aktieselskabet eller stille garanti for lån, som aktieselskabet optager.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil blive afskåret fra både at yde lån til et kommunalt aktieselskab, der er oprettet efter lovforslaget, og stille garanti for lån, som aktieselskabet optager. Dette vil også gælde, selvom aktieselskabet betaler vederlag for långivningen.

Det kommunale aktieselskabs låntagning vil efter gældende regler blive henregnet til kommunalbestyrelsens låntagning. Dette vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle deponere et beløb svarende til selskabets låntagning, medmindre den har ledig låneramme.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af § 148, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune fører tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i denne kommune i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. 148 a og lov om socialtilsyn.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at det kommunale aktieselskab varetager sine opgaver inden for rammerne af lovgivningen.

Med stk. 2 foreslås det, at som led i tilsynet efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for det kommunale aktieselskabs opgaveudførelse.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn med, at det kommunale aktieselskab overholder de regler, der gælder for det kommunale aktieselskabs virksomhed, herunder ældreloven, serviceloven samt reglerne i denne lov m.v. Kommunen vil selv kunne tilrettelægge tilsynet. Uanset det vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at reagere, såfremt den bliver gjort opmærksom på forhold på et lokalplejehjem, som kan være i strid med lovgivningen. Hvis flere kommuner tilsammen ejer det kommunale aktieselskab, skal hver enkelt kommunalbestyrelse føre tilsyn med, at aktieselskabet løser opgaven i overensstemmelse med de retningslinjer, kommunalbestyrelsen har fastlagt.

Med den foreslåede bestemmelse vil det blive understreget, at kommunalbestyrelsen vil have det overordnede ansvar for opgavernes udførelse, når den overlader sine opgaver til det kommunale aktieselskab. Den foreslåede tilsynspligt er et offentligretligt styringsmiddel, som kommunalbestyrelsen vil skulle udøve som led i varetagelsen af kommunalbestyrelsens opgaver.

Den nærmere vurdering af, om det kommunale aktieselskab overholder de regler, der gælder for det kommunale aktieselskabs virksomhed, vil skulle foretages ud fra den relevante lovgivning samt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger bl.a. om saglig forvaltning, proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen m.v.

Tilsynet med kommunerne varetages af Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed. Som anført i pkt. 2.1.1.5 i de almindelige bemærkninger vil Ankestyrelsen ikke kunne føre tilsyn med lokalplejehjem. Ankestyrelsen vil dog som kommunal tilsynsmyndighed have kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens overholdelse af tilsynspligten efter lovforslagets § 11. Dette vil f.eks. omfatte tilsyn med, om kommunalbestyrelsen som led i sit tilsyn med lokalplejehjemmet har opfyldt sin reaktionspligt i forhold til oplysninger om mulige ulovlige forhold på lokalplejehjemmet, og om kommunalbestyrelsens dispositioner eller undladelser i den forbindelse er lovlige.

Ankestyrelsens tilsyn er et retligt tilsyn. Tilsynet vil derfor ikke kunne påse, om kommunalbestyrelsens dispositioner eller undladelser som led i det foreslåede tilsyn med lokalplejehjem er hensigtsmæssige, så længe kommunalbestyrelsen handler inden for rammerne af lovgivningen, herunder almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn efter § 11 vil ikke ændre på, at handlekommunen vil have pligt til at føre et løbende tilsyn med, om hjælpen til den enkelte borger opfylder sit formål. Handlekommunens forpligtelse til at føre et personrettet tilsyn reguleres med det foreslåede § 31, stk. 2, i ældreloven.

Dertil vil lokalplejehjem fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025 være omfattet af kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, jf. servicelovens § 150. Fra og med den 1. juli 2025 vil lokalplejehjem i medfør af § 2 i ældretilsynsloven være omfattet af det nye ældretilsyns tilsyn med kvalitet i helhedsplejen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det følger dog af § 139, stk. 2, i serviceloven, at ældreministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter bl.a. §§ 83, 83 a, og 86 samt følge disse beslutninger op.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 139, stk. 2 i serviceloven, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1575 af 27. december 2014 om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v., rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86. Kvalitetsstandarden skal indeholde en beskrivelse af det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har fastsat for de pågældende ydelser. Beskrivelsen af indhold, omfang og udførelse af hjælpen skal være præcis og danne grundlag for, at der sikres sammenhæng mellem serviceniveau, de afsatte ressourcer, afgørelserne samt levering af hjælpen. Kvalitetsstandarden skal endvidere indeholde operationelle mål for, hvordan dette sikres og en beskrivelse af, hvordan der følges op på de fastsatte mål, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 3.

Med § 12 foreslås det, at det kommunale aktieselskab ved sin drift af lokalplejehjemmet ikke vil være bundet af kommunalbestyrelsens retningslinjer for andre almene plejeboliger efter § 5, stk. 2 i lov om almene boliger eller plejehjem efter § 47 i ældreloven, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden bestemmelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre de fornødne lovgivningsmæssige rammer til, at lokalplejehjem kan etableres og drives med de frihedsgrader, der har været hensigten i aftale om ældrereformen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen fra ikrafttrædelsestidspunktet vil kunne oprette kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem, efter reglerne i lovforslaget.

Det foreslås med stk. 2, at § 1, stk. 1, og § 7 i denne lov har virkning fra den 1. juli 2025. Indtil da foreslås det, at stk. 2 og 3 vil skulle gælde.

Det foreslåede 1. pkt. vil betyde, at hvis det kommunale aktieselskab etableres efter det ved lovforslagets stk. 1 foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2025, og før den 1. juli 2025, så vil disse plejehjem være omfattet af lovforslaget, bortset fra lovforslagets § 1, stk. 1, og § 7. Disse bestemmelser vil først have virkning fra den 1. juli 2025. Dette skal ses i sammenhæng med, at de omhandlede bestemmelser indeholder henvisninger til ældreloven, der foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli 2025.

Det foreslåede 2. pkt. vil betyde, at indtil den 1. juli 2025 vil stk. 3 og 4 finde anvendelse, i stedet for lovforslagets § 1, stk. 1, og § 7.

Lokalplejehjem vil fra den 1. januar 2025 til den 1. juli 2025 være omfattet af kommunernes tilsyn med de kommunale opgaver efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86, jf. servicelovens § 151, og Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med den personlige hjælp, omsorg og pleje efter servicelovens §§ 83-87, jf. servicelovens § 150. Fra og med den 1. juli 2025 vil lokalplejehjem i medfør af § 2 i ældretilsynsloven være omfattet af det nye ældretilsyns tilsyn med kvalitet i helhedsplejen.

Videre foreslås det med stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan etablere kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem efter denne lov, til personer, der opfylder betingelserne for at få anvist en almen ældrebolig, jf. § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., eller et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service.

Det foreslåede stk. 3 vil betyde, at kommunale aktieselskaber, der driver lokalplejehjem, som etableres før den 1. juli 2025, vil skulle tilbyde hjælp og pleje til personer, der opfylder betingelserne for at få anvist en almen ældrebolig efter § 5, stk. 2, i almenboligloven eller et plejehjem efter § 192 i serviceloven. Disse kommunale aktieselskaber vil kunne tilbyde beboerne at tilkøbe ydelser udover, hvad den enkelte beboer har krav på efter serviceloven.

Det foreslåede stk. 3 vil indholdsmæssigt svare til lovforslagets § 1, stk. 1, bortset fra henvisningen til § 192 i serviceloven, der ved følgelovforslaget foreslås ophævet, fordi den foreslås erstattet § 47 i ældreloven. Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Videre foreslås det med stk. 4, at kommunale aktieselskaber kan drive lokalplejehjem efter stk. 2 i lokaler, der er etableret efter § 5, stk. 2, i lov om almene boliger m.v. eller § 192 i lov om social service, og aktieselskaberne indgår kontrakt om leje af servicearealer efter § 5, stk. 7, i lov om almene boliger m.v. eller af servicearealer knyttet til plejehjem efter § 192 i lov om social service. En kontrakt efter 1. pkt. må ikke være tidsbegrænset.

Det foreslåede stk. 4 vil betyde, at lokalplejehjem efter stk. 2 vil skulle drives i lokaler, der er etableret efter § 5, stk. 2, i almenboligloven eller § 192 i serviceloven, og at aktieselskaberne vil skulle indgå kontrakt om leje af servicearealer efter § 5, stk. 7, i almenboligloven eller af servicearealer knyttet til plejehjem efter § 192 serviceloven, og at sådanne kontrakter ikke må være tidsbegrænset.

Det foreslåede stk. 4 vil indholdsmæssigt svare til lovforslagets § 7, bortset fra henvisningerne til § 192 i serviceloven, der ved følgelovforslaget foreslås ophævet, fordi den foreslås erstattet af § 47 i ældreloven. Der henvises til lovforslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

Det bemærkes, at pr. 1. juli 2025 vil lokalplejehjem oprettet før den 1. juli 2025 ikke længere være omfattet af de foreslåede stk. 3-4, men af lovforslagets § 1, stk. 1, og § 7.

Videre vil det betyde, at de omhandlede lokalplejehjem også vil skulle drives i lokaler, der er etableret efter § 47 i ældreloven, og at lokalplejehjem eventuelt vil skulle indgå kontrakt om leje af servicearealer knyttet til plejehjem efter § 47 i ældreloven.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.