Lokalplejehjemsloven § 3

Efter kommunalfuldmagtsreglerne må en kommune ikke uden særskilt lovhjemmel have bestemmende indflydelse i et selskab. Efter serviceloven må en kommune endvidere ikke drive plejehjem i selskabsform. Det samme gør sig gældende for plejeboliger efter almenboligloven.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt 2.1.1. og 2.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås med stk. 1, at et kommunalt aktieselskab, der driver lokalplejehjem, skal etableres efter reglerne i selskabsloven og herefter vil være omfattet af reglerne heri. Det kommunale aktieselskab kan alene ejes af en eller flere kommuner.

Forslaget vil medføre, at en eller flere kommuner vil kunne oprette lokalplejehjem på et privatretligt grundlag, hvor én kommune vil kunne have bestemmende indflydelse.

Private investorer vil således ikke kunne investere i eller være medejer af lokalplejehjem, ligesom den kommunale ejer ikke vil kunne sælge det kommunale aktieselskab til private investorer. Hvis flere kommuner ønsker at indgå samarbejde om etablering af et lokalplejehjem, aftales ejerfordelingen mellem de pågældende kommuner i en ejeraftale.

Et kommunalt aktieselskab oprettet efter denne lov kan drive et eller flere lokalplejehjem. Beslutningen om at lade det kommunale aktieselskab drive flere lokalplejehjem vil dog skulle bero på en vurdering af, at det vil understøtte det overordnede formål med lokalplejehjem, herunder øgede muligheder for at tilpasse organiseringen og driften ud fra lokale forhold.

Den foreslåede ordning vil også indebære, at det kommunale aktieselskabs ejer/ejere vil kunne beslutte at opløse det kommunale aktieselskab efter reglerne herom i selskabsloven. Dette vil betyde, at driften af selskabet ikke vil kunne videreføres. Det kommunale aktieselskab, der driver lokalplejehjemmet, vil derfor enten skulle nedlægges eller videreføres som et kommunalt plejehjem.

Forslaget vil desuden medføre, at de ledelsesprincipper, der følger af selskabsloven, også vil være gældende for kommunale aktieselskaber efter denne lov, herunder princippet om, at generalforsamlingen er selskabets øverste myndighed.

Generalforsamlingen vil således udgøre kommunens mulighed for at udøve sin ret til at træffe beslutninger i selskabet og kontrollere, at bestyrelsen i tilstrækkelig grad varetager kommunens og selskabets interesser.

Det foreslås med stk. 2, at § 140 i selskabsloven ikke finder anvendelse for aktieselskaber omfattet af denne lov.

Det foreslåede vil indebære, at § 140 i selskabsloven, hvorefter medarbejdere i et kapitalselskab kan have ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan, ikke finder anvendelse.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslagets § 4, stk. 3, foreslås, at ældreministeren fastsætter nærmere regler om bestyrelsens sammensætning, herunder antal medlemmer og antal medarbejderrepræsentanter, samt krav til medlemmernes kompetencer og erfaringer. Den foreslåede bestemmelse vil træde i stedet for § 140, stk. 1, i selskabsloven, hvoraf det fremgår, at i kapitalselskaber, der i de sidste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har selskabets medarbejdere ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer. Der henvises til lovforslagets § 4, stk. 2 og 3 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med stk. 3, at bestyrelsen for det kommunale aktieselskab skal sikre, at ansatte på lokalplejehjem har løn- og arbejdsvilkår mindst svarende til, hvad der fremgår af landsdækkende kollektive overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter.

Henvisning til landsdækkende overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, er velkendt fra forskellige ansættelsesretlige love og bruges eksempelvis også til at fastlægge et niveau for løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med, at der indsættes en arbejdsklausul i kontrakter, som en offentlig ordregiver indgår med en privat leverandør om levering af en tjenesteydelse.

Det foreslåede vil indebære, at medarbejdere på lokalplejehjem har vilkår, der mindst svarer til, hvad der er fastsat i de på det pågældende faglige område mest repræsentative parters landsdækkende overenskomster. Hvis kommunale overenskomster videreføres i lokalplejehjemmet, anses de for indgået af de på fagområdet mest repræsentative arbejdsmarkedsparter og dermed for at falde ind under den foreslåede bestemmelse.

I forhold til, hvilke overenskomster der må anses for indgået af de på fagområdet mest repræsentative parter, vil dette herudover bero på en konkret vurdering. Denne vurdering kan blandt andet tage udgangspunkt i, hvor mange medlemmer den pågældende lønmodtagerorganisation, som er part i overenskomsten, har, og hvor mange der er dækket af den pågældende lønmodtagerorganisations overenskomster. Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på gældende praksis i forhold til organisationer, der i dag er aftaleberettigede og har en gyldig kollektiv overenskomst.

Det er heller ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at stille krav om, at lokalplejehjem skal være omfattet af kollektive overenskomster, men alene at stille krav om, at de pågældende overenskomstvilkår som minimum iagttages, og der vil således være mulighed for at iværksætte kollektive kampskridt med henblik på etablering af et overenskomstforhold i overensstemmelse med gældende arbejdsretlig praksis. En del af baggrunden for, at der er mulighed for at anvende kollektive kampskridt i overensstemmelse med gældende arbejdsretlig praksis, er, at selvom ansatte på lokalplejehjemmet har vilkår mindst svarende til, hvad der følger af de landsdækkende kollektive overenskomster, der er indgået af de på det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter, vil en faglig organisations mulighed for at føre kontrol med og håndhæve sådanne vilkår fordre, at den faglige organisation har indgået overenskomst med lokalplejehjemmet. De ansatte på lokalplejehjemmet og de faglige organisationer kan således ikke støtte ret på den foreslåede bestemmelse om overenskomstmæssige vilkår, idet der alene er tale om en forpligtelse for bestyrelsen for det kommunale aktieselskab, og hvis bestyrelsen ikke lever op til denne forpligtelse, er det et anliggende for kommunalbestyrelsen, som i medfør af den foreslåede § 11 skal føre tilsyn.

Det foreslås med stk. 4, at en kommune, der er ejer eller medejer af et aktieselskab, der driver lokalplejehjem, vil kunne modtage og anvende det overskud, selskabet udlodder. Det omfatter også overskud, der overstiger den almindelige forrentning af indskudskapitalen.

Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at en kommune, der er ejer eller medejer af et aktieselskab, der driver lokalplejehjem, vil få hjemmel til at modtage det overskud, det kommunale aktieselskab vil kunne udlodde efter selskabslovens bestemmelser til den eller de kommuner, der er ejere eller medejere af selskabet. Med forslaget vil udlodningen dermed ikke være begrænset til en almindelig forrentning af indskudskapitalen. Med forslaget vil kommunalbestyrelsen, under iagttagelse af de kommunale bevillingsregler, kunne beslutte, hvordan det udloddede overskud skal anvendes.

Det foreslås med stk. 5, at kommunalbestyrelsen mod modtagelse af aktier kan indskyde aktiver i et kommunalt aktieselskab, der skal drive lokalplejehjem. Med den foreslåede bestemmelse vil det sikres, at kommunalbestyrelsen som ejer kan tilføre selskabet de fornødne ressourcer til at drive plejehjem.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at lade aktiver fra et eksisterende plejehjem indskyde i det kommunale aktieselskab, der skal eje og drive lokalplejehjemmet, eller beslutte at tilvejebringe al nødvendigt inventar. Dette vil indgå i værdiansættelsen som apportindskud. Alternativt skal kapitalindskuddet have et niveau, der muliggør, at det kommunale aktieselskabs bestyrelse og ledelse kan indrette lokalplejehjemmet funktionelt.

Det følger af selskabslovens § 4, stk. 2, at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr. Indskuddet kan have form af kontantindskud eller apportindskud. Kommunalbestyrelsen modtager aktier i selskabet som modydelse for de indskudte aktiver.

De værdier, kommunalbestyrelsen indskyder i det kommunale aktieselskab i forbindelse med etableringen, indgår i selskabskapitalen. Kommunalbestyrelsen kan indskyde likvide midler i lokalplejehjemmet, såfremt aktivernes værdi er minimum 400.000 kr. Indskudskapitalen i selskabet vil som udgangspunkt svare til egenkapitalen i åbningsbalancen.

Kommunalbestyrelsen vil have adgang til løbende at foretage kapitalforhøjelse ved tilsvarende at få flere aktier, jf. selskabslovens §§ 153-177.

Alle kommunale indskud i form af likvide midler i lokalplejehjem m.v. vil skulle registreres som kommunale serviceudgifter eller helt undtagelsesvist som anlægsudgifter efterreglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i de almindelige bemærkninger.