LBK nr 1098 af 27/08/2025
Skatteministeriet
Aktieavancebeskatningsloven § 38
Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Gevinst og tab på aktier, som ved en afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen omfattes af § 44, men som på tidspunktet for skattepligtens ophør har været ejet i mindre end 3 år, betragtes dog ikke som realiseret efter 1. pkt. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt., stk. 2-5, og § 39, § 39 A og § 39 B med ophør af skattepligt.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af aktier med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere, medmindre der i beholdningen er andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, eller aktier med en negativ anskaffelsessum.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Endvidere gælder reglerne for personer, der ved erhvervelse af aktier efter § 34, § 35 og § 35 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, og for aktier, der er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved succession, for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, samt for ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, og personens øvrige aktier i det selskab, hvori der er erhvervet aktier efter ligningslovens § 7 P. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har fået nedsat handelsværdien for aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A, stk. 1.
Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i § 23, § 24, § 25, § 26, § 27, § 28, § 29 og § 46, dog træder værdien ved skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen. For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtens ophør. Tab, der ved en afståelse kunne have været fradraget efter § 13, § 14, § 17, § 18, § 19 B og § 19 C, § 20, stk. 2, og § 21 og § 22, kan dog kun fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret efter stk. 1.
Stk. 5. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 39 og § 39 A, i det omfang gevinst eller tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet.
Krydsreferencer
4 love refererer til denne paragraf
Forarbejder til Aktieavancebeskatningsloven § 38
Til stk. 1
Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 1 og 2, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Bestemmelsen omhandler beskatning af urealiserede gevinster og tab på aktier ved fraflytning. Hensigten med bestemmelsen er at sikre dansk beskatning af gevinster og tab, som er optjent under skattepligt til Danmark, men ikke realiseret ved skattepligtsophør m.v.
Bestemmelsen er omformuleret, således at kriteriet for beskatning er, at der er tale om aktier, der er omfattet af skattepligt til Danmark, og hvor denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Hvis en person på grund af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles det med ophør af skattepligt. Omformuleringen indebærer dog ingen realitetsændringer i forhold til de gældende regler.
Reglerne omfatter personer, der har været fuldt skattepligtige til Danmark efter kildeskattelovens § 1 eller begrænset skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4 (fast driftssted). Reglerne omfatter desuden selskaber, der har været begrænset skattepligtige efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, litra a (fast driftssted).
For personer finder reglerne anvendelse, såfremt skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører på grund af fraflytning. Hvis personen i stedet bliver begrænset skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted, anses aktier, der indgår i denne erhvervsvirksomhed dog ikke for realiseret.
En person kan endvidere blive omfattet af bestemmelsen, såfremt vedkommende efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland (flytning af skattemæssigt hjemsted). Hvis personen efter flytningen af skattemæssigt hjemsted fortsat driver erhvervsvirksomhed med fast driftssted i Danmark, anses aktier, der indgår i denne erhvervsvirksomhed, dog ikke for realiseret.
For en person, der er begrænset skattepligtig her til landet af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, finder reglerne anvendelse, såfremt personen ophører med at drive erhvervsvirksomhed gennem det faste driftssted. Dette gælder dog ikke, hvis den begrænsede skattepligt ophører, fordi den pågældende bliver fuldt skattepligtig til Danmark.
For selskaber m.v. finder reglerne anvendelse, hvis der er tale om et udenlandsk selskab m.v., som er begrænset skattepligtig af virksomhed med fast driftssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, litra a, og selskabet ophører med at have fast driftssted eller overfører aktier til hovedkontoret eller et andet fast driftssted i udlandet.
Reglerne omfatter ikke danske selskaber m.v., fordi selskaber, der er registreret i Danmark ikke kan få deres fulde skattepligt ophævet ved at flytte (ændre hjemsted) til en fremmed stat eller Færøerne.
Fraflytterbeskatningen omfatter kun aktier, hvor gevinst og tab var omfattet af dansk skattepligt på fraflytningstidspunktet.
For personer drejer det sig om alle former for aktier, dvs. almindelige aktier, jf. §§ 4-6, næringsaktier, jf. § 17, andelsbeviser, jf. § 18, aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af investeringsselskaber, jf. § 19, investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede foreninger, jf. § 21, og investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede eller blandede investeringsforeninger, jf. § 22.
For selskaber drejer det sig om aktier, der er tilknyttet et fast driftssted, og dermed som altovervejende hovedregel om næringsaktier.
Udenlandske selskaber m.v., der bliver skattepligtige af aktier ved opløsning eller ved ophør af skattepligtig virksomhed, skal undergives en afsluttende ansættelse, jf. selskabsskattelovens § 7. Reglerne i selskabsskattelovens § 7 gælder ikke direkte for den situation, hvor aktierne ophører med at være en del af en skattepligtig erhvervsvirksomhed med fast driftssted, uden at erhvervsvirksomheden ophører. Derfor er der indsat en regel om, at selskabsskattelovens § 7 om afsluttende ansættelse gælder tilsvarende for disse aktier.
For personer indeholder ligningslovens § 32 D hjemmel til at fastsætte regler om afsluttende ansættelse ved ændring af skattepligtsforhold og flytning af skattemæssigt hjemsted. Hjemlen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 962 af 12. oktober 2005.
Til stk. 2
Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 3, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Gevinster, der omfattes af bestemmelsen, beskattes på samme måde, som gevinsterne ville blive beskattet, hvis de var afstået på tidspunktet for fraflytningen m.v., idet værdien ved fraflytningen m.v. træder i stedet for afståelsessummen.
Ved opgørelsen af urealiseret gevinst og tab gælder de almindelige regler om tabsfradrag m.v. ligeledes. Der er imidlertid en særlig begrænsning i adgangen til at fradrage urealiserede tab opgjort i forbindelse med fraflytningen m.v.
For tegningsretter, som typisk er unoterede, kan det være vanskeligt at fastsætte værdien på fraflytningstidspunktet. Den skattepligtige kan derfor i forhold til tegningsretter i stedet vælge at opgøre den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v.
Den alternative opgørelsesregel gælder for alle tegningsretter til aktier. Dvs. den gælder for såvel børsnoterede som unoterede tegningsretter, og uanset hvorledes den skattepligtige har erhvervet tegningsretten – om tegningsretten f.eks. er erhvervet i egenskab af aktionær, som led i et ansættelsesforhold eller er købt.
Er der tale om en børsnoteret tegningsret kan den alternative regel også anvendes, hvor forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. måtte føre til en lavere skattepligtig gevinst end en opgørelse baseret på den almindelige regel, dvs. børsværdien af tegningsretten på fraflytningstidspunktet. Hvor der er tale om en købt tegningsret eller en tegningsret, der er modtaget som led i et ansættelsesforhold og beskattet (som løn) på retserhvervelsestidspunktet, vil en opgørelse efter den alternative regel fortsat skulle ske som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. Hvis man ønsker, at der skal tages hensyn til købesummen/den tidligere beskattede værdi, må man vælge at foretage opgørelsen af den skattepligtige gevinst efter den almindelige regel, dvs. som forskellen mellem anskaffelsessummen og et beløb svarende til tegningsrettens værdi på fraflytningstidspunktet.
Beskatningen af den opgjorte skattepligtige gevinst af tegningsretten skal ske efter de almindelige regler herfor.
Såfremt medarbejderne på fraflytningstidspunktet m.v. endnu ikke har erhvervet endelig ret til tegningsretten, skal medarbejderen på dette tidspunkt efter praksis beskattes af den skattepligtige gevinst, som eventualretten til tegningsretten repræsenterer.
Et urealiseret tab på almindelige aktier, næringsaktier, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser og aktier i investeringsselskaber og investeringsforeningsbeviser i obligationsbaserede eller blandede foreninger kan kun fragå i urealiseret gevinst på andre aktier, der bliver skattepligtige i forbindelse med fraflytningen, når skatten beregnes efter stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at tab på aktier m.v., der som følge af fraflytningen anses for realiseret, kun kan fradrages i gevinster på aktier m.v., der som følge af fraflytningen anses for realiseret. Herved foretages en nettoopgørelse af gevinster udløst af fraflytningen. Et nettotab udløst af fraflytningen kan ikke fradrages.
Der er tale om en værnsregel. I værnsreglen ligger, at der ikke kan ske modregning eller fradrag i gevinster ved afståelse af aktier inden ophøret af skattepligten, og at et urealiseret nettotab ikke kan fradrages i den øvrige skattepligtige indkomst eller den øvrige aktieindkomst.
Uden værnsreglen ville skattepligtige, der ejer aktier af den pågældende art, kunne opnå en fordel ved at fraflytte. De ville kunne opnå tabsfradrag på aktierne samtidig med, at de fortsat ejer aktierne.
Til stk. 3
Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 4, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Det er efter bestemmelsen en forudsætning for at blive omfattet af reglerne om fraflytterbeskatning, at den pågældende aktionær har haft en længerevarende tilknytning til Danmark.
Kun aktionærer, der efter kildeskattelovens § 1 og § 2 eller selskabsskattelovens § 3, har været skattepligtige til Danmark i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år forud for fraflytningen m.v., er omfattet af reglerne. For så vidt angår perioder med begrænset skattepligt, jf. kildeskattelovens § 2 og selskabsskattelovens § 3, medregnes kun perioder, hvor den begrænsede skattepligt har omfattet gevinst og tab på aktier.
Hvis en personaktionær inden for de seneste 10 år i en periode har været fuldt skattepligtig og i en periode har været begrænset skattepligtig, sammenlægges disse skattepligtsperioder ved opgørelsen af, om aktionæren har været skattepligtig til Danmark i mindst 7 år.
Har aktionæren erhvervet aktier fra sin ægtefælle, og opfylder ægtefællen betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark, sker der beskatning uanset varigheden af den fraflyttende aktionærs skattepligt.
Reglerne om fraflytterbeskatning gælder ligeledes skattepligtige, der har været skattepligtige af urealiserede gevinster og tab ved fraflytningen, men hvor denne skattepligt is ophævet, fordi aktionæren ved tilbageflytning på ny bliver skattepligtig til Danmark. Hvis aktionæren igen flytter til udlandet, pålignes der skat efter stk. 1, uanset varigheden af skattepligtsperioden forud for den fornyede fraflytning. Beskatningen sker i disse tilfælde på grundlag af aktiernes værdi og ejertid på tidspunktet for den fornyede fraflytning. Påligningen af skat efter stk. 1, finder sted, uanset at aktionæren ved den fornyede fraflytning er i besiddelse af andre aktier end ved den oprindelige fraflytning.
Endvidere gælder reglerne for aktionærer, der ved erhvervelsen af aktierne er succederet efter reglerne i §§ 15 og 16. Opfylder overdrageren betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark, sker der beskatning uanset varigheden af aktionærens (successors) skattepligt. For så vidt angår aktionærer, der har erhvervet aktierne ved udlodning med succession fra et dødsbo, der er skattepligtigt til Danmark, følger det af reglerne i dødsboskattelovens § 35, stk. 1, 3. pkt., at aktionæren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytterbeskatning. Det vil sige, at der skal ske beskatning ved fraflytningen uanset varigheden af aktionærens (arvingens) tilknytning til Danmark, når blot afdøde opfyldte betingelsen om længerevarende tilknytning til Danmark.
Til stk. 4
Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 7, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Efter bestemmelsen gives der fradrag i den beregnede skat for betalte udenlandske skatter på aktieavancer. Fradraget beregnes efter de samme principper som den almindelige creditregel i ligningslovens § 33 om fradrag for udenlandske indkomstskatter.
Der gives kun fradrag for den udenlandske skat på den del af gevinsten, der beskattes i Danmark, og højst fradrag med et beløb svarende til den danske skat på denne gevinst. Er den udenlandske skat opgjort på grundlag af en højere afståelsessum end den værdi, der er lagt til grund ved den danske beskatning, skal den udenlandske beskatning fordeles forholdsmæssigt på den del af gevinsten, der er beskattet i Danmark og den del, der alene er beskattet i udlandet. Den danske skat nedsættes herefter med den del af den udenlandske skat, der falder på den dansk beskattede gevinst.
Hvis den udenlandske skat er højere end den danske, kan der højst ske nedsættelse med et beløb svarende til den danske skat. Ved delafståelse vil fradraget for den udenlandske skat være begrænset til den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på de afståede aktier.
Er der indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med tilflytningsstaten, begrænses fradraget til den skat, som denne stat har et ubetinget krav på efter overenskomsten. Denne bestemmelse har betydning ved de dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor det er accepteret, at Danmark som kildestat beskatter avancer ved afståelse af aktier i danske selskaber. Flytter en aktionær i et dansk selskab fra Danmark og bliver hjemmehørende i en sådan overenskomststat, skal den danske skat, som bliver beregnet ved fraflytningen, derfor ikke nedsættes med den udenlandske skat, som beregnes i bopælsstaten ved senere afståelse af aktierne. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er det bopælsstaten, der skal lempe sin beskatning.
Når fraflytterbeskatningen indtræder som følge af ophør af begrænset skattepligt, skal der ikke ske lempelse i den danske aktieavancebeskatning for en eventuel skat, der er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er hjemmehørende.
I de tilfælde, hvor et fast driftssted her i landet ejer aktier i et selskab, der er hjemmehørende i en tredjestat, vil den danske beskatning dog kunne lempes under hensyntagen til en eventuel aktieavancebeskatning i denne tredjestat.
Til stk. 5
Bestemmelsen svarer i hovedtræk til § 13 a, stk. 10, i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Hvis den skattepligtige ved fraflytningen har betalt skatten af den urealiserede aktieavance, og den pålignede skat senere nedsættes eller bortfalder, fordi der er betalt skat i udlandet, tilbagebetales den for meget betalte skat efter anmodning.
Den for meget betalte skat tilbagebetales med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt. Godtgørelsen beregnes fra det tidspunkt, hvor skatten er indbetalt, til skatten tilbagebetales. Rentegodtgørelsen skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rentegodtgørelsen ydes af fradragsbeløbet (fradraget i den danske skat for de udenlandske skatter).
Til stk. 6
Bestemmelsen svarer til § 13 a, stk. 5 i den nuværende aktieavancebeskatningslov.
Bestemmelsen omhandler reglerne for adgang til henstand med betaling af den skat, der forfalder til betaling som følge af fraflytning.
Det er kun personer, der kan opnå henstand, og der kan kun ydes henstand i de situationer, hvor beskatningen skyldes ophør af den fulde skattepligt til Danmark eller det forhold, at personen bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland som følge af bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.