Vejstatus: Kommune-ejet privat fællesvej og vedligeholdelsespligt

Partshøring ved gravearbejde

En ejer af en tilgrænsende ejendom til en privat fællesvej er ikke automatisk part i en sag om f.eks. en gravetilladelse. For at blive anset som part skal man have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald, f.eks. hvis gravearbejdet blokerer for adgangen til ejendommen. Den generelle vedligeholdelsespligt er ikke i sig selv nok til at give partsstatus.

Konklusion

Vejdirektoratet vurderer, at Rørsangervej sandsynligvis er en privat fællesvej, selvom Aarhus Kommune ejer arealet. Dermed gælder reglerne i privatvejsloven for vedligeholdelse, og reglerne i Vejlovens § 124 om nedlæggelse af offentlig vej finder ikke anvendelse.

Du har ved e-mail af 26. september 2019 spurgt Vejdirektoratet om, hvorvidt Rørsangervej i Brabrand er en offentlig kommunevej eller en privat fællesvej.

Baggrund

Du oplyser, at Rørsangervej ifølge Aarhus Kommune og CVF-registret har vejstatus af privat fællesvej, men ifølge kommunen er den vejejer, og skal derfor ikke partshøre jer i forbindelse med gravearbejde. Du mener, at det må være en fejl, at vejen er opført med vejstatus som privat fællesvej, da det er en offentlig instans, der ejer vejen, og du henviser til definitionen af en offentlig vej i privatvejslovens § 10, nr. 1. Du mener, at Rørsangervej opfylder denne paragraf, med den eneste undtagelse at vejstatus er privat fællesvej, og at kommunen ikke udfører vedligeholdelse af vejen.

Du spørger: Hvis Rørsangervej er en privat fællesvej, hvordan kan den så være ejet af Aarhus Kommune, og når Aarhus Kommune er vejejer, har den så ikke vedligeholdelsespligt på vejen?

Du mener endvidere ikke, at kommunen har overholdt reglerne i vejloven om nedlæggelse af kommuneveje, da ingen – flere år tilbage - er blevet informeret om, at vejen skulle ændre status, og du henviser her til vejlovens § 124, stk. 3.

Rammerne for Vejdirektoratets generelle udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningen og en række bestemmelser i færdselsloven, samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelser.

Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt.

Vejdirektoratets udtalelse

Hvornår er en vej en offentlig vej?

Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens § 3, nr. 2 og privatvejslovens § 10, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Kommunalbestyrelsen kan optage private fællesveje som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens § 15 (tidligere vejlovs § 23).

En vej er således kun en kommunevej, hvis en kommune efter denne bestemmelse udtrykkeligt har truffet beslutning om, at vejen skal anlægges som offentlig vej eller senere har besluttet at overtage vejen som offentlig vej, og dermed at vejen administreres efter vejlovens regler.

Det forhold, at kommunen ejer vejarealet, er således ikke ensbetydende med, at vejen er kommunevej.

Endvidere skal vejmyndigheden (kommunen) ifølge vejlovens § 17 udarbejde fortegnelse over samtlige offentlige veje og stier under sin administration. Denne fortegnelse skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 60 af 15. januar 2016 om vej- og stiregister. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Vejmyndighedens fortegnelse i henhold til vejlovens § 17 fastlægger dog ikke et areals vejretlige status. Dette fastlægges efter de relevante bestemmelser i vejlovgivningen.

I henhold til § 1 i vejbestyrelsesloven, som blev ophævet ved vejlovens ikrafttræden den 1. april 1972, forstås ved offentlige veje de veje m.m., der er optaget på det i vejbestyrelseslovens § 8 omhandlede vejregister. Det var således kun veje optaget på dette register, der efter denne lov var offentlige.

En forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, er herefter at den enten før 1. april 1972 var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens § 8, eller efterfølgende af kommunen er anlagt eller optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens § 15 eller den tidligere vejlovs § 23

Offentlige veje har endvidere siden 1957 med ikrafttrædelsen af vejbestyrelsesloven skullet udskilles i matriklen, medmindre der foreligger særlige forhold. Det betyder i praksis, at arealerne på et matrikelkort noteres med et litra (et bogstav). Det fremgår i dag af vejlovens § 61, stk. 1.

Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat fællesvej eller en privat vej.

Privat fællesvej

En privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej jf. vejlovens bestemmelser, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til en sådan vej, er en vejret. Og den der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens § 10, nr. 3, 5 og 6.

Privatvejsloven er ikke til hinder for, at kommunen, staten eller en offentlig styrelse ejer det areal, hvorpå den private fællesvej ligger.

Privat vej

En privat vej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke opfylder betingelserne for at være en offentlig vej eller en privat fællesvej. Det fremgår af privatvejslovens § 10, nr. 9.

Efter det oplyste, er det umiddelbart Vejdirektoratets opfattelse, at Rørsangervej ikke er eller tidligere har været en offentlig vej, men er en privat fællesvej. Som det også fremgår, kan kommunen godt være vejejer af vejarealet på den private fællesvej – hvilket i øvrigt er uden betydning for forpligtelserne i forhold til vejen.

Kort om vedligeholdelse af private fællesveje.

Reglerne om vedligeholdelse af private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. privatvejslovens § 3, stk. 1, findes i privatvejslovens kap. 9, §§ 44-55.

I privatvejslovens § 44 fastslås, at det er ejerne af de ejendomme, der grænser til den private fællesvej, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang, herunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. Undtaget fra denne forpligtelse er dog ejere, som over for kommunen kan dokumentere, at de ikke har vejret til vejen.

Det er – som anført ovenfor - efter privatvejslovens bestemmelser uden betydning for vedligeholdelsespligten, hvem der ejer vejarealet.

Kort om nedlæggelse af offentlig vej

Kommunalbestyrelsen kan efter vejlovens § 15 bl.a. beslutte, at en kommunevej (offentlig vej) skal nedlægges. Besluttes dette, skal kommunen følge procedurereglerne i lovens § 124. § 124 finder kun anvendelse ved nedlæggelse af en kommunevej

Da Rørsangervej ikke er eller tidligere har været en offentlig vej (kommunevej) finder § 124 ikke anvendelse.

Eventuel partshøring (f.eks. ved gravearbejde)

Hvem kan anses for at være part?

Inden kommunen træffer afgørelse om en gravetilladelse (der medfører gravearbejde) i henhold til privatvejslovens § 68, skal kommunen foretage en høring af parterne. Bestemmelsen angiver ikke, hvem der er part, lige som forvaltningsloven ikke indeholder regler om, hvem der er parter. Vurderingen skal derfor foretages ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler. Heraf følger det, at en part er en, der har en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald.

Væsentlig interesse indebærer, at afgørelsens udfald skal angå den pågældendes forhold og situation med en vis styrke eller intensitet. Det betyder bl.a., at en blot moralsk eller følelsesmæssig interesse i sagens udfald ikke er tilstrækkelig.

Interessen skal også være individuel. Det betyder, at afgørelsen skal være mere indgribende over for den, der vil klage, end i forhold til andre personer, som berøres af afgørelsen. Hvis en større kreds af personer berøres på samme måde af en afgørelse, har de enkelte personer normalt ikke en individuel interesse i afgørelsen.

En ejer af en ejendom, der grænser til en privat fællesvej, hvor der bliver gravet, vil ikke normalt have den fornødne individuelle interesse i sagens afgørelse til at kunne anses som part, blot fordi den pågældende ejendom grænser til vejen, og ejeren af ejendommen efter loven har pligt til at vedligeholde vejen.

Det udelukker dog ikke, at en ejer af en tilgrænsende ejendom kan være part i en afgørelse om f.eks. en gravetilladelse (jf. privatvejslovens § 68, stk. 1., nr. 1), f.eks. hvis arbejdet medfører, at der ikke er adgang fra ejendommen til den private fællesvej.

Grundejerforening

Endelig skal det nævnes, at en grundejerforening (eller et vejlaug) er en privat forening, der kan have til formål bl.a. at stå for vedligeholdelsen af en eller flere private fællesveje. Foreningen stiftes ved aftale mellem dem, som skal være medlem (typisk de vejberettigede brugere af den private fællesvej). Der er i vejlovgivningen ingen regler om grundejerforeninger og vejlaug, bortset fra i bestemmelsen i privatvejslovens § 46. Der er ikke i vejlovgivningen noget krav om, at der skal være en forening.

• Formål: At kunne tilsidesætte f.eks. hastighedsgrænser, regler for kørekort eller vejens indretning, hvis det er nødvendigt for et væsentligt forsvars- eller beredskabsformål.
• Tidsbegrænsning: Disse beføjelser er midlertidige og ophæves automatisk den 31. december 2028.

Havne (Havneloven)

Lovforslaget giver transportministeren hjemmel til at påbyde ikke-statslige havne at prioritere specifikke havnearealer til militære eller civile beredskabsformål. Dette er en nødforanstaltning, der kun kan anvendes, hvis en frivillig aftale ikke kan opnås.

• Kompensation: Havne, der modtager et sådant påbud, vil modtage fuldstændig erstatning for eventuelle økonomiske tab.

Post (Postloven)

For at sikre myndighedskommunikation under kriser, hvor digitale løsninger som Digital Post er utilgængelige, styrkes beredskabet på postområdet.

• Nød-udbringning: Transportministeren kan udpege en eller flere postvirksomheder til at varetage udbringning af fysisk post for myndigheder mod kompensation.
• Planlægningspligt: Alle postvirksomheder med tilladelse skal udarbejde planer for, hvordan de kan håndtere udbringning af store mængder fysisk post med kort varsel.
• Brevkasser i landzonen: Reglerne lempes, så borgere i landzoner, der ikke ejer jorden frem til offentlig vej, kan placere deres brevkasse tættere på egen matrikel.

Luftfart (Luftfartsloven - Droner)

Den mest omfattende del af lovforslaget omhandler droner for at imødegå trusler mod kritisk infrastruktur.

• Definition: Begrebet "ikke-samarbejdsvillig drone" indføres i loven. Det dækker droner, der opereres ulovligt, har et ulovligt formål, eller som ikke kan identificeres eller ikke følger anvisninger fra myndighederne.
• Neutralisering: Visse offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere (f.eks. lufthavne) får efter aftale med transportministeren bemyndigelse til at neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner i geografiske dronezoner.
• Anmeldelse af flyveplan: Der indføres et krav om, at droneoperatører skal anmelde flyveplan og kontaktoplysninger før operationer i visse områder, f.eks. nær kritisk infrastruktur. Legetøjsdroner og små droner uden sensorer undtages.
• Ansvar og erstatning: Der fastsættes regler for ansvarsfordeling og erstatning i forbindelse med neutralisering af droner. Hvis en lovlig drone uretmæssigt neutraliseres, vil ansvaret påhvile myndigheden/infrastrukturforvalteren.