Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Grundejerforeningen Valby Have klagede over Københavns Kommunes tilladelse til at etablere en reserveret handicapparkeringsplads på Ebbe Rodes Allé, som er en privat fællesvej. Klagen var begrundet i, at grundejerforeningen, der vedligeholder vejen, ikke var blevet hørt før afgørelsen blev truffet.
Københavns Kommune havde givet tilladelse til handicapparkeringspladsen efter telefonisk kontakt med en driftschef fra Heimstaden A/S, som administrerer ejendommen, men som ikke er en del af grundejerforeningen. Grundejerforeningen argumenterede for, at de som part i sagen skulle have været hørt i henhold til forvaltningslovens regler.
Kommunen erkendte den manglende partshøring, men mente, at fejlen kunne repareres efterfølgende, og at den ikke var væsentlig nok til at gøre afgørelsen ugyldig.
Vejdirektoratet fastslog, at etablering af en handicapparkeringsplads på en privat fællesvej kræver tilladelse fra kommunen og politiet i henhold til Privatvejslovens § 57, stk. 1 og Færdselslovens § 92.
Vejdirektoratets vurdering af sagsbehandlingen var som følger:
På baggrund af den væsentlige sagsbehandlingsfejl fandt Vejdirektoratet, at Københavns Kommunes afgørelse var ugyldig. Sagen blev derfor ophævet og hjemvist til kommunen, som blev pålagt at genoptage sagen og gennemføre en korrekt partshøring af grundejerforeningen, før der træffes en ny afgørelse.
Vejdirektoratet ophæver Københavns Kommunes afgørelse af 24. august 2021 om etablering af en reserveret handicapparkeringsplads og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Begrundelsen er, at kommunen har begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl ved ikke at partshøre grundejerforeningen, som er part i sagen.

Årsrapporten giver et overblik over antallet af modtagne klager, sagsbehandlingstid, udvalgte faglige emner og fejl i kommunernes sagsbehandling.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen til opførelse af to kviste på en ejendom i Hornbæk.
Den omhandlede ejendom er beliggende inden for Lokalplan nr. 5.12 fra 1999, der har til formål at bevare Hornbæk byområde og fiskerleje, herunder at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden sker med respekt for den oprindelige arkitektur. Ejendommen ligger i Enhed 1, som er udlagt til boligformål. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder at bebyggelse kun må opføres i én etage med udnyttet tagetage, at facadehøjden skal være mellem 2,5 og 3,5 meter, den samlede bygningshøjde ikke må overstige 7,5 meter, og bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden må kviste ikke være bredere end 1,3 meter.
Planklagenævnet er frifundet for en borgers påstand om, at nævnet skulle tilpligtes at genoptage behandlingen af en sag om kommuneplantillæg nr. 2017-34 i Horsens Kommune.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:
Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.
Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.
Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.

Sagen omhandler Slagelse Kommunes afslag på genoptagelse af en afgørelse fra den 6. juni 2019, hvor kommunen gav dispens...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse vedrørende udpegning af et areal som be...
Læs mereLovforslag om ny kompensationsydelse: Forenkling af merudgiftsordningen for borgere med funktionsnedsættelse