Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Underemner
Eksterne links
En vejejer klagede over S Kommunes afslag på at nedlægge en del af en privat fællesvej, M-vej, beliggende på klagerens ejendom i landzone. Kommunen havde givet afslag med den begrundelse, at vejen var en del af et sammenhængende vejforløb, der var vigtig for andre ejendomme og for offentlige formål som renovation.
| Part | Hovedargumenter |
|---|---|
| Vejejer (Klager) | - Vejstykket er ikke en privat fællesvej, da ingen har vejret til den. - Kommunen har ikke undersøgt sagens retlige og faktiske forhold tilstrækkeligt (brud på undersøgelsesprincippet). - De to veje, M-vej og NM-vej, er historisk og retligt separate og ikke ét sammenhængende vejforløb. |
| S Kommune | - Vejen er én sammenhængende privat fællesvej baseret på dens fysiske fremtoning og brug. - Vejen er registreret som privat fællesvej i Den Centrale Vej- og Stifortegnelse (CVF). - Offentligretlige hensyn og vejens betydning for en anden ejendom forhindrer nedlæggelse. |
Vejdirektoratet fastslog, at en vejs status som privat fællesvej afhænger af, om andre ejendomme har en juridisk ret til at benytte vejen (vejret), jf. Lov om private fællesveje § 10, nr. 3. En sådan ret stiftes typisk ved aftale, hævd eller myndighedsafgørelse.
Direktoratet fandt, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, om der eksisterede en sådan vejret for den del af vejen, der skaber sammenhæng mellem M-vej og NM-vej. Kommunen baserede sin afgørelse på de faktiske forhold – at vejen fysisk fremstod som sammenhængende – uden at undersøge det juridiske grundlag, især da vejejeren udtrykkeligt bestred, at andre havde vejret. Dette er i strid med det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip.
Registreringen i CVF er ikke et endeligt bevis for en vejs juridiske status. Da kommunens manglende undersøgelse var afgørende for afgørelsens resultat, blev den anset for ugyldig.
Vejdirektoratet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Kommunen skal nu foretage en grundig undersøgelse af, om der er et retligt grundlag for at administrere hele vejstrækningen som en privat fællesvej. Først herefter kan kommunen træffe en ny, lovlig afgørelse om nedlæggelse i henhold til Lov om private fællesveje § 12.
Vejdirektoratet bemærkede desuden, at kommunens mulighed for at varetage almene, offentligretlige hensyn ved nedlæggelse af private fællesveje på landet er meget begrænset. Vurderingen skal primært fokusere på, om vejen er eneste adgangsvej eller af vigtighed for ejendomme med vejret, jf. Lov om private fællesveje § 72, stk. 2.
Vejdirektoratet ophæver S Kommunes afgørelse af 5. marts 2025. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Varde Kommune
Frederiksberg Kommune
Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlægge en markvej på matr. nr. F F2 og påbød retablering af vejen. Markvejen, der ligger i landzone nord for Knudsø, har ifølge lokale beboere i mange år givet offentligheden adgang til skoven nord for Tulstrup og er blevet benyttet som udsigtspunkt over Knudsø.
Skanderborg Kommune modtog den 10. april 2019 en henvendelse fra 15 lokale beboere, der oplyste, at markvejen var blevet oppløjet. Kommunen besigtigede området og varslede påbud, da vejen ikke var lovligt nedlagt uden forudgående anmeldelse. Kommunen vurderede, at markvejen fremstod tydelig på luftfotos mindst 20 år tilbage i tid, hvilket indikerede en permanent karakter, og at den havde væsentlig rekreativ betydning som del af en rundtur i området.
Venstre, Socialdemokratiet og Liberal Alliance præsenterer deres fælles mål og visioner for Varde Kommune frem mod 2030.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.
Dette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet moto...
Læs mereGeodatastyrelsen har fremsat et udkast til en ny bekendtgørelse om matrikulære arbejder, som skal erstatte den nuværende...
Læs mereKlage over Helsingør Kommunes beslutning om manglende håndhævelse af servitutbestemmelse
