Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En grundejer klagede over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om at overdrage vedligeholdelsespligten for den private fællesvej Kvædevej til grundejerne. Klageren mente ikke, at vejen var i den "gode og forsvarlige stand", som loven kræver ved en sådan overdragelse.
Lyngby-Taarbæk Kommune besluttede at opsige de eksisterende vedligeholdelsesordninger for private fællesveje og overdrage ansvaret til grundejerne. I den forbindelse vurderede kommunen, at Kvædevej var i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Vurderingen var baseret på en vejteknisk gennemgang, som konkluderede, at der ikke var trafikfarlige skader, og at vejafvandingen fungerede. En ekstern rådgiver havde desuden vurderet vejens restlevetid til 7,5 år, hvilket oversteg kommunens eget krav på minimum 5 år.
Klageren anførte tre hovedpunkter i sin klage:
Vejdirektoratet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse. Det centrale i sagen er, at vurderingen af en vejs stand er et kommunalt skøn, som Vejdirektoratet kun kan gribe ind over for, hvis der er varetaget usaglige hensyn. I henhold til Privatvejslovens § 44 er det grundejerne, der har ansvaret for vedligeholdelsen, og efter Privatvejslovens § 45, stk. 1 skal kommunen tage stilling til vejens stand, hvis en vejberettiget anmoder om det.
Vejdirektoratets vurdering af de enkelte klagepunkter er opsummeret nedenfor:
| Klagepunkt | Vejdirektoratets Vurdering | Begrundelse |
|---|
| Manglende individuel vurdering | Ikke kritisabelt | Det er ikke usagligt at vurdere en vejs tilstand som en helhed frem for at opdele den i mindre stykker. |
| Vejens stand | Kommunens skøn kan ikke tilsidesættes | Kommunens vurdering var baseret på saglige kriterier som fravær af trafikfarer og en ekstern rapport. Privatvejsloven indeholder ingen specifikke krav til restlevetid. |
| Videresendelse af høringssvar | Ikke kritisabelt | Da afgørelsen var af generel karakter og berørte mange grundejere, var det acceptabelt at samle høringssvar i et fælles notat, især da oplysningerne ikke var personfølsomme. |
På baggrund af ovenstående opretholdt Vejdirektoratet kommunens afgørelse. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder, jf. Privatvejslovens § 88a.
Vejdirektoratet opretholder Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Dette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet motorvej mellem Give og Billund Vest. Projektet er en del af Infrastrukturplan 2035 og skal forbedre fremkommeligheden og den regionale mobilitet, især i forhold til Billund Lufthavn og de store virksomheder i området.
Udover selve motorvejen omfatter projektet en række betydelige anlægsarbejder:
Styrelsen for Patientklager udtaler kritik af både udskrivelsessygeplejen og hjemmeplejen i en sag om mangelfuld opfølgning på en 92-årig kvindes tilstand efter et hoftebrud.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Der er gennemført en omfattende miljøkonsekvensvurdering (VVM), som danner grundlag for lovforslaget. Et centralt punkt er påvirkningen af den strengt beskyttede bilag IV-art, birkemusen. Da projektet vil ødelægge yngle- og rasteområder for arten, fraviges habitatdirektivets beskyttelsesregler under henvisning til væsentlige samfundsinteresser. Dette kræver omfattende afværge- og kompensationsforanstaltninger, herunder etablering af ca. 35 hektar nye levesteder for birkemusen, som skal være etableret to år før anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover iværksættes tiltag for at beskytte andre arter som flagermus og padder, samt for at minimere støjgener, bl.a. via en støjisoleringsordning for berørte boliger.
For at sikre en smidig gennemførelse af projektet fraviger anlægsloven en række bestemmelser i anden lovgivning, herunder planloven, naturbeskyttelsesloven, museumsloven og råstofloven. Dette betyder, at projektet kan gennemføres uden særskilte lokalplaner eller dispensationer fra f.eks. bygge- og beskyttelseslinjer. Loven giver hjemmel til at ekspropriere de nødvendige arealer, hvilket forventes at berøre ca. 110 ejendomme, hvoraf 20-25 kan blive totaleksproprieret.
Lovforslaget ændrer markant på klagestrukturen. Kommunale afgørelser vedrørende projektet, som normalt kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, skal i stedet påklages til transportministeren. Ministeren får desuden mulighed for at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i konkrete sager (call-in) for at sikre projektets fremdrift. Søgsmål til domstolene skal anlægges inden for 6 måneder.
Det samlede anlægsbudget er på 2.577 mio. kr. (2025-priser). Projektet forventes igangsat i 2026 med detailprojektering og forberedende arbejder, mens selve anlægsarbejdet løber fra 2029 til 2034. Hele projektet forventes afsluttet i 2035.
Dette lovforslag fra Transportministeriet har til formål at styrke Danmarks beredskab på tværs af transportsektoren som ...
Læs mereVejdirektoratet har fremsat et forslag til en ny bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed. Denne b...
Læs mere
Afvisning af dækning for vandskade grundet utæt unidrain-afløb: Uenighed om tilstandsrapportens beskrivelse
