Vejdirektoratets stadfæstelse af afslag på ophævelse af adgangsbegrænsning og påbud om retablering af hegn

Juridiske kernepunkter i sagen

I henhold til Vejloven § 54 kan en vejmyndighed dispensere fra adgangsbestemmelser, hvis vægtige grunde taler for det, og det er foreneligt med de bagvedliggende hensyn (typisk trafiksikkerhed). Vejdirektoratet bemærker, at de ikke kan efterprøve kommunens skøn over, hvad der er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt, så længe skønnet holder sig inden for lovens rammer.

Ejeren argumenterede for, at vejstrækningen ikke var farlig, og at oversigtsforholdene var gode. Kommunen fastholdt dog, at flere adgange øger risikoen for uheld, og at den nuværende tilstand med fjernet hegn var i strid med de tinglyste vilkår.

"Kommunen kan lovligt påbyde den enhver tid ejer at retablere et ubrudt hegn, jf. Vejloven § 136. Det har dog ikke betydning for sagens udfald om hegnet er blevet fjernet af den tidligere ejer af ejendommen eller af dig."

Forvaltningsretlige mangler

Vejdirektoratet identificerede visse mangler i kommunens oprindelige begrundelse jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Kommunen havde ikke oprindeligt forklaret tilstrækkeligt, hvorfor det var nødvendigt at kræve netop et ubrudt hegn. Disse mangler blev dog anset for "repareret" under klagesagsbehandlingen, da kommunen i deres udtalelser til Vejdirektoratet uddybede de faglige hensyn bag kravet.

Vejdirektoratet opretholder Assens Kommunes afgørelse om afslag på ophævelse af adgangsbegrænsning samt påbuddet om retablering af hegn. Afgørelsen er truffet på baggrund af kommunens ret til at foretage et trafiksikkerhedsmæssigt skøn og hjemmelen i Vejloven § 136 til at kræve lovliggørelse af retsstridige tilstande. Vejdirektoratet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering eller hjemvise sagen, trods indledende mangler i begrundelsen.

Sagens forhistorie

Gentofte Kommune havde tidligere, den 14. marts 2018, meddelt afslag på lukning af strandarealet og påbudt fjernelse af afskærmning, men tilladt midlertidig opsætning af en delvis afskærmning i et år. Kommunen henviste til Naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1, som fastslår offentlighedens adgang til strandbredder. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. november 2018, som vurderede, at arealet havde karakter af en strandbred. Nævnets afgørelse blev indbragt for Københavns Byret, som frifandt nævnet, og sagen er anket til Østre Landsret.

Kommunen havde i flere omgange forlænget den midlertidige tilladelse til byggepladshegnet på grund af forsinkelser i byggeriet. Den seneste ansøgning fra klager om forlængelse af tilladelsen til byggepladshegnet indtil udgangen af oktober 2020 blev afslået af Gentofte Kommune.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at afgørelsen var ugyldig på grund af hjemmelsmangel, idet det opsatte hegn ikke krævede kommunens tilladelse. Klageren argumenterede for, at:

• Det indhegnede areal ikke var åbent for offentligheden, da det var domineret af sammenhængende landvegetation (hyben/rynket rose) og ikke strandplanter, og at det var beliggende i en epilittoralzone.
• Hegnet ikke hindrede eller vanskeliggjorde passage langs stranden, da der var alternative passagemuligheder.
• Afgørelsen ikke var proportional, da der ikke var fysisk adgang til det indhegnede areal på grund af tæt bevoksning.

Klageren anmodede desuden om en faglig vurdering af middel- og højvandstandslinje, strandbreddens udstrækning og vegetationens karakter.

Kommunens bemærkninger

Gentofte Kommune fastholdt, at det indhegnede areal var strandbred omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 22, og at hybenbuske/rynket rose er typisk strandbredsvegetation. Kommunen vurderede, at det opsatte byggepladshegn udgjorde en væsentlig hindring for offentlighedens adgang. Kommunen bemærkede også, at klageren havde fjernet eksisterende bevoksning og foretaget ny tilplantning af hybenlignende bevoksning, hvilket kommunen vurderede var ulovligt og varslede et påbud om fjernelse.

Nye oplysninger under nævnets behandling

Da klageren ikke fjernede pladehegnet, udstedte kommunen et påbud og indgav politianmeldelse. Københavns Byret påbød klageren at fjerne eller ændre afskærmningen, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret. Pladehegnet blev herefter erstattet med et trådhegn.