Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Sønderborg Kommunes afgørelse om at ekspropriere et areal til anlæg af en rekreativ natursti langs kysten. Kommunen havde besluttet at ekspropriere en brugsret (råden) over arealet, da det ikke var lykkedes at indgå en frivillig aftale med lodsejeren.
Vejdirektoratet ophævede kommunens afgørelse, da de grundlæggende betingelser for ekspropriation ikke var opfyldt. Afgørelsen hviler på to centrale juridiske mangler i kommunens sagsbehandling.
Ekspropriationen fandt sted inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor der gælder et forbud mod at fastlægge nye skel ifølge Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1. Hovedreglen i Vejlovens § 61, stk. 1 er, at offentlige stier skal udskilles i matriklen, hvilket kræver nye skel. Kommunen havde kun indhentet en generel dispensation til anlæg af stien, men ikke specifikt til at fravige forbuddet mod skel.
Vejdirektoratet fandt, at det var uklart, om projektet kunne realiseres, da den nødvendige dispensation manglede. At ekspropriere en brugsret i stedet for ejendomsret kan kun ske under "særlige forhold", og kommunen havde ikke afklaret, om der forelå en retlig hindring, der kunne udgøre et sådant særligt forhold. Dermed var aktualitetskravet for ekspropriationen ikke opfyldt.
For en del af stien, der lå på et areal beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, havde offentligheden allerede adgang til færdsel til fods i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 24. Vejdirektoratet vurderede, at kommunen ikke havde godtgjort, hvorfor det var nødvendigt at ekspropriere for at sikre en adgang, som allerede eksisterede i lovgivningen.
Kommunens argumenter om, at stien skulle være "offentlig" og kunne benyttes af cyklister, var ikke tilstrækkeligt underbygget til at opfylde nødvendighedskravet i Grundlovens § 73 og Vejlovens § 96. Indgrebet var derfor ikke proportionalt med det oplyste formål.
Vejdirektoratet ophæver Sønderborg Kommunes afgørelse af 17. december 2019 om ekspropriation fra ejendommen matr.nr. 353, Kær Ulkebøl.
Ophævelsen er begrundet i følgende:
Fødevareminister Jacob Jensen (V) har modtaget 12 konkrete anbefalinger fra en ekspertgruppe, der skal accelerere indsatsen for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder frem mod 2030.
Sagen omhandler en klage over Skive Kommunes afgørelse af 26. juni 2018 om ekspropriation af rettigheder over ejendommen matr. nr. F 1. Ekspropriationen er begrundet i et digeprojekt, der skal forlænge et eksisterende dige og indgå i den samlede højvandsbeskyttelse af Skive by.
Kystdirektoratet meddelte den 17. november 2014 tilladelse til forlængelse af det sydlige dige ved Karup Å. Projektet omfatter et nyt, delvist fremskudt dige med inspektionssti og arbejdsplads. Tilladelsen var betinget af flere vilkår, herunder vedligehold og fjernelse. Klagerens ejendom er beliggende i udkanten af Skive mellem Viborgvej og Skive Fjord, og en del af ejendommens naturareal berøres af det projekterede dige.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
En tidligere klage over Kystdirektoratets tilladelse blev afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 3. maj 2017, da den vedrørte skønsmæssige spørgsmål om behovet for et nyt dige, som nævnet var afskåret fra at behandle i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 3. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmål om værditab og ekspropriation ville blive behandlet senere.
Skive Kommune besluttede at ekspropriere rettigheder over klagerens ejendom, da det ikke var muligt at indgå en frivillig aftale. De eksproprierede rettigheder omfatter ret til at etablere og opretholde diget, færdselsret i anlægsfasen og til tilsyn/vedligehold, samt begrænsninger på ejerens rådighed over arealet. Disse rettigheder skulle tinglyses som servitutstiftende på ejendommen. Kommunen begrundede ekspropriationen med et vurderet behov for kystbeskyttelse af lavtliggende områder og Skive by. En åstedsforretning blev afholdt den 25. januar 2018 i henhold til proceduren i Vejlovens kapitel 10.
Klageren anførte, at ekspropriationen var ulovlig og ikke kunne gennemføres, da almenvellet ikke krævede anlægget. Klageren henviste til Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed og argumenterede for, at det eksisterende dige kunne forhøjes. Klageren påpegede formelle mangler ved indkaldelsen til åstedsforretningen, herunder manglende klokkeslæt i den offentlige annoncering og forkert årstal. Desuden fandt klageren en servitutbestemmelse om, at diget kunne kræves fjernet for ejerens regning, uacceptabel. Klageren mente også, at ekspropriationen ikke kunne gennemføres, da Kystdirektoratets tilladelse formelt var udløbet, og at projektet primært havde rekreative formål frem for kystbeskyttelse. Klageren anførte, at kommunen ikke havde villet drøfte overdragelse af rettigheder eller tilbyde erstatning, og at klageren ville lide et tab på 850.000 kr.
Skive Kommune fastholdt, at digeprojektet var godkendt af Kystdirektoratet og nødvendigt for kystbeskyttelse af Skive by, hvilket tjener almenvellet. Kommunen afviste, at projektet havde andre formål end kystbeskyttelse. Vedrørende indkaldelsen til åstedsforretningen erkendte kommunen en fejl i den offentlige annoncering, men fremhævede, at klageren modtog en korrekt og rettidig individuel indkaldelse og deltog i forretningen. Kommunen præciserede, at de eksproprierede rettigheder ikke indebar ejendomsoverdragelse, men rådighedsindskrænkninger. Angående vilkår 4 i Kystdirektoratets tilladelse, hvor ejeren skulle bekoste fjernelse af diget, oplyste kommunen, at Kystdirektoratet havde tilsagt en ændring, så kommunen selv ville påtage sig forpligtelsen. Kommunen bekræftede også, at udnyttelsesfristen for tilladelsen var forlænget til den 31. december 2019. Kommunen afviste at have været uvillig til dialog, men anførte, at klageren havde forsøgt at stoppe projektet og fremsat et urealistisk erstatningskrav. Endelig oplyste kommunen, at der ikke længere var planer om en offentlig sti på digetoppen, men alene en inspektionssti, og at Kystdirektoratets tilladelse ikke indeholdt en betingelse om en offentlig sti, men henviste til Kystbeskyttelseslovens § 17, stk. 2 om kommunalbestyrelsens mulighed for at fastsætte bestemmelser om færdsel.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 8. juli 2016. Afgørelsen vedrør...
Læs mereDette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet moto...
Læs mereLov om fremskyndelse af bygge- og anlægsprojekter med nationale forsvars- eller beredskabsformål
