Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Vejdirektoratet har i en generel udtalelse forholdt sig til, hvorvidt en kommune som vejmyndighed lovligt kan stille krav om anvendelse af styret underboring fremfor jordfortrængning ved gravearbejder, der krydser offentlige veje. Baggrunden for forespørgslen var gentagne problemer med vejbeskadigelser, herunder buler i vejbanen, som følge af manglende jorddækning ved brug af jordfortrængningsmetoden.
I henhold til Vejlovens § 73, stk. 1 kræver gravning i offentligt vejareal tilladelse fra vejmyndigheden, som kan fastsætte vilkår for tilladelsen. Vejdirektoratet præciserer, at sådanne vilkår skal være saglige, proportionale og baseret på et konkret skøn i hver enkelt sag. Myndigheden må ikke opstille en fast, ufravigelig regel om en bestemt gravemetode, da dette vil udgøre et ulovligt "skøn under regel".
For at et vilkår om en bestemt gravemetode er lovligt, skal det kunne begrundes i konkrete vejtekniske eller færdselsmæssige forhold. Hvis to metoder (f.eks. styret underboring og jordfortrængning) begge lever op til normerne i DS 475, kan vejmyndigheden ikke uden videre kræve den dyreste metode, hvis en billigere metode giver et lige så godt resultat for vejens kvalitet og trafiksikkerheden.
Hvis en graveaktør tilsidesætter fastsatte vilkår, har vejmyndigheden flere muligheder:
| Myndighedens Værktøjer | Lovgrundlag / Reference | Formål |
|---|
| Vilkårsfastsættelse | Vejlovens § 73 | Sikre vejens stand og trafikafvikling |
| Garantiperiode (2 år) | Standardvilkår § 20 | Udbedring af efterfølgende skader (f.eks. buler) |
| Straffeansvar | Vejlovens § 135 | Sanktionering af vilkårsovertrædelser |
| Skærpet tilsyn | Forvaltningsretlig praksis | Sikre overholdelse ved gentagne overtrædelser |
Vejdirektoratet vurderer, at en kommune som vejmyndighed gerne må beslutte, at der som udgangspunkt skal anvendes gravefri metoder ved krydsning af veje, såfremt dette er sagligt begrundet. Det er dog et krav, at:
Ledningsejer har ikke et retskrav på en specifik gravemetode eller placering, men vejmyndighedens valg skal altid kunne retfærdiggøres ud fra saglige hensyn til vejens substans og færdselsmæssige forhold.
Efter flere alvorlige ulykker med gravemaskiner sætter Arbejdstilsynet nu fokus på korrekt planlægning, maskinførerens kvalifikationer og fælles ansvar på byggepladsen.
Denne bekendtgørelse fastsætter de detaljerede regler for Ledningsejerregistret (LER) og implementerer den nye LER-lov, der trådte i kraft i juli 2022. Bekendtgørelsen, som gælder fra 1. januar 2023, har til formål at forbedre datakvaliteten, forebygge graveskader og effektivisere processerne omkring gravearbejde i Danmark.
Alle ejere af ledninger i jord eller på havbunden, som er omfattet af LER-loven, har pligt til at registrere sig og løbende ajourføre deres oplysninger i LER. Dette inkluderer navn, CVR-nummer, kontaktinformation, interesseområde og forsyningens art. Visse undtagelser gælder af sikkerhedsmæssige årsager for Forsvaret og Rigspolitiet. Desuden er små brugerdrevne antenneanlæg med maksimalt 100 slutbrugere undtaget for at undgå uforholdsmæssige administrative byrder.
En ny analyse fra Klimadatastyrelsen viser, at graveskader koster samfundet 1,24 milliarder kroner årligt, hvilket nu fører til en modernisering af Ledningsejerregistret.
Fra årsskiftet skal offentlige ordregivere indhente vejledende udtalelser om pålidelighed hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I udtalelserne vurderes det, om tilbudsgivere har truffet foranstaltninger, som gør, at de kan vinde en kontrakt, som er sendt i udbud, selv om tilbudsgiverne er omfattet af en eller flere af udbudslovens udelukkelsesgrunde.
Enhver, der planlægger at grave (graveaktør), har pligt til at forespørge om ledningsoplysninger i LER, inden arbejdet påbegyndes. De modtagne oplysninger skal være tilgængelige på gravestedet. Bekendtgørelsen definerer, hvad der anses for lovlige og ulovlige formål med forespørgsler, for at forhindre misbrug. Der er indført særlige, hurtigere procedurer for uopsættelige reparationsarbejder.
En ny gebyrstruktur er indført for at finansiere driften af LER:
| Område | Regel |
|---|---|
| Gebyr pr. m² | 0,007 kr. pr. påbegyndt kvadratmeter |
| Årligt gebyrloft | Maksimalt 166.000 kr. pr. forespørger |
| Minimumsfakturering | Forespørgsler under 100 kr. pr. år faktureres ikke |
| Gensendelse | Gratis inden for 6 måneder fra oprindelig forespørgsel |
Et centralt element er de skærpede krav til de data, ledningsejere skal udlevere. Oplysningerne skal leveres i et standardiseret GML-format og indeholde:
For ledninger etableret før 1. juli 2023 er der lempeligere krav, hvis præcise data ikke er kendte.
For at reducere antallet af opgravninger skal graveaktører bruge LER's annoncefunktion til at undersøge muligheder for at koordinere gravearbejder med andre. Bekendtgørelsen understøtter også samføring, hvor en ledningsejer kan benytte en andens tomrør.
Ledningsejere skal årligt, senest udgangen af februar, indberette oplysninger om graveskader fra det foregående kalenderår. Efter høringsfasen blev et krav om også at indberette, hvis man havde nul skader, fjernet.
Overtrædelse af pligter, såsom manglende registrering eller forespørgsel, kan straffes med bøde. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2023 og ophæver samtidig bekendtgørelse nr. 1473 af 2019 og dens ændring i bekendtgørelse nr. 1806 af 2020.
Dette lovforslag giver transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ny, ca. 43,6 kilometer lang firesporet motorve...
Læs mere### Baggrund og Formål Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale **Infrastrukturplan 2035** og har til formål...
Læs mere
Afgørelse om vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst