Manglende partshøring af nabo ved stilladsopsætning førte til ugyldig tilladelse

Vejdirektoratet fastslog, at selvom en nabo som udgangspunkt må tåle gener fra et midlertidigt stillads, ændredes situationen i denne sag. Da kommunens eget tilsyn bekræftede, at stilladset fysisk ragede ind over klagerens facade og fuldstændigt dækkede udhængsskiltet, opnåede klager en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagen. Dette gav klageren status som part.

Kommunens undladelse af at partshøre klageren i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1, før tilladelsen blev givet og efterfølgende forlænget, udgjorde en væsentlig sagsbehandlingsfejl. En partshøring kunne have ført til en anden afgørelse, f.eks. med specifikke vilkår for stilladsets placering.

Afgørelse og bemærkninger

Vejdirektoratet fandt kommunens afgørelse ugyldig på grund af den manglende partshøring. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen med pålæg om at genoptage sagen, gennemføre en korrekt partshøring af butiksejeren og træffe en ny, begrundet afgørelse.

Vejdirektoratet bemærkede, at spørgsmål om erstatning for eventuelle tab ikke kan behandles af vejmyndighederne, men skal afgøres ved domstolene. Endvidere påpegede direktoratet, at kommunen ikke havde hjemmel i Vejlovens § 80, stk. 2 til at opkræve betaling for stilladset, da der ikke var tale om forretningsmæssig udnyttelse af vejarealet.

Vejdirektoratet ophæver Københavns Kommunes seneste afgørelse om placering af stilladset ud for naboejendommen Store Kongensgade 44. Sagen hjemvises til ny behandling hos kommunen, som bedes partshøre klager og på den baggrund træffe en ny afgørelse.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Kommunens Afgørelse og Dispensationer

Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:

• Dispensation fra § 5, stk. 1: Bebyggelsesprocenten forøgedes fra 32,6% til 32,9%, hvilket overskred den tilladte grænse på 25%.
• Dispensation fra § 5, stk. 10: Kvistene fik en bredde på 1,5 meter, hvilket overskred den tilladte bredde på 1,3 meter.

Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.

Klagernes Indvendinger

Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.

Kommunens Svar på Klagen

Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.