Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Vejdirektoratet stadfæstede Faaborg-Midtfyn Kommunes påbud til en grundejer om at vedligeholde den private fællesvej Damgårdsvej. Sagen omhandlede grundejerens pligt til at udbedre huller i vejen, herunder i vejens rabat, samt uenighed om adgangen til vedligeholdelsesmaterialer.
En grundejer klagede over et påbud om vedligeholdelse med to hovedargumenter:
Faaborg-Midtfyn Kommune udstedte påbuddet med henvisning til Lov om private fællesveje § 16, jf. § 15, da vejen ikke levede op til kravet om at være i "god og forsvarlig stand" jf. § 13. Kommunen vurderede, at grundejeren havde haft rigelig tid til at udføre arbejdet på trods af midlertidige lukninger af materialedepotet. Desuden fastslog kommunen, at rabatten var en del af det vedligeholdelsespligtige areal, da den over tid var blevet inddraget som en del af vejen, f.eks. som vigeareal.
Vejdirektoratet fandt ingen retlige mangler ved kommunens afgørelse og opretholdt den. Nedenfor er en oversigt over klagepunkterne og Vejdirektoratets stillingtagen:
| Klagepunkt | Klagers Argument | Vejdirektoratets Vurdering |
|---|---|---|
| Adgang til vejfyld | Adgang til materialedepot var begrænset i tre weekender. |
| Enig med kommunen i, at der havde været rimelig tid i de mellemliggende perioder til at udføre vedligeholdelsen. |
| Vedligehold af rabat | Huller i rabatten er et fælles ansvar for alle brugere. | Vejdirektoratet har ikke kompetence til at efterprøve kommunens skøn over, om rabatten udgør en del af vejarealet. Dette er et spørgsmål, der eventuelt må afklares ved domstolene. |
Da der ikke blev fundet retlige fejl i sagsbehandlingen, blev kommunens påbud opretholdt. Sagen kan indbringes for domstolene inden for 6 måneder, jf. Lov om private fællesveje § 88a.
Vejdirektoratet opretholder Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse af 2. april 2019 om påbud om vedligeholdelse af den private fællesvej Damgårdsvej. Vejdirektoratet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at klager havde haft tilstrækkelig tid til at udføre vedligeholdelsesarbejdet. Vejdirektoratet kunne desuden ikke tage stilling til kommunens skønsmæssige vurdering af, at vejens rabat var en del af det vedligeholdelsespligtige areal, da dette er et spørgsmål for domstolene.

Det er ofte grundejeren og ikke kommunens ansatte, der skal sørge for, at det er sikkert at gå på fortove



Sagen omhandler en klage over Syddjurs Kommunes påbud om genetablering af et dræns afvandingsevne på en ejendom i Ebeltoft. Baggrunden for sagen var en anmeldt oversvømmelse på en nærliggende ejendom, hvilket førte til en undersøgelse af lokalområdets dræningssystem.
Et drænsystem blev etableret i sommerhusområdet mellem 1944 og 1960 for at afhjælpe vandlidende forhold. I 1972 fastlagde Landvæsensnævnet en økonomisk partsfordeling for drænets vedligeholdelse, hvor Syddjurs Kommune blev pålagt at vedligeholde drænet på grundejernes regning.
Vestre Landsret stadfæster Tinglysningsrettens afgørelse om krav til geografisk stedfæstelse af vedligeholdelsespligt.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
I december 2017 gennemførte kommunen en sondeundersøgelse, som afslørede en forhindring i rørledningen syd for klagers sommerhus' anneksbygning. Kommunen vurderede, at annekset var opført uden hensyn til rørledningens beliggenhed. På baggrund heraf meddelte Syddjurs Kommune den 23. marts 2018 et påbud om genetablering af drænets afvandingsevne med hjemmel i Vandløbsloven § 54.
Klageren påklagede afgørelsen og anførte, at annekset blev bygget før Landvæsenskendelsen fra 1972, og at der ikke var gravet eller bygget siden. Klageren hævdede desuden, at annekset ikke var placeret ovenpå rørledningen, men ca. 1,5 meter vest for den, hvilket gav fri adgang til drænet. Klageren gjorde gældende, at vedligeholdelses- og reparationsarbejder påhvilede kommunen i henhold til 1972-kendelsen, og at kommunen manglede hjemmel til at træffe det pågældende påbud. Klageren havde selv foretaget en undersøgelse, der ikke viste forhindringer på det af kommunen angivne sted, men pegede på større avnbøge i skel som en mulig årsag. Klageren fastholdt klagen, da det ønskedes klarlagt, om kommunens fortolkning af lovgrundlaget var korrekt, og henviste til en ombudsmandsudtalelse vedrørende skelnen mellem vedligeholdelse og regulering.
Syddjurs Kommune oplyste, at rørbruddet var blevet repareret af Ahl Drænlaug, og at sagen derfor var afsluttet, da afvandingsevnen var genetableret. Kommunen forklarede sin praksis for løbende vedligeholdelse, som omfattede frigravning af udløb, tilsyn, rensning og punktvise reparationer, herunder udskiftning af enkelte rørstykker. Kommunen anførte, at udskiftning af længere ledningsstrækninger blev betragtet som en regulering og dermed den enkelte grundejers ansvar, især da mange dræn var gamle og i dårlig teknisk stand.

Sagen omhandler en klage over Fredericia Kommunes afslag på at påbyde oprensning af en privat skovgrøft på matrikel [mat...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Hørsholm Kommunes afgørelse om vedligeholdelsespligten for en ...
Læs mereNy motorvej til Billund: Lovforslag om anlæg, miljøhensyn og ekspropriation for strækningen Give-Billund Vest

Stadfæstelse af påbud om retablering af afvandingsforhold i Thisted Kommune