Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en tvist mellem A, en lægesekretærelev, og hendes arbejdsgiver, B (en region), vedrørende ophævelse af As uddannelsesaftale. A, født i 1981, blev ansat som kontorassistent i B i august 2017 og indgik en uddannelsesaftale som lægesekretær fra august 2018 til februar 2020. På grund af tidligere erfaring fik A merit, hvilket reducerede uddannelsestiden med et halvt år.
As uddannelse bestod af 15 ugers skoleophold og resten i praktik. Hun opnåede gode karakterer (10 og 12) i sine skolefag. En midtvejsevaluering fra november 2018 viste positive tilbagemeldinger om As samarbejde, trivsel, og faglige indsats, men nævnte også "akut fravær" som et forbedringspunkt. A forklarede, at dette fravær skyldtes personlige forhold relateret til hendes ████, ikke hendes helbred. Senere i uddannelsesforløbet, fra oktober 2019, blev A sygemeldt med et voldsomt anfald af ███████████, som hun tidligere havde oplevet i mildere grad. Dette fravær førte til, at hun blev frameldt et obligatorisk skoleforløb.
Der blev afholdt to omsorgssamtaler i november og december 2019. Under den første samtale oplyste A, at hendes sygefravær skyldtes anfald af ███████████. Lægen anbefalede fortsat fuld sygemelding i fire uger. Under den anden samtale fremlagde A et lægenotat, der angav, at hun ikke var i stand til at genoptage arbejdet på grund af █████████████. En efterfølgende varighedserklæring fra december 2019 angav en forventet sygemelding på 12-24 uger med mulighed for deltidsraskmelding derefter. B's HR-chef og ledende lægesekretærer vurderede, at As samlede fravær, inklusive det forventede fremtidige fravær, ville kræve en forlængelse af uddannelsen på 1-1½ år, hvilket de anså for at være en reel genstart af uddannelsen.
Den 8. januar 2020 ophævede B ensidigt uddannelsesaftalen med A med den begrundelse, at der forelå væsentlige bristede forudsætninger i form af manglende udsigt til gennemførelse af uddannelsen. HK Kommunal, As faglige organisation, indbragte sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om godtgørelse på 213.472,44 kr. B nedlagde påstand om frifindelse. A gjorde gældende, at ophævelsen var i strid med Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2 og Forskelsbehandlingsloven, da hendes sygdom ikke udgjorde bristede forudsætninger, og at hun var handicappet. B bestred, at A var handicappet i lovens forstand, og fastholdt, at det massive fravær berettigede ophævelsen.
Tvistighedsnævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt ophævelsen af uddannelsesaftalen var berettiget i henhold til erhvervsuddannelsesloven, og om den udgjorde forskelsbehandling i henhold til forskelsbehandlingsloven.
Et flertal på tre voterende fandt, at B ikke havde bevist, at A forud for sygemeldingen i oktober 2019 ikke havde opnået de fornødne læringsmål. Dette blev begrundet med manglende skriftlige vurderinger af praktikforløbet, den positive midtvejsevaluering, As gode karakterer og hendes uddannelsesmæssige baggrund. Flertallet fandt desuden, at et forventet sygefravær på 12-24 uger ikke gav grundlag for at ophæve uddannelsesaftalen, men snarere for at søge den forlænget i medfør af Erhvervsuddannelsesloven § 58. Det blev også bemærket, at B ikke havde foretaget en partshøring af A forud for ophævelsen. Derfor ansås ophævelsen for uberettiget i henhold til erhvervsuddannelsesloven.
Et mindretal på to voterende fandt, at ophævelsen var berettiget. De lagde vægt på omfanget af As sygefravær og V3's forklaring om, at A ikke havde opnået de fornødne læringsmål, samt behovet for en forlængelse på 1-1½ år, hvilket de anså for bristede forudsætninger i henhold til Erhvervsuddannelsesloven § 61, stk. 2.
Et flertal på tre voterende fandt, at A ikke havde bevist, at hun på tidspunktet for ophævelsen havde et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven. De lagde til grund, at A havde ██████████████, men at der ikke var stillet en endelig diagnose i form af ██████████, og at der manglede yderligere lægelige oplysninger om lidelsens omfang. Derfor ansås ophævelsen ikke for foretaget i strid med Forskelsbehandlingsloven.
Et mindretal på to voterende fandt, at A havde bevist, at hun var handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at B var bekendt hermed. De mente, at A havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode forskelsbehandling, da B ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at give hende adgang til uddannelsen trods handicappet, herunder en forlængelse af uddannelsesaftalen.
Som følge af, at ophævelsen blev anset for uberettiget efter erhvervsuddannelsesloven, havde A krav på en godtgørelse. Et flertal på tre voterende fastsatte godtgørelsen til 53.000 kr. i overensstemmelse med nævnets praksis for voksenelever. Mindretallet stemte for den højst mulige kompensation. Tvistighedsnævnet bestemte, at B skulle betale 53.000 kr. til A med procesrente fra den 25. august 2020. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.
Børne- og UndervisningsministerietRapporten er udarbejdet af VIVE i 2020 og evaluerer indsatsen 'plads til forskellighed - Inkluderende fællesskaber'.
Social- og BoligministerietBørne- og UndervisningsministerietSagen omhandler en kontorelev (A), der led af PTSD, og som fik sin uddannelsesaftale ophævet af sin arbejdsgiver (B). Eleven havde været i virksomhedspraktik hos arbejdsgiveren fra juni 2018 til maj 2019, hvor arbejdsgiveren var bekendt med hendes diagnose og behov for skånehensyn. Den 1. juni 2019 startede hun i en uddannelsesaftale.
Den 12. september 2019 blev eleven indkaldt til et møde med sin nærmeste leder. Under mødet følte eleven sig verbalt overfuset og anklaget for bl.a. at sprede rygter og have upassende relationer til kolleger. Episoden medførte, at eleven fik et angstanfald, forlod arbejdspladsen og blev sygemeldt. Hendes sygemelding blev efterfølgende forlænget flere gange, dokumenteret ved varighedserklæringer fra hendes læge.
En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
En arbejdsgruppe anbefaler at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen, da den vurderes at have en negativ effekt på elevers trivsel og selvopfattelse.
Den 14. januar 2020 opsagde virksomheden eleven med henvisning til Funktionærlovens § 5, stk. 2 om 120 sygedage. Den 5. marts 2020 udfyldte virksomheden en blanket om ophævelse af uddannelsesaftalen med henvisning til Erhvervsuddannelseslovens § 61 og elevens betydelige sygefravær.
Eleven rejste via sin faglige organisation en række krav mod virksomheden, som senere gik konkurs. Kravene blev opgjort som følger:
| Krav | Beløb (DKK) |
|---|---|
| Godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven (subsidiært erhvervsuddannelsesloven) | 198.746,35 |
| Erstatning for løn i opsigelsesperioden | 48.405,47 |
| Godtgørelse for svie og smerte (erstatningsansvarsloven) | 82.000,00 |
| Tabt arbejdsfortjeneste (erstatningsansvarsloven) | 104.458,49 |
| Manglende løn, fritvalg, pension, feriegodtgørelse og udlæg | 54.735,58 |
| Godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis | 10.000,00 |
Sagen omhandler en tvist mellem en lærling, A, og hans lærested, B, vedrørende ophævelse af en uddannelsesaftale på grun...
Læs mereSagen omhandler en tvist mellem en elev, A, og en virksomhed, B, vedrørende ophævelse af en uddannelsesaftale under COVI...
Læs mereNy bekendtgørelse vil styrke erhvervsuddannelserne med færre regler og mere fokus på praktisk erfaring
Sag om påstået forskelsbehandling i forbindelse med ophævelse af uddannelsesaftale
